Forsker til fonde: Hjælp med at reparere de nationale tests

Ef­ter den se­ne­ste tids blæst om fol­ke­sko­lens na­tio­na­le tests, ap­pel­le­rer en for­sker på om­rådet nu til de dan­ske fon­de om at bi­dra­ge til ud­vik­lin­gen af te­ste­ne. Med fon­de­nes hjælp kan vi få løst et sam­fund­spro­blem og gø­re Dan­mark til et fo­re­gang­sland på om­rådet, ly­der det så­le­des fra Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen fra DPU, Aar­hus Uni­ver­si­tet.

Christian Christrup Kjeldsen, lektor på DPU
“Mit for­slag er, at de na­tio­na­le tests så at si­ge bli­ver kørt i pit­stop – au­to­ri­se­ret værk­sted. Her skal de om­byg­ges til at væ­re et red­skab, som læ­rer­ne kan bru­ge til no­get," si­ger Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen, dr.phil., vi­ce­in­sti­tut­le­der og lek­tor på DPU, Aar­hus Uni­ver­si­tet.

At te­ste na­tio­nalt el­ler ej. Og ik­ke mindst hvor­dan. Det er nog­le af ti­dens pres­se­ren­de spørgs­mål på fol­ke­sko­le­om­rå­det, som en ræk­ke dan­ske fon­de i sti­gen­de grad har am­bi­tio­ner om at styr­ke.

I den se­ne­ste tid er de na­tio­na­le tests igen kom­met un­der hård kri­tik for ik­ke at væ­re i stand til at le­ve­re re­sul­ta­ter i over­ens­stem­mel­se med de­res for­mål. De skul­le el­lers fun­ge­re som bå­de et pæ­da­go­gisk red­skab, et sty­rings­værk­tøj og en må­le­stok til at un­der­sø­ge ef­fek­ten af ind­sat­ser på fol­ke­sko­le­om­rå­det som ek­sem­pel­vis tur­bo­for­løb. Men te­ste­ne le­ve­rer ik­ke til­stræk­ke­ligt på no­gen af om­rå­der­ne, ly­der det fra kri­ti­ker­ne.

Forsker: Stadig behov for nationale tests

Én af kri­ti­ker­ne er vi­ce­in­sti­tut­le­der lek­tor, dr.phil. Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen fra DPU, Aar­hus Uni­ver­si­tet. Han me­ner, at de nu­væ­ren­de na­tio­na­le tests bør gen­tæn­kes. Og han me­ner og­så, at dan­ske fon­de po­ten­ti­elt har en vig­tig rol­le at spil­le i det ar­bej­de.

– Chri­sti­an Kjeld­sen, bør de nu­væ­ren­de na­tio­na­le tests ik­ke ba­re skrot­tes helt?

“Jeg me­ner, at der er be­hov for at ha­ve et værk­tøj for læ­re­ren i for­bin­del­se med ved­kom­men­des di­dak­ti­ske ar­bej­de og eva­lu­e­rings­kul­tur. Og for­æl­dre­ne har og­så et le­gi­timt øn­ske om at få til­ba­ge­mel­din­ger om ele­vens fær­dig­he­der. På na­tio­nalt plan er der og­så be­hov for at kun­ne føl­ge med i sko­lens ge­ne­rel­le ud­vik­ling. Der­for er der be­hov for en god na­tio­nal test. Men det er ba­re ik­ke den, vi har nu,” si­ger Chri­sti­an Kjeld­sen.

– Hvad skal der ef­ter din me­ning ske i ste­det?

“Mit for­slag er, at de na­tio­na­le tests så at si­ge bli­ver kørt i pit­stop – au­to­ri­se­ret værk­sted. Her skal de om­byg­ges til at væ­re et red­skab, som læ­rer­ne kan bru­ge til no­get. Og som gør, at ele­ver­ne kan se en sam­men­hæng mel­lem det re­sul­tat, de får og de­res egen op­le­vel­se af de­res fag­li­ge kun­nen. Hvis du som elev er ret dyg­tig og har en so­lid tro på eg­ne ev­ner i fa­get og der­ef­ter får at vi­de, at du er langt un­der mid­del, så gør det jo no­get ved dig. Og det er ik­ke i or­den. Der­for fortje­ner ele­ver­ne og­så et på­li­de­ligt in­stru­ment,” si­ger Chri­sti­an Kjeld­sen og fort­sæt­ter:

“Der­u­d­over fortje­ner na­tio­na­le og lo­ka­le po­li­ti­ke­re at få et in­stru­ment, så de kan føl­ge med i sko­lens ud­vik­ling og ha­ve til­tro til bil­le­det af ud­vik­lin­gen. Og slut­te­lig sy­nes jeg, at den forsk­ning, der bli­ver la­vet med af­sæt i de na­tio­na­le tests, fortje­ner, at vi kan ha­ve til­tro til te­stens må­le­e­gen­ska­ber. Så vi skal be­hol­de am­bi­tio­nen om de na­tio­na­le tests. Men te­sten le­ve­rer ik­ke på am­bi­tio­nen end­nu,” si­ger Chri­sti­an Kjeld­sen.

Betal værkstedsregningen

De nu­væ­ren­de na­tio­na­le tests har ko­stet i om­eg­nen af 200 mio. kr. at ud­vik­le og af­vik­le hvert år. Men med de ret­te kom­pe­ten­cer til at ud­vik­le te­ste­ne, kan in­ve­ste­rin­gen ha­ve nyt­te for sam­fun­det, og her kan fon­de­ne spil­le en vig­tig rol­le, me­ner Chri­sti­an Kjeld­sen

Min op­for­dring er, at fon­de­ne med­vir­ker til at be­ta­le værk­steds­reg­nin­gen ved ud­vik­lin­gen af de nye na­tio­na­le tests.

Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen – dr.phil., vi­ce­in­sti­tut­le­der og lek­tor, DPU, Aar­hus Uni­ver­si­tet.

– Du ap­pel­le­rer til fon­de­ne om at bi­dra­ge til det kom­men­de ar­bej­de med de na­tio­na­le tests. Men hvor­dan kan de det?

“Fon­de­ne har en helt unik mu­lig­hed for at bi­dra­ge til ud­vik­lin­gen af et red­skab til glæ­de for en af sam­fun­dets vig­tig­ste in­sti­tu­tio­ner, nem­lig grund­sko­len. Så min op­for­dring er, at fon­de­ne med­vir­ker til at be­ta­le værk­steds­reg­nin­gen ved ud­vik­lin­gen af de nye na­tio­na­le tests, så vi kan væ­re sik­re på, at de bå­de er pæ­da­go­gisk an­ven­de­li­ge, at de er til glæ­de for for­æl­dre og ele­ver, at de kan gi­ve go­de ind­sig­ter i sko­lens sam­le­de ud­vik­ling, og at de kan bru­ges til forsk­ning på et so­lidt og på­li­de­ligt grund­lag. Og det kan fon­de­ne væ­re med­vir­ken­de til ved at be­vil­ge mid­ler til det her in­nova­ti­ve ud­vik­lings­ar­bej­de, der skal i gang,” si­ger Chri­sti­an Kjeld­sen.

– Fon­de­ne var ik­ke en del af ud­vik­lings­ar­bej­det, da de nu­væ­ren­de na­tio­na­le tests blev ud­vik­let i sin tid. Hvor­for skal de så væ­re det nu?

“Hvis vi ik­ke har nog­le mid­ler, som er ri­si­ko­vil­li­ge til at ud­vik­le og prø­ve nog­le ting af in­den for om­rå­det og der­med bli­ve klo­ge­re på at la­ve den go­de na­tio­na­le test, så kom­mer det sim­pelt­hen ik­ke til at ske. Vi har brug for den slags mid­ler til at la­ve et ud­vik­lings­ar­bej­de, som ik­ke vil­le bli­ve la­vet uden,” si­ger Chri­sti­an Kjeld­sen.

Et nationalt center for evaluering og test i grundskolen

– Hvor­dan skul­le det ud­vik­lings­ar­bej­de me­re kon­kret hånd­te­res?

“Dy­best set sy­nes jeg, at fon­de­ne kun­ne ha­ve en in­ter­es­se i at etab­le­re – må­ske i fæl­les­skab – et na­tio­nalt cen­ter for eva­lu­e­ring og test i grund­sko­len, som ud­vik­ler go­de tests og an­dre eva­lu­e­rings­værk­tø­jer og for­sker i bå­de sta­ti­stik og prak­sis med test. Der er sim­pelt­hen brug for, at vi får skabt et in­nova­tivt pæ­da­go­gisk værk­sted til at ud­vik­le de na­tio­na­le tests og bli­ve ved med at ud­vik­le på de in­stru­men­ter, som vi bru­ger. Og det be­hø­ver ik­ke kun at væ­re i grund­sko­len. Det kan og­så væ­re an­dre ste­der i ud­dan­nel­ses­sy­ste­met, hvor der li­ge­le­des er brug for re­le­van­te og på­li­de­li­ge må­le­værk­tø­jer,” si­ger Chri­sti­an Kjeld­sen og ud­dy­ber:

“I øje­blik­ket dis­ku­te­rer man at gi­ve pen­ge til uni­ver­si­te­ter­ne på bag­grund af for­skel­li­ge ide­er om kva­li­tet. Så­dan et cen­ter, ger­ne i til­knyt­ning til Na­tio­nalt Cen­ter for Sko­le­forsk­ning, kun­ne jo væ­re med til at gø­re, at det ik­ke ale­ne bli­ver de for­hån­den­væ­ren­de da­ta el­ler de nem­me in­di­ka­to­rer, der sæt­ter dags­or­de­nen for, hvad der skal må­les på. Der er be­hov for en na­tio­nal sats­ning på ka­pa­ci­tets­op­byg­ning in­den for as­ses­sment.”

– Har vi ik­ke al­le­re­de så­dan et cen­ter, som du fo­re­slår, i Tryg­fon­dens Bør­ne­forsk­nings­cen­ter?

“Nej, det har vi ik­ke. Vi har ik­ke i til­stræk­ke­lig grad sam­let eks­per­ti­se og ar­bej­det om­kring ud­vik­ling og for­stå­el­se af pæ­da­go­gi­ske tests. Når vi sam­men­lig­ner os med de øv­ri­ge nor­di­ske lan­de, så har man dér pla­ce­ret ar­bej­det med test­ud­vik­ling na­tio­nalt i in­sti­tut­ter, hvor man har ka­pa­ci­tets­op­byg­get. Tryg­fon­dens Bør­ne­forsk­nings­cen­ter spil­ler en vig­tig rol­le i for­hold til ran­do­mi­se­re­de kon­trol­le­re­de for­søg, men vi mang­ler et sted med den ret­te ka­pa­ci­tet og fag­lig­hed på om­rå­det for pæ­da­go­gi­ske tests.”

– Er det ik­ke godt nok, at vi har for­skel­li­ge fag­lig­he­der rundt om i lan­det, der kan sup­ple­re hin­an­den og ud­for­dre hin­an­den?

“Det er egent­lig ik­ke et spørgs­mål om at sup­ple­re og ud­for­dre. Det er et spørgs­mål om at få ka­pa­ci­tets­op­byg­get på et om­rå­de, som vol­der os pro­ble­mer sam­funds­mæs­sigt. Der er ik­ke til­stræk­ke­lig man­power og tid af­sat til at hjæl­pe med den­ne her ud­vik­lings­op­ga­ve. Vi har et lil­le værk­sted nu, men det kun­ne med for­del ska­le­res op,” si­ger Chri­sti­an Kjeld­sen og fort­sæt­ter:

“Med det sid­ste nøk kun­ne vi fak­tisk bli­ve in­ter­na­tio­nalt før­en­de på om­rå­det, og vi vil­le i Dan­mark kun­ne få en kon­kur­ren­cepo­si­tion i for­hold til at gen­nem­fø­re de in­ter­na­tio­na­le kom­pa­ra­ti­ve un­der­sø­gel­ser. Bo­ston Col­le­ge i USA kø­rer TIMMS og PIRLS. Der er for få ste­der i ver­den, hvor man har sam­let ka­pa­ci­tet til at kun­ne ind­gå i kon­kur­ren­cen om at over­ta­ge det,” slut­ter Chri­sti­an Kjeld­sen.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.