Evalueringsekspert: Mange projekter er ikke baserede på efterspørgsel

Evaluering øger sandsynligheden for forankring med utallige gange, lyder det fra evalueringsekspert Martin Welzel. Men flertallet af alle projekter sættes i verden med udgangspunkt i organisationen bag, og ikke i behovet for det reelle projekt.

"Det, der of­test går galt i pro­jek­ter, er, at de ik­ke er ba­se­ret på en egent­lig ef­ter­spørgsel," si­ger Mar­tin Welzel, der i 15 år har ar­bej­det med eva­lu­e­ring og for­ank­ring af projekter.

Et pro­jekt kan væ­re nok så sym­pa­tisk og in­nova­tivt, men hvis det ik­ke er bun­det op på et re­elt be­hov, så vil det som re­gel dø ud no­gen­lun­de sam­ti­dig med fonds­be­vil­lin­ger­nes ophør.

Så­dan ly­der ana­ly­sen fra eva­lu­e­rings­eks­pert Mar­tin Welzel. Han har i de sid­ste 15 år ar­bej­det som eva­lu­e­rings­kon­su­lent, her­af de sid­ste fem år i virk­som­he­den Pluss Le­a­ders­hip, der rå­d­gi­ver virk­som­he­der, myn­dig­he­der og en ræk­ke af de stør­ste pri­va­te dan­ske fon­de om blandt an­det eva­lu­e­ring og for­ank­ring af små og sto­re projekter.

”Det, der of­test går galt i pro­jek­ter, er, at de ik­ke er ba­se­ret på en egent­lig ef­ter­spørgsel. Der er nog­le, som har få­et en god idé, og som fo­re­stil­ler sig, at der er et be­hov, men man har fak­tisk ik­ke rig­tig un­der­søgt det,” si­ger Mar­tin Welzel og fortsætter:

”Det er li­ge­som med iværk­sæt­te­re, der har en få­et en idé og sy­nes, at de har ver­dens fe­de­ste pro­dukt. Men hvis der ik­ke er en ef­ter­spørgsel, så sæl­ger det ik­ke, og så får fir­ma­et en me­get kort le­ve­tid. Det er det sam­me med pro­jek­ter. Hvis man ik­ke er sik­ker på, at der står nog­le i den an­den en­de og ef­ter­spør­ger det, man la­ver, så dør pro­jek­tets for­an­drings­po­ten­ti­a­le ty­pisk ef­ter pro­jekt­pe­ri­o­den,” si­ger Mar­tin Welzel.

Fun­dats har sat ham stæv­ne til et net­værks­se­mi­nar ar­ran­ge­ret af Nor­dea-fon­den, som har til for­mål at en­ga­ge­re Nor­dea-fon­dens støt­te­mod­ta­ge­re i vig­tig­he­den af at ar­bej­de kon­kret med for­ank­rings­til­tag, så de­res pro­jek­ter fort­sat kan ska­be vær­di ef­ter be­vil­lings­pe­ri­o­den. En cen­tral po­in­te til se­mi­na­ret er, at lø­ben­de eva­lu­e­ring kan bi­dra­ge med ind­sig­ter, som kan un­der­støt­te pro­jek­tets ar­bej­de med forankring.

Sker det of­te, at no­gen får støt­te til et pro­jekt, uden at ha­ve af­dæk­ket be­ho­vet grundigt?

”Det sker he­le ti­den. Fler­tal­let af de pro­jek­ter vi ser – alt­så på tværs af al­le pro­jek­ter – har et af­sen­der­fo­kus. De har fo­kus på: Hvad kan vi? Hvad er vi go­de til? Hvad vil vi ger­ne la­ve? Hvad me­ner vi, at der er be­hov for? Men man har ik­ke væ­ret ude og un­der­sø­ge, hvem der er in­ter­es­se­re­de i at vi­dere­fø­re de ud­vik­le­de ele­men­ter fra pro­jek­tet, og præ­cis hvad den­ne in­ter­es­se be­står i," si­ger Mar­tin Welzel.

"De spørgs­mål er af­gø­ren­de for en suc­ces­fuld for­ank­ring og kan of­te med for­del ud­gø­re af­sæt­tet for de­sig­net af en eva­lu­e­ring af pro­jek­tet. Hvis vi ta­ger en ef­fekt­kæ­de, så la­ver man den fra ven­stre mod høj­re med ud­gangs­punkt i, hvad man selv har af kom­pe­ten­cer og res­sour­cer, og hvad det be­ty­der for de ak­ti­vi­te­ter, man ger­ne vil la­ve. I ste­det for at ta­ge ud­gangs­punkt i, hvad det er for en for­an­dring, man vil ska­be der­u­de. Hvis vi vil ska­be den her for­an­dring, hvad er der så be­hov for af ak­ti­vi­te­ter? Man ta­ger ud­gangs­punkt i sig selv som or­ga­ni­sa­tion i ste­det for den lang­sig­te­de for­an­dring, el­ler im­pact man øn­sker at med­vir­ke til.”

