Når de uddelende danske fonde til dette års folkemøde, slår dørene op til arrangementer og events, de selv står som arrangører af, er der særligt tre temaer, som går igen blandt et bredt udsnit af fondene.
Det viser en gennemgang og en kategorisering af begivenhederne, som Fundats har foretaget.
Blandt de i alt 97 forskellige arrangementer, der har en eller flere af landets uddelende fonde som arrangører, er der et overvejende fokus på især klima, udsatte børn og forskning.
At det netop er de temaer, der tegner sig for hele 40 procent af fondenes arrangementer, overrasker ikke Markus Bjørn Kraft. Han er partner og grundlægger af konsulentvirksomheden Kraft & Partners, som blandt andet står bag udgivelsen af en årlige fondsanalyse.
”De tre temaer er alt sammen områder, som fondene arbejder på. Det giver et godt billede af, hvad det er fondene fokuserer på i 2022,” siger Markus Bjørn Kraft.
Aids-Fondet gør køn til topscorer
Måler man alene på antallet af arrangementer er det temaet ligestilling, køn og minoriteter, der med sine 18 arrangementer er Folkemødets topscorer blandt fondenes events.
Det skyldes dog udelukkende, at Aids-Fondet, der i samarbejde med blandt andre foreningen LGBTQIA+, inviterer til en lang række arrangementer med fokus på temaet.
Jeg ser flere og flere fonde, der arbejder med køn og ligestilling, men det er primært som en intern prioritering.
Markus Bjørn Kraft – Stifter, Kraft & Partners
Tages Aids-Fondets arrangementer ud af ligningen, kan antallet af fondsarrangementer med fokus på ligestilling, køn og etniciteter tælles på meget få fingre. Dermed er emnet ikke bredt repræsenteret blandt fondene, på trods af at flere fonde ellers, ifølge fondsanalytiker Markus Bjørn Kraft, har fokus på temaet.
”Jeg ser flere og flere fonde, der arbejder med køn og ligestilling, men det er primært som en intern prioritering. Det handler om, hvem der skal sidde i bestyrelsen, hvem der skal rekrutteres til fonden, og temaet indgår i flere uddelingsstrategier,” siger Markus Bjørn Kraft med henvisning til blandt andet forskningsfondenes uddelingsstrategier.
Hvorfor fondene primært holder temaet internt og ikke stiller skarpt på det til eksempelvis Folkemødet, kan ifølge Markus Bjørn Kraft skyldes, at fondene gerne vil have ”orden i eget penalhus,” før de giver udtryk for, at andre skal have det.
”Men det er en gryende ting, som er på vej frem, og som fylder mere og mere i de her år,” forklarer fondsanalytikeren.
Bred fondsinteresse for klima
Et tema, der til gengæld høster stor interesse for et bredt udsnit af fondene, er klima, miljø og bæredygtighed. I alt 17 arrangementer, der har en fond som arrangør, handler om temaet.
”Klima er blevet en del af det, vi kalder samfundskontrakten. Altså det, som fondene skal leve op til i forhold til, hvad forventningerne fra omverdenen er,” fortæller Markus Bjørn Kraft.
Han forklarer, at temaet er en ny tendens i fondsverden, som for alvor er slået igennem efter corona.
Men selvom tendensen er ny, så er langt de fleste fonde påvirkede af den, lyder det fra fondsanalytikeren.
”Det er i dag meget svært som fond at sige, at man ikke vil tage stilling til emner som klima, miljø eller bæredygtighed. Det forventes simpelthen, at det gør de,” fortæller Markus Bjørn Kraft.
Tendensen kommer ifølge fondsanalytikeren blandt andet til udtryk ved, at fondenes uddelinger til klimaområdet er i stærk stigning.
Det kræver en dedikeret indsats fra alle aktører i samfundet, hvis vi skal lykkes med den enorme transition, der skal til for at løse klimakrisen.
Jakob Nielsen – Kommunikationschef, KR Foundation
”Men fondene griber emnet an på mange forskellige måder. Nogle fonde gør det gennem deres uddelinger. Andre fonde har fokus på klima, når de investerer, og nogle fonde forholder sig til emnet ved den måde de selv agerer på eller ved at oprette nye indsatsområder,” siger Markus Bjørn Kraft.
