Fonde afviser kritik: Vi har allerede fuld fokus på at støtte vilde ideer

Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og Tuborgfondet afviser den kritik, som Olav Hesseldahl rejste i Fundats d. 1. marts. Han mener, at fondene fokuserer for meget på ‘impact’, og at de mangler mod til at støtte eksperimenter og vilde ideer. ”Der ér allerede blik i fondssektoren for vilde projekter og stor opmærksomhed på, hvordan vi arbejder med dem,” siger programchef Agi Csonka fra Villum Fonden.

Tu­borg­fon­det har iføl­ge se­kre­ta­ri­ats­chef Pe­ter Gi­a­co­mel­lo al­le­re­de me­get fo­kus på at støt­te vil­de ide­er med drøm­me­pulj­en, som man skal væ­re ung for at sø­ge, og hvor der kom­mer svar in­den for en uge. (Mo­del­fo­to).

Vi ér al­le­re­de risikovillige.

Vi har al­le­re­de i høj grad fo­kus på at støt­te vil­de, dri­sti­ge ideer.

Det er ik­ke kor­rekt, at vi har unød­ven­digt me­get fo­kus på im­pact og ud­sæt­ter be­vil­lings­mod­ta­ger­ne for et ’ef­fek­t­re­gi­me’.

Og hvad skal fonds­sek­to­ren med en ’Vild­skabs­fond’ øko­no­misk ba­se­ret på én pro­mil­le af ud­de­lin­ger­ne, når vi i for­vej­en ud­de­ler man­ge mil­li­o­ner til uprø­ve­de, ri­si­kab­le og vil­de ideer?

Så­dan ly­der es­sen­sen af re­ak­tio­nen fra No­vo Nor­disk Fon­den, Vil­l­lum Fon­den og Tu­borg­fon­det på den kri­tik, som selv­stæn­dig rå­d­gi­ver, be­sty­rel­ses­med­lem i blandt an­det Fol­ke­mø­det og tid­li­ge­re di­rek­tør i Mel­ting Pot Fo­un­da­tion Olav He­s­sel­da­hl rej­ste i et de­bat­ind­læg i Fun­dats i sid­ste uge.

I de­bat­ind­læg­get slog Olav He­s­sel­da­hl blandt an­det til lyd for, at de dan­ske fon­de har en sær­lig for­plig­tel­se og mu­lig­hed, som de kan ud­nyt­te til ”en me­re pro­g­res­siv stra­te­gi, hvor vild­skab og vove­mod bør fø­re til, at de tør støt­te eks­pe­ri­men­ter og dri­sti­ge ideer.”

”I mi­ne øj­ne bur­de fon­de­ne for­val­te de­res for­mu­er med stør­re ri­si­ko­vil­je og mod på ufor­ud­si­ge­lig­hed,” skrev Olav He­s­sel­da­hl blandt an­det. ”Jeg har væ­ret be­vil­lings­mod­ta­ger man­ge gan­ge, og jeg ved, at ef­fek­t­re­gi­met hos nog­le be­vil­lings­mod­ta­ge­re tol­kes som ne­ga­tio­nen til til­lid: kon­trol og mi­stil­lid. Hvis fon­de­ne tur­de løs­ne de­res be­vil­lin­ger fra ef­fekt­læn­ker­ne, kun­ne der ske vil­de ting.”

Lyst til at støtte risikobetonede projekter

Men over for Fun­dats af­vi­ser No­vo Nor­disk Fon­den, Vil­lum Fon­den og Tu­borg­fon­det sam­stem­men­de kri­tik­ken af, at de har for me­get fo­kus på im­pact og i for høj grad stil­ler krav om do­ku­men­ta­tion af de støt­te­de pro­jek­ters effekt.

”Det er klart, at når vi ud­de­ler pen­ge til al­men­nyt­ti­ge for­mål, er vi og­så in­ter­es­se­re­de i at vi­de, at pro­jek­ter­ne rent fak­tisk bli­ver til gavn for sam­fun­det. Der­for er vi for­plig­tet til at føl­ge med i de pro­jek­ter, vi støt­ter. Nog­le pro­jek­ter er me­get mod­ne og eg­ne­de til at op­sæt­te KPI´er for, mens an­dre pro­jek­ter er nye og vil­de,” si­ger Be­rith Bjørn­holm, der er Se­ni­or Vi­ce Presi­dent in­den for ud­dan­nel­se og for­mid­ling i No­vo Nor­disk Fonden.

Be­rith Bjørn­holm un­der­stre­ger, at hun ik­ke me­ner, dét at væ­re in­ter­es­se­ret i at føl­ge med i si­ne pro­jek­ters ef­fekt og im­pact ude­luk­ker, at pro­jek­ter­ne kan væ­re vilde.

Vi har qua vo­res stør­rel­se bå­de mu­lig­hed for og lyst til at støt­te pro­jek­ter, som er me­re risikobetonede

Be­rith Bjørn­holm – Se­ni­or Vi­ce Presi­dent, No­vo Nor­disk Fonden

”Vi ef­ter­ly­ser fak­tisk og­så vil­de pro­jek­ter. Vi har qua vo­res stør­rel­se bå­de mu­lig­hed for og lyst til at støt­te pro­jek­ter, som er me­re ri­si­ko­be­to­ne­de, og vi er med på, at det ik­ke er sik­kert, de på­gæl­den­de pro­jek­ter bli­ver en suc­ces. Vi kræ­ver ik­ke al­tid suc­ces – men vi vil al­tid ger­ne føl­ge med i, hvor­dan det går,” si­ger Be­rith Bjørnholm.

”Og,” til­fø­jer Be­rith Bjørn­holm, ”det er vig­tigt at hu­ske, at ef­fek­t­må­lin­ger ik­ke er et ud­tryk for mang­len­de til­lid, men li­ge så me­get et ud­tryk for vo­res nys­ger­rig­hed om­kring, hvor­dan det går og om pro­jek­ter­ne kom­mer i mål.”

Kan ikke forlade sig på mavefornemmelser

Agi Cson­ka, der er pro­gram­chef i Vil­lum Fon­den for børn, un­ge og sci­en­ce, kan ik­ke gen­ken­de bil­le­det af, at der skul­le væ­re et ’ef­fek­t­re­gi­me’ i de dan­ske fonde.

”Vi ar­bej­der i Vil­lum Fon­den net­op me­get be­vidst på ik­ke at stil­le al­le mu­li­ge ure­a­li­sti­ske krav. Men vi stil­ler krav til an­sø­ge­re og pro­jek­ter om ac­co­un­ta­bi­li­ty, alt­så at få at vi­de, hvad pen­ge­ne bli­ver brugt til, og om de får skabt de re­sul­ta­ter, de for­ven­ter. Og i den pro­ces er det of­te os, der si­ger til pro­jek­ter­ne, at de skal be­græn­se KPI’er og ef­fek­t­mål og kun må­le på nog­le få, men be­tyd­nings­ful­de re­sul­ta­ter," si­ger hun.

Med­min­dre vi ba­re skal for­la­de os på for­skel­li­ge men­ne­skers ma­ve­for­nem­mel­se, me­ner vi fak­tisk, at det er ret vig­tigt at fin­de ud af, om pro­jek­ter­ne og fon­de­nes pro­gram­mer har den for­ven­te­de impact

Agi Cson­ka – Pro­gram­chef for børn, un­ge og sci­en­ce, Vil­lum Fonden

"Der­u­d­over er vi op­ta­get af at eva­lu­e­re for at ska­be læ­ring – bå­de for pro­jek­ter­ne og os selv. Her er det os som fond, der igang­sæt­ter og fi­nan­si­e­rer so­li­de tvær­gå­en­de eva­lu­e­rin­ger, hvor vi ser på, hvad der skal til for at pro­jek­ter­ne lyk­kes, og vi ser på, om vo­res ind­sat­ser og pro­gram­mer er de rig­ti­ge i for­hold til vo­res stra­te­gi. Med­min­dre vi ba­re skal for­la­de os på for­skel­li­ge men­ne­skers ma­ve­for­nem­mel­se, me­ner vi fak­tisk, at det er ret vig­tigt at fin­de ud af, om pro­jek­ter­ne og fon­de­nes pro­gram­mer har den for­ven­te­de im­pact,” si­ger Agi Csonka.

I Tu­borg­fon­det un­der­stre­ger se­kre­ta­ri­ats­chef Pe­ter Gi­a­co­mel­lo, at han ab­so­lut ik­ke me­ner, fon­den går for langt i tran­gen til at eva­lu­e­re, og han kan ik­ke gen­ken­de op­fat­tel­sen af at væ­re ’for fo­ku­se­ret på impact’.

”Det er klart, at vi ger­ne vil ha­ve en form for eva­lu­e­rin­ger på stør­re pro­jek­ter. Men da vi ved, at rig­tig man­ge af de or­ga­ni­sa­tio­ner, vi ar­bej­der sam­men med, ik­ke har res­sour­cer til selv at la­ve den ty­pe eva­lu­e­rin­ger, til­by­der vi at til­knyt­te et eva­lu­e­rings­bu­reau, som er med fra star­ten af pro­ces­sen. Bu­reau­ets eva­lu­e­rin­ger un­der­vejs går ik­ke ud på at af­rap­por­te­re til os som fond, men der­i­mod at for­sø­ge at ska­be mu­lig­hed for, at pro­jek­tet kan op­nå de be­skrev­ne re­sul­ta­ter. Vi sy­nes ik­ke, det er kon­trol, men ser det som en hjælp til at al­le læ­rer un­der­vejs, og i sid­ste en­de op­når vi stør­re sand­syn­lig­hed for at nå pro­jek­tets be­skrev­ne re­sul­ta­ter,” si­ger Pe­ter Giacomello.

Novo Nordisk Fonden har allerede en ’vildskabsfond’

Olav He­s­sel­da­hl op­for­dre­de i sit de­bat­ind­læg kon­kret de dan­ske fon­de til at etab­le­re en fond, ’Vild­skabs­fon­den’, hvor­til al­le fon­de kan do­ne­re en pro­mil­le af de­res uddelinger.

I en fonds­sek­tor, der i 2019 ud­del­te 19,7 mil­li­ar­der kro­ner, vil­le det gi­ve Vild­skabs­fon­den 19,7 mil­li­o­ner kro­ner år­ligt at gø­re godt med til ”ren vild­skab”, lød det fra Olav He­s­sel­da­hl, der til­fø­je­de spørgs­må­let: ”Tør fondene?”

Men iføl­ge Be­rith Bjørn­holm fra No­vo Nor­disk Fon­den er der slet ik­ke be­hov for en så­dan ny­ska­bel­se i fondssektoren.

”Det vil bli­ve me­get svært at etab­le­re en vild­skabs­fond, som fon­de­ne på tværs skal sky­de pen­ge ind i, for­di vi hver især har for­skel­li­ge fun­dat­ser og skal støt­te for­skel­li­ge for­mål. Men jeg ser hel­ler ik­ke no­get be­hov for en sam­let fond a la den, han fo­re­slår. In­den for forsk­ning vil blandt an­dre No­vo Nor­disk Fon­den me­get ger­ne fort­sæt­te med at støt­te man­ge ty­per af pro­jek­ter, og­så vil­de pro­jek­ter og pro­jek­ter, der er ri­si­ko ved. Men sam­ti­dig er det al­tid værd at hu­ske, at forsk­nin­gens væ­sen jo er, at man skal vi­de, hvor man vil hen,” un­der­stre­ger Be­rith Bjørnholm.

Hun til­fø­jer, at med op­sla­get ’Pro­jekt­støt­te i nytæn­ken­de kom­mu­ni­ka­tion og de­bat om na­tur­vi­den­skab og tek­no­lo­gi’ in­den for ’Forsk­nings­for­mid­ling og fri­tid’ og ’Kom­mu­ni­ka­tion og de­bat’ har No­vo Nor­disk Fon­den al­le­re­de ”en slags vild­skabs­fond”, hvor der er mu­lig­hed for at sø­ge om støt­te til vil­de projekter.

”Så for Olav He­s­sel­da­hl og an­dre gæl­der det ba­re om at kom­me i gang med at sø­ge,” si­ger Be­rith Bjørnholm.
Pulj­en er på 30 mil­li­o­ner kro­ner, som al­le kan sø­ge, hvis man har et al­men­nyt­tigt pro­jekt, der styr­ker en­ga­ge­ment og al­men dan­nel­se in­den for naturvidenskab.

”I den pul­je støt­ter vi små og sto­re pro­jek­ter med fra 100.000 kro­ner og op til seks mil­li­o­ner kro­ner, og her får vi man­ge vil­de pro­jek­ter ind. Og i hvert fald fem mil­li­o­ner kro­ner år­ligt fra den pul­je går til no­get, som er helt vildt,” si­ger Be­rith Bjørnholm.

Som ek­semp­ler på ’vil­de pro­jek­ter’, Dan­marks stør­ste fond i den sam­men­hæng har gi­vet pen­ge til, næv­ner Be­rith Bjørn­holm blandt an­dre en te­a­ter- og dan­se­fo­re­stil­ling ud fra Ein­ste­ins re­la­ti­vi­tet­ste­o­ri og et pro­jekt på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, som sam­men med forsk­nings­in­sti­tu­tio­nen Cern i Tys­kland la­ver ’sci­en­ce on whe­el’ i telt­om­rå­der­ne på Roskil­de Festival.

”Det er klart, at vi ser med for­skel­li­ge øj­ne på pro­jek­ter in­den for op­sla­get alt ef­ter, hvor mod­ne de er. Vi har for ek­sem­pel og­så støt­tet et de­ba­ta­ka­de­mi hos dag­bla­det In­for­ma­tion, hvor for­ske­re ud­dan­nes til bed­re at kun­ne be­gå sig i den of­fent­li­ge de­bat. Et så­dant pro­jekt har selv­føl­ge­lig me­get stør­re tyng­de, og der­for er kra­ve­ne og­så stør­re til, hvil­ken be­skri­vel­se af ef­fek­ter­ne der skal væ­re, mens de min­dre og me­re vil­de pro­jek­ter, for ek­sem­pel på te­a­tre, er un­der­lagt fær­re krav og ba­re skal mel­de til­ba­ge om, hvor­dan det er gå­et, og hvor man­ge der har set te­a­ter­styk­ket,” si­ger Be­rith Bjørnholm.

Villum Fonden giver 100 mio. kr. til vilde ideer

Hel­ler ik­ke Agi Cson­ka fra Vil­lum Fon­den tæn­der umid­del­bart på Olav He­s­sel­da­hls for­slag om en ny tvær­gå­en­de fond, som skal støt­te vil­de ideer.

”Jeg kan ik­ke se, at der er be­hov for en sær­lig vild­skabs­fond. Ge­ne­relt op­le­ver jeg, at der al­le­re­de ér blik i fonds­sek­to­ren for vil­de pro­jek­ter og stor op­mærk­som­hed på, hvor­dan vi ar­bej­der med dem. Der­u­d­over tror jeg, en sam­let vild­skabs­fond vil få præ­cis sam­me ud­for­dring, som vi hver især som fon­de al­le­re­de har og lø­ben­de ar­bej­der på at bli­ve end­nu bed­re til, nem­lig hvor­dan vi får øje på de go­de an­sø­ge­re, der har pro­jek­ter, som kan vok­se til no­get stort – ik­ke ba­re dem, der er go­de til at skri­ve an­søg­nin­ger,” si­ger Agi Csonka.

Hun me­ner, at det vil gav­ne de vil­de ide­er me­re, at fon­de­ne ar­bej­der med ide­er­ne in­den for de ram­mer, som fon­de­ne hver især al­le­re­de har.

”Og så er det sam­ti­dig vig­tigt at hu­ske, at de sto­re sam­funds­ud­for­drin­ger, som Olav He­s­sel­da­hl og­så sø­ger fon­de­nes løs­nin­ger på, kræ­ver an­dre og fle­re greb end ba­re at støt­te én el­ler an­den vild idé med et be­løb,” po­in­te­r­er Agi Csonka.
Som ek­sem­pel på et al­le­re­de ek­si­ste­ren­de ini­ti­a­tiv fra Vil­lum Fon­den, som in­vi­te­rer til vil­de ide­er, næv­ner Agi Cson­ka ’Vil­lum Experiment’.

”Jeg véd ik­ke, om vi støt­ter til­stræk­ke­ligt man­ge vil­de pro­jek­ter, men vi støt­ter i hvert fald man­ge vil­de ide­er, og det er for be­løb, der langt over­går den pro­mil­le, Olav He­s­sel­da­hl be­der om. For ek­sem­pel har vi ’Vil­lum Ex­pe­ri­ment’, hvor for­ske­re ano­nymt kan ind­sen­de et par si­der med en kort be­skri­vel­se af en vild idé, og her hand­ler det kun om sel­ve ide­en og ik­ke om for­ske­rens me­rit­ter. Det gi­ver vi 100 mil­li­o­ner kro­ner til år­ligt, og vi har en klar for­vent­ning om, at de fle­ste af ide­er­ne ik­ke kom­mer vi­de­re, net­op for­di det ér vil­de ide­er. Og­så man­ge an­dre fon­de har så­kald­te se­ed mo­ney og jeg vil tro, at de fle­ste fon­de støt­ter vil­de pro­jek­ter for langt me­re end en pro­mil­le af de­res sam­le­de be­vil­lin­ger,” si­ger Agi Csonka.

Vurderer formål og mennesker bag projektet

Og­så Tu­borg­fon­det har iføl­ge Pe­ter Gi­a­co­mel­lo al­le­re­de tænkt nog­le af de sam­me tan­ker som Olav He­s­sel­da­hl med fon­dens ’Drøm­me­pul­je’, som er på 12 mil­li­o­ner kro­ner årligt.

Vi kal­der det drøm­me, han kal­der det vild­skab, men ba­si­cal­ly it´s the same

Pe­ter Gi­a­co­mel­lo – Se­kre­ta­ri­ats­chef, Tuborgfondet

”Vi kal­der det drøm­me, han kal­der det vild­skab, men ba­si­cal­ly it´s the sa­me. Man skal væ­re ung for at sø­ge, man får svar på sin an­søg­ning in­den for en uge, og der er in­gen eva­lu­e­rings­krav ud over, at man ef­ter­føl­gen­de skal sva­re på et sur­vey om, hvor­dan det er gå­et. Så vi er for­an i for­hold til Olavs for­slag om, at fon­de­ne skal do­ne­re én pro­mil­le af si­ne ud­de­lin­ger til en vild­skabs­fond. I Tu­borg­fon­det gi­ver vi al­le­re­de over 10 pro­cent til drøm­me­pulj­en,” si­ger Pe­ter Giacomello.

Han un­der­stre­ger, at ho­ved­par­ten af fon­dens be­vil­lin­ger, sto­re som små, net­op går til pro­jek­ter, som ik­ke vil­le kun­ne få støt­te i det of­fent­li­ge – i hvert fald ik­ke på det sta­die, de til at star­te med er på. Og Tu­borg­fon­det til­stræ­ber iføl­ge se­kre­ta­ri­ats­che­fen at sam­ar­bej­de med helt nystar­te­de or­ga­ni­sa­tio­ner, for hvem det pro­jekt, der sø­ges om pen­ge til, of­te er det før­ste nogensinde.

”He­le vo­res an­søg­nings­sy­stem er byg­get op ved, at man ind­sen­der en pro­jek­tidé og ik­ke en fuld an­søg­ning. Og på bag­grund af den idé, ta­ger vi et fy­sisk el­ler on­li­ne mø­de, hvis ide­en fal­der in­den for Tu­borg­fon­dets stra­te­gi. På mø­det vur­de­rer vi pro­jek­tet på to pa­ra­me­tre: Det ene er sel­ve for­må­let og sand­syn­lig­he­den for at op­nå det øn­ske­de re­sul­tat. Og det an­det er men­ne­sker bag det. Vi fin­der det me­get vig­tigt at vur­de­re an­sø­ger­nes mo­ti­va­tion, ev­ne og ener­gi til at vil­le for­an­dre. Og de pro­jek­ter, som vi indstil­ler til be­sty­rel­sen, skal ha­ve støt­te, er me­get of­te de­fi­ne­ret ved, at det er stær­ke, un­ge men­ne­sker, der står bag. Men­ne­sker, som har en drøm. Og så ta­ger vi os til gen­gæld af at hjæl­pe an­sø­ger­ne med alt det ke­de­li­ge pa­pir­ar­bej­de, for det er må­ske ik­ke li­ge dér, de un­ge men­ne­sker og un­ge or­ga­ni­sa­tio­ner har de­res spids­kom­pe­ten­cer,” si­ger Pe­ter Giacomello.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer