Fondsformænds politiske handlefrihed deler vandene

Der skal være plads til, at en formand for en fondsbestyrelse offentligt kan udtrykke sine synspunkter i tilfælde, hvor det ikke sker som repræsentant for fonden. Det understreger Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen i kølvandet på, at han er blevet en del af Lars Løkke Rasmussens politiske netværk. Tidligere formand for Lundbeckfonden og Trygfonden Jørgen Huno Rasmussen vurderer, at det kan være skadeligt for fonde og indeholder en risiko for at frastøde dele af det politiske spektrum, hvis fondsformænd tilslutter sig partier eller partipolitiske bevægelser.

Lars Rebien Sørensen og Jørgen Huno Rasmussen
Lars Re­bi­en Sø­ren­sen, be­sty­rel­ses­for­mand i No­vo Nor­disk Fon­den og Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen, pro­fes­sio­nelt be­sty­rel­ses­med­lem (fo­to: No­vo Nor­disk Fon­den og Trygfonden).

”Vil du væ­re med i mit net­værk?” ly­der spørgs­må­let øverst på Lars Løk­ke Ras­mus­sens hjemmeside.

Til­bud­det om at kom­me med i den tid­li­ge­re stats­mi­ni­ster og Ven­stre-for­mands nystar­te­de po­li­ti­ske net­værk er ble­vet mod­ta­get med et ”ja tak” af fle­re end 10.000 dan­ske­re, her­i­blandt en af den dan­ske fonds­ver­dens mest pro­mi­nen­te personer.

Den 66-åri­ge for­mand for No­vo Nor­disk Fon­den og tid­li­ge­re di­rek­tør i No­vo Nor­disk A/S Lars Re­bi­en Sø­ren­sen de­ler så­le­des den ny­slå­e­de løs­gæn­gers ana­ly­se af den nu­væ­ren­de po­li­ti­ske si­tu­a­tion i Dan­mark, og der­for meld­te han sig tid­li­ge­re i ja­nu­ar ind i netværket.

”Det er min op­fat­tel­se, at det vil­le gav­ne er­hvervs­li­vet, pri­vat­per­so­ner og Dan­mark i al al­min­de­lig­hed, hvis der kun­ne ska­bes et me­re sta­bilt po­li­tisk fler­tal på mid­ten i dansk po­li­tik. Som kun­ne sik­re lang­sig­te­de løs­nin­ger, som er for­ud­si­ge­li­ge og ba­se­ret på et bredt po­li­tisk fler­tal,” for­kla­re­de Lars Re­bi­en Sø­ren­sen i en mail til dag­bla­det Politiken.

I fonds­ver­de­nen rej­ser Lars Re­bi­en Sø­ren­sens of­fent­li­ge ud­mel­ding om sin ind­træ­den i det nye po­li­ti­ske net­værk og der­med sin støt­te til et må­ske kom­men­de po­li­tisk par­ti en ræk­ke spørgsmål:

Kan fonds­for­mænd gå of­fent­ligt ud med po­li­ti­ske hold­nin­ger, som ik­ke har no­get med fon­dens vir­ke at gø­re – og kan det li­ge­frem ska­de en fonds frem­ti­di­ge sam­ar­bejds­mu­lig­he­der, at for­man­den går i by­en med eg­ne po­li­ti­ske standpunkter?

Rebien: Plads til at have synspunkter

Spør­ger man ho­ved­per­so­nen selv, Lars Re­bi­en Sø­ren­sen, er han me­get be­vidst om ba­lan­ce­ak­ten mel­lem at væ­re et men­ne­ske med hold­nin­ger og sam­ti­dig væ­re for­mand for No­vo Nor­disk Fonden. 

”Der skal væ­re plads til, at be­sty­rel­ses­for­mænd kan ha­ve syns­punk­ter, der ik­ke nød­ven­dig­vis er re­præ­sen­ta­ti­ve el­ler ved­rø­rer de sel­ska­ber, som de er for­mænd for, men som med alt an­det er der na­tur­lig­vis en ba­lan­ce, man som for­mand skal væ­re op­mærk­som på. Syns­punk­ter­ne kan ik­ke stik­ke helt af em­ne­mæs­sigt el­ler væ­re di­rek­te imod no­get, som sel­ska­ber­ne står for,” skri­ver Lars Re­bi­en Sø­ren­sen i en mail til Fundats.

Jeg er na­tur­lig­vis op­mærk­som på, at jeg som for­mand for en stor fond skal kun­ne ind­gå i en kon­struk­tiv di­a­log med al­le vo­res in­ter­es­sen­ter. Det gæl­der og­så al­le po­li­ti­ske partier.

Lars Re­bi­en Sø­ren­sen – be­sty­rel­ses­for­mand, No­vo Nor­disk Fonden 

Han er sam­ti­dig be­vidst om, at han re­præ­sen­te­rer fon­den i for­hold til dens interessenter: 

”Jeg er na­tur­lig­vis op­mærk­som på, at jeg som for­mand for en stor fond skal kun­ne ind­gå i en kon­struk­tiv di­a­log med al­le vo­res in­ter­es­sen­ter. Det gæl­der og­så al­le po­li­ti­ske par­ti­er,” skri­ver Lars Re­bi­en Sørensen.

En grænse

Umid­del­bart er der op­bak­ning i No­vo Nor­disk Fon­den til, at dens for­mand er en mand med ud­tal­te po­li­ti­ske hold­nin­ger. St­ef­fen P. Lü­ders, der er Se­ni­or Vi­ce Presi­dent for kom­mu­ni­ka­tions­om­rå­det i No­vo Nor­disk Fon­den, fast­slår over for Fun­dats, at fon­den ik­ke vil blan­de sig i, at for­man­den nu er en del af Lars Løk­ke Ras­mus­sens po­li­ti­ske netværk.

”Lars Re­bi­en er frit stil­let til ha­ve den slags syns­punk­ter, og det vil vi ik­ke blan­de os i. Det er ham som pri­vat­per­son, der gør det – det er ik­ke som re­præ­sen­tant for No­vo Nor­disk Fon­den,” si­ger St­ef­fen P. Lüders.

Og man kan godt til­la­de sig at ha­ve per­son­li­ge me­nin­ger, selv­om man er for­mand for en fond, un­der­stre­ger St­ef­fen P. Lüders.

”Men som Lars Re­bi­en selv skri­ver, er der selv­føl­ge­lig en græn­se. Hvis du re­præ­sen­te­rer en fond el­ler et sel­skab, og fon­den el­ler sel­ska­bet har et me­get klart syns­punkt på et om­rå­de – i vo­res til­fæl­de for ek­sem­pel at vi me­ner, man skal øge støt­ten til forsk­ning – og så be­sty­rel­ses­for­man­den går ud og si­ger det mod­sat­te, vil det jo væ­re mær­ke­ligt. Det vil ska­be for­vir­ring om, hvad fon­den me­ner,” si­ger St­ef­fen P. Lüders.

Det, han si­ger, er, at der er en ræk­ke syns­punk­ter, som Lars Løk­ke Ras­mus­sen har lagt frem, som han er enig i, især den del der hand­ler om, at det er vig­tigt for Dan­mark at fin­de bre­de løs­nin­ger hen over midten.

St­ef­fen P. Lü­ders – Se­ni­or Vi­ce Presi­dent for kom­mu­ni­ka­tions­om­rå­det, No­vo Nor­disk Fonden

Kom­mu­ni­ka­tions­che­fen fast­slår sam­ti­dig, at han ik­ke me­ner, Lars Re­bi­en Sø­ren­sen ”ta­ger po­li­tisk stil­ling” ved at bli­ve til­knyt­tet et po­li­tisk netværk.

”Lars Re­bi­en går ik­ke ud og si­ger, han til­slut­ter sig et po­li­tisk par­ti. Det, han si­ger, er, at der er en ræk­ke syns­punk­ter, som Lars Løk­ke Ras­mus­sen har lagt frem, som han er enig i, især den del der hand­ler om, at det er vig­tigt for Dan­mark at fin­de bre­de løs­nin­ger hen over mid­ten. Og det har han så­dan set sagt i man­ge år, og­så før han kom til fon­den,” si­ger St­ef­fen P. Lüders.

Kæden hopper af ved støtte til parti eller bevægelse

Men det er ik­ke al­le, som me­ner, at det er klogt, at en fonds­be­sty­rel­ses­for­mand mel­der klart ud om po­li­ti­ske og par­tipo­li­ti­ske præferencer.

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen, der er pro­fes­sio­nelt be­sty­rel­ses­med­lem og tid­li­ge­re be­sty­rel­ses­for­mand i bå­de Lund­beck­fon­den og Tryg­fon­den, vil ik­ke kom­men­te­re Lars Re­bi­en Sø­ren­sens ud­mel­din­ger i den kon­kre­te sag, idet Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen, som han ud­tryk­ker det, ik­ke øn­sker at age­re be­s­serwis­ser og kom­me med hæ­ve­de pe­ge­fin­gre over for hver­ken en­kelt­per­so­ner el­ler kon­kre­te fonde.

Men Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen vil ger­ne for­kla­re, hvor­for han rent prin­ci­pi­elt me­ner, at fonds­for­mænd bør væ­re me­get agt­på­gi­ven­de med at kom­me med egent­li­ge par­tipo­li­ti­ske sympatierklæringer.

Der­med bli­ver for­man­dens hold­ning og po­li­ti­ske ud­mel­ding kon­tro­ver­si­el, pro­ble­ma­tisk og ska­de­lig for fonden.

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen – pro­fes­sio­nelt bestyrelsesmedlem

”Dér, hvor kæ­den ef­ter min vur­de­ring hop­per af, er, hvis man som be­sty­rel­ses­for­mand ak­tivt ar­bej­der for no­get egent­lig par­tipo­li­tisk i et par­ti el­ler en par­tipo­li­tisk be­væ­gel­se. For det er me­get svært at ar­gu­men­te­re for, at par­tipo­li­tik er i en fonds in­ter­es­se og i for­læn­gel­se af dens fun­dats. Of­te vil man med en vis ret kun­ne ar­gu­men­te­re for, at der er fi­re-fem an­dre par­ti­er, der li­ge så godt el­ler bed­re kan un­der­støt­te fon­dens for­mål. Der­med bli­ver for­man­dens hold­ning og po­li­ti­ske ud­mel­ding kon­tro­ver­si­el, pro­ble­ma­tisk og ska­de­lig for fon­den,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Diskretion kontra offentlige udmeldinger

Han un­der­stre­ger, at be­sty­rel­ses­for­mænd for fon­de og sel­ska­ber på linje med al­le an­dre dan­ske­re er i de­res go­de ret til at mel­de sig ind i et po­li­tisk parti.

”Men der er stor for­skel på, om man diskret og uden at frem­fø­re det i sam­men­hæng med sit hverv som fonds­for­mand for ek­sem­pel er med­lem af et po­li­tisk par­ti, el­ler om man i of­fent­lig­he­den klart mar­ke­rer sig som ak­tiv i et par­ti el­ler no­get, der har ka­rak­ter af en par­tipo­li­tisk be­væ­gel­se. I sidst­nævn­te til­fæl­de vil for­man­dens po­li­ti­ske til­hørs­for­hold per au­to­ma­tik og­så bli­ve for­bun­det til fon­den – det er sim­pelt­hen ik­ke mu­ligt at hol­de ad­skilt. Så man skal væ­re op­mærk­som på, at hvis man vil ta­ge sin per­son­li­ge ret der­til, bli­ver det kon­tro­ver­si­elt og har nog­le ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser for fon­den, blandt an­det for­di fon­den ri­si­ke­rer at stø­de de­le af det po­li­ti­ske spek­trum fra sig. Her­til kom­mer den sær­li­ge ri­si­ko, at di­a­log­part­ne­res om­døm­me smit­ter af på fon­den, hvor­for man uaf­hæn­gigt af po­li­ti­ske aspek­ter kan ska­de sin fond ved at sam­ar­bej­de med per­so­ner med tvivl­s­om etik el­ler tra­ck record,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Som et ek­sem­pel på en le­gi­tim sag, hvor fle­re fon­de og fonds­for­mænd tog po­li­tisk af­fæ­re og meld­te kla­re po­li­ti­ske stand­punk­ter ud i of­fent­lig­he­den, næv­ner han det i fonds­ver­de­nen så fa­mø­se lov­for­slag L71, der i 2017 før­te til en re­duk­tion af fon­de­nes sær­li­ge kon­so­li­de­rings­fradrag. Trods me­gen mod­stand og de­bat blev de­le af lov­for­sla­get gen­nem­ført, og fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag blev sat ned fra 25 til fi­re procent.

Her­til kom­mer den sær­li­ge ri­si­ko, at di­a­log­part­ne­res om­døm­me smit­ter af på fon­den, hvor­for man uaf­hæn­gigt af po­li­ti­ske aspek­ter kan ska­de sin fond ved at sam­ar­bej­de med per­so­ner med tvivl­s­om etik el­ler tra­ck record.

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen – pro­fes­sio­nelt bestyrelsesmedlem

”Man­ge fon­de re­a­ge­re­de i en ko­or­di­ne­ret ak­tion mod for­sla­get, som dy­best set hand­le­de om, at re­ge­rin­gen prø­ve­de at skaf­fe et øget skat­te­prove­nu ved at på­læg­ge nog­le sup­ple­ren­de skat­ter på fon­de­ne. Mod­ar­gu­men­tet var, at hvis re­ge­rin­gen gjor­de det, vil­le fon­de­ne ha­ve fær­re mid­ler til at op­fyl­de de­res egent­li­ge for­mål, nem­lig at støt­te blandt an­det forsk­ning. Det er et godt ek­sem­pel på et helt le­gi­timt po­li­tisk stand­punkt, man som fond og som fonds­for­mand kan ar­bej­de for, for­di det er i fon­de­nes in­ter­es­se,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

– Du er selv tid­li­ge­re be­sty­rel­ses­for­mand for et par sto­re fon­de og i dag me­nigt med­lem af blandt an­det et par fonds­be­sty­rel­ser. Hvor­dan har du selv hånd­te­ret ba­lan­cen mel­lem at væ­re fonds­be­sty­rel­ses­for­mand og at væ­re et men­ne­ske med hold­nin­ger, og­så politiske?

”Jeg har prø­vet at føl­ge et prin­cip om, at i po­li­ti­ske spørgs­mål, som klart be­rø­rer fon­de­nes in­ter­es­ser, har jeg ak­tivt ar­bej­det for at un­der­støt­te be­stem­te ide­er, ten­den­ser og be­væ­gel­ser i sam­fun­det. Som ek­sem­pel kan jeg næv­ne, at da jeg var i Lund­beck­fon­den, støt­te­de jeg ak­tivt, at man hav­de så åb­ne po­li­tik­ker som mu­ligt om­kring brug af sund­heds­da­ta i Dan­mark, for­di det er en væ­sent­lig fak­tor i at kun­ne ac­ce­le­re­re ud­vik­lin­gen af ku­re­ring af syg­dom­me. Det er et po­li­tisk em­ne, hvor det var le­gi­timt for mig som for­mand ak­tivt at prø­ve at gø­re po­li­ti­ker­ne op­mærk­som på fon­dens hold­ning. Men jeg har al­tid prø­vet at fin­de ba­lan­cen og ik­ke bli­ve bun­det til par­tipo­li­tik el­ler kon­tro­ver­si­el­le el­ler snæv­re po­li­ti­ske in­ter­es­ser for at und­gå en ne­ga­tiv af­smit­ten­de ef­fekt på fon­den, og det er dét ad­var­sels­flag, jeg ger­ne igen vil hæ­ve,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Problem, hvis støtten går til yderfløje

Iføl­ge so­cio­log og ad­junkt på In­sti­tut for Or­ga­ni­sa­tion på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School (CBS) Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard, der blandt an­det er med­for­fat­ter til bø­ger­ne Mag­te­li­ten og Mag­tens At­las, in­de­bæ­rer Lars Re­bi­en Sø­ren­sens age­ren ik­ke umid­del­bart nog­le ri­si­ci for No­vo Nor­disk Fon­dens sam­ar­bejds­mu­lig­he­der. Det syns­punkt be­grun­der han blandt an­det med, at det er et midtsø­gen­de po­li­tisk pro­jekt, No­vo Nor­disk Fon­dens for­mand har ka­stet sin kær­lig­hed på.

”Det her er som så­dan et me­get sik­kert pro­jekt at bak­ke op om, dels for­di der er ta­le om net­op et pro­jekt og end­nu ik­ke et po­li­tisk par­ti, dels for­di det er et pro­jekt, som de fle­ste af de ak­tø­rer, No­vo Nor­disk Fon­den umid­del­bart vil sam­ar­bej­de med, vil kun­ne se sig selv i. Dét med, at man ger­ne vil ha­ve me­re sam­ar­bej­de hen over den po­li­ti­ske mid­te og vil gø­re op med yder­flø­je­ne, flug­ter ge­ne­relt me­get godt med mag­te­li­tens per­spek­tiv,” si­ger Chri­stoph Hou­man Ellersgaard.

Der­u­d­over kan det bli­ve et pro­blem for fon­den, hvis der be­gyn­der at fly­de en mas­se pen­ge fra No­vo Nor­disk Fon­den ind i Løk­kes netværk.

Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard – so­cio­log og ad­junkt, In­sti­tut for Or­ga­ni­sa­tion, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School 

CBS-ad­junk­ten kan der­i­mod godt fo­re­stil­le sig an­dre po­li­ti­ske sym­pa­ti­er, som kun­ne be­la­ste en fond som No­vo Nor­disk Fon­den langt mere.

”Jeg tror ik­ke, Lars Re­bi­ens støt­te til Lars Løk­kes po­li­ti­ske pro­jekt bli­ver et pro­blem for fon­den. Det hav­de der­i­mod væ­ret et no­get stør­re pro­blem, hvis det var Per­nil­le Ver­mund el­ler Per­nil­le Skip­per, der hav­de få­et for­man­dens op­bak­ning. Der­u­d­over kan det bli­ve et pro­blem for fon­den, hvis der be­gyn­der at fly­de en mas­se pen­ge fra No­vo Nor­disk Fon­den ind i Løk­kes net­værk, for så vil man kun­ne spør­ge, om støt­ten le­ver op til fon­dens fun­dats,” si­ger Chri­stoph Hou­man Ellersgaard.

Novo Nordisk Fonden uden politisk ståsted

For St­ef­fen P. Lü­ders er det vig­tigt at sæt­te en tyk streg un­der, at selv­om for­man­den har si­ne nu of­fent­ligt kend­te for­håb­nin­ger om et frem­ti­digt po­li­tisk fler­tal kred­sen­de om mid­ten, kom­mer vi ik­ke til at hø­re par­tipo­li­ti­ske ud­mel­din­ger fra No­vo Nor­disk Fonden.

”No­vo Nor­disk Fon­den har ik­ke no­get po­li­tisk stå­sted og kom­mer hel­ler ik­ke til at ha­ve det. Og fon­den har ik­ke et po­li­tisk par­ti, som vi støt­ter. Vi ori­en­te­rer os bredt i he­le Fol­ke­tin­get til al­le par­ti­er,” si­ger St­ef­fen P. Lü­ders, der som Se­ni­or Vi­ce Presi­dent har det over­ord­ne­de an­svar for så­vel No­vo Nor­disk Fon­den som No­vo Hol­dings´ kom­mu­ni­ka­tions­ak­ti­vi­te­ter, her­un­der pu­blic affairs.

St­ef­fen P. Lü­ders un­der­stre­ger, at No­vo Nor­disk Fon­den har mas­ser af syns­punk­ter i for­hold til si­ne støtteområder.

No­vo Nor­disk Fon­den har ik­ke no­get po­li­tisk stå­sted og kom­mer hel­ler ik­ke til at ha­ve det.

St­ef­fen P. Lü­ders – Se­ni­or Vi­ce Presi­dent for kom­mu­ni­ka­tions­om­rå­det, No­vo Nor­disk Fonden

”In­den for de ot­te-ni sto­re te­ma­ti­ske om­rå­der, som fon­den ar­bej­der in­den for, har vi en hel mas­se syns­punk­ter, og dem kan du kal­de po­li­ti­ske el­ler ej. Vi me­ner for ek­sem­pel, at sta­ten skal øge støt­ten til forsk­ning, at det er vig­tigt at ta­ge sig af un­ge i flygt­nin­ge­lej­re, og at det er vig­tigt at sat­se på in­nova­tion for at hjæl­pe den grøn­ne om­stil­ling og så vi­de­re og så vi­de­re. Vi har mas­ser af syns­punk­ter, som spil­ler ind i den of­fent­li­ge de­bat, og­så i det po­li­ti­ske bil­le­de, og vo­res kon­tak­ter bå­de blandt po­li­ti­ske par­ti­er og or­ga­ni­sa­tio­ner er ud­mær­ket godt klar over, at vi ope­re­rer på man­ge for­skel­li­ge om­rå­der og har hold­nin­ger til nog­le af de ting, vi støt­ter op om. Og det bør vi og­så ha­ve,” si­ger St­ef­fen P. Lüders.

Lever i et frit land

End­nu er det uvist, om det kun er et po­li­tisk dis­kus­sions­net­værk, el­ler om det og­så er et kom­men­de po­li­tisk par­ti, Lars Re­bi­en Sø­ren­sen har til­slut­tet sig. Lars Løk­ke Ras­mus­sen har så­le­des i fle­re in­ter­views un­der­stre­get, at der – som han for ek­sem­pel ud­tryk­te det over for DR P1 for et par uger si­den – ”må­ske kan kom­me et nyt par­ti ud af det.”

For St­ef­fen P. Lü­ders gør det dog ik­ke umid­del­bart no­gen for­skel, om fon­dens for­mand støt­ter et po­li­tisk net­værk el­ler et po­li­tisk parti.

”Vi le­ver i et frit land. Man er ik­ke bun­det af, man ik­ke må væ­re med­lem af et po­li­tisk par­ti, for­di man har et til­lids­hverv som en for­mand­spost. Og fra me­di­er­nes si­de er der en me­get kraf­tig ef­ter­spørgsel ef­ter er­hvervs­folk, som træ­der frem og ud­tryk­ker syns­punk­ter om for­skel­li­ge ting. Vi har få­et rig­tig me­get fe­ed­ba­ck på, at man­ge er gla­de for, at Re­bi­en har syns­punk­ter – og­så selv­om man kan væ­re ue­nig i dem – og at han ik­ke er ban­ge for at stil­le sig frem og stå på mål for si­ne syns­punk­ter. Det er vig­tigt for sam­fun­det med en di­ver­si­tet i for­hold til, hvem der ud­tryk­ker syns­punk­ter, og hvis det skul­le væ­re så­dan, at fonds­for­mænd ik­ke måt­te ud­tryk­ke de­res syns­punk­ter, for­di de er for­mand for en fond, vil­le de­res stem­me mang­le i den of­fent­li­ge de­bat,” me­ner St­ef­fen P. Lüders.

Det er langt fra før­ste gang Lars Re­bi­en Sø­ren­sen sen­der en bold ind midt på den po­li­ti­ske are­na, si­den han blev for­mand for No­vo Nor­disk Fonden.

Ale­ne in­den for det se­ne­ste år har han blandt an­det væ­ret i me­di­er­ne med en ad­var­sel mod en for lang ned­luk­ning af sam­fun­det som føl­ge af cor­ona­kri­sen – det ske­te to uger ef­ter det fa­mø­se pres­se­mø­de 11. marts 2020. Og han har i fle­re in­ter­views slå­et fast, at der ik­ke er pen­ge til den plan­lag­te grøn­ne om­stil­ling, hvor­for han har op­for­dret re­ge­rin­gen til at slæk­ke på 70 pro­cents­mål­sæt­nin­gen om re­duk­tion af drivhusgas.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer