Fonde forsøger at få flere danskere til at stemme

Både Trygfonden og Tuborgfondet støtter projekter, som skal få flere danskere ned til afstemningsstederne, når der om formentlig kort tid afholdes folketingsvalg. Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen har de mange initiativer for at øge valgdeltagelsen hidtil især haft positiv effekt blandt danske unge.

Tryg­fon­den hå­ber, at fle­re af de grup­per, som nor­malt er un­der­re­præ­sen­te­ret ved val­ge­ne i Dan­mark, vil fin­de vej om bag for­hæn­ge­ne og sæt­te et kryds, når der om for­ment­lig kort tid er folketingsvalg.

Når stats­mi­ni­ster Met­te Fre­de­rik­sen in­den for kort tid – sand­syn­lig­vis se­ne­st i for­bin­del­se med åb­nin­gen af Fol­ke­tin­get tirs­dag den 4. ok­to­ber – ud­skri­ver fol­ke­tings­valg, ly­der start­skud­det til tre-fi­re ugers kamp om mag­ten i Danmark.

Og i et par af Dan­marks sto­re fon­de vil valg­kam­pen og ik­ke mindst sel­ve valg­da­gen den­ne gang bli­ve fulgt med sær­lig interesse.

Bå­de Tryg­fon­den og Tu­borg­fon­det har nem­lig valgt at sky­de sto­re sum­mer ind i en ræk­ke pro­jek­ter, som har det til fæl­les, at de skal for­sø­ge at få fle­re dan­ske­re til at ud­nyt­te den grund­lovs­sik­re­de ret til at gå ind bag for­hæn­get og sæt­te et kryds.

På tors­dag den 15. sep­tem­ber er der an­søg­nings­frist i Tryg­fon­den, som un­der over­skrif­ten ’Hjælp os med at få fle­re til stem­me­bok­sen’ har af­sat 2,5 mil­li­o­ner kro­ner i fon­dens hand­lings­plan til at støt­te pro­jek­ter, der skal få en stør­re an­del af dem, der nor­malt ik­ke stem­mer, til den­ne gang at kom­me ned til valgstederne.

Iføl­ge un­der­di­rek­tør i Tryg­fon­den Kri­sti­an Wei­se ta­ger val­gi­ni­ti­a­ti­vet ud­gangs­punkt i fon­dens nye stra­te­gi, som trå­d­te i kraft den 1. ja­nu­ar i år. I stra­te­gi­en fo­ku­se­res me­re end tid­li­ge­re på de­mo­kra­ti og ci­vil­sam­fund som en del af det, fon­den kal­der ’Stær­ke ram­mer for tryghed’.

”No­get af det, vi er me­get op­mærk­som­me på, er, at vi i Dan­mark har et stærkt, vel­fun­ge­ren­de de­mo­kra­ti, men at der er en del grup­per, som er un­der­re­præ­sen­te­ret, når det hand­ler om at bru­ge sin stem­me­ret. Ek­sem­pel­vis er stem­me­pro­cen­ten me­get lav blandt folk, som står uden for ar­bejds­mar­ke­det og er på kon­tant­hjælp. Og­så ud­dan­nel­se spil­ler en stor rol­le. Dem med kor­te ud­dan­nel­ser og sær­ligt dem, der kun har fol­ke­sko­len som hø­je­ste ud­dan­nel­se, bru­ger i væ­sent­ligt min­dre grad de­res stem­me­ret sam­men­lig­net med dan­ske­re, der har ta­get en lang ud­dan­nel­se,” si­ger Kri­sti­an Weise.

For­vent­nin­gen hos Tryg­fon­dens un­der­di­rek­tør er, at nog­le af de fonds­støt­te­de pro­jek­ter kan væ­re med til at sik­re, at fle­re fra de un­der­re­præ­sen­te­re­de grup­per rent fak­tisk får stemt ved det næ­ste folketingsvalg.

”Vi hå­ber, at vi får an­søg­nin­ger fra en bred vif­te af ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner, bo­lig­for­e­nin­ger og og­så ger­ne kom­mu­na­le til­tag, som har fo­kus på nog­le af de for­skel­li­ge grup­per, der hidtil har væ­ret un­der­re­præ­sen­te­ret ved val­ge­ne,” si­ger Kri­sti­an Weise.

Vil engagere flere unge i politik

Tu­borg­fon­det har etab­le­ret en valg­pul­je, hvor der kan sø­ges om op til 100.000 kro­ner til pro­jek­ter re­la­te­ret til fol­ke­tings­val­get. Og iføl­ge se­kre­ta­ri­ats­chef i fon­den Pe­ter Gi­a­co­mel­lo er der ik­ke sat en be­løbs­græn­se på pulj­en – den er, som han ud­tryk­ker det, dik­te­ret af de go­de ide­er, der kommer.

Tu­borg­fon­det op­for­drer un­ge og or­ga­ni­sa­tio­ner til at sen­de en an­søg­ning med ide­er til ak­ti­vi­te­ter og pro­jek­ter, som kan en­ga­ge­re fle­re un­ge i po­li­tik og der­ved øge un­ges valg­del­ta­gel­se ved det kom­men­de folketingsvalg.

De­mo­kra­ti er et ind­sats­om­rå­de for Tu­borg­fon­det, og sel­ve valg­hand­lin­gen ét af de bed­ste og vig­tig­ste ek­semp­ler på del­ta­gel­se i de­mo­kra­ti­et, po­in­te­r­er Pe­ter Giacomello.

”Vi ved fra tid­li­ge­re, at un­ge førs­te­gangs­væl­ge­re er rig­tig flit­ti­ge til stem­me, men at man­ge af dem fal­der fra, når de an­den og tred­je gang har mu­lig­hed for at stem­me. Så vi vil ger­ne støt­te ini­ti­a­ti­ver, som sik­rer, at man ik­ke kun stem­mer før­ste gang, man har mu­lig­hed for det, men og­så an­den og tred­je gang. Sam­ti­dig hå­ber vi, at ini­ti­a­ti­ver­ne kan med­vir­ke til, at de un­ges stem­mer og te­ma­er bli­ver hørt i valg­kam­pen,” si­ger Pe­ter Giacomello.

Det er van­ske­ligt at på­vi­se, om de pro­jek­ter, vi støt­te­de sid­ste år, gjor­de, at der re­elt var fle­re un­ge, der stem­te ved kom­mu­nal- og regionsrådsvalget

Pe­ter Gi­a­co­mel­lo – Se­kre­ta­ri­ats­chef, Tuborgfondet

Frem til kom­mu­nal- og re­gions­rå­dsval­get sid­ste år ud­del­te Tu­borg­fon­det 4,3 mil­li­o­ner kro­ner til 28 pro­jek­ter, der skul­le få fle­re un­ge til at væ­re med til at af­gø­re, hvem der fik plad­ser i kom­mu­nal­be­sty­rel­ser­ne og regionsrådene.

”Vi kun­ne se, at der var et over­væl­den­de stort be­hov for ini­ti­a­ti­ver­ne. Det er van­ske­ligt at på­vi­se, om de pro­jek­ter, vi støt­te­de sid­ste år, gjor­de, at der re­elt var fle­re un­ge, der stem­te ved kom­mu­nal- og re­gions­rå­dsval­get – her er der jo man­ge for­skel­li­ge fak­to­rer, som spil­ler ind. Men vi véd fra nog­le af de un­ge­or­ga­ni­sa­tio­ner, vi sam­ar­bej­der med, at det var en hånds­ræk­ning, de rig­tig godt kun­ne bru­ge, og de re­a­ge­re­de me­get hur­tigt, da mu­lig­he­den for at sø­ge bød sig. Og det sam­me har vi set i år,” si­ger Pe­ter Giacomello.

Den ak­tu­el­le pul­je står åben, ind­til fol­ke­tings­val­get bli­ver ud­skre­vet, og Pe­ter Gi­a­co­mel­lo véd der­for selvsagt ik­ke, hvor man­ge pen­ge Tu­borg­fon­det den­ne gang kom­mer til at bru­ge på si­ne stem­me­frem­men­de aktiviteter.

”Vi kom­mer ik­ke nød­ven­dig­vis op på at ud­de­le fi­re-fem mil­li­o­ner kro­ner op til fol­ke­tings­val­get, li­ge­som vi gjor­de op til kom­mu­nal- og re­gions­rå­dsval­get. Til gen­gæld er pro­jekt­be­vil­lin­ger­ne min­dre den­ne gang og der­for kan vi al­le­re­de nu se, at vi i sam­let an­tal kom­mer hø­je­re op, end vi gjor­de i for­bin­del­se med val­get i 2021,” si­ger Pe­ter Giacomello.

Valgforsker: Initiativer virker

Forsk­ning vi­ser, at man­ge af de ini­ti­a­ti­ver, der op til de se­ne­ste valg er gjort for at øge valg­del­ta­gel­sen i Dan­mark, rent fak­tisk har en po­si­tiv effekt.

Iføl­ge pro­fes­sor og valg­for­sker Kas­per Møl­ler Han­sen fra In­sti­tut for Statskund­skab på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet er der la­vet en ræk­ke ef­fek­t­må­lin­ger på blandt an­det for­søg med at sen­de sms’er og di­gi­tal post til un­ge op til nog­le af de se­ne­ste valg. Kon­klu­sio­nen er, at den di­rek­te kom­mu­ni­ka­tion får fle­re un­ge ned i stemmeboksene.

”Der blev igang­s­at man­ge til­tag i for­bin­del­se med kom­mu­nalval­get i 2013 oven på et 2009-kom­mu­nalvalg, hvor det så me­get slemt ud med un­ges valg­del­ta­gel­se, og hvor man­ge fryg­te­de, at de un­ge var ved helt at væl­ge de­mo­kra­ti­et fra. Si­den da har der væ­ret en mas­se ini­ti­a­ti­ver, og ved kom­mu­nalval­get i 2021 lå de 18-åri­ges valg­del­ta­gel­se 17 pro­cent­po­int hø­je­re end i 2009. Der er sim­pelt­hen fle­re un­ge, der stem­mer nu sam­men­lig­net med tid­li­ge­re, og der er fle­re un­ge, der er be­gyndt at in­ter­es­se­re sig for po­li­tik. Så he­le op­mærk­som­he­den om­kring at få un­ge i gang med at stem­me har gjort en stor for­skel,” si­ger Kas­per Møl­ler Hansen.

Ef­fek­t­må­lin­ger­ne vi­ser, at ik­ke kun de un­ge, men og­så an­dre grup­per af be­folk­nin­gen er kom­met op fra sofaen.

”Ty­pisk er det et par pro­cent­po­int i op­ad­gå­en­de ret­ning, man kan flyt­te valg­del­ta­gel­sen, og det mat­cher ame­ri­kan­ske stu­di­er, hvor stør­rel­ses­or­de­nen er den sam­me. Så det er ik­ke no­get, der væl­ter rundt på val­gre­sul­ta­tet. Men vi kan se, at når man først har få­et en grup­pe til at stem­me, som ik­ke gjor­de det tid­li­ge­re, fort­sæt­ter møn­stret ved det næ­ste valg. Og der­u­d­over spre­des der rin­ge i van­det: Hvis jeg sen­der en sms til Muham­med og får ham til at stem­me, kan man se, at og­så an­dre fra Muham­meds hus­stand gør det sam­me,” si­ger Kas­per Møl­ler Hansen.

Der er sim­pelt­hen fle­re un­ge, der stem­mer nu sam­men­lig­net med tid­li­ge­re, og der er fle­re un­ge, der er be­gyndt at in­ter­es­se­re sig for politik

Kas­per Møl­ler Han­sen – Pro­fes­sor og valg­for­sker, Kø­ben­havns Universitet

Der er dog sta­dig plads til for­bed­rin­ger og der­med god grund til fort­sat at igang­sæt­te nye pro­jek­ter, som skal øge valg­del­ta­gel­sen. Valg­for­ske­ren næv­ner i den for­bin­del­se to grup­per i den dan­ske be­folk­ning, hvor det hidtil har vist sig sær­lig svært at få hæ­vet valgdeltagelsen:

Det gæl­der dels de so­ci­alt mar­gi­na­li­se­re­de, for ek­sem­pel kon­tant­hjælps­mod­ta­ge­re. Og dels et­ni­ske mi­no­ri­te­ter især fra Mellemøsten.

”For dis­se grup­per er ko­den til, hvor­dan vi får dem til at stem­me, ik­ke brudt end­nu,” kon­sta­te­rer Kas­per Møl­ler Hansen.

Vil skabe tillid til demokratiet

For Tryg­fon­den hand­ler den ak­tu­el­le sats­ning på at få fle­re dan­ske­re til stem­me­bok­se­ne blandt an­det om at sik­re op­bak­ning til og del­ta­gel­se i demokratiet.

”Dem, der stem­mer og er ak­ti­ve, har ty­pisk til­lid til po­li­ti­ker­ne og sam­fund­s­in­sti­tu­tio­ner­ne, mens dem, der ven­der de­mo­kra­ti­et og valg­del­ta­gel­sen ryg­gen, ty­pisk har me­re mi­stil­lid. Et stærkt de­mo­kra­ti, som sik­rer stær­ke ram­mer at le­ve i, for­ud­sæt­ter op­bak­ning til og del­ta­gel­se i de­mo­kra­ti­et,” si­ger Kri­sti­an Weise.

