Erhvervsfondene spiller en særlig rolle i det danske samfund. Ifølge Dansk Industri har omkring halvdelen af C20-selskaberne en erhvervsdrivende fond bag sig, og flere andre store virksomheder er også fondsejede. Det er en ejerform, som giver stor værdi til Danmark. Alligevel er der meget få virksomhedsejere, der de seneste år har valgt at donere deres virksomhed til en fond.
“Som samfund har vi gavn af, at fondene har et naturligt tilhørsforhold til Danmark. Det er med til at sikre dansk beskæftigelse og skattebetalinger til gavn for vores velstand og dermed vores velfærd. Men i de sidste knap 20 år har ingen ejere af store erhvervsvirksomheder valgt at donere deres livsværk til en fond. Etablering af nye erhvervsdrivende fonde gik effektivt i stå i 1998,” siger Tine Roed, direktør i Dansk Industri.
På konferencen Fondenes Dag, som blev afholdt af Dansk Industri tirsdag d. 16. maj, diskuterede repræsentanter for flere af de største erhvervsfonde, politikere og forskere hvordan man igen kan gøre det attraktivt at etablere og drive fonde i Danmark.
Som grundlag for diskussionen gennemgik professor i fondsøkonomi på Copenhagen Business School, Steen Thomsen, erhvervsfondenes betydning for det danske samfund. Helt overordnet skaber fondene værdi på to måder – de deler penge ud til gode formål og de driver virksomheder. Og ifølge Steen Thomsen vil de samlede uddelinger fra danske fonde i 2016 komme i nærheden af 10 mia. kr. Samtidig nærmer kapitalen i de fondsejede virksomheder sig 1.000 mia. kr.
“Det er langt større værdier og langt større impact der foregår dér,” siger Steen Thomsen.
Han satte tal på hvor meget erhvervsfondene fylder i det danske erhvervsliv, og nævner som eksempel 8 procent af beskæftigelsen, 14 procent af omsætningen, 18 procent af værditilvæksten, 25 procent af eksporten, 50 procent af børsværdien og mindst 60 procent af forskningsindsatsen i dansk erhvervsliv.
“Og på en række vigtige punkter, blandt andet internationalisering og forskning, fylder de endnu mere. Så det er virkelig en fundamental del af dansk erhvervsliv,” siger Steen Thomsen.
På konferencen gav Birgitte Nauntofte, direktør for Novo Nordisk Fonden, eksempler på den værdi en af landets største erhvervsfonde skaber i det danske samfund. Ifølge fonden omsatte Novo Nordisk i 2016 for 112 mia. kr., og kun 0,3 procent af omsætningen kom fra deres hjemmemarked i Danmark. Til gengæld betalte Novo Nordisk 5,1 mia. i selskabsskat til Danmark, og det er ifølge fonden det højeste skattebidrag fra noget selskab herhjemme i 2016. På trods af at deres hjemmemarked er så lille, har Novo Nordisk 17.410 ansatte i Danmark ved udgangen af året. De anslår, at de ansatte betalte ca. 4,4 mia. kr. i indkomstskat i Danmark i 2016.
“Man kan sige at vi laver en omvendt Robin Hood – vi tjener pengene ude i den store verden, og giver til et rigt land som Danmark,” siger Birgitte Nauntofte.
Dertil kommer en lang række afledte effekter af virksomhedens aktiviteter, som har betydning for underleverandører og samarbejdspartnere.
“Anslået betød det i 2015-tal, at der var ca. 40.000 afledte job fra virksomheden. De betaler selvfølgelig også skat. Men det handler ikke kun om indtægter til staten. De fondsejede virksomheder skaber også en dynamik, som har betydning for vores videnssamfund,” siger direktøren for Novo Nordisk Fonden.
Og så er erhvervsfondene med til at sikre, at virksomhederne bliver på danske hænder.
“Uden de erhvervsdrivende fonde havde vi næppe sikret et ejerskab på danske hænder af en række af vores største virksomheder. Og specielt ikke de virksomheder, som også opererer på det globale marked. Fondsejerskabet understøtter, at virksomhederne bliver i landet og ikke flytter ud,” siger Birgitte Nauntofte.
Større åbenhed og mere kommunikation
Men selvom der fra fondenes perspektiv er mange gode grunde til at gøre det attraktivt at danne erhvervsfonde, kæmper branchen med at få opbakning til ændringerne i den brede befolkning.
“Der er nogen der mener, at fondene er for rige og at de har for meget magt. Der er nogen der mener, at når fondene deler penge ud, så både styrer og skævvrider de. Der er også nogen der mener, at det er de samme mennesker der får penge igen og igen. Og så er der nogen der mener, at fondene ikke betaler skat,” siger Lene Skole, der er administrerende direktør i Lundbeckfonden, og fortsætter:
“For at skabe de bedste muligheder for at få ændret vilkårene, så der kan komme endnu flere fonde, skal vi gøre op med myterne. Og det kan vi gøre gennem en langt højere grad af transparens og kommunikation. Vi kan blive endnu bedre til at fortælle historien om fondene.”
Samme budskab gik igen i et indlæg fra formanden for Komitéen for god Fondsledelse, Marianne Philip:
“Jeg tror, at kommunikation og transparens i de kommende år bliver én af fondsbestyrelsernes allervigtigste opgaver. At sikre sig, at fondens historie bliver fortalt på den rigtige måde til det omgivende samfund, så interessenterne forstår hvad fonden beskæftiger sig med, og så man får afmystificeret forholdene omkring fondens arbejde.”
En ny fondsmodel
I slutningen af 2016 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, som til august i år skal komme med forslag til en konkret model for, hvordan erhvervsdrivende fonde kan overtage virksomheder med skattemæssig succession. Flemming Besenbacher, der er bestyrelsesformand i Carlsberg A/S og Carlsbergfondet, deltager i arbejdsgruppen som én af de fem eksterne eksperter. Han mener, at skatteministeriets model fra 2015 for succession til fonde er problematisk.
“Modellen er på en række områder ikke attraktiv og hensigtsmæssig – på grund af overdragelsesafgift, værnsregler, fjernelsen af transparensreglen og fordi aktieudbytte fra virksomheden til fonden gøres skattepligtig – i realiteten en dobbeltbeskatning,” siger han og fortsætter:
“Det er nu eller aldrig der skal laves en ny fondsmodel.”
Flemming Besenbacher appellerede til politikerne om at sætte det lange lys på i lovgivningen, og ikke kun interessere sig for skatteprovenuet her og nu, men derimod finde en fondsmodel der er god for Danmark de næste 100 år. På konferencen løftede han sløret for, hvordan skelettet i en attraktiv fremtidig fondsmodel kunne se ud.
“Jeg mener der skal være skatte- og afdragsfrihed ved overdragelse til en fond. Jeg mener staten skal sikres skatteværdien af den udsatte avance, således at hvis fonden på et tidspunkt sælger, så skal man gøre krav på en beskatning. Og hvis det er tilfældet, så kan man ophæve værnsreglerne.”
Fondenes Dag vil fremover være en årligt tilbagevendende begivenhed. Næste arrangement finder sted den 1. oktober 2018.
