Burde medierne have større fokus på fondssektoren? Ja, lyder det fra eksperter

Mens den danske fondssektor deler stadig flere penge ud, og dens indflydelse vokser på en række samfundsområder, er den undersøgende og kritiske presse ikke fulgt med. Faktisk skriver medierne mindre om fondssektoren end tidligere, fortæller Markus Bjørn Kraft, der står bag en kommende analyse af fondenes mediesynlighed.

Der er man­gel på kri­tisk og un­der­sø­gen­de jour­na­li­stik om den sam­le­de dan­ske fonds­sek­tors ind­fly­del­se i sam­fun­det, ly­der det fra fle­re eksperter.

I takt med at den dan­ske fonds­sek­tor ud­de­ler fle­re og fle­re pen­ge, og at fon­de­ne bli­ver me­re og me­re pro­fes­sio­na­li­se­re­de, vok­ser sek­to­rens ind­fly­del­se på en ræk­ke vig­ti­ge om­rå­der i det dan­ske samfund.

Der­for er der og­så al mu­lig grund til, at den dan­ske dags­pres­se skru­er op for dæk­nin­gen af fondssektoren.

Det me­ner fle­re me­die- og fond­s­eks­per­ter, som Fun­dats har talt med.

”Det er et un­der­be­lyst om­rå­de. Man kun­ne sag­tens gi­ve me­re jour­na­li­stisk dæk­ning til fon­de­ne, for­di det er så man­ge pen­ge de ud­de­ler,” si­ger for­sker og cen­ter­le­der ved Dan­marks Me­die- og Jour­na­list­højsko­le, Ro­ger Buch.

Og­så Bir­git­te Bo­e­sen, der har en bag­grund i kul­tur-, me­die-, og fonds­ver­de­nen, og som står bag bo­gen ’Fon­de i be­væ­gel­se: Fra diskre­te vel­gø­rer til syn­li­ge sam­fundsak­tø­rer,’ sav­ner et stør­re me­di­e­fo­kus på sek­to­ren som helhed.

”Sat på spid­sen sy­nes jeg, at me­di­er­ne er uam­bi­tiø­se, når de dæk­ker fonds­om­rå­det. Der er stor til­bø­je­lig­hed til at dæk­ke en­keltsa­ger, frem­for og­så at dæk­ke ek­sem­pel­vis den di­a­log der er mel­lem det po­li­ti­ske sy­stem og fon­de­ne,” si­ger Bir­git­te Boesen.

Fondenes råderum er mange gange større end finanslovens forhandlingsreserve

I de sid­ste man­ge år er de dan­ske fon­des øko­no­mi­ske rå­de­rum til ud­de­lin­ger ste­get og ste­get. Det se­ne­ste til­gæn­ge­li­ge tal fra Dan­marks Sta­ti­stik vi­ser, at fonds­sek­to­ren i 2020 ud­del­te for 19,6 mil­li­ar­der dan­ske kroner.

Til sam­men­lig­ning er årets for­hand­lings­re­ser­ve i re­ge­rin­gens fi­nans­lo­v­s­ud­spil på 600 mil­li­o­ner kro­ner, og det fi­nans­po­li­ti­ske rå­de­rum frem mod 2030 er 48 mil­li­ar­der. Ved uæn­dret ud­de­lings­ni­veau er fon­de­nes al­men­nyt­ti­ge bi­drag der­med me­re end tre gan­ge stør­re end det øko­no­mi­ske rå­de­rum frem mod 2030.

”Fon­de­nes pen­ge er ik­ke øre­mær­ke­de på for­hånd. Det er ik­ke drifts­pen­ge. Set på den må­de er fon­de­nes filan­tro­pi­ske rå­de­rum langt, langt stør­re end det, po­li­ti­ker­ne for­hand­ler om. I øje­blik­ket er for­skel­len helt ab­surd, og den gør jo, at fon­de­ne kom­mer til at spil­le en me­get me­re syn­lig rol­le i sam­fun­det,” si­ger Bir­git­te Bo­e­sen og for­kla­rer, at pres­sen der­for med for­del kun­ne in­ter­es­se­re sig me­re for fondssektoren.

Sat på spid­sen sy­nes jeg, at me­di­er­ne er uam­bi­tiø­se, når de dæk­ker fondsområdet

Bir­git­te Bo­e­sen – For­fat­ter, 'Fon­de i bevægelse'

For Ro­ger Buch ud­gør fonds­sek­to­ren et af fle­re punk­ter på li­sten over vig­ti­ge øko­no­mi­ske em­ner, som kun be­hand­les spar­somt af de dan­ske medier.

”Jeg sy­nes, at der er nog­le om­rå­der i den øko­no­mi­ske dæk­ning af Dan­mark, som, fir­kan­tet sagt, får for me­get op­mærk­som­hed, og der er om­rå­der, som får for lidt op­mærk­som­hed. Det er for ek­sem­pel kom­mu­ner­ne og løn­mod­ta­ger­stof­fet. Man kan til­fø­je fon­de­ne på li­sten over om­rå­der, der sag­tens kun­ne gi­ves me­re dæk­ning, end hvad til­fæl­det er,” si­ger Ro­ger Buch.

Indflydelse på vigtige samfundsområder

Fonds­sek­to­ren spil­ler ind på en lang ræk­ke sam­funds­om­rå­der, men dens ind­fly­del­se ses især in­den­for forsk­ning, kul­tur og so­ci­a­l­om­rå­det. Det er og­så de tre om­rå­der, som den sam­le­de sek­tor be­vil­ger flest pen­ge til.

Det for­tæl­ler Mar­kus Bjørn Kraft, der er grund­læg­ger af og part­ner i kon­su­lentvirk­som­he­den Kraft & Part­ners, som blandt an­det står bag ud­gi­vel­sen af en år­lig fondsanalyse.

”Det er nog­le af de om­rå­der, hvor fon­de­ne har valgt at væ­re me­get syn­ligt til ste­de. Det er om­rå­der, som rum­mer mu­lig­he­der for at gø­re tin­ge­ne an­der­le­des og på nye må­der,” si­ger Mar­kus Bjørn kraft.

Til­ste­de­væ­rel­sen på forsk­nings­om­rå­det ses ty­de­ligt, når man ser på det sam­le­de dan­ske forsk­nings­bud­get. Med be­vil­lin­ger på cir­ka ot­te mil­li­ar­der kro­ner år­ligt, ud­gør fon­de­nes forsk­nings­kro­ner cir­ka 25 pro­cent af det sam­le­de dan­ske forsk­nings­bud­get, når be­vil­lin­ger fra fon­de og det of­fent­li­ge forsk­nings­bud­get læg­ges sammen.

Mod­sat den po­li­ti­ske am­bi­tion om, at dansk forsk­ning skal væ­re bredt fun­de­ret, pri­o­ri­te­rer fon­de­ne na­tur­vi­den­skab, sund­heds­vi­den­skab og de tek­ni­ske fag.

I 2019 gik he­le 76 pro­cent af fonds­mid­ler­ne der­for til de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge og sund­heds­vi­den­ska­be­li­ge fag­om­rå­der. No­get, som kri­ti­ke­re me­ner skævvri­der forsk­nin­gen.

Og­så på kul­tur- og so­ci­a­l­om­rå­det spil­ler fon­de­ne en stor rol­le. Rundt reg­net ud­de­ler fon­de­ne for cir­ka 2,5 mil­li­ar­der kro­ner år­ligt til kul­tu­r­om­rå­det, mens de ud­de­ler for cir­ka 1,4 mil­li­ar­der kro­ner til so­ci­a­le formål.

Kom­bi­na­tio­nen af en til sta­dig­hed stram­me­re og stram­me­re of­fent­lig øko­no­mi og me­re åben fond­skas­se be­ty­der iføl­ge Bir­git­te Bo­e­sen, at kul­tur- og so­ci­a­l­om­rå­det er nødt til at ven­de sig mod de pri­va­te fon­de, når de skal ud­vik­le sig.

”Hvis in­sti­tu­tio­ner­ne bli­ver alt for af­hæn­gi­ge af fonds­mid­ler, kan det bli­ve et pro­blem. For fon­de­ne øn­sker ik­ke at støt­te ak­ti­vi­te­ter, som det of­fent­li­ge væl­ger at spa­re på. For of­fent­lig­he­den kan det bli­ve et pro­blem, at be­slut­nin­ger om fonds­mid­ler­nes for­de­ling ik­ke er ken­de­teg­ne­de ved den sam­me grad af gen­nem­sig­tig­hed, som of­fent­li­ge kro­ner er,” si­ger Bir­git­te Boesen.

Fon­de­nes me­di­e­syn­lig­hed i tra­di­tio­nel­le me­di­er er fal­det markant

Mar­kus Bjørn Kraft – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Kraft & Partners

Flere fonde arbejder katalytisk

Fondenes måder at arbejde på:

Iføl­ge Mar­kus Kraft ar­bej­der de dan­ske fon­de i dag med seks for­skel­li­ge bevillingstyper:

- Den klas­si­ske do­na­tion: Her får ek­sem­pel­vis en or­ga­ni­sa­tion en po­se pen­ge til at gø­re no­get godt

- Part­ner­ska­ber: Fon­den går sam­men med en ngo, virk­som­hed el­ler kom­mu­ne om et projekt

- Sig­na­tur­pro­jek­ter: Lang­va­ri­ge og højt­pri­o­ri­te­re­de pro­jek­ter, som ek­sem­pel­vis Eg­mont Fon­dens ’Lær for Li­vet’ og Tryg­fon­dens hjertestarterindsats

- Al­li­an­cer: Fon­den al­li­e­rer sig med an­dre ak­tø­rer for at lø­se et samfundsproblem

- So­ci­al in­ve­stor: Her hjæl­per fon­den med at op­byg­ge ek­sem­pel­vis en organisation

- In­vol­ve­ren­de filan­tro­pi: Her er må­l­grup­pen med til at sæt­te ret­nin­gen for ud­de­lin­ger. Det kan for ek­sem­pel væ­re i form af et bør­ne- el­ler forskerpanel.

Det er ik­ke kun, når det kom­mer til ud­de­lin­ger i kro­ner og øre, at fon­de­ne har ind­fly­del­se på samfundet.

En ræk­ke fon­de ar­bej­der må­l­ret­tet for at ska­be va­rig og sy­ste­misk for­an­dring af sam­fun­det, for­tæl­ler Mar­kus Bjørn Kraft.

”Fon­de­ne de­ler pen­ge ud til ka­ta­ly­ti­ske pro­jek­ter, som i sid­ste en­de ger­ne skul­le fø­re til sy­ste­misk for­an­dring. Det sker der, hvor fon­de­ne ser et pro­blem, der lig­ger i sy­ste­met og ik­ke hos den en­kel­te. Der­u­d­over ar­bej­der fon­de­ne for at hjæl­pe den en­kel­te bor­ger,” for­tæl­ler Mar­kus Bjørn Kraft.

Iføl­ge Bir­git­te Bo­e­sen skyl­des det, at fon­de­ne i høj grad er ble­vet pro­fes­sio­na­li­se­re­de og stra­te­gi­ske igen­nem de se­ne­re år.

”Det er ar­ven fra virk­som­heds­si­den, som spil­ler ind her. Fon­de­ne er ble­vet op­mærk­som­me på, at de kan op­ti­me­re de­res ind­sats, hvis de ar­bej­der me­re fo­ku­se­ret, stra­te­gisk og sam­men med an­dre,” for­tæl­ler Bir­git­te Bo­e­sen og til­fø­jer, at fon­de­nes ev­ne til at by­de ind med fag­li­ge in­put og­så er vok­set betydeligt.

Re­sul­ta­tet er blandt an­det, at fon­de­nes bi­drag in­dreg­nes i ele­men­ter i fi­nans­lo­vs­for­slag, akt­styk­ker og kom­mu­na­le bud­get­ter. En tred­je­del af lan­dets kom­mu­ner har ek­sem­pel­vis ud­ar­bej­det stra­te­gi­er el­ler ret­nings­linjer for, hvor­dan de skaf­fer ek­ster­ne mid­ler via pri­va­te fon­de til ud­vik­lings­pro­jek­ter, vi­ser en un­der­sø­gel­se, som Fun­dats tid­li­ge­re har foretaget.

Det be­ty­der og­så, at fon­de­ne i langt hø­je­re grad end tid­li­ge­re ind­går sam­ar­bej­de med of­fent­li­ge in­sti­tu­tio­ner som stat, re­gio­ner og kom­mu­ner. I 2020 gik 48 pro­cent af fon­de­nes be­vil­ge­de mid­ler, sva­ren­de til 9,5 mil­li­ar­der kro­ner, til of­fent­li­ge institutioner.

”Når fon­de­ne ar­bej­der ka­ta­ly­tisk og tæt sam­men med det po­li­ti­ske sy­stem, er det rig­tig vig­tigt, at de og­så ska­ber den le­gi­ti­mi­tet om­kring sig, der er et krav fra sam­fun­dets si­de. Det be­ty­der blandt an­det, at fon­de­ne skal væ­re trans­pa­ren­te og ha­ve en ty­de­lig gover­nan­ce­struk­tur,” si­ger Mar­kus Kraft.

Medierne skriver mindre om fondssektoren

På trods af at fon­de­nes ind­fly­del­se på en ræk­ke om­rå­der bli­ver stør­re og stør­re, så er pres­sens dæk­ning af fonds­sek­to­ren faldende.
Det for­tæl­ler Mar­kus Kraft.

”Vo­res fonds­a­na­ly­se for 2022 ud­kom­mer om en må­ned, og uden at går i de­tal­jer kan jeg af­slø­re, at fon­de­nes me­di­e­syn­lig­hed i tra­di­tio­nel­le me­di­er er fal­det mar­kant,” si­ger Mar­kus Kraft.

Iføl­ge ham er ho­ved­år­sa­gen, at me­di­eland­ska­bets struk­tur ge­ne­relt er un­der for­an­dring i de her år.

”Helt grund­læg­gen­de er der en ten­dens til, at der bli­ver fær­re og fær­re un­der­sø­gen­de jour­na­li­ster hos de tra­di­tio­nel­le me­di­er. Det gæl­der ik­ke ba­re på fonds­om­rå­det, men og­så på man­ge an­dre om­rå­der, som for ek­sem­pel kul­tu­r­om­rå­det,” si­ger Mar­kus Kraft.

Han for­kla­rer, at mens den tra­di­tio­nel­le dags­pres­se i hans øj­ne har få­et et stør­re fo­kus på sen­sa­tions­jour­na­li­stik, så er den egent­li­ge fa­gjour­na­li­stik ryk­ket ud til nichemedier.

Den kri­ti­ske, un­der­sø­gen­de jour­na­li­stik af fon­de­ne, ser vi ikke

Ro­ger Buch – For­sker og cen­ter­le­der, Dan­marks Me­die- og Journalisthøjskole

Iføl­ge Ro­ger Buch er det net­op den un­der­sø­gen­de jour­na­li­stik om fonds­sek­to­ren, som han me­ner, i dag er fraværende.

”Der er egent­lig en del me­di­eom­ta­le af fon­de­nes ud­de­lin­ger. Men det er først og frem­mest fon­de­ne selv, el­ler de­res sam­ar­bejds­part­ne­re, der ud­sen­der pres­se­med­del­el­ser i for­bin­del­se med de be­vil­lin­ger, de gi­ver. Men den kri­ti­ske, un­der­sø­gen­de jour­na­li­stik af fon­de­ne, den ser vi ik­ke,” for­kla­rer Ro­ger Buch.

Pengene skal bruges hensigtsmæssigt

Pro­fes­sor i na­tio­nalø­ko­no­mi ved Aar­hus Uni­ver­si­tet Mi­cha­el Sva­rer er ik­ke eks­pert i me­di­e­dæk­ning, men han for­står sig på fon­de­nes rol­le i samfundet.

Han me­ner, at det er det værd at ha­ve fo­kus på fon­de­ne, for­di de dels spil­ler en me­get stor rol­le på en ræk­ke om­rå­der, og for­di fon­de­nes mid­ler bli­ver brugt uden de­mo­kra­tisk styring.

”Det er al­tid godt at se på, om sy­ste­met er hen­sigts­mæs­sigt skru­et sam­men. På nog­le af forsk­nings­om­rå­der­ne fyl­der de pri­va­te fon­des in­ve­ste­rin­ger rig­tig me­get i for­hold til, hvad vej forsk­nin­gen be­væ­ger sig. Det er no­get, som det er værd at hol­de øje med,” si­ger Mi­cha­el Svarer.

Han un­der­stre­ger, at han ge­ne­relt har til­lid til fonds­sy­ste­met, men hvis der er pen­ge, som ak­ku­mu­le­res, for­di der ek­sem­pel­vis er skat­te­be­gun­sti­gel­se, så skal man som sam­fund sik­re sig, at pen­ge­ne bli­ver brugt hen­sigts­mæs­sigt og i for­hold til sam­fun­dets interesser.

På­stan­den om, at er­hvervs­me­di­er­ne ik­ke dæk­ker el­ler over­ser de fond­se­je­de virk­som­he­der og fon­de­ne er helt skudt ved si­den af

Tho­mas Ber­nt Hen­rik­sen – Er­hvervs­re­dak­tør, Berlingske

Erhvervsredaktør genkender ikke behovet for mere dækning

Fun­dats har spurgt en ræk­ke af de tra­di­tio­nel­le dan­ske nyheds­me­di­er om, hvil­ke over­vej­el­ser de har gjort sig i for­hold til de­res dæk­ning af fondssektoren.

Kun Ber­ling­s­kes er­hvervs­re­dak­tør, Tho­mas Ber­nt Hen­rik­sen, har øn­sket at medvirke.

Han gen­ken­der ik­ke, at der skul­le mang­le me­di­e­mæs­sigt fo­kus på den dan­ske fonds­sek­tor el­ler un­der­sø­gen­de jour­na­li­stik om emnet.

”På­stan­den om, at er­hvervs­me­di­er­ne ik­ke dæk­ker el­ler over­ser de fond­se­je­de virk­som­he­der og fon­de­ne er helt skudt ved si­den af," si­ger Tho­mas Ber­nt Hen­rik­sen og fortsætter:

”Vi vil med sam­me grun­dig­hed og dyb­de dæk­ke fon­de­ne og de­res ak­ti­ve ejer­skab i sam­me dy­be og om­fat­ten­de grad som i al­le tid­li­ge­re år og år­ti­er. Det om­fat­ter na­tur­lig­vis og­så fra tid til an­den at la­ve stør­re jour­na­li­sti­ske pro­jek­ter om den sær­lig dan­ske tra­di­tion med ud­bredt fond­se­je. Vi har al­drig pri­o­ri­te­ret det ned el­ler op - for det er ker­ne­stof i dansk erhvervspresse."

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer