Inden længe lukker Leo Fondet sin aftale med kapitalfonden Nordic Capital og lader dermed for første gang fremmede ejere få en del af medicinalselskabet Leo Pharma A/S.
Det sker, når konkurrencemyndighederne giver tilladelse til salget, og kapitalfondens repræsentant sætter sig ved bordet i LEO Pharmas bestyrelseslokale.
Det bliver samtidig startskuddet for den næstsidste etape i det årelange udviklingsforløb, som fondets bestyrelsesformand Lars Olsen satte i gang i 2016.
Endemålet for det udviklingsforløb blev besluttet for godt et år siden: En optimal fondsejerskabsmodel, der kan varetage det langsigtede ejerskab af Leo Pharma og understøtte selskabet i blive en global markedsleder indenfor lægemidler til mennesker med hudsygdomme.
Hvornår Leo Fondet, Nordic Capital og Leo Pharma er klar til at indtage den sidste etape mod det nu fast definerede mål, tør administrerende direktør Jesper Mailind endnu ikke sige noget om.
”Det er der ikke noget færdigt svar på endnu. Det vigtigste for os er at være sikre på, at vi er på vej til den bedste langsigtede model, for vi skal ifølge vores fundats varetage selskabets udvikling på den lange bane. Det går forud for alt, hvad vi gør,” siger han.
Projekt Columbus
Det har været en hektisk og travl tid for Jesper Mailind og fondens juridiske chef, Peter K. Hansen efter de sidste år offentliggjorde deres beslutning om at finde en medejer, der vil være med til at udvikle og fremtidssikre Leo Pharma A/S.
Selskabets og fondens historie minder på mange måder om flere andre, store danske fondskoncerners stifterhistorier.
Men stifterparret Knud Abildgaard og hans hustru døde begge i 1986 to år efter, de havde doneret selskabet, der dengang hed Løvens Kemiske Fabrikker, til fonden. Siden har der ikke været en stifterfamilie omkring selskabet, og måske derfor har historien stået lidt stille indtil bestyrelsen for fem år siden besluttede at optimere ejerskabsmodellen. På det tidspunkt var fonden den direkte ejer af alle aktierne i Leo Pharma A/S.
De indledende øvelser blevet gjort allerede da nuværende bestyrelsesformand Lars Olsen trådte til i 2016.
Siden Knud Abildgaards død havde fondens bestyrelse været domineret af eksisterende og tidligere ledende medarbejdere fra selskabet. Fordelen var stor indsigt i virksomhedens forhold, men ulempen var et lidt for inaktivt ejerskab, der stillede for få krav til udviklingen af selskabet.
En af de første opgaver Jesper Mailind fik på sit bord, da i han 2017 blev ansat til at etablere en egentlig organisation i moderfonden, var at se på de målsætninger selskabet havde opstillet.
”Vi kunne ret hurtigt se, at selskabet simpelthen ikke var ambitiøst nok i forhold til de potentialer, der lå i virksomheden,” siger han.
Det førte til en proces i foråret 2018, hvor fondsledelsen begyndte at afsøge mulighederne for at få selskabet til at skabe bedre resultater med opbakning fra ejerfonden.
”Vi reflekterede over, hvad kunne vi gøre med selskabet, hvis nu vi havde flere penge. Vi stillede også selskabet spørgsmålet, hvad de kunne gøre, hvis de havde flere penge,” siger Jesper Mailind.
På papiret har penge ellers ikke været et problem for fondskoncernen, der i en årrække har været stærkt kapitaliseret og heller ikke havde brugt store beløb på uddelinger. Det står nemlig klart i fondens fundats, at den skal sikre et stærkt kapitalberedskab, der kan støtte Leo Pharma, når behovet melder sig.
Vi vælger altså med fuldt overlæg en ikke-passiv ejer
Jesper Mailind – Adm. dir. Leo Fondet
Og da den nye fondsledelse, som noget af det første ændrede koncernstrukturen ved at indsætte et holdingselskab mellem fonden og datterselskabet, blev der kort efter hentet 18 milliarder kroner op fra selskabet.
Da Jesper Mailind året herefter - i 2019 - indledte ’Projekt Columbus’, som projektet med udviklingen af ejerskabsmodellen blev kaldt internt i fonden, var det primære formål da heller ikke at skaffe mere kapital. Men derimod at undersøge hvilken ejerskabsmodel, der på det rigtig lange sigt er den bedste til at understøtte Leo Pharma.
Aktivt medejerskab vigtigere end kapital
Jesper Mailind og hans team holdt mange møder med andre erhvervsdrivende fonde og selskaber for at høre om deres erfaringer med at udøve aktivt ejerskab i forhold til et videnstungt driftsselskab.
Det handlede om at finde frem til den fondsmodel, som passer bedst til fundatsens mål om at udvikle og sikre Leo Pharma, som på det tidspunkt også var ved at lægge sidste hånd på en ny 2030-strategi. En proces som Jesper Mailind som fondens repræsentant i selskabets bestyrelse også fulgte tæt.
”Vi finder i midten af 2020 frem til, at det rigtige er at dele ejerskabet, men også at det skal være et ejerskab med en medejer, vi mener kan tilføre noget værdi til selskabet,” siger Jesper Mailind, der kort efter var ude i flere medier med budskabet om, at fonden nu var gået i gang med at finde en medejer til Leo Pharma.
Da Leo Fondet i slutningen af marts i år kunne meddele, at fondsledelsen nu havde lavet en aftale med Nordic Capital om at overtage en aktiepost på ”under 25 procent,” blev det også understreget, at valget var faldet på den svenske kapitalfond, netop fordi den har viden inden for life science og lang erfaring indenfor sundhedsområdet:
”Det Nordic Capital kan bidrage med er først fremmest viden fra at have været ejer og stadig at være ejer af andre lægemiddelvirksomheder. Et selskab er jo hele tiden i en udvikling, og derfor er det rigtig godt at få en medejer med omkring bordet, der har erfaring fra ejersiden i andre situationer. Det er den mulighed vi har haft for at få en kvalificeret ejer ind frem for blot at få flere penge ind,” siger Jesper Mailind.
Nordic Capital skyder 3,3 milliarder kroner i selskabet, som her og nu skal bidrage til at Leo Pharma kan eksekvere sin nye 2030-strategi, der helt overordnet går ud på at gøre medicinalselskabet til global markedsleder inden for ’medicinsk dermatologi’ - lægemidler til mennesker med hudsygdomme.
”På kort sigt kunne vi godt have skaffet de midler uden at have fået det engagement og den erfaring som vores minoritetsinvestor, Nordic Capital har mulighed for at bidrage med. Vi vælger altså med fuldt overlæg en ikke-passiv ejer fordi, vi gerne vil have en medejer, der har noget erfaring og kan bringe den videre til os for dermed at hjælpe os med at realisere det fulde potentiale i selskabet,” siger Jesper Mailind.
Han understreger samtidig, at kapitalfonden er enig i den strategi, som fonden og selskabsbestyrelsen har lagt:
”Det har været vigtigt for os at finde en partner, der køber en i den vision, vi har for hvad selskabet kan blive til, og som også køber ind i den business plan, der er lagt. Og det gør Nordic Capital,” siger Jesper Mailind.
Sidste etape og vækkeuret
Fondsteamet har undervejs i processen også konsulteret de danske forskningsresultater om netop erhvervsdrivende fonde og langsigtet ejerskab. Og særligt kombinationen af et langsigtet fondsejerskab og et mere markedsfølsomt ejerfokus har naturligt haft teamets opmærksomhed.
Novo Nordisk Foundation professor Steen Thomsens forskning i erhvervsdrivende fonde peger nemlig på, at den kombination, som også flere af store, danske fondskoncernen er bygget op om, skaber bedre værdi end andre ejerskabsformer.
Når så tiden er rigtig, så er det jo dér, vi skal børsnotere selskabet
Jesper Mailind – Adm. dir., Leo Fondet
Ifølge forskningen skyldes det netop, at spændingen mellem fondens majoritetsejerskab og den løbende værdisætning af mindretalsaktionærernes børsnoterede aktier, giver ejerfonden en meget tydelig indikation på, om selskabet bevæger sig i en gunstig retning eller ej.
Professor Steen Thomsen har ofte brugt metaforen om aktiekursen, der fungerer som et vækkeur, hvis fondsledelsen falder i søvn, og selskabets værdi derfor falder for langt ned på fondsbørsen. Uden et vækkeur risikerer fondsledelsen at sove over sig.
Siden offentliggørelsen af partnerskabet med Nordic Capital har Leo Fondet heller ikke lagt skjul på, at det endelige mål for samarbejdet er at lægge op til en børsnotering af Leo Pharma A/S.
Dermed bliver børsintroduktionen den sidste etape henimod den optimale fondsejerskabsmodel for Leo koncernen.
Set med professor Steen Thomsens forskningsbriller, har Jesper Mailind og fondsbestyrelsen da også truffet de rigtige valg i bestræbelserne på at styrke ejerskabsmodellen for datterselskabet.
”Jeg mener det er en fornuftig disposition, der kan understøtte LEO Pharmas fremtidige udvikling med bedre adgang til kapital og know-how. Kombinationen af fondsejerskab og børsnotering har vist sig at fungere godt i mange af Danmarks største og mest konkurrencedygtige selskaber,” siger professor Steen Thomsen.
Men hvornår potentielle investorer kan se frem til at dykke ned i et børsprospekt for Leo Pharma, ønsker Jesper Mailind ikke at gisne om på nuværende tidspunkt.
”Først skal vi i fællesskab udvikle selskabet yderligere for at udnytte det potentiale, der er i det. Når så tiden er rigtig, så er det jo dér, vi skal børsnotere selskabet,” siger han.
Når du ser tilbage på den proces, I har været igennem og de muligheder, I har afsøgt – har der været noget, der taler for at beholde det fulde ejerskab af selskabet i fonden?
”Nej. Hvis man kigger på alle de argumenter, vi har: nemlig at vi gerne vil sikre os, at vi får fremtidssikret ejerskabsmodellen. Og at vi gerne vil sikre os er, at der er en fornuftig balance mellem den langsigtethed - som der er rigtig meget godt at sige om - og det at befinde sig i de økonomiske realiteters verden, så er der ikke noget, der taler for ikke at dele ejerskab,” siger Jesper Mailind og understreger vigtigheden af få fleksibel adgang til kapitalmarkedet:
”Vi har ønsket at skabe en model, der giver mulighed for at tilføre selskabet kapital på forskellige tidspunkter – in time – når der måtte være behov for det. Og når man så samtidig inddrager professor Steen Thomsens argument om vækkeuret, så er der ikke noget, der taler for, at vi skulle beholde en 100 procents ejerandel,” siger han.
