Direktør: Fløjkrig om forening førte til Fondenes Videnscenter

En op­for­dring til de dan­ske fon­de til at for­e­ne sig blev til en liv­lig de­bat om bå­de fløj­krig og fon­de­nes po­li­ti­ske ind­fly­del­se, da Cen­ter for Cor­pora­te Gover­nan­ce på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School for ny­lig slog dø­re­ne op til et se­mi­nar om fon­de­nes frem­tid.

Seminar om fondenes fremtid ved Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School
Pa­nel­de­bat un­der CBS-se­­mi­­nar om fon­de­nes frem­tid i an­led­ning af No­vo Nor­disk Fond Pro­fes­sor Ste­en Thom­sens 60 års fød­sels­dag. Fra ven­stre ses pro­fes­sor i fonds­ret ved KU, Ras­mus Feldt­hu­sen; pro­fes­sor i fonds­ret ved Lunds Uni­ver­si­tet, Ka­ta­ri­na Ols­son; for­mand for Ram­bøll Fon­den Flem­m­ing Bligaard; for­mand for Toms Fon­den og Ko­mitéen for God Fonds­le­del­se, Ma­ri­an­ne Phi­lip; adm. di­rek­tør i Chr. Au­gusti­nus Fa­brik­ker A/S, Claus Gre­ger­sen og No­vo Nor­disk Fond Pro­fes­sor Ste­en Thom­sen (fo­to: Su­ne Holm Pe­der­sen).

‘Fon­de­nes frem­tid’ var til de­bat, da Cen­ter for Cor­pora­te Gover­nan­ce på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School for ny­lig bød vel­kom­men til se­mi­nar i for­bin­del­se med No­vo Nor­disk Fond Pro­fes­sor Ste­en Thom­sens 60-års-fød­­sels­­dag.

Se­mi­na­ret bød på ve­l­o­p­lag­te ind­læg om de dan­ske er­hvervs­fon­des frem­ti­di­ge gover­nan­ce, de­res ak­ti­ve ejer­skab og lang­sig­te­de le­del­se af de­res un­der­lig­gen­de virk­som­he­der.

De­bat­ten fandt for al­vor sit om­drej­nings­punkt, da den sven­ske pro­fes­sor i fonds­ret Ka­ta­ri­na Ols­son fra Lunds Uni­ver­si­tet op­for­dre­de de dan­ske fon­de til at for­e­ne sig:

“I frem­ti­den tror jeg, at vi i fonds­ver­de­nen skal læ­re at sam­ar­bej­de me­get me­re – og sam­ar­bej­de med an­dre or­ga­ni­sa­tio­ner. Vi har sø­stre og brød­re i al­le lan­de rundt om os. Selv­om det kan væ­re svært at for­stå hin­an­den, så tror jeg, at der fin­des en fan­ta­stisk mu­lig­hed, som I ik­ke be­nyt­ter jer af: I Dan­mark har I jo ik­ke no­gen fonds­for­e­ning – det har vi i al­le de an­dre nor­di­ske lan­de. Så sæt i gang og lav en fonds­for­e­ning,” sag­de Ka­ta­ri­na Ols­son i sit op­læg.

Gen­nem en for­e­ning vil de dan­ske fon­de i hø­je­re grad kun­ne på­vir­ke EU’s re­gu­le­ring af fonds­om­rå­det – et om­rå­de, som em­beds­vær­ket i Bruxel­les i en del fon­des øj­ne ik­ke har vist den sto­re for­stå­el­se for. Des­u­den vil fon­de­ne ha­ve me­re ind­fly­del­se på de dan­ske po­li­ti­ke­res be­slut­nin­ger på ek­sem­pel­vis skat­te­o­m­rå­det, sag­de Ka­ta­ri­na Ols­son.

“Jeg tæn­ker, at vi har fon­de­nes stor­heds­tid for­an os. Vi har ba­re ik­ke ud­nyt­tet de­res ful­de po­ten­ti­a­le end­nu,” kon­klu­de­re­de hun blandt an­det med hen­vis­ning til sin po­in­te om en dansk fonds­for­e­ning.

Fløjkrig blandt fonde førte til Fondenes Videnscenter

Pro­fes­sor Ka­ta­ri­na Ols­sons op­for­dring til at etab­le­re en dansk fonds­for­e­ning blev kom­men­te­ret af pa­nel­del­ta­ger Claus Gre­ger­sen, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Chr. Au­gusti­nus Fa­brik­ker A/S, der ejes af Au­gusti­nus Fon­den:

"Du gav os det me­get go­de råd om at la­ve en fonds­for­e­ning. Der kan jeg ba­re si­ge til dig, at det er og­så ble­vet dis­ku­te­ret rig­tig me­get. Men sand­he­den er, at der var to lej­re. Og ét ar­gu­ment for ik­ke at gø­re det var, at ‘po­li­ti­ker­ne skal slet ik­ke kun­ne få os i ta­le. Det er me­get nem­me­re, når vi slet ik­ke hæn­ger sam­men’. Og så er det ble­vet så­dan en kom­pro­mis­løs­ning på mid­ten,” sag­de Claus Gre­ger­sen med hen­vis­ning til Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, der blev etab­le­ret i 2018.

Pro­fes­sor Ste­en Thom­sen dre­je­de de­bat­ten til­ba­ge til Ka­ta­ri­na Ols­sons po­in­te om, at re­gu­le­ring af de dan­ske fon­de ik­ke ale­ne fo­re­ta­ges af vo­res eg­ne po­li­ti­ke­re, men i høj grad og­så gen­nem EU.

Og i EU fin­des der ik­ke spe­ci­elt stor ind­sigt i den sær­li­ge dan­ske er­hvervs­fonds­mo­del, sag­de Ste­en Thom­sen, der sam­men med en stør­re fond har un­der­søgt hold­nin­gen blandt EU’s em­beds­mænd til er­hvervs­fonds­mo­del­len:

"Der er to re­sul­ta­ter al­le­re­de nu – me­get ind­le­den­de. Det ene re­sul­tat er, at de aner ik­ke, hvad er­hvervs­fon­de er. De er fuld­stæn­dig blan­ke. Det an­det re­sul­tat, som hæn­ger sam­men med det før­ste, er, at hvis de har en me­ning, så er den dår­lig. Det er no­get med skat­tes­nyd og fa­mi­lie­be­gun­sti­gel­se uden for skat. Dét er hold­nin­gen. Og hvis det er hold­nin­gen hos no­gen, der be­stem­mer ret me­get, skul­le jeg hil­se at si­ge, over dansk lov­giv­ning, så tror jeg fak­tisk, at fon­de­ne har en form for ud­for­dring," sag­de Ste­en Thom­sen.

Huno Rasmussen: Fondenes politiske kapital er ‘nul’

Dis­kus­sio­nen om fon­de­nes mu­lig­hed for at øve ind­fly­del­se på de­res eg­ne ram­mer blev og­så ta­get op af be­sty­rel­ses­for­mand i bl.a. Lund­beck­fon­den Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen.

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen an­er­kend­te Ste­en Thom­sens po­in­te om fon­de­nes mang­len­de mu­lig­hed for po­li­tisk ind­fly­del­se i EU. Når det kom­mer til ind­fly­del­se, står fon­de­ne i høj grad i sam­me si­tu­a­tion her­hjem­me, sag­de han:

“Vi be­hø­ver desvær­re ik­ke at gå til EU. I én af de fon­de jeg sid­der i, har vi prø­vet at in­vi­te­re en af de her spin­dok­to­rer ind for at hø­re, hvor­dan vo­res ‘stan­ding’ er i sam­fun­det. Og han sag­de, at han me­get hur­tigt kun­ne sva­re, hvis vi vil­le vi­de, hvad vo­res po­li­ti­ske ka­pi­tal er som er­hvervs­dri­ven­de fond. Den er ‘nul’,” sag­de Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen.

Ana­ly­sen be­hø­ver dog ik­ke nød­ven­dig­vis at væ­re så mørk, men­te bå­de næst­for­mand i No­vo Nor­disk Fon­den Ma­ri­an­ne Phi­lip og Claus Gre­ger­sen. Beg­ge pe­ge­de på, at de er­hvervs­dri­ven­de fon­de jævn­ligt om­ta­les an­er­ken­den­de af po­li­ti­ke­re.

Men spin­dok­to­rens vur­de­ring af fon­de­nes po­li­ti­ske ind­fly­del­se er mu­lig­vis kor­rekt – i hvert fald vis­se ste­der i det po­li­ti­ske sy­stem, sag­de pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Ras­mus Feldt­hu­sen.

Ras­mus Feldt­hu­sen hen­vi­ste til blandt an­det dis­kus­sio­nen om lov­for­sla­get L 71, der i 2016 før­te til re­du­ce­rin­gen af fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag fra 25 pct. til 4 pct. og som læn­ge så ud til at fø­re til af­skaf­fel­sen af den så­kald­te trans­pa­rens­re­gel:

"Den kor­te pro­ces, den mang­len­de ind­dra­gel­se af fon­de­ne og den mo­del, man fandt, kun­ne in­di­ke­re i hvert fald ét sted i Dan­mark, hvor fon­de­ne ik­ke har den sto­re po­li­ti­ske ka­pi­tal, og det er i Skat­te­mi­ni­ste­ri­et,” sag­de Ras­mus Feldt­hu­sen.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.