Fronterne er trukket særdeles skarpt op mellem Justitsministeriet, Borgerretsfonden og Foreningen imod Ulovlig Logning.
Foreningen imod Ulovlig Logning har sagsøgt Justitsministeriet for at overvåge borgerne i Danmark ulovligt. Borgerretsfonden ønsker at støtte foreningen økonomisk.
Nu beskylder foreningen Civilstyrelsen, som hører under Justitsministeriet, og Justitsministeriets departement for med fuldt overlæg at trække tiden i sagsbehandlingen af bevillinger fra Borgerretsfonden til Foreningen imod Ulovlig Logning.
På den måde kan ministeriet nemlig forhale fondens bevillinger og dermed kvæle hele retssagen mod sig selv, siger foreningen.
Retssagen er blevet berammet til hovedforhandling den 5. maj 2021. Men hvis vi ikke kan betale vores regninger, så dukker advokaterne ikke op, og så er sagen tabt.
Rasmus Malver – talsmand, Foreningen imod Ulovlig Logning
"Og det er jo dét, myndighederne går efter. Retssagen er blevet berammet til hovedforhandling den 5. maj 2021. Men hvis vi ikke kan betale vores regninger, så dukker advokaterne ikke op, og så er sagen tabt. Så har vi spildt en million kroner, og magtmisbruget fortsætter,” siger Rasmus Malver, som er talsmand for Foreningen imod Ulovlig Logning.
Helt kort opridset lyder forhistorien sådan her:
Borgerretsfonden har anmodet om at få en anden tilsynsmyndighed end Civilstyrelsen siden begyndelsen af 2020. Ifølge fonden er Civilstyrelsen nemlig er inhabil, fordi den er part i sagen om støtten til retssagen mod Justitsministeriet.
Et lille år senere nåede Civilstyrelsen den 5. januar 2021 frem til samme resultat. Samtidig skrev styrelsen, at en anden myndighed end den selv bør se nærmere på, om Borgerretsfondens bevillinger til Foreningen imod Ulovlig Logning strider mod fondens fundats.
Sagen ligger altså nu på et ministerielt skrivebord, indtil det afgøres, hvilken myndighed, der skal behandle sagen og om fondens uddelinger til Foreningen imod Ulovlig Logning er lovlige.
Sagsbehandlingstiden skaber problemer for både Borgerretsfonden og Foreningen imod Ulovlig Logning. For indtil myndighederne får skred i sagen, er Borgerretsfonden tilbageholdende med at udbetale penge til Foreningen imod Ulovlig Logning.
Bestyrelsesmedlemmerne i Borgerretsfonden risikerer nemlig at skulle betale erstatning til fonden af egen lomme, hvis en myndighed på et tidspunkt afgør, at fonden slet ikke må støtte foreningen.
Borgerretsfondens formand giver udtryk for, at Civilstyrelsen først overvejer sin habilitet på et tidspunkt, hvor styrelsens overvejelser kan forsinke støtten til en retssag mod justitsministeren. Den udlægning fra fondens formand må Civilstyrelsen tage afstand fra
Civilstyrelsen
Borgerretsfondens formand, Hanne Marie Motzfeldt, kritiserede for nylig, at myndighedernes sagsbehandlingstid kan skade retssagen.
“Det kan give et meget, meget uheldigt indtryk, at styrelsen først overvejer habiliteten på et tidspunkt, hvor deres overvejelser kan forsinke støtten til retssagen mod deres minister. Det ville derfor være rigtig godt for borgernes tillid til styrelsens motiver, at der sagsbehandles meget hurtigt nu,” lød kritikken.
Fundats har forelagt Borgerretsfondens kritik for Civilstyrelsen, som afviser den.
“Borgerretsfondens formand giver udtryk for, at Civilstyrelsen først overvejer sin habilitet på et tidspunkt, hvor styrelsens overvejelser kan forsinke støtten til en retssag mod justitsministeren. Den udlægning fra fondens formand må Civilstyrelsen tage afstand fra,” skriver Civilstyrelsen til Fundats som svar på Borgerretsfondens kritik.
Fundats har også forelagt kritikken fra Foreningen imod Ulovlig Logning for både Justitsministeriets departement og Civilstyrelsen. Ingen af stederne har kommentarer til foreningens kritik.
Erklæret ulovlig af EU-domstol
For at forstå den betændte sag med de voldsomme sag bag de voldsomme anklager, skal man først og fremmest vide, at den danske stat logger alle borgernes teleoplysninger.
EU-domstolen har flere gange erklæret logningen ulovlig, senest i efteråret 2020. De danske myndigheder fortsætter alligevel logningen med henvisning til, at den som følge af EU-dommen nok er nødt til at skrue ned for logningen, men at den slags tager tid.
Rasmus Malver er ikke imponeret over statens håndtering af sagen.
“Det er jo et spørgsmål om, at alles mobiltelefoner overvåges på alle tidspunkter. Når du bruger din mobiltelefon til at ringe eller sende sms’er, så bliver det skrevet ned, hvem der ringer til hvem, hvornår, hvor deltagerne i samtalen var henne på det tidspunkt. De informationer kan man så bruge til at konkludere en masse forkerte ting. Det har vi allerede set,” siger Rasmus Malver.
Som beskrevet af avisen Information, kan statens logning af borgerne allerede have haft alvorlige konsekvenser. Politiet har nemlig forkludret de indsamlede logningsdata, før oplysningerne blev fremlagt af politiet i retssager som vægtige beviser, der har fået borgere dømt for kriminalitet.
Det er helt sikkert en bevidst taktik fra statens side. Det lyder konspiratorisk. Men Civilstyrelsen er en del af Justitsministeriet, som er part i det her.
Rasmus Malver – talsmand, Foreningen imod Ulovlig Logning
Med andre ord kan borgere være blevet uskyldigt dømt på grund af teleoplysninger, som staten har indsamlet ulovligt og derefter behandlet fejlagtigt. En konsekvens, som Justitsministeriet selv netop har afvist, efter en uafhængig instans har gennemgået 5.000 straffesager for fejl.
Nu vil Foreningen imod Ulovlig Logning sætte en stopper for logningen gennem en retssag. Men Rasmus Malver vurderer, at Civilstyrelsen og Justitsministeriet spænder ben ved at trække sin sagsbehandling af Borgerretsfondens støtte til foreningen i langdrag med fuldt overlæg.
“Det er helt sikkert en bevidst taktik fra statens side. Det lyder konspiratorisk. Men Civilstyrelsen er en del af Justitsministeriet, som er part i det her. Du må gerne citere mig for, at jeg beskylder dem for at gøre det her med vilje,” siger Rasmus Malver.
Svær sag
Fra Borgerretsfonden i foråret 2020 gjorde Civilstyrelsen opmærksom på, at den kunne være inhabil, til styrelsen nåede frem til samme resultat den 5. januar 2020 gik næsten et år.
Spørgsmålet er, om Civilstyrelsen tidligere burde have erklæret sig inhabil.
Ifølge Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, er det svært at svare på. Dermed er det også ifølge Bønsing usikkert, om Borgerretsfonden og Foreningen imod Ulovlig Logning har grund til at være utilfreds med Civilstyrelsens sagsbehandling.
Der findes nemlig ikke mange juridiske holdepunkter at støtte sig til i sager om myndighedsinhabilitet, siger Sten Bønsing:
"Derfor er det svært at svare på, hvor hurtigt Civilstyrelsen skulle have besluttet sig for, at de var inhabile. Det findes der sådan set ikke konkrete eller faste standarder eller principper for,” siger han.
Det er da klart, at det er et problem, at det tager så lang tid i den konkrete sag. Især når der er blevet gjort opmærksom på problemet.
Sten Bønsing – professor i forvaltningsret, Aalborg Universitet
Alligevel forstår han Borgerretsfondens frustration.
“Det er da klart, at det er et problem, at det tager så lang tid i den konkrete sag. Især når der er blevet gjort opmærksom på problemet. Det er et spørgsmål, som har stor betydning for sagen – for selve hovedspørgsmålet. Dét gør det jo særligt ubelejligt for fonden, fordi det giver problemer for den retssag, som fonden netop støtter mod justitsministeren," siger Sten Bønsing.
Ubetrådt sne
Civilstyrelsen har kun erklæret sig inhabil i forhold til Borgerretsfonden, når det handler helt specifikt om at vejlede og træffe afgørelser i fondens konkrete støtte til Foreningen imod Ulovlig Logning.
Men om Civilstyrelsen som modpart til Borgerretsfonden i dén sammenhæng dermed også er inhabil i andre sammenhænge, der f.eks. handler om præcedensskabende tolkning af fondens formålsparagraf eller om bestyrelsens erstatningsansvar, kan ingen svare skråsikkert på, siger Sten Bønsing.
"Det kan jeg ikke give et svar på. Det hører med til den her historie, at myndighedsinhabilitet ikke er lovreguleret. Vi trækker på meget, meget tyndt funderet retspraksis – måske i virkelighed bare administrativ praksis, for jeg er faktisk ikke sikker på, at der overhovedet har været sager ved domstolene. Der har været udgivet juridisk teori, som har forsøgt at gøre sig klog på problemstillingen. Men vi har virkelig, virkelig lidt juridisk materiale. Det er nok næsten helt ubetrådt sne,” siger Sten Bønsing.
Han tilføjer, at sagen i sidste ende kan ende hos Folketingets Ombudsmand, hvis den spidser yderligere til.
Det hører med til den her historie, at myndighedsinhabilitet ikke er lovreguleret.
Sten Bønsing – professor i forvaltningsret, Aalborg Universitet
“Selve inhabilitetsspørgsmålet, men også selve sagsbehandlingstiden, vil være noget, som der skal tages stilling til. Det vil nok være Folketingets Ombudsmand, der i første omgang er oplagt. Domstolene tager sandsynligvis ikke stilling til sagsbehandlingstider – der skal i hvert fald virkelig meget til – men de vil godt kunne tage stilling til inhabilitetsspørgsmålet. Der er så det problem, at en retssag vil tage to, tre, fire år eller mere. Hvis Ombudsmanden vil kigge på sagen, så kan man håbe på, at han kan behandle sagen i løbet af måske et halvt eller et helt år,” siger Sten Bønsing.
Selv har Civilstyrelsen afvist, at den bør flytte hele tilsynet med Borgerretsfonden til en anden myndighed, selvom Civilstyrelsen på nogle områder i øjeblikket er modpart til Borgerretsfonden.
“Civilstyrelsen vil som myndighed være inhabil i forhold til at yde konkret vejledning og træffe afgørelse om fondsretlige spørgsmål, når der kan sås tvivl om styrelsens upartiskhed. Civilstyrelsens kompetence på fondsområdet beror på delegation af Justitsministeriets kompetence efter fondsloven, og styrelsen vil derfor i almindelighed være inhabil i samme omfang som Justitsministeriet. Men her må der sondres mellem generel inhabilitet og speciel inhabilitet. Borgerretsfondens formål er ikke rettet specifikt mod retssager med videre mod Justitsministeriet. Der er derfor ikke tale om, at hele tilsynet med Borgerretsfonden skal flyttes til et andet ministerområde, sådan som bestyrelsen anmodede om i slutningen af marts 2020,” skriver Civilstyrelsen.
Sagen om ulovlig logning kort
Siden 2007 har Danmark logget borgernes mobildata som følge af det europæiske logningsdirektiv, der også er implementeret i dansk ret.
Den 8. april 2014 erklærede EU-Domstolen i en opsigtsvækkende dom logningsdirektivet for ugyldigt.
Domstolens begrundelsen lød, at logning af data er et særligt alvorlig indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Den lagring af data, der kræves i henhold til direktivet, er i strid med proportionalitetsprincippet, da det ikke er begrænset til det strengt nødvendige.
Foreningen imod Ulovlig Logning er stiftet for at forberede, koordinere og støtte, herunder økonomisk, sagsanlæg ved danske domstole med det formål at få kendt logningsbekendtgørelsen ulovlig.
Foreningen stævnede i 2018 den tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen. Foreningens påstand er, at staten skal anerkende at logningsbekendtgørelsen er ugyldig, fordi den strider imod EU-retten.
Fordi sagen er principiel blev den henvist til Østre Landsret. I august 2020 udsatte Østre Landsret sagen til oktober 2021.