At klimaet er kommet på dagsordenen i fondsverdenen, nikker de genkendende og anerkendende til i den internationale klimafond KR Foundation, der selv lægger vejen forbi Allinge i denne uge.
”Det kræver en dedikeret indsats fra alle aktører i samfundet, hvis vi skal lykkes med den enorme transition, der skal til for at løse klimakrisen. Det har fondene et stort ansvar for at støtte op om. Derfor er det virkelig positivt, at det er en dagsorden, der er kommet så meget fokus på hos fondene,” siger fondens kommunikationschef, Jakob Nielsen.
Udsatte børn og forskning på programmet
To andre temaer, der fylder godt i landskabet af fondenes egne arrangementer, er udsatte børn og forskning.
At 23 procent, eller knap hvert fjerede fondsarrangement, omhandler netop de to temaer, er dog ingen overraskelse, fortæller Markus Bjørn Kraft.
”De to temaer er klassiske uddelingsområder for fondene. Socialområdet, særligt med fokus på udsatte børn, er i fremdrift, og der kommer større og større bevillinger på det her område,” fortæller fondsanalytikeren og fortsætter:
”Forskning og videnskab er et område, som fondene historisk set har vægtet meget højt. I dag udgør forskning mere end halvdelen af alle fondenes uddelinger. Men området er proportionelt på vej ned, fordi andre områder stiger mere,” siger Markus Bjørn Kraft og forklarer, at det på sin vis er forventeligt, at fondenes uddelinger afspejler temaerne på Folkemødet.
Ukraine er stort set ikke på fondsprogrammet
Derfor kan det for mange også være overraskende, at krigen i Ukraine stort set ikke er på programmet, når det kommer til fondenes egne arrangementer.
”Det er ikke overraskende på den måde, at Ukraine ikke er et kerneområde for fondene. Halvfems procent af fondene orienterer sig mod Danmark, og derfor giver det mening, at Ukraine ikke fylder så meget i programmet. Men det er overraskende på den måde, at Ukraine alligevel er et område, som rigtig mange fonde var ude at give meget store beløb til meget hurtigt, da krigen brød ud,” forklarer Markus Bjørn Kraft.
Rekord mange uddelende fonde i år
En gennemgang af Folkemødets officielle deltagerlister fra 2018 og frem til 2022 viser, at der i år deltager langt flere uddelende fonde end nogle af de foregående år i perioden.
En af de fonde er Borgerretsfonden. Sidste år deltog flere af fondens bestyrelsesmedlemmer, men fonden var ikke officielt repræsenteret på hverken deltagerlisten eller med egen stand.
Fondene bliver stærkere og stærkere, og de har et større og større potentiale. Derfor skal de også være til stede i den smeltedigel, som Folkemødet er
Markus Bjørn Kraft – Stifter, Kraft & partners
”Vi håber på, at vi med vores tilstedeværelse i år kan skabe noget mere opmærksomhed omkring fonden. Forhåbentligt kan vi så få nogle bedre ansøgninger og føre nogle gode sager og leve op til vores formål,” fortæller et af fondens bestyrelsesmedlemmer Anders Kjærulff og fortsætter:
”Kendskabet til vores fond er relativt diskret. Vi lever i høj grad af, at advokater kender os og kommer med sager, som de synes, er relevante for os at gå ind i, men vi vil gerne række lidt længere ud,” siger borgerretsfondens bestyrelsesmedlem.
Og det er ifølge Marks Bjørn Kraft en god strategi.
”På Folkemødet skaber deltagerne nogle relationer mellem hinanden, som kan få betydning for senere samarbejder,” siger Markus Bjørn Kraft.
Han er ikke overrasket over, at der deltager flere fonde til dette års Folkemøde end i de sidste mange år – måske endda nogensinde.
”Hvis man vil være en aktiv aktør i samfundsudviklingen, så skal man også være på den såkaldte ’Djøfernes Roskildefestival’ og være en del af den her relationsopbygning. Fondene bliver stærkere og stærkere, og de har et større og større potentiale. Derfor skal de også være til stede i den smeltedigel, som Folkemødet er,” lyder det fra Markus Bjørn Kraft.
Også Fundats er repræsenteret på dette års Folkemøde, hvor journalist Pernille Mogensen deltager. Hun kan fanges på Mogensen@fundats.dk eller 6140 4467.
