Connie Hedegaard: Fondenes omdømme risikerer stor skade

Fon­de­ne ri­si­ke­rer at ska­de de­res om­døm­me bå­de på Chri­sti­ans­borg og hos be­folk­nin­gen, hvis de ik­ke stram­mer op på klima­fronten. Det var en af Con­nie Hede­gaards cen­tra­le poin­ter, da hun som for­mand for KR Fo­un­da­tion tal­te om klima­filan­tropi på konsulent­virk­som­heden PwC’s fond­s­kon­fe­ren­ce.

Connie Hedegaard, PwC's fondskonference 2019 (foto Jakob Thomsen)
"Ét er den øko­no­mi­ske ri­si­ko ved ik­ke at om­stil­le sig i ti­de, så man en­der med nog­le stran­de­de ak­ti­ver – fos­si­le brænd­stof­fer for ek­sem­pel. Men no­get an­det er jo ens ‘re­puta­tio­nal risk’. Fa­ren ved ik­ke at ryk­ke på det her er rig­tig, rig­tig vold­som,” sag­de Con­nie He­de­gaard på PwC’s år­li­ge fond­s­kon­fe­ren­ce (fo­to: Jakob Thom­sen).

Dan­ske fon­de ar­bej­der ik­ke til­stræk­ke­lig am­bi­tiøst med kli­ma og bæ­re­dyg­tig­hed. Der­med lø­ber de en stor ri­si­ko for at øde­læg­ge de­res eget om­døm­me.

Den vur­de­ring re­de­gjor­de KR Fo­un­da­tions be­sty­rel­ses­for­mand Con­nie He­de­gaard for, da hun tal­te til en tæt­pak­ket sal ved PwC’s år­li­ge fond­s­kon­fe­ren­ce om fon­de­nes rol­le i sam­fun­det an­no 2020.

Mens en ræk­ke magt­ful­de of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer i bå­de Dan­mark, de øv­ri­ge nor­di­ske lan­de, EU og glo­balt spil­ler pro­ak­tivt ind i må­let om at brem­se kli­ma­for­an­drin­ger og øge bæ­re­dyg­tig­hed, så er fon­de­ne langt bag­ud, ar­gu­men­te­re­de Con­nie He­de­gaard.

"På den dan­ske sce­ne går ca. 150 mio. kr. om året af al­le fonds­ud­de­lin­ger (se­ne­st 17 mia kr., red.) til kli­ma. KR Fo­un­da­tion står for 90-95 mio. kr. af dem, og de går til in­ter­na­tio­nalt kli­ma­ar­bej­de. Selv­om så­dan­ne tal skal ta­ges med et gran salt, så vi­ser de al­li­ge­vel lidt om pro­por­tio­ner­ne i det her," sag­de Con­nie He­de­gaard.

Hun frem­hæ­ve­de vi­de­re, at der er et sti­gen­de en­ga­ge­ment i sam­fun­det, som de etab­le­re­de magt­ha­ve­re er nødt til at ta­ge al­vor­ligt.

"Li­ge så godt som en­ga­ge­men­tet er, li­ge så far­ligt er det og­så, hvis ‘the establis­h­ment’ i øko­no­mi, er­hverv, i po­li­tik ik­ke le­ve­rer re­sul­ta­ter. For­di så kan alt det her en­ga­ge­ment me­get hur­tigt slå over i ra­di­ka­li­se­ring, hvor folk bli­ver vir­ke­lig nervø­se og vir­ke­lig util­fred­se med dem, der sid­der på magt­po­si­tio­ner rundt om­kring. Og det brin­ger mig så til fon­de­ne,” sag­de Con­nie He­de­gaard.

Hedegaard: Fondene løber en ‘reputational risk’, hvis de ikke rykker

Iføl­ge Con­nie He­de­gaard er der nem­lig fle­re pro­ble­mer med en fon­de­nes til­gang til kli­­ma- og bæ­re­dyg­tig­heds­dags­or­de­nen:

Ét er den øko­no­mi­ske ri­si­ko ved ik­ke at om­stil­le sig i ti­de, så man en­der med nog­le stran­de­de ak­ti­ver – fos­si­le brænd­stof­fer for ek­sem­pel. Men no­get an­det er jo ens ‘re­puta­tio­nal risk’

Con­nie He­de­gaard – be­sty­rel­ses­for­mand, KR Fo­un­da­tion

"Ét er den øko­no­mi­ske ri­si­ko ved ik­ke at om­stil­le sig i ti­de, så man en­der med nog­le stran­de­de ak­ti­ver – fos­si­le brænd­stof­fer for ek­sem­pel. Men no­get an­det er jo ens ‘re­puta­tio­nal risk’. Fa­ren ved ik­ke at ryk­ke på det her er rig­tig, rig­tig vold­som,” sag­de hun.

Som fle­re an­dre ta­le­re ved kon­fe­ren­cen hen­ty­de­de Con­nie He­de­gaard til fon­de­nes om­døm­me og sta­tus i det po­li­ti­ske sy­stem og den ge­ne­rel­le be­folk­ning – en sta­tus der fle­re gan­ge ved kon­fe­ren­cen blev om­talt med en vis be­kym­ring.

"Hr. og fru Jen­sen for­bin­der må­ske ik­ke fon­de­ne med mis­brug. Men der er jo lidt an­dre to­ner på Chri­sti­ans­borg og et lidt an­det fler­tal nu, hvor dét med fon­de­nes me­get po­si­ti­ve bi­drag til sam­fun­det ik­ke er en gi­ven ting. Der er sim­pelt­hen no­gen – og­så støt­te­par­ti­er til den nu­væ­ren­de re­ge­ring – der ik­ke rig­tig kan se, hvor­for der skal væ­re sær­ligt gun­sti­ge for­hold dér? Og det kun­ne må­ske og­så væ­re en an­led­ning til, at man vi­ste et sam­funds­ansvar ved at prø­ve løf­te nog­le af de me­get, me­get sto­re op­ga­ver, vi kom­mer til at stå med i det dan­ske sam­fund og le­ve­re på nog­le af de me­get am­bi­tiø­se mål," sag­de Con­nie He­de­gaard.

En no-brainer at investere grønt

Som kon­klu­sion frem­lag­de Con­nie He­de­gaard fi­re punk­ter, som hun op­for­dre­de de dan­ske fon­de at ar­bej­de med.

“Det før­ste man kan gø­re er – sagt for­enk­let – at in­ve­ste­re si­ne pen­ge grønt i ste­det for sort. Alt­så sør­ge for at den for­mue, man for­val­ter, går til no­get bæ­re­dyg­tigt – no­get ved­va­ren­de ener­gi i ste­det for olie el­ler kul. Og at man går sin in­ve­ste­rings­por­te­føl­je igen­nem på den må­de,” sag­de hun.

Hun an­er­kend­te, at ak­tivt ejer­skab og­så har sin plads i for­hold til ik­ke-bæ­re­­dyg­ti­­ge in­ve­ste­rin­ger, men hun på­pe­ge­de sam­ti­dig, at ak­tivt ejer­skab let til­træk­ker kri­tisk op­mærk­som­hed fra pres­sen.

"Selv Tor­ben Mö­ger Pe­der­sen fra Pen­sion Dan­mark en­der med at væ­re på for­si­den af Po­li­ti­ken, for­di de sta­dig har pen­ge i det sor­te. Når man så er Tor­ben Mö­ger Pe­der­sen og har in­ve­ste­ret mil­li­ar­der i det grøn­ne, så kan man godt slip­pe ud af den dis­kus­sion på en god må­de. Men det vil der væ­re man­ge, der ik­ke kun­ne. Så det bur­de væ­re en no-brai­­ner: In­ve­ster pen­ge­ne bæ­re­dyg­tigt," sag­de Con­nie He­de­gaard.

Krav til modtagere, strategi og forskning i adfærdsforandring

Ud­over sin op­for­dring til fon­de­ne om at in­ve­ste­re grønt, hav­de Con­nie He­de­gaard tre an­dre råd med.

Dels op­for­dre­de hun fon­de­ne til at stil­le krav til an­sø­ger­ne om, at de skal ha­ve en bæ­re­dyg­tig­heds­stra­te­gi for at kun­ne mod­ta­ge en be­vil­ling:

“Det er jo en me­get in­di­rek­te må­de, men jeg er sten­sik­ker på, at det vil ha­ve en po­si­tiv ef­fekt rig­tig man­ge ste­der, hvor man ger­ne vil ha­ve fon­de­nes pen­ge, at man var tvun­get til at la­ve den der slags hjem­me­ar­bej­de," sag­de Con­nie He­de­gaard.

Så det bur­de væ­re en no-brai­­ner: In­ve­ster pen­ge­ne bæ­re­dyg­tigt.

Con­nie He­de­gaard – be­sty­rel­ses­for­mand, KR Fo­un­da­tion

Der­u­d­over op­for­dre­de hun fon­de­ne til at gø­re de­res eg­ne ud­de­lings­stra­te­gi­er me­re grøn­ne.

“Kun­ne nog­le fle­re dan­ske fon­de ha­ve kli­ma og bæ­re­dyg­tig­hed som et stra­te­gisk sats­nings­om­rå­de? For mig at se vil­le det væ­re na­tur­ligt,” sag­de hun og op­for­dre­de sam­ti­dig til at tol­ke fun­dat­ser med krav om at støt­te for ek­sem­pel sund­hed el­ler vel­færd fra et kli­­ma- og bæ­re­dyg­tig­heds­per­spek­tiv.

En­de­lig an­be­fa­le­de Con­nie He­de­gaard de dan­ske fon­de til at støt­te til­tag, der kan brin­ge forsk­ning i spil.

“Vi er rig­tig dyg­ti­ge til at la­ve forsk­ning i Dan­mark. Men vi er ik­ke dyg­ti­ge nok til at brin­ge vi­den i spil. Der sid­der men­ne­sker, som for­sker og får mas­ser af re­sul­ta­ter. Og så sid­der der nog­le an­dre men­ne­sker f.eks. i det po­li­ti­ske liv, der skal træf­fe be­slut­nin­ger. Og på en el­ler an­den må­de, så er der et ef­ter­slæb. De ved ik­ke hvil­ke løs­nin­ger, der fak­tisk er der­u­de. Og på kli­­ma- og bæ­re­dyg­tig­heds­dags­or­den er det jo ik­ke en lil­le ting,” sag­de Con­nie He­de­gaard.

Og i ar­bej­det med at brin­ge forsk­nin­gens re­sul­ta­ter i spil, så hun en po­in­te i at støt­te sam­funds­vi­den­skab og hu­ma­ni­o­ra:

“Der er en mas­se vi­den in­den for so­ci­al sci­en­ce og hu­ma­ni­o­ra om men­ne­skers ad­færd, om hvor­dan vi er skru­et sam­men i vo­res hjer­ner, om hvor­dan man får os til at æn­dre va­ner. Der er rig­tig me­get dér, der kun­ne brin­ges i spil,” sag­de Con­nie He­de­gaard.

Læs om re­puta­tio­nal risk

"Så hvis man nu er en fond, der gør en hel mas­se in­den for forsk­ning, men så­dan set ik­ke har tænkt sig at om­stil­le sig selv til en grøn bæ­re­dyg­tig­heds­fond, så tror jeg alt­så, at her er et om­rå­de, hvor man kun­ne gø­re en mar­kant for­skel. Og hvor vi i fonds­ver­de­nen vil­le hjæl­pe det dan­ske sam­fund med at kom­me hur­ti­ge­re til de klo­ge løs­nin­ger – de løs­nin­ger, som he­le ver­den nu en­de­lig har for­stå­et, at vi skal til at ha­ve le­ve­ret på," slut­te­de Con­nie He­de­gaard.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.