I de lan­de, hvor de­bat­ten er ble­vet me­re po­la­ri­se­ret, og der er kom­met en øget fjendt­lig­hed i må­den at ta­le til og om hin­an­den på, er der min­dre til­lid til sam­fun­dets institutioner

Kri­sti­an Wei­se – Un­der­di­rek­tør, Trygfonden

Hvis først, der kom­mer mi­stil­lid til de­mo­kra­ti­et og bli­ver sat spørgs­måls­tegn ved, om vo­res po­li­ti­ke­re og de­res be­slut­nin­ger er le­gi­ti­me, ska­ber det iføl­ge Kri­sti­an Wei­se et me­re ut­rygt samfund.

”Det er det, vi kan se an­dre ste­der i ver­den. I de lan­de, hvor de­bat­ten er ble­vet me­re po­la­ri­se­ret, og der er kom­met en øget fjendt­lig­hed i må­den at ta­le til og om hin­an­den på, er der min­dre til­lid til sam­fun­dets in­sti­tu­tio­ner. Og det ska­ber en stør­re ut­ryg­hed i for­hold til, om man egent­lig har nog­le be­slut­nings­ta­ge­re, som hjæl­per én med at få en bed­re frem­tid,” si­ger Tryg­fon­dens underdirektør.

Kri­sti­an Wei­se læg­ger ik­ke skjul på, at det blandt an­det er USA, han hen­ty­der til.

”Her er der åben­lyst sket en øget po­la­ri­se­ring og med me­get ri­si­ko for­bun­det med po­la­ri­se­rin­gen, hvil­ket man som det hidtil mest vid­træk­ken­de ek­sem­pel så med storm­lø­bet mod Kon­gres­sen for halvan­det år si­den,” si­ger Kri­sti­an Weise.

Indikator på demokratiets sundhed

Han un­der­stre­ger, at dét at sæt­te sit kryds ved et valg langt fra er den ene­ste må­de, man kan væ­re ak­tiv i de­mo­kra­ti­et på, og der­for står Tryg­fon­dens val­gi­ni­ti­a­tiv og­så langt fra alene.

”Vi ar­bej­der blandt an­det og­så med at styr­ke ci­vil­sam­fun­det helt over­ord­net, og me­get af det, vi la­ver som fond, sker i sam­ar­bej­de med ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner. Vi an­er­ken­der, at man kan del­ta­ge i de­mo­kra­ti­et på for­skel­li­ge må­der, så det er ik­ke for­di, vi tæn­ker, at det er nok, at man stem­mer til et fol­ke­tings­valg hvert fjer­de år,” si­ger han.

Tryg­fon­den er, på­pe­ger Kri­sti­an Wei­se, blandt an­det me­get op­ta­get af den of­fent­li­ge de­bat og hvad det for ek­sem­pel be­ty­der, at sta­dig me­re de­bat fo­re­går på so­ci­a­le me­di­er, hvor der kan væ­re en ten­dens til, at to­nen er hårdere.

”Vi me­ner ik­ke, at stem­me­pro­cen­ten og dét at stem­me ved et fol­ke­tings­valg er en fyl­dest­gø­ren­de in­di­ka­tor på de­mo­kra­tiets sund­hed. Men det er et grund­lag for alt det an­det. Det, at vi nor­malt har en så høj stem­me­pro­cent i Dan­mark, er med til at sik­re, at en me­get stor del af be­folk­nin­gen har ind­fly­del­se på de be­slut­nin­ger, der bli­ver truf­fet, og der er ge­ne­relt en stærk op­bak­ning til po­li­ti­ker­ne og vo­res sam­fund­s­in­sti­tu­tio­ner,” si­ger Kri­sti­an Weise.

Tryg­fon­den har de­ad­li­ne på tors­dag, den 15. sep­tem­ber, og med et valg, der kan bli­ve ud­skre­vet når som helst, er­ken­der Kri­sti­an Wei­se, at der er ri­si­ko for, at fon­den er sent ude.

”Der­for be­hand­ler vi og­så lø­ben­de de an­søg­nin­ger, vi får. Vi lan­ce­re­de cal­let i ju­ni i for­bin­del­se med Fol­ke­mø­det på Born­holm, hvor en stor del af de or­ga­ni­sa­tio­ner, som vi kun­ne fo­re­stil­le os vil­le sø­ge, var til ste­de,” si­ger Kri­sti­an Weise.

Han til­fø­jer, at Tryg­fon­den i høj grad for­ven­ter at støt­te ak­ti­vi­te­ter, som er plan­lagt i forvejen.

”Det er ik­ke me­nin­gen, man skal op­fin­de en ny ak­ti­vi­tet til lej­lig­he­den. Og hvis en al­le­re­de plan­lagt ak­ti­vi­tet kan bli­ve stør­re el­ler nå bre­de­re ud, for­di man får mid­ler fra os, sy­nes vi, det er godt” si­ger Kri­sti­an Weise.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer