En højvandsmur, der sikrer mod oversvømmelser, flere ladestandere på offentlige parkeringspladser og gratis informationsaftener om fordelene ved at skifte til fjernvarme.
Det er blot nogle af de tiltag, som en række af landets kommuner har indført, siden de i 2019 blev udvalgt som ”pilotkommuner” i Realdanias klimaprojekt ’DK2020.’
I klimaprojektet forpligter kommunerne sig til at udvikle og følge lokale klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalen. Det indebærer, at kommunerne senest i 2050 skal have opnået netto-nuludledning af CO₂ samt klimasikret kommunen mod fremtidens vejr og vind.
I dag har de 20 pilotkommuner alle fået vedtaget og godkendt den obligatoriske klimahandlingsplan af den grønne tænketank Concito og det internationale bytnetværk C40.
Det vækker begejstring hos forsker og professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild.
Den største udfordring er at få tingene implementeret og virkemidlerne til at virke
Sebastian Mernild – Professor, Syddansk Universitet
”Alting er jo relativt, men man skal jo forstå, hvordan en kommune arbejder. Ting kan tage tid. Først skal der gennemføres en kortlægning over drivhusudledningerne, og så skal planen gennem byrådet, hvor der sikkert skal tages nogle politiske slagsmål. I min optik må kommunerne have arbejdet meget hurtigt for at få det her på plads,” siger Sebastian Mernild.
Siden de 20 pilotkommuner blev en del af DK2020 har yderligere 75 kommuner meldt sig på banen. Det bringer det samlede antal af deltagerkommuner op på 95 ud af landets 98 kommuner i alt.
”Jeg synes, det er flot, at så mange er med – men en ting er antallet, noget andet er virkemidlerne,” lyder det fra Sebastian Mernild.
Også i Realdania, der står bag projektet, er der begejstring over, hvor godt projektet indtil videre er forløbet.
”Det har bestemt ikke været let. Der har været mange snublesten på vejen, men når jeg kigger på det i retroperspektiv, så har vi fået et projekt op at køre, som vi i virkeligheden ikke var sikre på ville lykkedes,” fortæller projektleder i Realdania Pelle Lind Bournonville og tilføjer:
”Da vi startede det her, tænkte jeg, at der i hvert fald vil være 20 kommuner, som ikke kommer igennem. Men det tror jeg ikke længere, for kommunerne gør det rigtig godt.”
Det svære kommer med implementeringen
Selvom Sebastian Mernilds er begejstret over, at de 20 pilotkommuner på relativ kort tid har fået vedtaget og godkendt deres klimahandlingsplaner, så er han ikke i tvivl om, at den største udfordring ligger forud. Den er nemlig at føre planerne ud i livet.
”Den største udfordring er at få tingene implementeret og virkemidlerne til at virke. Det er nemmere at blive enige om, hvad man vil strategisk, men de store slagsmål kommer jo altid, når det så handler om, hvordan det helt konkret skal gøres og implementeres. Det er der, der er mange interessenter, og ikke mindst politiske interesser, på spil. Dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, men der skal lægges energi i det,” fortæller Sebastian Mernild.
Der findes endnu ikke nogen samlede data for hvilke resultater, pilotkommunernes klimahandlingsplaner på nuværende tidspunkt har opnået, men Fundats har spurgt en række tilfældigt udvalgt kommuner, og de beretter alle om konkrete tiltag, der allerede nu kan mærkes af borgerne i de respektive kommuner og i de kommende statusrapporter.
Borgermøder og højvandsmur med siddepladser
Sønderborg Kommune var en af de første pilotkommuner til at få godkendt sin klimahandlingsplan i projekt DK2020.
Det skyldtes blandt andet, at kommunen ikke startede på bar bund, men allerede siden kommunens oprettelse i 2007 har arbejdet målrettet for at nedbringe kommunens CO₂-udledning. Det har kommunen gjort i en såkaldt ”Project Zero” plan, der skal gøre kommunen klimaneutral senest i 2029.
Som følge af involveringen i DK2020 har Sønderborg Kommune blandt andet opdateret sin energi- og varmeplan med en dertilhørende kortlægning af samtlige naturgas-, olie- og biobrændselsfyr på kommunens areal.
