Strategisk offentlighedsarbejde, eller public affairs på nydansk, er blevet en central del af mange fondes filantropiske værktøjskasse.
Det gælder også for Egmont Fonden, der netop har offentliggjort sin public affairs-strategi, og for Nordea-fonden, der igennem 2020 havde fokus på at styrke sin public affairs-indsats.
Selvom public affairs er et vigtigt værktøj for begge fonde, er der til gengæld også store forskelle på, hvordan de konkret griber arbejdet an. Mens Nordea-fonden bruger ørerne, så er det for Egmont Fonden en del af fondsrollen indimellem at løfte stemme.
Systematik, transparens og legitimitet er til gengæld fællesnævnere, fortæller begge fonde.
“Vi har styrket vores public affairs-arbejde ved at gøre arbejdet mere struktureret. For dermed bliver vores handlinger også mere kvalificerede,” fortæller Henrik Lehmann Andersen, administrerende direktør for Nordea-fonden.
“For os er public affairs en integreret del af vores generelle almennyttige indsats. Og ved at offentliggøre vores strategi vil vi gerne skabe transparens om vores arbejde med public affairs,” siger Henriette Christiansen, direktør for Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration.
Struktur og systematik
Egmont Fondens nye public affairs-strategi er baseret på fem principper.
Fonden arbejder systematisk med børns og unges vinkler på læring og livsduelighed. Arbejdet skal være baseret på solid data og ny viden af høj kvalitet og gerne med elementer af børneinddragelse. Derudover skal indsatsen være samarbejdsorienteret og ske i samspil med relevante aktører, f.eks. politiske og administrative beslutningstagere såvel som vidensaktører og praktikere, fortæller Henriette Christiansen.
Vi arbejder med emner, som har bred politisk og folkelig interesse, og som vedrører velfærdssamfundet
Henriette Christiansen – Direktør, Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration
Og så vil fonden arbejde transparent og med respekt for den politiske beslutningsproces, ikke mindst fordi den arbejder med sociale og læringsmæssige spørgsmål, der har stor politisk bevågenhed, og som der bruges mange offentlige kroner på hvert år.
“For der skal et flertal til for at beslutte, hvordan man skal bruge offentlige midler, og hvilken lovgivning, man ønsker i det her land. Vi arbejder med emner, som har bred politisk og folkelig interesse, og som vedrører velfærdssamfundet. Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke arbejder i et vacuum. Derfor er det vigtigt, at vi har respekt for den politiske beslutningsproces. Og i forhold til transparens skal omverdenen kunne se og forstå, hvorfor vi som fond med en bestemt fundats vælger de indsatsområder, vi gør” siger Henriette Christiansen.
Ansatte i fonde er også mennesker. De har passioner og kæpheste
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-fonden
Nordea-fonden havde gennem 2020 fokus på at styrke sin public affairs-indsats gennem dialog med både borgere, organisationer, embedsværk og politikere, fremgår det af fondens årsrapport. Og ligesom Egmont Fonden lægger Nordea-fonden vægt på at gribe arbejdet systematisk an.
“Hvor vi tidligere sugede ny viden op efterhånden, som det kom forbi os, så går vi nu aktivt ind og definerer, hvor vi har behov for at blive stærkere eller klogere – at få mere at vide. Jo mere struktureret, vi kan gå til den opgave, desto bedre effekt får det,” siger Henrik Lehmann Andersen og uddyber:
“Vi opfinder ikke noget selv, men arbejder orienteret mod en efterspørgsel ude i samfundet. Og når man tænker sådan, skal man jo have slået ørerne ud,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Slå ørerne ud
Før Nordea-fonden lægger strategier og deler penge ud, er det afgørende at identificere behov og efterspørgsel baseret på brede samfundsmæssige strømninger frem for særinteresser. Netop derfor er struktur og systematik afgørende i fondens public affairs-arbejde, fortæller Henrik Lehmann Andersen.
“Der er en række udfordringer i public affairs-arbejde. Én af dem er at få talt med de rigtige. At ramme nogen, der kan se ud over sin egen næsetip er vigtig opgave i sig selv,” siger Henrik Lehmann Andersen.
“Men den anden store udfordring er at bruge ørerne og kun ørerne,” siger han med et grin, inden han med alvorligere mine uddyber pointen:
“Ansatte i fonde er også mennesker. De har passioner og kæpheste. Alene at bruge sin ører er en kunst, som man skal øve sig på, og som kan være svær, når man har penge med i baglommen. Hvis man i sine drøftelser med alle de spændende og dygtige interessenter kommer til at drive dem i en bestemt retning, så er der meget stor risiko for, at de kommer til at suge påvirkningen til sig og adopterer den på grund af pengene. Derfor skal vi være ekstraordinært dygtige til at bruge ørerne og ikke munden,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Et trin i jeres arbejde er også at beslutte, hvem I vil tale med for at identificere efterspørgsel og behov. Kan der være en risiko for, at I kommer til at bringe jeres egen opfattelse af efterspørgsel og behov i spil, før I lægger sig fast på, hvem I skal tale med?
“Ja, og det tror jeg også, at vi tidligere er kommet til uforvarende. Før vi begyndte at arbejde meget struktureret med public affairs, er vi blevet drevet af nogle strømninger, som vi ikke kan være sikre på, om vi selv har sat i gang. Derfor har vi nu har ændret vores arbejde ved at gøre det mere struktureret. Konkret holder vi for eksempel nu planlægningsmøder en gang i kvartalet for beslutte, hvem vi skal tale med, i hvilken rækkefølge og hvorfor. Vi går efter at få det mest nuancerede billede af den efterspørgsel og det behov, der er omkring os. Det skyldes den historik og det dna, vi bærer med os,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Stemmen i brug
Mens Nordea-fondens midler oprindeligt stammer fra et landsdækkende fællesskab af borgere, nemlig kunderne i Sparekassen SDS, så ser historien anderledes ud for Egmont Fonden.
Fonden blev stiftet i 1920 efter ønske fra bogtrykker Egmont H. Petersen, der selv kom fra meget fattige kår. Han ønskede, at en del af overskuddet fra bogtrykkeriet skulle gå til filantropiske formål.
Derfor skal vi være modige og turde sætte de dagsordener, som vi kan se, der er behov for set fra et udsat børneperspektiv
Henriette Christiansen – Direktør, Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration
At hjælpe fattige børn blev fondens mission, og i dag står fonden på “et fundament af social indignation og empati over for samfundets svageste,” som Henriette Christiansen siger.
Det betyder også, at public affairs-arbejde for Egmont Fonden ikke alene handler om at bruge ørerne – stemmen må også tages i brug. Alligevel skal det altid foregå med respekt for den politiske beslutningsproces, fordi fonden “ikke har demokratisk legitimitet,” som det formuleres i fondens public affairs-strategi.
Hvad betyder det, at I ikke har demokratisk legitimitet og derfor arbejder med respekt for den politiske beslutningsproces?
"Vi arbejder på brede velfærdsområder med bred interesse for virkelig mange mennesker. Der afsættes rigtig mange offentlige midler til arbejdet, og der er holdninger og penge på spil. Hvis vi bruger penge og forventer medfinansiering, så skal vi også være sikre på, at der er politisk opbakning. Vi skal også være bevidste om, at nogle gange er det et nulsumsspil. Hvis vi ønsker offentlig medfinansiering, så skal noget andet måske nedprioriteres. Der skal vi have meget stor respekt for, at det jo er et politisk valg, hvordan man bruger de offentlige kroner,” siger Henriette Christiansen.
Kan der være et dilemma i, at I på den ene side vil respektere den politiske beslutningsproces, men på den anden side bedriver fortalervirksomhed for derigennem at fremme bestemte synspunkter?
"Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det et dilemma, men det er i hvert fald en balancegang. En balancegang mellem mod og ydmyghed. Som fond skal vi være ydmyge over for de meget komplekse problemstillinger, vi arbejder med og vores manglende demokratiske legitimitet og økonomiske størrelse. Men samtidig skal vi være meget modige. Egmont Fonden har social indignation og empati over for samfundets svageste som afsæt. Når vi inddrager børn, så gør vi det ikke for sjov, men fordi vi bliver klogere af det. Vi mener, at det er respektfuldt at lytte til børnenes egen stemme, og at de har utroligt vigtige budskaber at komme med. Dem skal vi jo bringe videre,” siger Henriette Christiansen og uddyber:
“Derfor skal vi være modige og turde sætte de dagsordener, som vi kan se, der er behov for set fra et udsat børneperspektiv. Det betyder også, at nogle gange sætter vi nogle dagsordener velvidende, at der ikke er politisk interesse for dem i udgangspunktet, eller at børnenes vidnesbyrd peger på et herreløst problem. Fordi vi har den rolle, vi har, og hvis vi arbejder systematisk og vidensbaseret med det, så kan vi være med til at sætte en dagsorden, hvor vi måske kan inspirere og mobilisere mange andre til at bidrage til at løse problemet fremover,” siger Henriette Christiansen.