Feedback fra målgruppen

Uan­set på hvil­ken bag­grund et pro­jekt er kom­met i stand, så øges dets chan­ce for for­ank­ring utal­li­ge gan­ge, hvis det eva­lu­e­res rig­tigt un­der­vejs, for­kla­rer Mar­tin Welzel.

”Man skal eva­lu­e­re for at ska­be et in­for­me­ret be­slut­nings­grund­lag. Det kan væ­re be­slut­nin­ger, som træf­fes un­der­vejs i pro­jekt­for­lø­bet. Man er nødt til at få vi­den og fe­ed­ba­ck fra må­l­grup­pen for, at man kan ju­ste­re og til­pas­se ak­ti­vi­te­ter­ne, så man bedst mu­ligt adres­se­rer de ud­for­drin­ger el­ler po­ten­ti­a­ler, som var hen­sig­ten med pro­jek­tet,” si­ger Mar­tin Welzel og tilføjer:

”Det kan og­så væ­re be­slut­nin­gen om for­ank­ring. Hvad skal der ske med de her ak­ti­vi­te­ter, værk­tø­jer og part­ner­ska­ber ef­ter­føl­gen­de? Det er man nødt til at eva­lu­e­re. Hvis man ik­ke au­to­ma­tisk ind­sam­ler vi­den om må­l­grup­pens ud­byt­te af pro­jek­tets ak­ti­vi­te­ter, ri­si­ke­rer man at træf­fe valg om for­ank­ring, der ik­ke fun­ge­rer i praksis.”

Hvad læg­ger du selv i or­det forankring?

”For­ank­ring er no­get, der er med til at un­der­støt­te, at de re­sul­ta­ter og ak­ti­vi­te­ter, man ska­ber gen­nem et pro­jekt, er bli­ven­de og ska­ber vær­di på læn­ge­re sigt. Tænk på et pro­jekt som et træ, man plan­ter. De fle­ste for­hol­der sig ale­ne til den syn­li­ge vækst over jor­den. Men det er rod­net­tet, for­ank­rin­gen, der gi­ver træ­et ener­gi og gør, at det over­le­ver den før­ste storm,” si­ger Mar­tin Welzel.

Hvor­dan den kon­kre­te for­ank­ring kan se ud, er der iføl­ge Nor­dea-fon­dens ud­de­lings­chef Chri­sti­ne Pa­lu­dan-Mül­ler fle­re bud på.

”Der fin­des ik­ke én mo­del, som pas­ser til al­le pro­jekt­ty­per. For­ank­ring er at ska­be va­ri­ge for­an­drin­ger. Det kan for ek­sem­pel væ­re, når en ind­sats vi­dere­fø­res i et part­ner­skab, op­ga­ver bli­ver im­ple­men­te­ret som en of­fent­lig op­ga­ve, el­ler når vi­den fra et pro­jekt kan over­fø­res til for­skel­li­ge ak­tø­rer i en sek­tor,” si­ger Chri­sti­ne Pa­lu­dan Müller.

Forankring er målet

Martin Welzels bedste tips til god evaluering:

Be­vil­lings­mod­ta­ger­ne: ”Lad væ­re med at tro, at eva­lu­e­ring er no­get, I ba­re la­ver for fon­de­nes skyld. Det er je­res mu­lig­hed for at få no­get vi­den om pro­jek­tet, må­l­grup­pen og del­ta­ger­ne, som I kan bru­ge no­get til at un­der­støt­te pro­jek­tets me­re lang­sig­te­de værdiskabelse.”

Fon­de­ne: ”Vær præ­cis om­kring, hvad I me­ner med for­ank­ring. Sig helt klart: ”Vi be­vil­ger pen­ge til en tre­årig pe­ri­o­de, men vi vil ger­ne ha­ve, at I er skar­pe på, hvad I for­ven­ter vil kun­ne fort­sæt­tes ef­ter den her tre­åri­ge pe­ri­o­de.” Og vær der­næst skar­pe på, hvor­dan I i lø­bet af pro­jekt­pe­ri­o­den øn­sker at bli­ve holdt ori­en­te­re­de om be­vil­lings­mod­ta­ger­nes kon­kre­te ar­bej­de for at sik­re den­ne for­ank­ring. Så bli­ver der truf­fet fle­re lang­sig­te­de be­slut­nin­ger. Over­vej for ek­sem­pel at fo­re­slå en selv­stæn­dig ar­bejds­pak­ke un­der over­skrif­ten for­ank­ring, der på­be­gyn­des al­le­re­de ved projektstart.

At eva­lu­e­ring øger sand­syn­lig­he­den for, at et pro­jekt for­ank­res, er ho­ved­år­sa­gen til, at Er­ni Kri­sti­an­sen har fun­det plads i kon­fe­ren­cesa­len på Christianshavn.

Han er rejst he­le vej­en fra Grøn­land, for­di han skal del­ta­ge i Ung­dom­mens Fol­ke­mø­de, men in­den det lø­ber af stab­len, er han slå­et et smut for­bi evalueringsseminaret.

Er­ni Kri­sti­an­sen er pro­jekt­le­der på ini­ti­a­ti­vet ”Hand­le­kraft når li­vet gør ondt,” som blandt an­det skal træ­ne un­ge i psy­kisk første­hjælp og ge­ne­relt styr­ke un­ges hand­le­kom­pe­ten­cer, mod­stand­s­kraft og men­tale sund­hed i Grøn­land. Pro­jek­tet har få­et 5,9 mil­li­o­ner af Nor­dea-fon­den, og er sta­dig i sin ind­le­den­de fase.

”Det er me­get vig­tigt for os, at pro­jek­tet ik­ke ba­re dør, når vi har nå­et de­ad­li­ne. Det er af­gø­ren­de for os, at vi kan kø­re de her første­hjælp­s­kur­ser vi­de­re, ef­ter pen­ge­ne er op­brugt,” si­ger Er­ni Kri­sti­an­sen, der glæ­der sig over, at han til kon­fe­ren­cen har få­et mu­lig­hed for at mø­de an­dre or­ga­ni­sa­tio­ner, der er på hvert de­res sted i evalueringsfasen.

”Når vi ar­bej­der med et pro­jekt, er vi me­get i det en­kel­te pro­jekt, så det er rart at hø­re om an­dres pro­jek­ter,” si­ger Er­ni Kristiansen.

Og­så Li­se Sjel­berg, der er fag­lig le­der for or­ga­ni­sa­tions­tea­met hos hos Bed­re Psy­ki­a­tri, har lagt vej­en for­bi Nor­dea-fon­dens hus på Chri­sti­ans­havn. Hun er tov­hol­der på et pro­jekt, der skal af­prø­ve nye or­ga­ni­sa­tions­for­mer for frivillige.

”Der er en ge­ne­rel ten­dens til, at fle­re og fle­re fri­vil­li­ge ik­ke har lyst til at væ­re or­ga­ni­se­re­de i be­sty­rel­ser og la­ve be­sty­rel­ses­ar­bej­de. De vil ger­ne væ­re fri­vil­li­ge, men de gi­der ik­ke alt det der med be­sty­rel­ses­ar­bej­de, drift og af­rap­por­te­ring,” si­ger Li­se Sjelberg.

Hun for­tæl­ler, at ten­den­sen ses i he­le ngo-sek­to­ren, og at hen­des pro­jekt, der gen­nem­fø­res i sam­ar­bej­de med Ny­re­for­e­nin­gen og Hø­re­for­e­nin­gen, går ud på at ud­vik­le nye mu­lig­he­der for or­ga­ni­se­rin­gen af frivillige.

Når det kom­mer til eva­lu­e­ring, hæf­ter hun sig mest ved, at man ik­ke kun skal eva­lu­e­re for sin egen skyld, og at det er vig­tigt at væ­re i tid­lig di­a­log med dem, som skal bru­ge slutevalueringen.

”Man skal ik­ke sid­de hjem­me ved sit skri­ve­bord og fo­re­stil­le sig, hvad det er, man skal bru­ge. Man skal spør­ge dem, der skal bru­ge eva­lu­e­rin­gen, hvad det er, de vil vi­de,” si­ger Li­se Sjelberg.

Kan man eva­lu­e­re for meget?

”Man kan jo eva­lu­e­re for me­get, hvis man bru­ger rig­tig me­get kr­udt på at få fat i no­get vi­den, som der ik­ke er no­gen, der skal bru­ge,” si­ger Li­se Sjelberg.

Je­res pro­jekt hvi­ler blandt an­det på an­ta­gel­sen om, at fri­vil­li­ge ik­ke gi­der at bru­ge for me­get tid på mø­de­re­fe­ra­ter, af­rap­por­te­ring osv. Har fonds­sek­to­ren med al­le dens eva­lu­e­rin­ger og af­rap­por­te­rin­ger et an­svar for, at det bli­ver for me­get for nog­le frivillige?

”Det er et delt an­svar. Det er og­så ngo’erne og kom­mu­ner­ne. Men vo­res pro­jekt er ik­ke po­li­tisk. Li­ge det med hvem, der de­ler an­svar, har vi ik­ke fo­kus på. Men vi kom­mer til at prø­ve at over­vin­de de bar­ri­e­rer, der er, hvis man skal væ­re fri­vil­lig,” si­ger Li­se Sjelberg.

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer