Trykket vokser i disse år på danske fonde i takt med besparelser i den offentlige sektor. Samtidig er åbenheden og gennemsigtigheden blevet bedre i fondsverdenen, så enhver kan få indsigt i fondenes økonomiske forhold.
Det kan være med til at fjerne fokus fra de formål, som mange fonde anser som de vigtigste: At bidrage med nytænkning, der ligger ud over det offentliges traditionelle opgaver eller at agere risikovillig kickstarter til projekter, der ellers ikke bliver sat i søen.
”Vi bliver præsenteret for nye støtteforslag i takt med, at det offentlige skærer ned. Jeg så personligt helst, at der ikke blev skåret så kraftigt ned, så fondene kunne være med til at give noget på toppen og ikke kompensere for besparelser. Når man sidder og har med uddelingsmidler at gøre, handler det jo i vid udstrækning om at gå ind og støtte, hvor det gør en forskel. Vi skal jo ikke finansiere drift over en længere periode. I de fonde jeg arbejder med, vil vi helst skabe betingelser for, at der opstår aktiviteter, som ikke ellers var blevet til noget. Vi er fødselshjælpere, og jeg har selv været med til at skabe en række spændende projekter og tænketanke som ikke ville have været der uden fondsstøtte,” siger Bo Rygaard, der har 15 års erfaring fra fondsverdenen. Både som fondsdirektør og som formand i flere bestyrelser. Han understreger dog, at det er hans egen personlige holdning, han giver udtryk for.
Det er særligt inden for områder som kunst, kultur og uddannelse, at Bo Rygaard oplever, at helt basale forhold ikke længere kan finansieres fordi der simpelthen ikke er tilstrækkelige midler fra det offentlige. Det er en samfundsmæssig udfordring, som er fælles for de fleste fonde og som de med fordel kunne adressere i fællesskab.
”Det er jo områder, vi som land bygger vores samfund og konkurrencekraft på. Men jo mere vi får ind af projekter med driftsmæssig karakter, jo mindre bliver der tilbage til de progressive projekter, vi helst vil støtte. Besparelserne i kulturlivet er et godt eksempel, og det medfører at man søger alternativ finansiering til drift hos fondene i stedet,” siger Bo Rygaard.
Best practice til bredden i fondsbranchen
Bo Rygaard understreger dog, at der særligt blandt de mest uddelende fonde allerede eksisterer et godt og tæt samarbejde om mange forskellige emner. Men de største fondes erfaringer kan med fordel bredes ud til en større kreds.
”Særligt inden for de sidste fem år er der sket en professionalisering i den danske fondsverden. Der er kommet mange erhvervsfolk ind med nye erfaringer. Mange har i dag relativt tung ledelseserfaring bag sig. Samtidig er der sket meget i forhold til ny regulering, blandt andet anbefalingerne om god fondsledelse som alle skal forholde sig til. Det betyder, at vi særligt i de større fonde er begyndt at arbejde tæt sammen. Også på uddelingsområderne, hvor jeg for eksempel selv arbejder sammen med eksempelvis Realdania, Bikubenfonden samt Grundejernes Investeringsfond. Vi har fælles udviklingsformål og fælles referencerammer,” siger Bo Rygaard.
Danmark er desuden et af de få lande, hvor man i dag ikke har en brancheforening for fonde. Det har man i de fleste andre lande, hvor fondene spiller en vigtig rolle i samfundet. Alene størrelsen af de danske fonde berettiger til at man har en forening for fondene, mener Bo Rygaard.
”Hvad gør vi, når det offentlige skærer kraftigt ned, og der pludselig kommer nye skattemæssige betragtninger fra politisk hold over natten. Nogle af de ting drøfter vi jo i forvejen med hinanden på tværs af branchen i dag, og miljøet er faktisk allerede meget dynamisk,” siger Bo Rygard.
Men han mener også, at flere fonde kan få gavn af de erhvervsmæssige erfaringer, der er kommet til i den øverste del af branchen de sidste fem år. Det har en udviklende karakter for branchen som helhed. Udbredelsen af best practice, hvor der også findes erfaringer fra resten af verden. Noget den enkelte fond kan have svært ved at løfte alene, men bedst løftes i fællesskab. Eller ét sted hvor stakeholdere kan rette henvendelser til i stedet for at skulle tage kontakt til mange forskellige fonde.
”Jeg har selv brugt tid på at se ud i verden, og der er mange steder, der er meget velfungerende, hvor man sikkert kunne få gode erfaringer til Danmark. Både det at tjene penge og anvende andres er så vigtigt, at man kan drage nytte af best practice på området. Jeg har selv haft ledende stillinger i erhvervslivet i ganske mange år, så det at tjene penge er noget, jeg derfor har erfaring med. Men jeg plejer at sige, at det at uddele midler næsten er ‘sværere’ at end at tjene dem. Et andet eksempel er, at mange fonde arbejder med investeringer, hvor man i øjeblikket også snakker sammen om best practice. En brancheforening kunne være en god facilitator for sådanne ting,” siger han.
Han understreger, at værdien af at skabe en brancheforening er hans personlige synsvinkel, der særligt handler om, at han oplever mange flere fælles flader end modsatte agendaer generelt i branchen.
