Professor: Danske verdensmål må ikke erstatte dømmekraften

FN’s ver­dens­mål er ble­vet over­sat og til­pas­set til dan­ske for­hold. Men de nye må­le­punk­ter kan i vær­ste fald vir­ke mod hen­sig­ten og må ik­ke er­stat­te døm­me­kraf­ten, ad­va­rer pro­fes­sor i eva­lu­e­ring Pe­ter Da­h­ler-Lar­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Verdensmål
De 197 nye må­le­punk­ter skal gø­re ver­dens­må­le­ne kon­kre­te i en dansk sam­men­hæng og få fle­re dan­ske bor­ge­re og be­slut­nings­ta­ge­re til at in­ter­es­se­re sig for dem.

Med støt­te fra en ræk­ke fon­de er FN’s ver­dens­mål ble­vet dan­ske. I alt 197 nye dan­ske må­le­punk­ter er nem­lig net­op ble­vet of­fent­lig­gjort i den 367 si­der lan­ge rap­port ‘Vo­res mål’ ud­ar­bej­det af det så­kald­te 2030-pa­­nel og Dan­marks Sta­ti­stik med støt­te fra en ræk­ke dan­ske fon­de.

De nye må­le­punk­ter skal gø­re ver­dens­må­le­ne kon­kre­te i en dansk sam­men­hæng og få fle­re dan­ske bor­ge­re og be­slut­nings­ta­ge­re til at in­ter­es­se­re sig for dem.

“Ver­dens­må­le­ne er nu fem år gam­le, og det er tid til hand­ling. Vi be­fin­der os i hand­lin­gens år­ti, og man­ge vil si­ge, at det ha­ster med hand­lin­ger, der frem­mer im­ple­men­te­rin­gen af ver­dens­må­le­ne. Rap­por­ten in­de­hol­der re­le­van­te og vig­ti­ge dan­ske må­le­punk­ter, og grund­læg­gen­de er me­nin­gen med dis­se må­le­punk­ter, at de skal be­nyt­tes i for­bin­del­se med le­­del­­ses- og sty­rings­mæs­si­ge hand­lin­ger, hvis sig­te er at be­væ­ge Dan­mark i ret­ning af en re­a­li­se­ring af ver­dens­må­le­ne,” skri­ver pro­fes­sor Ste­en Hil­de­brandt, for­mand for 2030-pa­­ne­let, i rap­por­tens for­ord.

Men selv­om pro­jek­tet er bå­de am­bi­tiøst og grund­læg­gen­de væk­ker sym­pa­ti, så kan ukri­tisk ac­cept af de nye in­di­ka­to­rer fø­re uhel­di­ge kon­se­kven­ser med sig, ad­va­rer pro­fes­sor Pe­ter Da­h­­ler-Lar­­sen, le­der af Cen­ter for Re­sul­ta­ter, Ef­fek­ter, Må­ling og Eva­lu­e­ring ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet:

“Det er grund­læg­gen­de en god og spæn­den­de idé, at man har sat sig nog­le mål for he­le ver­den, og og­så at vi i Dan­mark gør vo­res til at få dem re­a­li­se­ret. Men der er stor for­skel på at ha­ve sym­pa­ti for et sæt mål­sæt­nin­ger, og så at mål­sæt­nin­ger­ne bli­ver til en slags re­li­gion el­ler ide­o­lo­gi. Når jeg si­ger nog­le skep­ti­ske ting om in­di­ka­to­rer­ne be­ty­der det alt­så ik­ke, at jeg er mod­stan­der af ver­dens­må­le­ne. Men in­di­ka­to­rer­ne skal ses som et hjæl­pe­mid­del, ik­ke som en frel­se el­ler no­get, som fon­de el­ler an­dre skal be­ken­de sig til. De skal væ­re en støt­te til ef­tertan­ke, men de må ik­ke er­stat­te døm­me­kraf­ten," si­ger Pe­ter Da­h­­ler-Lar­­sen.

Pas på ideologi

Må­le­punk­ter­ne sam­men­fat­ter dan­sker­nes bud på, hvad vi i Dan­mark skal fo­ku­se­re på for at træk­ke lan­det i en bæ­re­dyg­tig ret­ning. Me­re end 6.000 in­put fra dan­ske virk­som­he­der, or­ga­ni­sa­tio­ner, for­ske­re og en­ga­ge­re­de bor­ge­re dan­ner bag­grund for rap­por­ten med de nye må­le­punk­ter, som er ble­vet til med 15 mio. kr. i støt­te fra Re­al­da­nia, In­du­stri­ens Fond, Spar Nord Fon­den, Lund­beck­fon­den, Nor­­dea-fon­­den og Ram­bøll Fon­den.

Selv­om Pe­ter Da­h­­ler-Lar­­sen end­nu ik­ke har læst al­le 367 si­der af den nye rap­port, så er han stødt på fle­re pas­sa­ger, der umid­del­bart får ham til at ad­va­re bå­de fon­de og Fol­ke­tin­get mod ide­o­lo­gisk el­ler re­li­gi­øst at adop­te­re de nye må­le­punk­ter.

“For det før­ste må man spør­ge sig selv: Er vi egent­lig eni­ge i, at der er ta­le om et mål? Tag for ek­sem­pel in­di­ka­tor 1.3, som hand­ler om an­de­len af be­folk­nin­gen på of­fent­lig for­sør­gel­se. Det kan ses som et ud­tryk for vo­res so­ci­a­le sik­ker­heds­net. Der­med er det po­si­tivt, hvis vi har fle­re på of­fent­lig for­sør­gel­se. Men jeg kan me­get let fin­de en me­get stor del af den dan­ske be­folk­ning og de po­li­ti­ske par­ti­er, som ser det som et go­de, hvis vi får an­de­len af be­folk­nin­gen på of­fent­lig for­sør­gel­se til at fal­de. Der kan alt­så væ­re for­skel­li­ge po­li­ti­ske fo­re­stil­lin­ger om, hvor­vidt kri­te­ri­et er et tegn på en god ud­vik­ling el­ler ej. Når man sæt­ter kri­te­ri­er op for løs­ning af nog­le ret kom­plek­se pro­ble­mer, så er vi ik­ke al­tid eni­ge om, om det er godt, at scoren går op el­ler ned,” si­ger Pe­ter Da­h­­ler-Lar­­sen.

Ud­over det grund­læg­gen­de spørgs­mål om, hvor­vidt in­di­ka­to­rer­ne er ud­tryk for no­get po­si­tivt el­ler ne­ga­tivt, så er der og­så in­di­ka­to­rer, der iføl­ge Pe­ter Da­h­­ler-Lar­­sen helt en­kelt må­ler på no­get for­kert.

At gø­re med­hold til en be­stemt part til en in­di­ka­tor for li­ge­be­hand­ling, dét har jeg det me­get svært med.

Pe­ter Da­h­­ler-Lar­­sen – le­der af Cen­ter for Re­sul­ta­ter, Ef­fek­ter, Må­ling og Eva­lu­e­ring, KU

“Det er for ek­sem­pel vir­ke­lig pud­sigt, at an­de­len af sa­ger med med­hold til kla­ge­ren i Li­ge­be­hand­lingsnæv­net gø­res til en in­di­ka­tor for øget li­ge­stil­ling. Vi vil jo ger­ne ha­ve, at der ad­mi­ni­stre­res i over­ens­stem­mel­se med reg­ler­ne, at der træf­fes ret­fær­di­ge af­gø­rel­ser og så vi­de­re. Der­for må der jo en gang imel­lem væ­re en sag, hvor næv­net ik­ke ta­ger dét, som ind­kla­ger har på­stå­et, til ef­ter­ret­ning. Så at gø­re med­hold til en be­stemt part til en in­di­ka­tor for li­ge­be­hand­ling, dét har jeg det me­get svært med. Det er en me­get pud­sig ope­ra­tio­na­li­se­ring," si­ger Pe­ter Da­h­­ler-Lar­­sen.

Demokrati og afgrænsning

Set fra fon­de­nes per­spek­tiv sav­ner Pe­ter Da­h­­ler-Lar­­sen des­u­den et langt stør­re fo­kus på de­mo­kra­ti – bå­de i FN’s ver­dens­mål og i de dan­ske in­di­ka­to­rer. Men det mang­len­de fo­kus på de­mo­kra­ti kan væ­re den pris, som FN har valgt at be­ta­le for at få lan­de som f.eks. Ki­na til at bak­ke op om ver­dens­må­le­ne, me­ner han.

"Vi har nog­le vær­di­er, som vi knyt­ter til de­mo­kra­ti: au­to­no­mi, op­ly­ste og en­ga­ge­re­de bor­ge­re, mu­lig­he­den for at på­vir­ke po­li­ti­ske be­slut­nin­ger, ind­fly­del­sen på ud­form­nin­gen af det frem­ti­di­ge sam­fund, ad­gang til at kon­tak­te og på­vir­ke be­slut­nings­ta­ge­re og den frie, of­fent­li­ge de­bat. He­le vo­res tra­di­tion med højsko­ler, del­ta­gel­se, fol­ke­op­lys­ning og den slags vær­di­er bli­ver for­holds­vis tyndt be­lyst. Og det spil­ler jo en rol­le – og­så for man­ge fon­de. Når man skal la­ve for­an­drin­ger gen­nem lo­kalt ar­bej­de, so­ci­a­le pro­jek­ter og in­nova­tions­pro­jek­ter, så er den de­mo­kra­ti­ske di­men­sion da me­get vig­tig. Det er ik­ke for at hæn­ge dem ud, der har la­vet de dan­ske kri­te­ri­er. Men det ir­ri­te­rer mig vold­somt i for­bin­del­se med må­le­ne på glo­balt plan, at de­mo­kra­ti­et står så tyndt i bil­le­det. Og der er ik­ke no­gen, der rå­ber op om det," si­ger Pe­ter Da­h­­ler-Lar­­sen.

En­de­lig ad­va­rer Pe­ter Da­h­­ler-Lar­­sen om, at for­bed­rin­ger på dan­ske in­di­ka­to­rer i vis­se til­fæl­de kan ri­si­ke­re at med­fø­re sam­le­de ne­ga­ti­ve ef­fek­ter for klo­den. Ek­sem­pel­vis kan det iso­le­ret set se po­si­tivt ud, hvis Dan­mark på del­mål 3.9 re­du­ce­rer an­tal­let af ar­bejds­ska­der som føl­ge af for­gift­ning. Men hvis for­bed­rin­gen skyl­des, at vi har eks­por­te­ret far­li­ge ke­mi­ske ar­bejds­plad­ser til lan­de som In­di­en el­ler Paki­stan, så kan ver­den sam­let set ha­ve be­væ­get sig den for­ker­te vej.

Po­in­ten er, at vi kan kom­me til at gø­re no­get, som tæl­ler po­si­tivt i Dan­mark, men tæl­ler ne­ga­tivt uden for Dan­mark.

Pe­ter Da­h­­ler-Lar­­sen – le­der af Cen­ter for Re­sul­ta­ter, Ef­fek­ter, Må­ling og Eva­lu­e­ring, KU

"Po­in­ten er, at vi kan kom­me til at gø­re no­get, som tæl­ler po­si­tivt i Dan­mark, men tæl­ler ne­ga­tivt uden for Dan­mark. Og der­med kom­me til at tro, når vi kig­ger på tal­le­ne, at det er et po­si­tivt bi­drag til klo­dens ud­vik­ling. Men sam­let set er det ik­ke nød­ven­dig­vis et po­si­tivt bi­drag til klo­dens ud­vik­ling, hvis det tæl­ler ne­ga­tivt i an­dre lan­de. Han­del, flygt­nin­ge, kli­ma, foru­re­ning – det er jo alt sam­men for­bund­ne stør­rel­ser. Spørgs­må­let er, om dét at må­le på de dan­ske in­di­ka­to­rer vil usyn­lig­gø­re sam­spil­let mel­lem den glo­ba­le ver­den og Dan­mark. For det sam­spil vil vi net­op ger­ne ha­ve syn­lig­gjort,” si­ger Pe­ter Da­h­­ler-Lar­­sen og fort­sæt­ter:

“Prin­ci­pi­elt er det van­ske­ligt at teg­ne en streg rundt om ét land og sam­ti­dig sik­re, at de ne­ga­ti­ve ef­fek­ter, som dét land pro­du­ce­rer uden for si­ne eg­ne græn­ser ik­ke for­svin­der i det sto­re bil­le­de,” si­ger Pe­ter Da­h­­ler-Lar­­sen.

Gave til regeringen

Dan­mark er det før­ste land i ver­den, som har ar­bej­det på tværs af eks­per­ter og be­folk­ning for at la­ve na­tio­na­le må­le­punk­ter for FN’s 17 ver­dens­mål. Tan­ken bag de dan­ske mål er, at for at ska­be for­an­dring må må­le­ne gi­ve me­ning i en dansk kon­tekst.

Rap­por­ten hen­ven­der sig til be­slut­nings­ta­ge­re i man­ge for­skel­li­ge de­le af sam­fun­det, skri­ver for­mand for 2030-pa­­ne­let, Ste­en Hil­de­brandt, i for­or­det til rap­por­ten.

“Først og frem­mest hen­ven­der rap­por­ten sig til Fol­ke­tin­get og re­ge­rin­gen og al­le de men­ne­sker, der som po­li­ti­ke­re og em­beds­per­so­ner ar­bej­der med ver­dens­må­le­ne og med pro­blem­stil­lin­ger, der er re­la­te­ret til ver­dens­må­le­ne. Men ud over det­te hen­ven­der rap­por­ten sig og­så til man­ge an­dre men­ne­sker og or­ga­ni­sa­tio­ner, for ek­sem­pel kom­mu­nal­be­sty­rel­ser, re­gions­råd, kom­mu­na­le og re­gio­na­le em­beds­per­so­ner, virk­som­heds­le­del­ser, be­sty­rel­ser med fle­re,” skri­ver Ste­en Hil­de­brandt.

Han kal­der de nye mål fi­nan­si­e­ret med 15 mio. kr. fra Re­al­da­nia, In­du­stri­ens Fond, Spar Nord Fon­den, Lund­beck­fon­den, Nor­­dea-fon­­den og Ram­bøll Fon­den for ‘den stør­ste ga­ve’ no­gen­sin­de til en sid­den­de re­ge­ring.

”Det er, be­ske­dent sagt, den stør­ste ga­ve en sid­den­de re­ge­ring no­gen­sin­de har få­et. 197 bredt for­ank­re­de må­le­punk­ter, der hver især kal­der på po­li­tisk hand­ling og ini­ti­a­tiv. Am­bi­tiø­se CO2-re­duk­tio­ner er kun ét ud af 197 må­le­punk­ter, hvis vi vir­ke­li­ge skal be­væ­ge Dan­mark i en me­re bæ­re­dyg­tig ret­ning,” si­ger Ste­en Hil­de­brandt.

Rap­por­ten er ble­vet til ef­ter 11 må­ne­ders ar­bej­de, 23 de­bat­ter og wor­ks­hops for­delt over he­le lan­det, di­gi­tal ind­dra­gel­se via so­ci­a­le me­di­er og 52 eks­per­ters be­ar­bejd­ning af me­re end 6.000 in­puts fra Dan­marks stør­ste virk­som­he­der, or­ga­ni­sa­tio­ner og bor­ge­re.

Rap­por­ten kan læ­ses her.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Bikubenfonden vil flytte kulturpolitisk fokus fra det, der kan måles, til det, som kan mærkes

Kva­li­ta­ti­ve ind­sig­ter er mindst li­ge så vig­ti­ge som kvan­ti­ta­ti­ve da­ta i vur­de­rin­gen af kun­stens be­tyd­ning i Dan­mark. Det me­ner den er­hvervs­dri­ven­de fond Bi­ku­ben­fon­den med ud­gangs­punkt…

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…