Det har konkret ført til en række borgermøder om det energirigtige hus, den klimavenlige feriebolig og hvordan man som borger søger Bygningspuljen om tilskud til installation af varmepumper. Ligeledes har kommunen med udgangspunkt i DK2020 godkendt en håndfuld arealer til solcelleanlæg.
”Det går rigtig godt med DK2020 her i Sønderborg. Siden 2007 har vi som område reduceret den energirelaterede CO₂ med 52 procent fra 2007 til 2020. Vi arbejder med en deadline, der siger, at vi skal være klimaneutrale i 2029, og det satser vi på at nå,” fortæller Asger Romme Andersen, der sidder i byrådet for Enhedslisten og er formand for kommunens Natur-, Klima-, og Miljøudvalg.
Og også på klimatilpasningsdelen har Sønderborg Kommune rykket, siden den kom med i DK2020, fortæller byrådspolitikeren.
Sidste sommer blev der eksempelvis opført en 113 meter lang højvandsmur, der skal sikre dele af Gråsten mod fremtidige oversvømmelser.
Selvom Sønderborg kommune er i fuld gang med klimatilpasningen, så er det dog ikke helt let at klimasikre kommunen, der er omgivet af vand fra stort set alle sider, fortæller Asger Romme Andersen.
”Vi kommer til at bruge de kommende år på at få truffet de rigtige forholdsregler omkring klimasikring. Men det er meget komplekst. Hvis havvandet stiger, samtidig med at der kommer store mængder vand ned fra oven, så hjælper det jo ikke noget, at vi har gemt byen bag en mur, for så kan regnvandet jo ikke løbe væk,” siger Asger Romme Andersen.
Helsingør giver tilskud til energitjek
Vender man blikket mod nord, mærker borgerne i Helsingør Kommune sandsynligvis også, at kommunen i 2019 blev en del af DK2020.
I hvert fald fortæller Gitte Larsen, der er chefkonsulent for Klimasekretariatet i den nordsjællandske kommune, at kommunen allerede nu har indført en række tiltag som en del af implementeringen af DK2020-projektets klimahandlingsplan.
Det gælder for eksempel, at kommunen bidrager økonomisk til energitjek af borgernes huse med henblik på at få flere til at udskifte deres varmekilder til vedvarende energi eller fjernvarme, og at der er opstillet flere ladestandere på offentlige parkeringspladser.
”Vi kører en meget målrettet indsats til boligejerne, og i efteråret kommer vi til at køre en samkørselskampagne,” siger Gitte Larsen og tilføjer, at kommunen generelt arbejder for at gøre den offentlige transport så sammenhængende som muligt.
Ligesom Sønderborg Kommune havde også Helsingør Kommune en klimadagsorden og en målsætning om at nedbringe kommunens CO₂-udledning, inden DK2020 så dagens lys.
Helsingør Kommune har ingen tal på, hvilken betydning DK2020 indtil videre har haft for kommunens CO₂-udledning, men fra 2008 til 2021 er kommunen gået fra at udlede 6,8 ton CO₂ per borger til 3 ton per borger målt på de direkte udledninger som opvarmning og transport.
”Vores mål er, at vi skal ned på 1,7 tons i 2030 og være fossilfrie i 2045. Vi er godt på vej, men det er de sidste tons, der er de sværeste,” fortæller Gitte Larsen.
Realdania har stor betydning
Selvom både Sønderborg Kommune og Helsingør Kommune allerede havde en klimadagsorden, da de indtrådte i DK2020, fortæller begge kommuner, at projektet har haft, og stadig har, stor betydning for kommunernes klimaindsats.
Som strategisk medlem af C40, der er et internationalt samarbejde bestående af nogle af verdens største og mest klimaambitiøse byer, var det Realdania, der i sin tid introducerede de danske kommuner for DK2020.
Det har været enormt positivt at opleve, hvordan Concito og Realdania gik ind og støttede op om det arbejde, vi i kommunerne stod overfor
Inge Olsen – Chef for Bæredygtighed, Natur og Landdistrikter
Siden har Realdania ageret primus motor for projektet, der udover deltagerkommunerne også tæller Concito, C40, KL og de fem regioner.
Udover at bevilge samlet set 22 millioner kroner til projektet, har Realdania også stået for sparring, vidensdeling og opfølgende indsatser.
Og det har haft stor betydning for Sønderborg Kommune, fortæller Inge Olsen, der er chef for Bæredygtighed, Natur og Landdistrikter i kommunen.
”Det har været enormt positivt at opleve, hvordan Concito og Realdania gik ind og støttede op om det arbejde, vi i kommunerne stod overfor. Vi fik overblik og samlet vores arbejde med bæredygtighed, klimatilpasning og reduktion af CO₂. De har skubbet på, til vi fik en god proces og fik inddraget alle de interessenter og aktører, der skal til for at være en del af den grønne omstilling,” fortæller Inge Olsen.
Hun forklarer, at Realdania særligt har spillet en stor rolle, når det kommer til vidensdeling kommunerne i mellem, og at organisationen formåede at holde gryden i kog under covid-19.
”Realdania og Concito har faciliteret processen undervejs og ikke mindst Realdanias hjemmeside, der deler viden og samler publikationer med højt fagligt indhold. De har hele tiden fulgt op og støttet os pilotkommuner, og sørget for, at vi kommuner løbende har kunnet dele viden og lære af hinanden," forklarer Inge Olsen.
Samme melding kommer fra Helsingør, hvor Gitte Larsen kalder Realdanias indsats for ”guld værd.”
”Hele den vidensbase, der er etableret i forbindelse med DK2020 er uundværlig. I rigtig mange kommuner sidder vi jo ganske få mennesker og arbejder med det her. At have noget faglighed, man kan læne sig op ad, er rigtig vigtigt, og også at vi er kommet tættere på vores kolleger i andre kommuner.”
Ifølge professor Sebastian Mernild er det netop afgørende, at en organisation som Realdania tager lederskab, når et projekt som DK2020 skal udrulles.
”Der skal være nogle, som tager lederskab for, at resten følger med. Mange gange skal man skubbes, tages i hånden, guides og vejledes. Sådan er det også her. Hvis man skal have en plan til at rulle ud i næsten 98 kommuner, som er meget, meget forskellige, når det kommer til udledning, vækst, demografi og geografi, så er det vigtigt, at der er nogle, som tager ejerskab over processen. Tingene sker ikke bare af sig selv,” fortæller Sebastian Mernild.
En vigtig brik
I juni måned udarbejdede Realdania en analyse af pilotkommunernes klimahandlingsplaner. Den viser, at såfremt pilotkommunernes planer føres ud i livet, så vil de nå en samlet reduktion af CO₂ på 56 procent sammenlignet med 2018. Hvis pilotkommunernes klima- og energiplaner skaleres ud til hele landet, vil Danmark i 2030 opnå en reduktion på 46 procent sammenlignet med 2018.
Selvom det er interessante tal, batter det formentlig ikke meget i klodens samlede CO₂-regnskab, fortæller Sebastian Mernild.
Men det er heller ikke i den kontekst, at DK2020 har sin berettigelse, forklarer han.
”I globalt perspektiv er det her et spændende eksempel på, hvordan man tager de strategiske ideer fra Parisaftalen og gør dem konkrete ved at implementere dem på kommunalt niveau. Vi når aldrig i mål med 70 procents-målsætningen eller Parisaftalen, hvis ikke vi finder ud af, hvordan vi implementerer tingene ude i de mindre organisationer, som kommunerne, der er tætte på borgerne, erhvervslivet og industrivirksomhederne,” forklarer Sebastian Mernild og tilføjer:
”DK2020-planen er en lille brik i forhold til, om vi når Parisaftalen, men det er en meget vigtig brik. De små planer er vigtige, selvom de mængdemæssigt ikke gør meget væsentligt af sig. De sætter en retning for Danmark, men de skaber forventeligt også global inspiration. Det er faktisk der, at vi kan gøre den største forskel med hensyn til drivhusgasreduktione,” fortæller forskeren.
