Sidste år havde 52 fondsdirektører i den danske fondselite en gennemsnitlig årsløn på 3,1 millioner kroner.
Det viser en gennemgang af årsregnskaberne, som Fundats har foretaget med udgangspunkt i Fondenes Videnscenters opgørelse over de 100 mest uddelende fonde og filantropiske foreninger i Danmark.
Der er stor forskel på fondenes villighed til transparens om lønningerne, og mange af fondene på listen har ikke ansat en egentlig direktion. Videncentrets opgørelse omfatter desuden både erhvervsdrivende fonde med ejerskab til store børsnoterede selskaber samt rent uddelende fonde og foreninger, som alene beskæftiger sig med almennyttige bevillinger baseret på afkastet fra en investeringsformue.
Blandt de fonde og filantropiske foreninger, som sidste år offentliggjorde fondsdirektørernes samlede vederlag, er der hele ni direktører med en samlet årsløn på minimum fem millioner kroner.
I den modsatte ende af lønspektret finder man syv fonde, hvor direktøren må tage til takke med mindre end én million kroner om året.
Gennemgangen af regnskaberne viser, at der er endog meget stor forskel på, hvor mange kasketter direktørerne bærer i fonden, og dermed hvor mange elementer der indgår i den samlede løn. Nogle af de højest lønnede fondsdirektører får en del af deres løn fra fondens holdingselskab eller en bestyrelsespost i et eller flere af fondskoncernens datterselskaber.
Dertil kommer, at flere af de største lønninger er sammensat af løn plus bestyrelseshonorar fra koncerndatterselskaber.
I den opgørelse, der kan ses i tabellen herunder, har Fundats valgt at opgøre totaltallet for hver enkelt direktør for at give et så præcist billede som muligt af, hvad en direktørpost i fondseliten reelt udløser i samlet vederlag anno 2021.
Lene Skole og Per Have er topscorere
De to absolutte topscorere på 2021-listen er Lene Skole, der er administrerende direktør i den erhvervsdrivende fond Lundbeckfonden, og Per Egebæk Have, der indtil april i år var administrerende direktør i den erhvervsdrivende fond Bitten & Mads Clausens Fond.
Øverst på podiet står Lene Skole, som fik en samlet løn på 16,4 millioner kroner i 2021 – heraf 5,4 millioner kroner fra moderfonden.
Lene Skoles løn afspejler stillingens kompleksitet, kompetencekravet om at være næstformand i tre store datterselskaber og at være ansvarlig for store direkte, finansielle investeringer
Steffen Kragh – Bestyrelsesformand, Lundbeckfonden
Lundbeckfondens bestyrelsesformand Steffen Kragh understreger, at Lene Skole ikke kun er chef for en af Danmarks største uddelere til dansk sundhedsvidenskabelig forskning, men samtidig er CEO for en stor erhvervskoncern, der består af børsnoterede virksomheder og en global portefølje af biotek- og sundhedsvirksomheder.
”Lene Skoles løn afspejler stillingens kompleksitet, kompetencekravet om at være næstformand i tre store datterselskaber og at være ansvarlig for store direkte, finansielle investeringer. Det er i Lundbeckfonden samlet under CEO at være både erhvervsansvarlig og uddelende, og derved adskiller den sig fra en række andre fonde, som aflønner for erhvervsaktiviteten i et holdingselskab,” skriver Steffen Kragh i en mail.
Som svar på, hvorfor Lene Skoles samlede løn fra 2020 til 2021 er blevet hævet med 2,2 millioner kroner – fra 14,2 til 16,4 millioner kroner – skriver Lundbeckfondens bestyrelsesformand:
”Benchmark for Lene Skoles løn er kommercielle holdingselskaber og aflønningsniveau for brede erhvervskompetencer i store koncerner. I kompensationen indgår incitamentordning med fastholdelseselement, og for 2021 afspejler den, at Lundbeckfonden leverede sit bedste finansielle resultat nogensinde og lykkedes med mange aktiviteter,” pointerer Steffen Kragh.
Lønnedgang på fem mio. kr.
I Bitten & Mads Clausens Fond efterfulgte Per Egebæk Have i april i år Peter Mads Clausen som bestyrelsesformand og fratrådte samtidig som fondens direktør.
Fundats opgørelse viser, at Per Egebæk Haves direktørløn i 2020 lå på 20,6 millioner kroner, mens den i 2021 faldt med næsten fem millioner kroner og endte på 15,85 millioner kroner, hvilket gør ham til det forgangne års næstbedst lønnede fondsdirektør.
Per Egebæk Have har ikke haft mulighed for at stille op til telefoninterview om direktørlønnen, oplyser fondens kommunikationsafdeling i en mail. Men Fundats’ henvendelse har været forelagt både Per Egebæk Have og direktør Lars Tveen, og på den baggrund er der udarbejdet et skriftligt svar.
”Per Egebæk Haves løn som direktør indeholdt blandt andet en ’stay-on’ bonus, som blev trappet ud over tid. Dette er baggrunden for, at lønnen i 2021 var lavere end i 2020,” forklares det i mailen fra kommunikationsafdelingen i Bitten & Mads Clausens Fond
Om det høje direktørlønniveau i Danfoss-fonden skriver kommunikationsafdelingen:
”De overvejelser, der ligger bag fastsættelsen af direktørens løn i Bitten & Mads Clausens Fond, vil ifølge Per Egebæk Have fremadrettet basere sig på de samme elementer som hidtil. Heriblandt en løbende benchmark indenfor såvel bestyrelseshonorar som driftsmæssige forhold samt fokus på at fastholde de nødvendige kompetencer relateret til interne governance-processer.”
Bitten & Mads Clausens Fond ønsker ikke her og nu at oplyse, hvilken løn Lars Tveen, der har efterfulgt Per Egebæk Have i direktørstolen, er blevet ansat til. Det offentliggøres først i forbindelse med fondens 2022-årsrapport til foråret 2023.
Bonus på 10 mio. kr.
Administrerende direktør John Riis Andersen i den erhvervsdrivende fond Claus Sørensens Fond, der tillige er direktør i fondens 100 procentejede holdingselskab, er i år den tredjebedst lønnede fondsdirektør. Det skyldes en ekstraordinær bonusudbetaling i fondens holdingselskab.
Som omtalt i Fundats i marts i år blev 2021 et decideret fremragende år rent økonomisk for Claus Sørensens Fond, der er nummer 43 på listen over de mest uddelende danske fonde. I opgørelsen fra Fondenes Videnscenter er dog medtaget fondens uddelinger til familieformål, som udgør 75 procent af de årlige uddelinger.
Derfor skriver Fundats om lønKomitéen for god fondsledelse anbefaler:
3.1.2 Det anbefales, at der i årsregnskabet gives oplysning om det samlede vederlag, som hvert enkelt medlem af bestyrelsen og en eventuel direktion modtager fra den erhvervsdrivende fond og fra fondens dattervirksomheder og associerede virksomheder. Endvidere bør der oplyses om eventuelle andre vederlag, som bestyrelsesmedlemmer og en eventuel direktion modtager for udførelse af andet arbejde eller opgaver for fonden, fondens dattervirksomheder eller associerede virksomheder.
Komitéens vejledende kommentar: Da erhvervsdrivende fonde ikke har ejere, er det væsentligt, at der er transparens om den samlede vederlæggelse af bestyrelsen og en eventuel direktion.
Kilde: Komitéen for god fondsledelse
Fondens formue blev fordoblet fra knap 1,5 milliarder kroner i 2020 til 2,85 milliarder kroner i 2021, og samtidig er fondens overskud for det forgangne år opgjort til godt 1,4 milliarder kroner. Det ekstraordinært store plus skyldes frasalg af selskabet Claus Sørensen A/S, der driver køle- og frysehuse.
Den samlede løn til fondsdirektionen i 2021 var på 13 millioner kroner. Og i en mail til Fundats oplyser Jakob Søe Østerby, der er Group CFO i Claus Sørensen Gruppen, på vegne af fondens bestyrelsesformand Karoline Amalie Kristensen, at heraf udgør 10 millioner kroner en bonus udløst af frasalget af selskabet Claus Sørensen A/S.
Bonussen er udbetalt til John Riis Andersen i hans egenskab af direktør i fondens holdingselskab som anerkendelse af ”en stor og engageret indsats.”
John Riis Andersen har kun siddet i direktørstolen i fonden siden 1. juli 2021, hvor han afløste Kristoffer Jarl Kristensen, der er oldebarn af fondens stifter og bror til bestyrelsesformand Karoline Amalie Kristensen.
Dobbelt så høj løn som direktører i privat erhvervsliv
Med en gennemsnitlig direktørløn på 3,1 millioner kroner i de mest uddelende danske fonde giver direktørerne i toppen af fondssektoren i dén grad baghjul til direktørkollegerne i det private erhvervsliv.
Ifølge den årlige lønstatistik fra Lederne havde organisationens medlemmer på direktørniveau i 2021 en gennemsnitlig årsløn på knap 1,4 millioner kroner.
Fondselitens direktører høster altså med andre ord mere end dobbelt så meget i løn som direktørkollegerne i det private erhvervsliv. Forskellen er bemærkelsesværdig, mener arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, cand.oecon. og Ph.d. Jørgen Stamhus.
”Den primære arbejdsmarkedsforklaring på den høje løn i fondssektoren er umiddelbart, at der simpelthen er et begrænset udbud af personer, der kan varetage de funktioner, som de her fonde påkræver. Det handler om udbud og efterspørgsel, og det driver lønningerne i vejret,” siger Jørgen Stamhus.
Når private virksomheder kan finde deres direktører til en løn på gennemsnitligt 1,4 millioner kroner, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om fondsbestyrelserne har afsøgt markedet grundigt nok i forbindelse med direktøransættelserne
Jørgen Stamhus – Arbejdsmarkedsforsker, , cand.oecon., Aalborg Universitet
Arbejdsmarkedsforskeren minder dog samtidig om, at det er fondsbestyrelsernes ansvar at sørge for, at de administrative funktioner i fondene bliver dækket til, som han udtrykker det, ”den rigtige pris”.
”Når private virksomheder kan finde deres direktører til en løn på gennemsnitligt 1,4 millioner kroner, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om fondsbestyrelserne har afsøgt markedet grundigt nok i forbindelse med direktøransættelserne. Der er i hvert fald indikationer på, at der findes nogle typer af ledere, som måske kunne komme i betragtning til de her fondsdirektørstillinger, og som er villige til at arbejde til en noget lavere løn,” siger Jørgen Stamhus.
Han tilføjer, at med til billedet hører, at direktørlønninger i størrelsesordenen tre millioner kroner om året reelt ikke fylder meget i fondenes regnskaber.
”Det er stadig små tal i forhold til, hvad fonde genererer af indtægter fra deres finansielle placeringer og forrentningen af deres kapital. Netop derfor vil nogen fondsbestyrelser sikkert argumentere for, at man gerne vil betale for at få de bedste, og det snævrer markedet ind. Derudover konkurrerer fondene på dette felt med finansielle virksomheder både i Danmark og udlandet, hvor lønningerne også er deroppe af,” siger Jørgen Stamhus.
