Vi kendte ikke reglerne.
Det er den åbne og ærlige forklaring, som Helsefondens bestyrelse gav til Civilstyrelsen, da fonden i flere omgange blev bedt om at redegøre for sine uddelinger inden for fondens tre formål.
Derfor har fondsmyndigheden i Viborg nu givet bestyrelsen en belæring om de fondsretlige regler og henstillet til, at ”fonden ikke ensidigt begunstiger det formål, som er nævnt i vedtægtens pkt. 19, litra b. Vi henstiller endvidere til, at fonden uddeler til egentlig etablering, modernisering, nyindretning og udvidelse af plejehjem og lignende.”
Det fremgår af en afgørelse, som Civilstyrelsen sendte til Helsefondens bestyrelse den 7. juni.
Bestyrelsen for den milliardstore fondsformue består af flere forhenværende lovgivere, som forhenværende MF Birthe Skaarup (DF) og forhenværende MF Lone Møller (S) samt direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og kontorchef i Socialstyrelsen Henriette Zeeberg.
Først i forbindelse med tiltrædelsen af en ny direktør i november 2021 er bestyrelsen blevet gjort opmærksom på, at fonde skal forholde sig til de uddelte beløb fordelt på formålene
Helsefondens Bestyrelses redegørelse til Civilstyrelsen
De skriver i deres redegørelse til Civilstyrelsen, at de ikke kendte til en af de centrale uddelingsregler:
”Først i forbindelse med tiltrædelsen af en ny direktør i november 2021 er bestyrelsen blevet gjort opmærksom på, at fonde skal forholde sig til de uddelte beløb fordelt på formålene, således at de er i balance over en årrække.”
Men det er ”dybt problematisk”, at en fondsbestyrelse ikke har bedre styr på fondsreglerne, siger ekspert i fondsledelsers erstatningsansvar, advokat ph.d. Søren Bergenser.
Du kan ikke undslå dig med, at du ikke kendte loven og retspraksis, herunder en meget omtalt højesteretsdom om uddeling til ligestillede formål
Søren Bergenser – Ekspert i erstatningsansvar, advokat ph.d., Bergenser Advokatfirma
”Ligegyldigt hvilken baggrund, du har – om du er læge, medlem af Folketinget uden uddannelse, jurist eller revisor – er du underlagt de samme regler. Derfor kan du ikke undslå dig med, at du ikke kendte loven og retspraksis, herunder en meget omtalt højesteretsdom om uddeling til ligestillede formål,” siger han.
Søren Bergenser finder det dog befriende, at bestyrelsen ikke har forsøgt at feje noget ind under gulvtæppet:
”Det er en regulær tilståelsessag, og det fremgår tydeligt i deres redegørelser, at selvom de ikke har haft kendskab til gældende ret, så har de ikke søgt juridisk bistand, for de er fortsat ud ad motorvejen uden at være klar over, at de kørte i den modsatte side af færdselsretningen,” siger Søren Bergenser, der samtidig hæfter sig ved, at Civilstyrelsen ikke er gået kraftigt til værks i deres afgørelse.
”Bestyrelsen slipper med en venlig irettesættelse og får at vide, at de skal se at komme op på sporet og sørge for at rette op på balancen i uddelingerne mellem de tre uddelingsformål,” siger han.
Helsefondens formand Anne-Mette Winther Christiansen, der har siddet i bestyrelsen i 11 år, har ikke ønsket at stille op til interview om Civilstyrelsens afgørelse og kritikken af bestyrelsens ledelsesarbejde. Men i en skriftlig kommentar til afgørelsen, fortæller hun, at bestyrelsen allerede er gået i gang med at skabe balance i uddelingerne.
Så ikke behov
Civilstyrelsen gik i februar ind i sagen, efter at Fundats kunne fortælle, at Helsefonden i en lang årrække slet ikke har støttet etablering eller modernisering af plejehjem, som bestyrelsen er forpligtet til ifølge vedtægternes punkt 19a. Styrelsen har dog alene forholdt til fondens uddelinger siden 2017.
Fondens bestyrelsesformand Anne-Mette Winther Christiansen, der også er forhenværende medlem af Folketinget for Venstre, forklarede dengang, at fonden har prioriteret sundhedsforskning, fordi der var mange andre aktører på plejehjemsmarkedet. Hun så derfor ikke et behov for at uddele til det første uddelingsformål i vedtægterne, og plejehjemsformålet har derfor heller ikke været implementeret i den uddelingspolitik, som ansøgerne har haft adgang til på hjemmesiden.
Flere støttemuligheder, som kunne falde ind under punkt 19a, stod, indtil Civilstyrelsen gik ind i sagen på negativlisten i fondens ansøgningsvejledning. Her blev projekter som etablering af sansehaver på demensplejehjem fremhævet som eksempler på projekter, fonden ikke støtter, sammen med elevatorer, lifte og handicaptoiletter.
Det er bestyrelsens ansvar, at fondens uddelingspraksis – herunder også en eventuel ansøgningsprocedure – tilrettelægges på en sådan måde, at årets overskud anvendes til de formål, der er fastsat i vedtægten
Civilstyrelsens afgørelse om Helsefondens uddelinger
Civilstyrelsen fremhæver i sin henstilling til fondsledelsen, at det netop er bestyrelsens pligt at gøde jorden, så de rette ansøgninger kan gro frem af modtagermiljøerne i plejehjemssektoren:
”Civilstyrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at det er bestyrelsens ansvar, at fondens uddelingspraksis – herunder også en eventuel ansøgningsprocedure – tilrettelægges på en sådan måde, at årets overskud anvendes til de formål, der er fastsat i vedtægten,” fremgår det af afgørelsen.
Én af de store private, aktører på markedet er OK-Fonden, som driver plejehjem i hele landet. Her sidder Anne-Mette Winther Christiansen selv i bestyrelsen.
Bestyrelsens opfattelse, af at der ikke er behov for flere eller moderniserede plejehjemspladser i Danmark, står i stærk kontrast til en analyse fra Kommunernes Landsforening, Ældresagen og Dansk Industri, fortalte Ældre Sagen til Fundats:
”Vi kan ikke genkende vurderingen af, at der ikke skulle være behov for flere plejeboliger eller modernisering af de eksisterende. Fremskrivninger fra KL, DI og Ældre Sagen viser et behov på mellem 10.000 og 40.000 nye plejeboliger allerede i 2030. I det lys er der brug for alle gode kræfter til at imødekomme efterspørgslen,” sagde seniorkonsulent i Ældre Sagen, Michael Bo Christensen.
Også Alzheimerforeningen har påpeget, at mange plejehjem slet ikke er indrettet efter nutidens behov blandt plejekrævende ældre, som for langt størstedelens vedkommende har en demenssygdom, der stiller særlige krav til de fysiske rammer.
Civilstyrelsen: intet plejehjemsprojekt i fire år
Fondsmyndigheden har i sagsforløbet flere gange bedt om yderligere oplysninger fra fonden. Her har bestyrelsen forsøgt at forklare, at fonden dog har støttet adskillige projekter, som hører under det forsømte uddelingsformål 19a om det byggede plejehjemsmiljø.
”Livet på plejehjem og bosteder er mere end mursten. Projekterne, der efter bestyrelsens opfattelse kan rummes inden for dette formål, kan derfor både dreje sig om de fysiske rammer og om den pleje, omsorg og behandling, der foregår på stedet. Fokus er på at sikre et godt liv i boligen for målgruppen,” skriver bestyrelsen i sin anden redegørelse.
Fonden oplister desuden en række projekter, som ifølge bestyrelsens formålsfortolkning falder ind under formålsparagraffen.
For eksempel et projekt, som ikke handler om plejehjem, men om ’sundhedsfremmende byudvikling for ældre.’ Projektet har modtaget 200.000 kr. og det er Helsefondens forventning af projektet kan bidrage med etablering af viden, der kan anvendes til at nyindrette det offentlige rum, forklarer fonden.
Et andet eksempel på bestyrelsens fortolkning af plejehjemsformålet er projektet ’hjemløshed i et kønsperspektiv – et eksplorativt studie af hjemløse kvinder i Danmark’, som i 2017 har fået 300.000 kroner.
