Compliance og jura er de seneste år begyndt at fylde mere og mere i de danske fondes sekretariater – og udviklingen vil fortsætte i de kommende år.
Det viser et digitalt rundspørge blandt fonde og filantropiske foreninger med sekretariater, som Fundats netop har foretaget.
Ifølge rundspørget, der er baseret på svar fra 39 ud af 69 kontaktede fonde, erklærer 85 procent af respondenterne sig enten i høj grad enige eller enige i, at de har brugt flere ressourcer på compliance og jura de seneste tre-fire år.
De resterende 15 procent af de adspurgte er hverken enige eller uenige i synspunktet.
Også når der kigges fremad, kalkulerer majoriteten af fondene med, at compliance og jura kommer til at fylde stadig mere på fondssekretariaternes to-do-lister. Således svarer 56 procent af de adspurgte fonde, at de forventer en stigning i ressourcebehovet inden for compliance og jura fremover.
De resterende 44 procent tror, at ressourcebehovet fremover vil være uændret.
Flere årsager til udvikling
I rundspørget har Fundats bedt fondene om at pege på årsagerne til, at compliance og jura er begyndt at fylde mere inden for fondsstyring og -administration. Og her er der stor variation i svarene.
En fond nævner, at omfanget og karakteren af indberetninger stiller stigende krav.
Flere nævner overholdelse af GDPR-reglerne som dén eller én af de vigtigste årsager.
Eksempelvis skriver én fond direkte, at opgaven med at sikre, at den er i compliance med GDPR, er for tung og tidskrævende til, at fondens medarbejdere selv kan løfte den.
Flere fonde peger desuden på Anbefalingerne for God Fondsledelse som en kraftigt medvirkende årsag.
Desuden gennemfører vi udvidet revision af udvalgte støttede projekter og tager bi-årligt et tjek af fondens compliance-niveau
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-fonden
Men der er også fonde, som peger på helt andre grunde. For eksempel nævner én fond tendensen til stadig flere partnerskaber med samfund, kommuner og private interessenter, hvilket fordrer klare juridisk gennemarbejdede aftaler.
En anden fond begrunder stigningen med, at den ”går op i transparens og kommunikation”.
Og en tredje fond oplever på den generelle udvikling på investeringsområdet som årsag til, at compliance og jura fylder stadig mere i sekretariatets arbejde.
Stigende pres fra omverdenen
I den erhvervsdrivende fond Elsass Fonden bliver der også brugt flere ressourcer på compliance og jura. Ifølge Peter Lindegaard, som er administrerende direktør i Elsass Fonden, er der tre primære årsager.
”Der er et stigende fokus på hele fondsområdet og et stigende pres fra omverdenen for at redegøre for vores aktiviteter. Dels har vi Anbefalingerne for God Fondsledelse, som hele tiden bliver udvidet med nye elementer, som vi skal være opmærksomme på – senest med anbefalingen af, at fondene løbende ser på, om kapitalforvaltningen lever op til fondens formål på kort og langt sigt. Det er jo ikke fordi, fondene ikke før har kigget på deres kapitalforvaltning, men det er klart, at i takt med, at det bliver mere eksplicit, at man skal følge anbefalingerne, kommer der et øget fokus på, at det også reelt sker,” påpeger Peter Lindegaard.
En anden væsentlig årsag knytter sig til databeskyttelsesreglerne i GDPR-lovgivningen, som har været gældende siden maj 2018.
”GDPR-lovgivningen er jo også et compliance- og juraområde, som har betydet en række nye regler og givet anledning til, at vi i fondene har skullet overveje, hvordan vi overholder lovgivningen. Og da en række af fondene, blandt andre Elsass Fonden, modtager ansøgninger fra offentligheden, har vi et særligt hensyn at tage i forhold til at behandle de modtagne oplysninger, som ofte er følsomme eller fortrolige, i henhold til lovgivningen,” understreger Peter Lindegaard.
Det betyder, at fonde i større omfang begynder at skrive ESG-krav ind i deres investeringspolitik og laver opfølgning på, i hvilken grad den investeringsportefølje, man har, lever op til ESG-normerne
Peter Lindegaard – Administrerende direktør, Elsass Fonden
Som tredje forklaring på, at jura og compliance er kommet stadig højere op på dagsordenen, nævner Peter Lindegaard fokus på ansvarlige investeringer, ESG (Environment, Social og Governance).
”Der er jo ikke noget offentligt krav om mere fokus på dette område, men der er en forventning om, at man kan redegøre for sin investeringspolitik. Det betyder, at fonde i større omfang begynder at skrive ESG-krav ind i deres investeringspolitik og laver opfølgning på, i hvilken grad den investeringsportefølje, man har, lever op til ESG-normerne,” siger Peter Lindegaard.
Egne ambitioner og udefrakommende krav
Ifølge administrerende direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen er der en lang række årsager til, at fonden har øget fokus og ressourceforbrug inden for compliance og jura.
"Der er sket en udvikling på investeringsområdet, ligesom vi gerne vil sikre os, at både uddelinger og processen omkring det formelle og bestyrelsen er i overensstemmelse med de gældende krav og anbefalinger. Således foretager vi både almennyttighedsvurderinger af støttemodtagere ved uddelinger over 100.000 kroner, vedtægtstjek af alle lokale uddelinger samt løbende opdateringer af forretningsordener. Desuden gennemfører vi udvidet revision af udvalgte støttede projekter og tager bi-årligt et tjek af fondens compliance-niveau,” skriver Henrik Lehmann Andersen i en kommentar til Fundats.
Han tilføjer, at Nordea-fonden oplever et stigende behov for at være gennemsigtig.
”Og det er vores ambition at agere ordentligt i alle henseender. Årsagerne er altså både drevet af vores egen ambition og af de udefrakommende krav til compliance og jura," understreger Henrik Lehmann Andersen.
Som Fundats flere gange har beskrevet, har de helt små fonde allerede store udfordringer, og compliance- og juraområdet kan blive yderligere en pind til ligkisten for de små fonde
Peter Lindegaard – Administrerende direktør, Elsass Fonden
Pind til ligkisten for små fonde
Ifølge Peter Lindegaard er der en risiko for, at de små fonde med små administrationer kan få store udfordringer med at leve op til de øgede juridiske behov.
”Som Fundats flere gange har beskrevet, har de helt små fonde allerede store udfordringer, og compliance- og juraområdet kan blive yderligere en pind til ligkisten for de små fonde. De stigende krav gør det simpelthen meget svært for de små fonde at leve op til lovgivningen og omverdenens forventninger, så det her er et yderligere incitament til, at nogle af de små fonde slår sig sammen,” siger Peter Lindegaard.
Han tilføjer dog, at de små fonde ikke nødvendigvis skal have de juridiske kompetencer inhouse.
”Der er mulighed for at købe assistance til at løse nogle af de her opgaver. Noget af det arbejde kan eksterne partnere, typisk en advokat, hjælpe med. Og man behøver ikke selv foretage en screening af sine investeringer for at se, om de lever op til ESG-mål – det er der jo konsulenthuse og andre, som kan hjælpe de små fonde med,” understreger Peter Lindegaard.
Privilegier forudsætter transparens
Ifølge Fundats´ rundspørge har fondene typisk én til to ansatte, som løbende har opgaver inden for jura og compliance.
Flest, 36 procent af respondenterne, svarer, at fonden har én ansat til at løse disse opgaver, mens 21 procent svarer to ansatte. Hver ottende fond, 13 procent, angiver i rundspørget, at de har fem eller flere medarbejdere med løbende opgaver inden for jura og compliance.
Peter Lindegaard oplyser, at Elsass Fonden har tre medarbejdere, som indimellem sidder med jura og compliance-området, men ingen gør det på fuld tid. Lægger man timerne sammen, svarer det ifølge Peter Lindegaard p.t. til en halvtidsstilling eller lidt mere.
”Men i fremtiden tror jeg, at vi i takt med flere regulative krav og stigende forventninger fra omverdenen kommer til at bruge flere ressourcer på det både i fondene generelt og i Elsass Fonden,” siger han.
Det krav er stigende, ligesom man har set på pensionsområdet, hvor pensionsopsparerne i stigende grad er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, hvad deres pensionsopsparing bliver brugt til. Det er helt naturligt, at den bevægelse i stigende grad også kommer ind på fondsområdet
Peter Lindegaard – Administrerende direktør, Elsass Fonden
For fondssektoren generelt handler det grundlæggende også om fremover fortsat at kunne udvise en ansvarlighed, som er med til at retfærdiggøre de privilegier, fondene har.
”Vi ved, at vores license to operate i stor udstrækning hænger sammen med vores evne til at opføre os ordentligt og være compliant med både de forskellige lovgivninger, der er på området, men også de forventninger, som befolkningen har. Vi har som fonde en række privilegier, ikke mindst at vi ikke skal betale skat af vores investeringsoverskud, hvis vi donerer pengene til almennyttige formål. Det er jo et godt vilkår, som gør, at vi kan yde endnu mere støtte til almennyttige formål. Men det forudsætter så også, at vi er åbne og transparente i forhold til, hvordan vi investerer de penge, vi har i vores forvaltning. Og det krav er stigende, ligesom man har set på pensionsområdet, hvor pensionsopsparerne i stigende grad er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, hvad deres pensionsopsparing bliver brugt til. Det er helt naturligt, at den bevægelse i stigende grad også kommer ind på fondsområdet,” fastslår Peter Lindegaard.
De 39 fonde, der har deltaget i undersøgelsen
| 15. Juni Fonden |
| A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond |
| Augustinus Fonden |
| Beckett-fonden |
| Bikubefonden |
| Bitten og Mads Clausen Fonden |
| Carlsbergfondet |
| Den Danske Maritime Fond |
| Den Danske Naturfond |
| Det Obelske Familiefond |
| Det Østasiatiske Kompagnis Fond |
| Dreyers Fond |
| Egmont Fonden |
| Elsass Fonden |
| Fonden Ensomme Gamles Værn |
| Fonden til støtte for danske soldater i internationale militære missioner |
| Frederiksbergfonden |
| Hempelfonden |
| Industriens Fond |
| Knud Højgaards Fond |
| KV fonden |
| Købmand Herman Sallings Fond |
| Laurtizenfonden |
| LEGO Fonden |
| Leo Fondet |
| Nordea Fonden |
| Novo Nordisk Fonden |
| Ny Carlsbergfondet |
| Otto Mønsteds Fonden |
| Spar Nord Fonden |
| Spar Vest Fonden |
| Sparekassen Bornholms Fond |
| Tuborgfondet |
| Vanførefonden |
| Velliv Forening |
| Villum Fonden og Velux Fonden |
| World Diabetes Foundation |
| Østifterne |
| Aarhus Universitets Forskningsfond |
