Der bliver markant flere penge at gøre godt med for den erhvervsdrivende fond Bikubenfonden i år og formentlig også de kommende år.
Det højeste afkast i Bikubenfondens historie med et samlet resultat af investeringerne på 412 millioner kroner og et nettoresultat på knap 401 millioner kroner i 2021 betyder nemlig nu, at Bikubenfonden hæver bevillingsrammen i 2022 med 50 procent: Fra 150 til 225 millioner kroner årligt.
Og ifølge den administrerende direktør i Bikubenfonden Søren Kaare-Andersen er forventningen, at det ikke kun bliver i 2022, at fonden med rødder i sparekassebevægelsen har 225 millioner kroner som øvre ramme for sine bevillinger.
”Vi synes, at bevillingsrammen på 150 millioner kroner om året, som vi hidtil har opereret med, bliver for lille i forhold til, hvad vi tror, vi kommer til at uddele i år. Og når vi hæver rammen til 225 millioner kroner i år, er det selvfølgelig også, fordi vi har muligheden for det qua det økonomiske resultat, fonden har haft i 2021. Jeg forventer, at 225 millioner kroner vil være det fremadrettede niveau for fonden – afhængigt af, hvad der sker i verden omkring os,” siger Søren Kaare-Andersen.
Jeg forventer, at 225 millioner kroner vil være det fremadrettede niveau for fonden – afhængigt af, hvad der sker i verden omkring os
Søren Kaare-Andersen – administrerende direktør, Bikubenfonden
Direktøren understreger samtidig, at der ikke er nogen planer om, at Bikubenfonden trods den markant større bevillingsramme vil udvide eller ændre det nuværende fokus på at skabe nye muligheder for unge på kanten af samfundet og for aktuel scene- og billedkunst.
”Jeg forventer, vi skruer op for blusset inden for en række af de områder, vi allerede arbejder med, for eksempel anbragte unge, hjemløshed, unges læring og uddannelse samt kunstinstitutioners udvikling. Det er formentlig den samme vej, de yderligere midler kommer til at gå, og der sker ikke noget strategiskifte,” siger Søren Kaare-Andersen.
Stop for investeringer i olie og gaming
Det er ikke kun i forhold til de styrkede uddelingsmuskler, at der blæser nye vinde i Bikubenfonden. I fondens årsberetning, som netop er blevet offentliggjort, oplyses det, at fokus på bæredygtighed nu bliver skærpet i fondens investeringer.
Det sker på baggrund af en ekstern analyse af fondens investeringsportefølje per 1. april 2021, som på den ene side viste, at porteføljen ud fra en bæredygtighedsvinkel placerede sig tæt op ad benchmark og ikke indeholdt problematiske beholdninger som for eksempel kontroversielle våben.
På den anden side åbenbarede analysen, som blev fulgt op med en ny gennemlysning af porteføljen per 31. december 2021, også, at der var plads til forbedringer. Derfor har Bikubenfonden omlagt en del af sine investeringer for at øge fokus på bæredygtighed.
Vi har også investeringer i våbenselskaber, men ingen af de pågældende producerer kontroversielle våben – og det har vi i øvrigt aldrig haft og altid screenet for
Søren Kaare-Andersen – administrerende direktør, Bikubenfonden
”Vi har fået analyseret alle vores børsnoterede mandater og de forvaltere, vi har af de indirekte investeringer. I forhold til de børsnoterede investeringer viste analysen, at vi lå en smule bedre end benchmark på forskellige bæredygtighedsfaktorer, men vi har, ligesom de fleste andre, investeret i balancerede mandater. Og hvis vi skal lave de forbedringer, vi gerne vil, er vi nødt til at tage nogle flere særligt bæredygtige mandater ind, så det er vi startet på sidste år, og i år vil vi lægge vores balancerede mandater om til en anden strategi,” siger Søren Kaare-Andersen.
- Var der nogle af jeres konkrete investeringer, som lyste rødt i analysen?
”Ja, der har været enkelte investeringer, som vi syntes lyste for meget rødt. Det gælder for eksempel sådan noget som high yield obligationer, der typisk giver et højt afkast. En del af dem tager udgangspunkt i enten olie- eller gamingindustrien, og dem har vi bedt om at stoppe for. Vi har også investeringer i våbenselskaber, men ingen af de pågældende producerer kontroversielle våben – og det har vi i øvrigt aldrig haft og altid screenet for,” siger Søren Kaare-Andersen.
De to bæredygtighedsanalyser af Bikubenfondens investeringsportefølje fra 2021 bliver i år suppleret med en generel kortlægning af bæredygtighed i fonden og dens datterselskaber.
”Med en kortlægning af bæredygtighed i hele koncernen får vi skabt et overblik, så vi kan tage stilling til, hvor der er potentiale til forbedringer, og hvordan vi prioriterer og implementerer nye initiativer,” siger Søren Kaare-Andersen.
Bæredygtighed bliver en ’game changer’
I en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af årsberetningen skriver Bikubenfonden, at mens det i forbindelse med de filantropiske indsatser har været naturligt for fonden at have opmærksomheden rettet mod ’at agere hensigtsmæssigt og bæredygtigt i forhold til både miljø og klima, sociale forhold og selskabsledelse’, har det ikke været et område, ’man har tillagt selvstændig opmærksomhed.’
’Det bliver der lavet om på nu,’ fastslås det i pressemeddelelsen.
Søren Kaare-Andersen mener dog ikke, at der er tale om en sen erkendelse, når Bikubenfonden nu gør en aktiv indsats for at skærpe fokus på bæredygtighed i sine investeringer.
”Jeg vil gætte på, at omkring 90 procent af det samlede investeringsmarked ligger på balancerede mandater. Der er tegn på, at de balancerede mandater ændrer sig i disse år i en mere bæredygtig retning, men vi siger bare, at vi skal ændre investeringsstrategi endnu hurtigere, end resten af markedet bevæger sig,” siger han.
”Bag vores fokus ligger også en anden erkendelse,” tilføjer fondens administrerende direktør. ”Vi tror, at det bæredygtige element – og her snakker vi slet ikke kun klima – kommer til at være game changer af meget stor dimension de næste 25 år, og det forventer vi vil afspejle sig positivt i selskabernes resultater.”
På nuværende tidspunkt kommer Bikubenfondens skærpede fokus på bæredygtighed ikke til at have indvirkning på, hvordan fonden ser på de projekter inden for det sociale og kunstneriske område, som kandiderer til at få del i fondens midler.
”Men i forhold til de samfundsudfordringer, vi arbejder med, kan man sagtens forestille sig, at vi begynder at stiller særlige bæredygtighedskrav til nogle af vores samarbejdspartnere. Hvis du for eksempel tager et teater, kan det være, vi på et tidspunkt skal til at kigge på, hvad det er for noget energi, teatret bruger,” siger Søren Kaare-Andersen.
