
Fredag den 17. januar 2024 blev fondssektorens første brancheforening en realitet.
Det skete da styregruppen bag det hidtil uformelle fondsnetværk for små og mellemstore fonde formelt stiftede foreningen Danske Fonde.
”Danske Fondes formål er at varetage medlemmernes interesser og i denne forbindelse at yde oplysning og vejledning, samt at optræde på medlemmernes vegne i egenskab af interesseorganisation i forhold til offentlige myndigheder, bl.a. med det formål at gøre sin indflydelse gældende i forbindelse med lancering af lov- og regelinitiativer,” fremgår det af vedtægternes formålsbestemmelse.
Bestyrelsen har samtidig indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i marts, hvor de kommende fondsmedlemmer kan drøfte vedtægterne.
”Jeg mener, vi har timet stiftelsen af foreningen rigtigt ved at komme på banen nu, for vi håber, at vi kan blive høringsberettiget, således at vi kan afgive høringsudtalelser i forbindelse med den nye fondslov, som skulle være på trapperne fra justitsministerens fondsudvalg,” siger foreningens formand Frederik Kortbæk, der sammen med advokat Anders Hvass fra Peter og Emma Thomsens Legat samt Nikolai Bisgaard fra GN Store Nord Fondet udgør den foreløbige bestyrelse.
Frederik Kortbæk, der er bestyrelsesformand i Niels Brock Fonden, fortæller, at der i vedtægterne desuden er fokus på vidensdeling til gavn for medlemmerne.
”Udvalgene bliver et vigtigt omdrejningspunkt for foreningen, og tanken er, at der bliver flere udvalg - for eksempel udvalg baseret på fondenes geografiske placering eller på de forskellige uddelingsformål eller administrative problemstillinger, således at fondene har mulighed drage nytte af hinandens erfaringer,” siger han.
På baggrund af de hidtidige møder i det uformelle fondsnetværk forventer Frederik Kortbæk, at der her umiddelbart efter stiftelsen vil tilmelde sig 20-30 fonde.
Lave kontingenter er afgørende
Som led i stiftelsen har foreningen fastlagt kontingentsatser baseret på fondenes uddelingsniveau.
”Vi har sat kontingenterne relativt lavt, fordi vi gerne vil have en kritisk masse af de små og mellemstore fonde i foreningen,” siger Frederik Kortbæk og peger på, at en lille fond med uddelinger for op til 200.000 kroner om året kan slippe med en årlig kontingentbetaling på 500 kroner. En fond med uddelinger på mere end ti millioner kroner betaler derimod 10.000 kroner i kontingent.
De lave kontingenter er dog også årsagen til, at brancheforeningen Danske Fonde ikke bliver en del af Dansk Erhverv. De første to år har paraplyorganisationen ellers stået bag det nye fondsnetværk, og det lå længe i kortene, at Dansk Erhverv skulle administrere og facilitere den nye brancheforening.
”Selvom det gør mig ondt, har Dansk Erhverv og initiativgruppens veje måttet skilles, fordi vi ikke har kunnet finde en forretningsmodel, der kan hænge sammen. Da fonde jo ikke har nogen ejere, er de underlagt fondsmyndighedernes tilsyn, og der er skrappe krav til administrationsomkostningerne. Særligt for de små fonde med lave uddelingsbeløb, er det ikke en mulighed at have kontingentbetalinger på det niveau, som er nødvendigt for, at Dansk Erhverv kan drive administration,” fortæller Frederik Kortbæk.
Derfor vil foreningen i begyndelsen blive drevet af bestyrelsesmedlemmerne som frivilligt arbejde indtil der er tilstrækkeligt betalende medlemmer til at betale for sekretariatsbistand.