Direktør: Fløjkrig om forening førte til Fondenes Videnscenter

En opfordring til de danske fonde til at forene sig blev til en livlig debat om både fløjkrig og fondenes politiske indflydelse, da Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School for nylig slog dørene op til et seminar om fondenes fremtid.

Seminar om fondenes fremtid ved Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School
Pa­nel­de­bat un­der CBS-se­mi­nar om fon­de­nes frem­tid i an­led­ning af No­vo Nor­disk Fond Pro­fes­sor Ste­en Thom­sens 60 års fød­sels­dag. Fra ven­stre ses pro­fes­sor i fonds­ret ved KU, Ras­mus Feldt­hu­sen; pro­fes­sor i fonds­ret ved Lunds Uni­ver­si­tet, Ka­ta­ri­na Ols­son; for­mand for Ram­bøll Fon­den Flem­m­ing Bligaard; for­mand for Toms Fon­den og Ko­mitéen for God Fonds­le­del­se, Ma­ri­an­ne Phi­lip; adm. di­rek­tør i Chr. Au­gusti­nus Fa­brik­ker A/S, Claus Gre­ger­sen og No­vo Nor­disk Fond Pro­fes­sor Ste­en Thom­sen (fo­to: Su­ne Holm Pe­der­sen).

‘Fon­de­nes frem­tid’ var til de­bat, da Cen­ter for Cor­pora­te Gover­nan­ce på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School for ny­lig bød vel­kom­men til se­mi­nar i for­bin­del­se med No­vo Nor­disk Fond Pro­fes­sor Ste­en Thom­sens 60-års-fød­sels­dag.

Se­mi­na­ret bød på ve­l­o­p­lag­te ind­læg om de dan­ske er­hvervs­fon­des frem­ti­di­ge gover­nan­ce, de­res ak­ti­ve ejer­skab og lang­sig­te­de le­del­se af de­res un­der­lig­gen­de virk­som­he­der.

De­bat­ten fandt for al­vor sit om­drej­nings­punkt, da den sven­ske pro­fes­sor i fonds­ret Ka­ta­ri­na Ols­son fra Lunds Uni­ver­si­tet op­for­dre­de de dan­ske fon­de til at for­e­ne sig:

“I frem­ti­den tror jeg, at vi i fonds­ver­de­nen skal læ­re at sam­ar­bej­de me­get me­re – og sam­ar­bej­de med an­dre or­ga­ni­sa­tio­ner. Vi har sø­stre og brød­re i al­le lan­de rundt om os. Selv­om det kan væ­re svært at for­stå hin­an­den, så tror jeg, at der fin­des en fan­ta­stisk mu­lig­hed, som I ik­ke be­nyt­ter jer af: I Dan­mark har I jo ik­ke no­gen fonds­for­e­ning – det har vi i al­le de an­dre nor­di­ske lan­de. Så sæt i gang og lav en fonds­for­e­ning,” sag­de Ka­ta­ri­na Ols­son i sit op­læg.

Gen­nem en for­e­ning vil de dan­ske fon­de i hø­je­re grad kun­ne på­vir­ke EU’s re­gu­le­ring af fonds­om­rå­det – et om­rå­de, som em­beds­vær­ket i Bruxel­les i en del fon­des øj­ne ik­ke har vist den sto­re for­stå­el­se for. Des­u­den vil fon­de­ne ha­ve me­re ind­fly­del­se på de dan­ske po­li­ti­ke­res be­slut­nin­ger på ek­sem­pel­vis skat­te­o­m­rå­det, sag­de Ka­ta­ri­na Ols­son.

“Jeg tæn­ker, at vi har fon­de­nes stor­heds­tid for­an os. Vi har ba­re ik­ke ud­nyt­tet de­res ful­de po­ten­ti­a­le end­nu,” kon­klu­de­re­de hun blandt an­det med hen­vis­ning til sin po­in­te om en dansk fonds­for­e­ning.

Fløjkrig blandt fonde førte til Fondenes Videnscenter

Pro­fes­sor Ka­ta­ri­na Ols­sons op­for­dring til at etab­le­re en dansk fonds­for­e­ning blev kom­men­te­ret af pa­nel­del­ta­ger Claus Gre­ger­sen, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Chr. Au­gusti­nus Fa­brik­ker A/S, der ejes af Au­gusti­nus Fon­den:

"Du gav os det me­get go­de råd om at la­ve en fonds­for­e­ning. Der kan jeg ba­re si­ge til dig, at det er og­så ble­vet dis­ku­te­ret rig­tig me­get. Men sand­he­den er, at der var to lej­re. Og ét ar­gu­ment for ik­ke at gø­re det var, at ‘po­li­ti­ker­ne skal slet ik­ke kun­ne få os i ta­le. Det er me­get nem­me­re, når vi slet ik­ke hæn­ger sam­men’. Og så er det ble­vet så­dan en kom­pro­mis­løs­ning på mid­ten,” sag­de Claus Gre­ger­sen med hen­vis­ning til Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, der blev etab­le­ret i 2018.

Pro­fes­sor Ste­en Thom­sen dre­je­de de­bat­ten til­ba­ge til Ka­ta­ri­na Ols­sons po­in­te om, at re­gu­le­ring af de dan­ske fon­de ik­ke ale­ne fo­re­ta­ges af vo­res eg­ne po­li­ti­ke­re, men i høj grad og­så gen­nem EU.

Og i EU fin­des der ik­ke spe­ci­elt stor ind­sigt i den sær­li­ge dan­ske er­hvervs­fonds­mo­del, sag­de Ste­en Thom­sen, der sam­men med en stør­re fond har un­der­søgt hold­nin­gen blandt EU’s em­beds­mænd til er­hvervs­fonds­mo­del­len:

"Der er to re­sul­ta­ter al­le­re­de nu – me­get ind­le­den­de. Det ene re­sul­tat er, at de aner ik­ke, hvad er­hvervs­fon­de er. De er fuld­stæn­dig blan­ke. Det an­det re­sul­tat, som hæn­ger sam­men med det før­ste, er, at hvis de har en me­ning, så er den dår­lig. Det er no­get med skat­tes­nyd og fa­mi­lie­be­gun­sti­gel­se uden for skat. Dét er hold­nin­gen. Og hvis det er hold­nin­gen hos no­gen, der be­stem­mer ret me­get, skul­le jeg hil­se at si­ge, over dansk lov­giv­ning, så tror jeg fak­tisk, at fon­de­ne har en form for ud­for­dring," sag­de Ste­en Thom­sen.

Huno Rasmussen: Fondenes politiske kapital er ‘nul’

Dis­kus­sio­nen om fon­de­nes mu­lig­hed for at øve ind­fly­del­se på de­res eg­ne ram­mer blev og­så ta­get op af be­sty­rel­ses­for­mand i bl.a. Lund­beck­fon­den Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen.

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen an­er­kend­te Ste­en Thom­sens po­in­te om fon­de­nes mang­len­de mu­lig­hed for po­li­tisk ind­fly­del­se i EU. Når det kom­mer til ind­fly­del­se, står fon­de­ne i høj grad i sam­me si­tu­a­tion her­hjem­me, sag­de han:

“Vi be­hø­ver desvær­re ik­ke at gå til EU. I én af de fon­de jeg sid­der i, har vi prø­vet at in­vi­te­re en af de her spin­dok­to­rer ind for at hø­re, hvor­dan vo­res ‘stan­ding’ er i sam­fun­det. Og han sag­de, at han me­get hur­tigt kun­ne sva­re, hvis vi vil­le vi­de, hvad vo­res po­li­ti­ske ka­pi­tal er som er­hvervs­dri­ven­de fond. Den er ‘nul’,” sag­de Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen.

Ana­ly­sen be­hø­ver dog ik­ke nød­ven­dig­vis at væ­re så mørk, men­te bå­de næst­for­mand i No­vo Nor­disk Fon­den Ma­ri­an­ne Phi­lip og Claus Gre­ger­sen. Beg­ge pe­ge­de på, at de er­hvervs­dri­ven­de fon­de jævn­ligt om­ta­les an­er­ken­den­de af po­li­ti­ke­re.

Men spin­dok­to­rens vur­de­ring af fon­de­nes po­li­ti­ske ind­fly­del­se er mu­lig­vis kor­rekt – i hvert fald vis­se ste­der i det po­li­ti­ske sy­stem, sag­de pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Ras­mus Feldt­hu­sen.

Ras­mus Feldt­hu­sen hen­vi­ste til blandt an­det dis­kus­sio­nen om lov­for­sla­get L 71, der i 2016 før­te til re­du­ce­rin­gen af fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag fra 25 pct. til 4 pct. og som læn­ge så ud til at fø­re til af­skaf­fel­sen af den så­kald­te trans­pa­rens­re­gel:

"Den kor­te pro­ces, den mang­len­de ind­dra­gel­se af fon­de­ne og den mo­del, man fandt, kun­ne in­di­ke­re i hvert fald ét sted i Dan­mark, hvor fon­de­ne ik­ke har den sto­re po­li­ti­ske ka­pi­tal, og det er i Skat­te­mi­ni­ste­ri­et,” sag­de Ras­mus Feldt­hu­sen.