Også et projekt om lydmontager, der vil kunne bidrage til lindring og håb for indlagte på hospice har i 2020 fået 100.000 kroner ud af fondens samlede uddelingssum på 51 millioner kroner.
Men ingen af de 16 konkrete projekter, som fonden nævner, hører ifølge Civilstyrelsen ind under plejehjemsformålet, og fondsmyndigheden hælder således bestyrelsens fortolkning af brættet.
”Civilstyrelsen har ved en gennemgang af sagens oplysninger konstateret, at der i årene 2017-2020 ikke er sket uddeling til egentlig etablering, modernisering, nyindretning og udvidelse af plejehjem og lignende,” skriver styrelsen i sin afgørelse.
’Egentlig’ etablering af plejehjem
Når Civilstyrelsen i sin henstilling betoner, at der skal være tale om ”egentlig etablering” skyldes det ifølge fondsekspert ph.d. i fondsret, Mark Ørberg, at bestyrelsens fortolkningsmuligheder er begrænset af ordlyden af formålsparagraffen.
”Som jeg forstår Civilstyrelsen, så understreger de, at der skal være tale om uddeling, som konkret går til etablering, modernisering, nyindretning eller udvidelse af plejehjem. Når styrelsen fremhæver, at der skal være tale om ’egentlig’ etablering, vil mit gæt være, at det er fordi man ikke kan nøjes med det, som man kan kalde indirekte støtte. En mere indirekte uddeling til f.eks. forskning med henblik på at påvirke de fysiske rammer generelt i plejesektoren vil altså næppe være nok,” siger han.
Mark Ørberg ser desuden flere hovedbudskaber i afgørelsen fra Civilstyrelsen.
For det første står det klart, at man ikke kan slippe afsted med en ensidig begunstigelse af et udvalgt formål, som bestyrelsen selv bedst kan lide
Mark Ørberg – Ph.d. og forsker i fondsret, CBS
”For det første står det klart, at man ikke kan slippe afsted med en ensidig begunstigelse af et udvalgt formål, som bestyrelsen selv bedst kan lide, medmindre bestyrelsen efter vedtægten kan prioritere formålet,” siger han med henvisning til fondens forskningsformål 19b, som ifølge fonden selv har fået 73 procent af de samlede uddelinger på 145 millioner kroner i den fireårige periode.
En anden vigtig pointe er den, som fondsledelsen først blev klar over, da fondens nye direktør Lise Bonnevie overtog posten efter Hanne Jervild, der var direktør i 25 år.
”Der skal ifølge Civilstyrelsen være en rimelig balance i uddelingerne. Der kan være forskelle i beløb, men så skal der være saglige grunde til det. Min vurdering er, at der mellem linjerne står, at hvis bestyrelsen fremover vælger ikke at uddele lige meget til hvert af fondens formål, så skal der være saglige grunde, som f.eks. ’generelle uddelingsbehov’ inden for fondens almene formål. Og her vil bestyrelsen kunne kigge i retning af projekter, der falder inden for vedtægtens fremhævning af forskning, forsøg og udvikling af ny viden,” siger Mark Ørberg.
Endelig påpeger han, at Civilstyrelsen med henstillingen vejleder bestyrelsen i løbende at dokumentere sit bestyrelsesarbejde.
”Muligvis er hovedbudskabet fra Civilstyrelsen det her med ’saglige og generelle’ uddelingsbehov. Civilstyrelsen siger nemlig, at hvis bestyrelsen uddeler forskellige beløb til de tre formål, så bør man af bevismæssige grunde føre begrundelsen til referat på det bestyrelsesmøde, hvor beslutningen er truffet. På denne måde vil sagen fremadrettet være nemmere for både fond og fondsmyndighed. Civilstyrelsen kan nemlig komme til at efterprøve de generelle uddelingsbehov, som bestyrelsen måtte anføre som begrundelse for en skævdeling. Som jeg peger på i min afhandling, bliver synet på det juridiske udtryk ’generelle uddelingsbehov’ helt afgørende for fremtidens fondsret og fondsbestyrelsers handlemuligheder,” forklarer Mark Ørberg.
Henstilling, ikke påbud
Mark Ørberg vurderer, at Civilstyrelsen med sin afgørelse i sagen prøver at balancere hensynet til både at være kontrollant, men også at være bestyrelsens medspiller.
”Det betyder, at styrelsen på den ene side ikke vil gå for langt ind i bestyrelsens forretningsmæssige skøn, men på den anden side skal de også sikre, at når stifter har skrevet flere formål ind i vedtægten, så skal der selvfølgelig også uddeles til alle de formål. Styrelsens eksistensberettigelse er beskyttelsen af stifterviljen,” siger han.
Han ser henstillingen til Helsefonden som et kraftigt vink med en vognstang om at rette op på balancen i uddelingerne.
Det fremgår af afgørelsen, at Civilstyrelsen vil følge fonden ret tæt for at se, om den retter ind
Mark Ørberg – Ph.d. og forsker i fondsret, CBS
”Det følger af fondsloven, at hvis fondsmyndigheden skal pålægge en fond noget, så må det normalt ikke komme som et lyn fra en klar himmel. Fonden skal ofte have mulighed for at rette op. Jeg ser henstillingen som en tilkendegivelse om, at der i fremtiden vil kunne komme en indskærpelse – altså en slags advarsel – og derefter et påbud. Det fremgår af afgørelsen, at Civilstyrelsen vil følge fonden ret tæt for at se, om den retter ind. Hvis bestyrelsen ikke retter ind, kan fondsmyndigheden i sidste ende give bestyrelsen et påbud om en bestemt fordeling af uddelingerne til de enkelte formål,” siger Mark Ørberg.
Undervejs i sagsforløbet, og Helsefondens dialog med Civilstyrelsen, tog fonden bestik af situationen og meldte i sidste måned ud, at der nu er er ændringer på vej. Det skete efter direktør Lise Bonnevie havde dykket ned i fondens historie og gennemført en kortlægning af den hidtidige uddelingspraksis.
”Den historiske gennemgang af bevillingerne giver et billede af, at der i fondens tidligere år har været stort fokus på det byggede miljø, mens der i de senere år har været mere fokus på bevillinger til klassisk forskning. I de kommende år vil der komme et øget fokus på bevillinger, der omhandler de fysiske rammer indenfor områderne ældre, udsatte og handicappede,” skrev fonden i en nyhed på hjemmesiden.
Det var Folketinget, der i 1971 vedtog at stifte fonden, der dengang hed Sygekassernes Helsefond.
Fokus på højt fagligt niveau
Helsefondens vilje til rette op på ubalancen er også blevet bemærket i fondsmyndigheden, fremgår det af afgørelsen.
”Civilstyrelsen har noteret sig redegørelsen, herunder også at bestyrelsen tilstræber en mere ligelig fordeling mellem delformålene.”
Bestyrelsesformand Anne-Mette Winther Christiansen har ikke ønsket at stille op til interview om sagen og har heller ikke svaret på de skriftlige spørgsmål, som Fundats efter aftale har fremsendt til hende.
I stedet har formanden sendt følgende skriftlige kommentar:
”Jeg vil gerne sige, at vi er meget tilfredse med Civilstyrelsens henstilling og især, at de anerkender det arbejde, vi allerede har lagt i at skabe en bedre balance i vores uddelinger. Vi har i bestyrelsen altid fokus på, at de projekter, der bliver givet støtte til, har et højt fagligt niveau. Det sikrer vi blandt andet ved at have dygtige eksterne konsulenter tilknyttet til at vurdere de ansøgninger, vi får.”
”Derudover rådfører vi os løbende med eksperter omkring uddelingspraksis, og vi indretter os løbende efter de anbefalinger, vi får. Det er klart, at Civilstyrelsens henstilling giver anledning til nogle refleksioner i bestyrelsen, som vi vil inddrage i den fremtidige uddelingsstrategi. Vi tager naturligvis Civilstyrelsens afgørelse til efterretning, og vil fortsætte indsatsen for at fordele vores penge mere jævnt mellem de tre formål. Det arbejde glæder vi os til.”
