Det norske Storting skal inden længe tage stilling til et vidtgående ændringsforslag til den norske fondslov.
Erhvervs- og fiskeriministeriet har fremsat et lovforslag, som skal gøre det muligt for en kommunalbestyrelse at opløse en boligfond, som kommunen har stiftet på et privatretligt grundlag.
Men lovforslaget møder stor modstand i den norske interesseorganisation for fonde, Stiftelsesforeningen, som mener, at lovforslaget blandt andet er i strid med grundloven.
”Lovforslaget bryder med regler, som har eksisteret så længe, fondsbegrebet har eksisteret i Norge, og det er mange hundrede år,” skriver Stiftelsesforeningen i en kommentar til lovforslaget.
Ændringen af fondsloven skal give kommunerne mulighed for at overtage en boligfonds ejendom og tilbyde boligerne til dårligt stillede borgere i kommunen.
Ifølge ministeriet er der registreret 112 kommunalt stiftede boligfonde i fondsregistret. Boligfondene blev typisk stiftet af kommunerne i løbet af 1960’erne og 1970’erne, og mange af dem havde til formål at skaffe lejeboliger til borgere, der ikke kan
varetage deres egne interesser på boligmarkedet.
Men ifølge bemærkningerne til lovforslaget har fondskonstruktionen vist sig at være dårligt egnet til boligsociale formål.
”Valget af fondsmodellen til at løse visse typer kommunale opgaver har i mange tilfælde vist sig at have uheldige konsekvenser. For flere kommuner har det også vist sig, at fondsrammerne medfører, at hovedformålet med at kommunen oprettede fonden, ikke altid lader sig realisere. Ministeriet mener, det er uheldigt, at valget af virksomhedsform får sådanne konsekvenser,” fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget.
Risiko for præcedens
Ligesom i dansk fondslovgivning gælder der restriktive regler for opløsning af fonde i Norge, men med det nye lovforslag lægges der op til, at en kommunalbestyrelse egenhændigt kan opløse boligfonden uden fondsbestyrelsens samtykke.
Stiftelsesforeningen mener derfor, at der er tale om et i europæisk sammenhæng ”grænsebrydende” lovforslag.
”Lovforslaget danner præcedens og åbner for, at regeringer og Storting, når det måtte passe politisk, kan opløse stiftelser og tilbageføre værdier til stifteren,” skriver fondsforeningen.
Interesseorganisationen nævner samtidig, at den har fået oplyst, at et tilsvarende dansk lovforslag ville stride imod den danske grundlov.
”Men i modsætning til den danske grundlov har den norske grundlov en bestemmelse, som beskytter fonde. Derfor er det beklageligt, at dette lovforslag overhovedet er blevet fremsat,” skriver Stiftelsesforeningen, der også har givet udtryk for sin kritik i et officielt høringssvar.
Ifølge en ny artikel i Ugeskrift for Retsvæsen af adjunkt, ph.d. Mark Ørberg, er det i Danmark ikke umuligt at foretage ekspropriation af visse fondstyper uden, at staten behøver betale ekspropriationsretlig erstatning.
Det gælder fonde, der er oprettet ved lov eller i henhold til lov og dermed betragtes som særlige forvaltningssubjekter inden for den statslige forvaltning, og derfor har en lavere grad af beskyttelse efter grundlovens § 73.
I Danmark findes ikke kommunalt stiftede boligfonde i samme omfang som i Norge. Men Frederiksberg Boligfond er et eksempel på en ejendomsfond med et delvist boligsocialt formål, hvor Frederiksberg Kommune er medstifter af fonden.
