Ekspert: Fondes omdømme i befolkningen er overraskende positivt

Ny analyse viser en stigning i befolkningens kendskab til de danske fonde og anerkendelse af deres samfundsbetydning. Omdømmeekspert Claus Jørgensen synes, bedømmelsen af fondene er ”overraskende positiv” i lyset af pengetankenes størrelse og nogle datterselskabers aktiviteter. Samtidig sætter han spørgsmålstegn ved undersøgelsens troværdighed.

I maj stil­le­de Kan­tar Gal­lup 2.235 dan­ske­re en ræk­ke spørgs­mål om kend­ska­bet til de dan­ske fon­de. Nu er sva­re­ne kom­met i form af Fon­de­nes Vi­dens­cen­ters år­ligt til­ba­ge­ven­den­de kend­skabs- og omdømmeanalyse.

Den dan­ske be­folk­nings kend­skab til og an­er­ken­del­se af de al­men­nyt­tigt ud­de­len­de fon­de og for­e­nin­gers sam­funds­be­tyd­ning er på fle­re pa­ra­me­tre stigende.

Det er kon­klu­sio­nen i en ny kend­skabs- og om­døm­me­a­na­ly­se fra for­e­nin­gen Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter ba­se­ret på 2.235 svar.

Ana­ly­sen, der er fo­re­ta­get af Kan­tar Gal­lup i maj, vi­ser blandt an­det, at det uhjul­p­ne kend­skab til fon­de­ne i pe­ri­o­den 2019 til 2022 er ste­get fra 57 til 71 procent.

Og­så det hjul­p­ne kend­skab er op­ad­gå­en­de. Når re­spon­den­ter­ne præ­sen­te­res for en li­ste med fonds­nav­ne, nik­ker 90 pro­cent gen­ken­den­de til mindst én fond. Det tal har lig­get sta­bilt mel­lem 87-90 pro­cent de se­ne­ste fi­re år.

Tal­let er mar­kant la­ve­re, når un­der­sø­gel­sen som no­get nyt sø­ger svar på, om re­spon­den­ter­ne in­den for det se­ne­ste år har set el­ler hørt om ét el­ler fle­re pro­jek­ter, der er fi­nan­si­e­ret ved hjælp af mid­ler fra fon­de el­ler fonds­lig­nen­de for­e­nin­ger. Kun godt én ud af tre, 37 pro­cent, har en så­dan erindring.

“Det er alt­så nem­me­re for dan­sker­ne at hu­ske fon­de­ne end de spe­ci­fik­ke pro­jek­ter, fon­de­ne har fi­nan­si­e­ret,” kon­klu­de­res det i analysen.

Benhård læsning

Som Fun­dats om­tal­te i fle­re ar­tik­ler sid­ste ef­ter­år på bag­grund af 2021-ud­ga­ven af kend­skabs­a­na­ly­sen, ske­te der fra 2018 til 2021 et be­mær­kel­ses­vær­digt fald på 11 pro­cent­po­int i an­de­len af dan­ske­re, der me­ner, at de dan­ske fon­de løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve og gør en po­si­tiv for­skel i samfundet.

Det fik blandt an­dre Le­go Fon­dens da­væ­ren­de di­rek­tør An­ne-Bir­git­te Al­brect­sen og se­ni­o­r­for­sker Adam Moe Fe­jer­skov til at un­der­stre­ge, at der er plads til for­bed­ring i fonds­sek­to­ren bå­de når det gæl­der trans­pa­rens, syn­lig­hed og kom­mu­ni­ka­tion. Adam Moe Fe­jer­skov gik så langt som at kal­de un­der­sø­gel­sen ”ben­hård læs­ning for fondene”.

I den nye ud­ga­ve af un­der­sø­gel­sen kan fon­de­ne glæ­de sig over, at der fra 2021 til 2022 er sket en stig­ning på tre pro­cent­po­int i an­de­len af dan­sker­ne, som op­le­ver, at fon­de­ne løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve og gør en po­si­tiv for­skel i samfundet.

67 pro­cent af re­spon­den­ter­ne me­ner nu, at fon­de­ne løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve mod 64 pro­cent sid­ste år, mens 72 pro­cent er­klæ­rer sig eni­ge i, at de dan­ske fon­de gør en po­si­tiv for­skel i det dan­ske sam­fund. Her var det til­sva­ren­de tal 69 pro­cent i 2021.

Suspekt med stor pengetank

Claus Jør­gen­sen, der er selv­stæn­dig om­døm­me­eks­pert og kom­mu­ni­ka­tions­rå­d­gi­ver i fir­ma­et Renom­mé Kom­mu­ni­ka­tion, har på for­an­led­ning af Fun­dats læst kend­skabs- og om­døm­me­a­na­ly­sen. Han me­ner, at fon­de­ne har grund til at væ­re til­fred­se med resultaterne.

”Over­ord­net sy­nes jeg, at un­der­sø­gel­sen vi­ser, fon­de­nes om­døm­me er ret godt – især i be­tragt­ning af det bagtæp­pe, at nog­le af fon­de­ne ejer sto­re ak­tiepo­ster i virk­som­he­der med rig­tig man­ge pen­ge. Sam­men­lig­net med an­dre lan­de er det jo i Dan­mark en lil­le smu­le suspekt at ha­ve en stor pen­ge­tank. Der­u­d­over as­so­ci­e­res man­ge af fon­de­ne med virk­som­he­der, som man af den ene el­ler an­den grund kan væ­re kri­tisk over­for – ak­tu­elt for ek­sem­pel virk­som­he­der med fort­sat­te ak­ti­vi­te­ter i Rusland. Så i ly­set af dét, sy­nes jeg, be­døm­mel­sen af fon­de­ne er over­ra­sken­de po­si­tiv,” si­ger Claus Jørgensen.

Der­u­d­over as­so­ci­e­res man­ge af fon­de­ne med virk­som­he­der, som man af den ene el­ler an­den grund kan væ­re kri­tisk over­for – ak­tu­elt for ek­sem­pel virk­som­he­der med fort­sat­te ak­ti­vi­te­ter i Rusland

Claus Jør­gen­sen – Om­døm­me­eks­pert og kom­mu­ni­ka­tions­rå­d­gi­ver, Renom­mé Kommunikation

In­den fon­de­ne kam­mer over i be­gej­string over dan­sker­nes an­er­ken­del­se af den po­si­ti­ve for­skel, fon­de­ne gør i sam­fun­det, min­der Claus Jør­gen­sen om, at der sam­ti­dig er cir­ka tre ud af 10 re­spon­den­ter, som til­sy­ne­la­den­de me­ner det modsatte.

”Man skal ik­ke se bort fra, at der er en stor del af be­folk­nin­gen, som ik­ke sy­nes, at det, fon­de­ne udø­ver, er sær­lig sam­funds­nyt­tigt, og den del er ik­ke til­stræk­ke­ligt be­lyst i un­der­sø­gel­sen. Så jeg vil an­be­fa­le fon­de­ne at gå dy­be­re ind i det seg­ment og spør­ge ind til år­sa­ger­ne, som må­ske er rent ide­o­lo­gi­ske, må­ske ud­sprin­ger af, at de på­gæl­den­de ba­re ik­ke me­ner, at de for­mål, fon­de­ne frem­mer, er de rig­ti­ge,” si­ger Claus Jørgensen.

Undersøgelse er et øjebliksbillede

For­man­den for be­sty­rel­sen i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, Re­al­da­ni­as ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Jes­per Ny­gård, læg­ger ik­ke skjul på sin til­freds­hed med ho­ved­kon­klu­sio­ner­ne og ud­vik­lings­tal­le­ne i den nye kend­skabs- og omdømmeanalyse.

”Jeg glæ­der mig selv­føl­ge­lig og be­gej­stres over at se den hø­je grad af til­lid, som be­folk­nin­gen har til fon­de­ne og de filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger. Det kal­der på en fort­sat yd­myg­hed og li­ge­le­des på stær­ke re­la­tio­ner mel­lem fon­de og sam­fund, som hel­dig­vis præ­ger den sam­le­de grup­pe af fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger,” si­ger Jes­per Nygård.

Han til­fø­jer, at når til­li­den til sek­to­ren vok­ser, kan det og­så hæn­ge sam­men med, at rig­tig man­ge le­ver op til an­be­fa­lin­ger­ne til god fondsledelse.

”Jeg glæ­der mig og­så over, at der på tre år er sket en ud­vik­ling i an­de­len, som uhjul­pet kan næv­ne mindst én fond ved navn. Stig­nin­gen fra 57 til 71 pro­cent på tre år sy­nes jeg er flot. Jeg er me­get be­vidst om, at en så­dan un­der­sø­gel­se er et øje­bliks­bil­le­de, og ak­tu­elt kan det sti­gen­de kend­skab må­ske blandt an­det for­kla­res med fon­de­nes cor­o­na­hjælp, så det er ik­ke utæn­ke­ligt, at an­de­len af dan­sker­ne, som kan næv­ne nav­net på en fond, se­ne­re vil fal­de lidt igen,” si­ger Jes­per Nygård.

Bå­de 2021- og 2022-kend­skabs­un­der­sø­gel­sen er la­vet i en ek­stremt tur­bu­lent tid, hvor der er sket van­vit­ti­ge ting i ver­den, som kan væ­re med til at på­vir­ke dan­sker­nes hold­ning til fon­de­ne og de filan­tro­pi­ske foreninger

Jes­per Ny­gård – Be­sty­rel­ses­for­mand, Fon­de­nes Videnscenter

Den lil­le stig­ning i an­de­len af re­spon­den­ter­ne, der me­ner, at de dan­ske fon­de løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve og gør en po­si­tiv for­skel i sam­fun­det, be­teg­ner han som ”me­get tilfredsstillende”.

”Det er i den sam­men­hæng vig­tigt at hu­ske, at bå­de 2021- og 2022-kend­skabs­un­der­sø­gel­sen er la­vet i en ek­stremt tur­bu­lent tid, hvor der er sket van­vit­ti­ge ting i ver­den, som kan væ­re med til at på­vir­ke dan­sker­nes hold­ning til fon­de­ne og de filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger. 2021 og 2022 har væ­ret præ­get af blandt an­det covid19-lo­ck­downs, Rusland in­va­sion i Ukrai­ne, sti­gen­de fø­de­va­re- og ener­gi­pri­ser og vold­som kom­plek­si­tet om­kring, hvor­dan vi lø­ser kli­maud­for­drin­ger­ne i en tid med krig og in­f­la­tion. Her glæ­der jeg mig over, at sta­dig fle­re an­er­ken­der den for­skel, vi fra fon­de­ne og de filan­tro­pi­ske for­e­nin­gers si­de er med til at gø­re i sam­fun­det i en vold­som tid,” si­ger Jes­per Nygård.

Vi­dens­cen­trets for­mand er­ken­der, at der skal gø­res en ind­sats for at få den sid­ste cir­ka tred­je­del af be­folk­nin­gen over­be­vist om, at fon­de­ne løf­ter en vig­tig sam­funds­op­ga­ve og gør en po­si­tiv for­skel i samfundet.

”Man skal fra fon­de­nes si­de kon­ti­nu­er­ligt ar­bej­de med trans­pa­rens og med at gø­re det, man la­ver, syn­ligt udadtil. Det er sam­ti­dig værd at hu­ske, at fon­de­ne er så for­skel­li­ge og mang­fol­di­ge, som til­fæl­det er. Nog­le ar­bej­der me­get ni­che­præ­get, mens an­dre har fo­kus på sto­re sam­funds­spørgs­mål. Og dét, at fon­de­ne ik­ke går i takt, og at ind­sat­ser­ne ik­ke er ko­or­di­ne­ret fra hø­je­ste sted, er fak­tisk no­get af det, jeg selv sæt­ter vir­ke­lig pris på – bå­de som Re­al­da­nia-di­rek­tør og som for­mand for Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter,” si­ger Jes­per Nygård.

Stille liv fører til mistænkeliggørelse

Det frem­går af un­der­sø­gel­sens me­to­de­af­snit, at der er gen­nem­ført lig­nen­de kend­skabs­må­lin­ger i 2008, 2009, 2011, 2013-2016 og 2018-2021.

Og iføl­ge Claus Jør­gen­sen er der god grund til, at fon­de­ne fort­sæt­ter med at må­le på be­folk­nin­gens kend­skab og kon­ti­nu­er­ligt for­sø­ger at øge det.

”Det er vig­tigt for at sik­re de­res le­gi­ti­mi­tet og op­bak­ning – den be­røm­te li­cen­se to ope­ra­te. Sam­ti­dig er det vig­tigt, at fon­de­ne fast­hol­der fo­kus på at ha­ve en så stor grad af trans­pa­rens som mu­ligt, for det kan bru­ges til at få skabt det nød­ven­di­ge kend­skab til, hvem fon­de­ne er og hvad de de­ler pen­ge ud til, så no­get af al den mystik, der kan ska­be mistænksom­hed, ik­ke er til ste­de i be­folk­nin­gen,” for­kla­rer Claus Jørgensen.

Han no­te­rer sig, at der sta­dig er fon­de, der vir­ker til at le­ve et stil­le liv.

”Nog­le af dem ud­sprin­ger jo og­så af virk­som­he­der, der tra­di­tio­nelt har til­gan­gen, at den, der le­ver stil­le, le­ver godt. Dét syns­punkt hol­der ba­re ik­ke i 2022 hver­ken for virk­som­he­der el­ler fon­de, for det ri­si­ke­rer at fø­re til mistæn­ke­lig­gø­rel­se,” si­ger Claus Jørgensen.

Uan­set, om man er født med me­get el­ler lidt le­gi­ti­mi­tet, er det op til re­sten af sam­fun­det at vur­de­re, om man le­ver op til rol­len – al­drig én selv

Jes­per Ny­gård – Be­sty­rel­ses­for­mand, Fon­de­nes Videnscenter

Og­så Jes­per Ny­gård me­ner, at det er vig­tigt at fort­sæt­te ar­bej­det med at sik­re sig, at den dan­ske be­folk­ning ken­der fon­de­ne og de filan­tro­pi­ske foreninger.

”Al­le fon­de er født med en le­ga­li­tet de­fi­ne­ret i vedtæg­ter­ne. Men al­le er ik­ke født med le­gi­ti­mi­tet. Og uan­set, om man er født med me­get el­ler lidt le­gi­ti­mi­tet, er det op til re­sten af sam­fun­det at vur­de­re, om man le­ver op til rol­len – al­drig én selv. Net­op der­for er kend­ska­bet til, hvad vi la­ver, og hvor godt vi lyk­kes med at ud­bre­de kend­ska­bet til vo­res ar­bej­de, me­get vig­tigt kon­ti­nu­er­ligt at må­le på,” si­ger Jes­per Nygård.

Forskellige opfattelser af ’fond’

Iføl­ge Claus Jør­gen­sen er der et helt grund­læg­gen­de pro­blem i un­der­sø­gel­sen knyt­tet til bru­gen af or­det ’fond’.

I kend­skabs­spørgs­må­let bru­ges for­mu­le­rin­gen ’Hvil­ke fon­de el­ler fonds­lig­nen­de for­e­nin­ger ken­der du?’, og når det om­hand­ler den sam­funds­mæs­si­ge vær­di, skal re­spon­den­ter­ne for­hol­de sig til tre spørgs­mål om ’de dan­ske fonde’.

Kun, når det gæl­der et spørgs­mål om til­li­den til en ræk­ke op­li­ste­de in­sti­tu­tio­ner og op­fat­tel­sen af for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ners hen­syn­ta­gen til sam­fun­det, an­ven­des i spør­ge­ram­men den me­re præ­ci­se be­teg­nel­se ’al­men­nyt­tigt ud­de­len­de fon­de og foreninger’.

Det er mu­ligt, at for­skel­le­ne er kla­re, hvis man sid­der i Eg­mont Fon­den el­ler Re­al­da­nia, men me­nig­mand vil ik­ke nød­ven­dig­vis kun­ne la­ve den sam­me distinktion

Claus Jør­gen­sen – Om­døm­me­eks­pert og kom­mu­ni­ka­tions­rå­d­gi­ver, Renom­mé Kommunikation

Claus Jør­gen­sen på­pe­ger, at det er en ud­for­dring ved un­der­sø­gel­sen – og der­med for fon­de­ne i de­res brug af re­sul­ta­ter­ne – at der ik­ke i den dan­ske be­folk­ning her­sker en en­ty­dig op­fat­tel­se af, hvad fon­de er for noget.

”Så når man spør­ger folk, om de ken­der fon­de­ne, hvad de sy­nes om dem og hvor­vidt fon­de­ne ud­fø­rer et sam­funds­nyt­tigt styk­ke ar­bej­de, af­hæn­ger sva­ret me­get af, hvad for en ty­pe af fond, den på­gæl­den­de re­spon­dent se­ne­st har væ­ret i be­rø­ring med el­ler på den ene el­ler an­den må­de har hørt om. Det er mu­ligt, at for­skel­le­ne er kla­re, hvis man sid­der i Eg­mont Fon­den el­ler Re­al­da­nia, men me­nig­mand vil ik­ke nød­ven­dig­vis kun­ne la­ve den sam­me di­stink­tion,” si­ger Claus Jørgensen.

For­man­den for Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter er­ken­der, at det er en ud­for­dring, når der i un­der­sø­gel­sen for ek­sem­pel stil­les spørgs­mål om, hvil­ke ’fon­de el­ler fonds­lig­nen­de for­e­nin­ger’ re­spon­den­ter­ne kender.

”Jeg er fuld­stæn­dig enig i, at det godt kan ska­be et for­vir­ren­de bil­le­de. Ale­ne med­lem­mer­ne af Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter er om­fat­tet af tre for­skel­li­ge lov­giv­nin­ger, og der­til kom­mer ka­pi­tal­fon­de­ne og fon­de skabt via lov­giv­ning, for ek­sem­pel Lands­byg­ge­fon­den, vækst­fon­de og sko­v­fon­de. Det er et kæm­pe­stort land­skab, hvor or­det fond bru­ges, så selv­føl­ge­lig er det en ud­for­dring at ta­le om fon­de, når man la­ver en un­der­sø­gel­se som den­ne,” si­ger Jes­per Nygård.

”Selv si­ger jeg ’fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger’, når jeg om­ta­ler sek­to­ren, for der­med at væ­re ty­de­lig om­kring, at jeg ik­ke me­ner ka­pi­tal­fon­de og fon­de stif­tet ved lov,” til­fø­jer Jes­per Nygård.

Læs he­le un­der­sø­gel­sen her

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer