Ungdommens Røde Kors vil evaluere via brug af kontrolgrupper

Ungdommens Røde Kors (URK) vil afprøve et nyt evalue­rings­værk­tøj: Brug af kon­trol­grup­per. Det skal ske i sam­arbejde med Center for Ung­doms­forsk­ning i et projekt om mental trivsel blandt unge. Ind­dragelsen af metoden er i sig selv et forsøg, men hvis den virker, er planen, at den skal bredes ud til flere af organi­satio­nens indsatser. Derudover håber URK, at resulta­terne vil kunne bruges over for politikere og fonde.

Troels Boldt Rømer (foto: Ungdommens Røde Kors)
"Vi læg­ger jo så­dan set og­så ho­ve­d­et på blok­ken – og det gør vi med åb­ne øj­ne. For hvis vi fin­der ud af, at ind­sat­sen ik­ke vir­ker, el­ler li­ge­frem har en ne­ga­tiv ef­fekt, så skal vi selv­føl­ge­lig ik­ke fort­sæt­te med den,” si­ger for­man­den for Ung­dom­mens Rø­de Kors, Tro­els Boldt Rø­mer, om or­ga­ni­sa­tio­nens nye sats­ning på at ind­dra­ge kon­trol­grup­per (fo­to: Ung­dom­mens Rø­de Kors).

Hvis man mod­ta­ger akut kri­se­hjælp ef­ter en vold­som op­le­vel­se, kan det i nog­le til­fæl­de fø­re til en øget ri­si­ko for at ud­vik­le po­st­trau­ma­tisk stress-syn­drom. Og hvis man er ved at gen­nem­le­ve en nor­mal sor­gre­ak­tion, kan det fø­re til for­ø­ge­de de­pres­si­ve symp­to­mer at gå i sorg­te­ra­pi.

Det er blandt an­det fund som dis­se, Tro­els Boldt Rø­mer, for­man­den for URK, hen­vi­ser til, når han skal for­kla­re, hvor­for or­ga­ni­sa­tio­nen har be­slut­tet sig for at for­sø­ge at eva­lu­e­re på en ny må­de: Via kon­trol­grup­per.

Iføl­ge Tro­els Boldt Rø­mer il­lu­stre­rer ek­semp­ler­ne nem­lig på let­for­stå­e­lig vis en helt af­gø­ren­de po­in­te: At man på trods af al­le go­de hen­sig­ter og stik imod, hvad ens in­tu­i­tion el­lers måt­te til­si­ge, fak­tisk kan kom­me til at gø­re me­re ska­de end gavn, når man for­sø­ger at hjæl­pe men­ne­sker i en psy­kisk sår­bar si­tu­a­tion.

Den nye eva­lu­e­rings­me­to­de skal der­for af­prø­ves i et nyt pro­jekt, der net­op hand­ler om un­ge og mi­striv­sel.

"Idéen til pro­jek­tet kom­mer bå­de ud fra et be­hov for fle­re ind­sat­ser på om­rå­det, men og­så ud fra et spørgs­mål om­kring an­svar­lig­hed; at man som ngo – og spe­ci­elt som en for­holds­vis stor ung­doms-ngo, der ræk­ker ind i rig­tigt man­ge men­ne­skers liv – he­le ti­den stil­ler sig selv spørgs­må­let: Gør vi rent fak­tisk en po­si­tiv for­skel?” si­ger Tro­els Boldt Rø­mer.

Ind­dra­gel­sen af kon­trol­grup­per­ne er en må­de for or­ga­ni­sa­tio­nen at un­der­sø­ge, om det ge­ne­relt vil gi­ve me­ning for dem at eva­lu­e­re fle­re af de­res ind­sat­ser på den vis. Der­u­d­over hå­ber URK på, at me­to­den bå­de kan væ­re med til at over­be­vi­se for ek­sem­pel mu­li­ge do­no­rer om ef­fek­ter­ne af or­ga­ni­sa­tio­nens ind­sat­ser – og på sigt må­ske end­da væ­re med til at in­spi­re­re de eva­lu­e­rings­krav, der stil­les fra blandt an­dre fon­de.

En ny måde at evaluere på

“Vi har lø­ben­de eva­lu­e­rin­ger, og­så for­di det er et krav fra man­ge fon­de. Men de eva­lu­e­rings­krav, der bli­ver stil­let, går me­get på in­put­tet el­ler an­tal­let af ak­ti­vi­te­ter, men for­hol­der sig ik­ke nød­ven­dig­vis til out­put­tet. Det hand­ler for ek­sem­pel of­te om, hvor man­ge børn, der vil bli­ve in­vol­ve­ret i ak­ti­vi­te­ter­ne, og hvor­dan pen­ge­ne bli­ver brugt. Det er nog­le pa­ra­me­tre, der er enormt vig­ti­ge, men som ik­ke nød­ven­dig­vis af­spej­ler, hvad ef­fek­ten af ind­sat­sen er, li­ge så­vel som at de ting, vi fra vo­res si­de of­test sy­nes er vig­tigst, jo hel­ler ik­ke nød­ven­dig­vis bli­ver af­spej­let i de for­ma­ter. For ek­sem­pel de en­kel­te hi­sto­ri­er, den læ­ring der er for en or­ga­ni­sa­tion i at la­ve et pro­jekt, om du kan bru­ge er­fa­rin­ger­ne vi­de­re hen, og hvad ef­fek­ten er af al­le de ti­mer, de fri­vil­li­ge læg­ger i det,” si­ger Tro­els Boldt Rø­mer.

Hvis det lyk­kes med pro­jek­te­tet her, hå­ber jeg bå­de, at det, hvis er­fa­rin­ger­ne er go­de, kan væ­re med til at in­spi­re­re ngo-ver­den til at gø­re kon­trol­le­re­de stu­di­er til et me­re brugt værk­tøj i vo­res kas­se af må­le­in­stru­men­ter.

Tro­els Boldt Rø­mer – for­mand, Ung­dom­mens Rø­de Kors

"Hvis det lyk­kes med pro­jek­te­tet her, hå­ber jeg bå­de, at det, hvis er­fa­rin­ger­ne er go­de, kan væ­re med til at in­spi­re­re ngo-ver­den til at gø­re kon­trol­le­re­de stu­di­er til et me­re brugt værk­tøj i vo­res kas­se af må­le­in­stru­men­ter. Det tror jeg og­så vil kun­ne væ­re et kraf­tigt sig­nal at sen­de til po­li­ti­ker­ne, hvor fi­nan­si­e­rin­gen til ci­vil­sam­fun­det li­ge nu er helt op­pe at ven­de med af­skaf­fel­sen af sats­pul­je­mid­ler­ne, og hvor der er folk, der med ret­te spør­ger, hvil­ken for­skel de pen­ge, vi bru­ger på ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner, gør. Hvis vi kan bi­dra­ge ba­re en lil­le smu­le til at gi­ve nog­le værk­tø­jer til at sva­re på det, så kan vi i hø­je­re grad selv væ­re med til at for­me og kva­li­fi­ce­re, hvor­dan frem­ti­dens ind­sat­ser skal eva­lu­e­res. Og­så i for­hold til de folk, som vi af­rap­por­te­rer til, som jo og­så in­klu­de­rer fon­de­ne.”

En skitse til et projekt

Det kon­kre­te pro­jekt er sta­dig i sin vor­den, men grun­didéen går ud på, at Ung­dom­mens Rø­de Kors vil for­sø­ge at hjæl­pe sko­le­e­le­ver, der kæm­per med psy­kisk syg­dom el­ler psy­ki­ske triv­selspro­ble­mer.

Det skal ske, ved at fri­vil­li­ge skal un­der­vi­se i og in­for­me­re om psy­kisk syg­dom i klas­ser­ne, så de un­ge får et stør­re ind­blik i om­rå­det. For ek­sem­pel i hvad en ind­læg­gel­se på en psy­ki­a­trisk af­de­ling in­de­bæ­rer, og hvor­dan en de­pres­sion el­ler et angst­for­løb kan ta­ge sig ud.

Ved at un­der­vi­se i og in­for­me­re om em­ner­ne er hå­bet, at ele­ver­ne kan væ­re bed­re ru­stet til at støt­te op, hvis en af klas­se­kam­me­ra­ter­ne skul­le kom­me ud for (el­ler al­le­re­de li­der un­der) psy­kisk mi­striv­sel, her­un­der og­så at skul­le ven­de til­ba­ge til hver­da­gen ef­ter en sy­ge­mel­ding.

Bru­gen af kon­trol­grup­per kom­mer i spil ved at for­ske­re for Cen­ter for Ung­doms­forsk­ning på Aal­borg Uni­ver­si­tet ef­ter­føl­gen­de vil kun­ne sam­men­lig­ne de klas­ser, hvor URK har haft de­res ind­sats, med an­dre klas­ser, hvor der ik­ke har væ­ret en lig­nen­de ind­sats. Ved at sam­men­lig­ne klas­ser­ne på fle­re for­skel­li­ge pa­ra­me­tre, for ek­sem­pel på an­tal­let af ele­ver, der kom­mer i be­hand­ling i psy­ki­a­tri­en, og ved på sam­me tid at ud­fø­re kva­li­ta­ti­ve in­ter­views i klas­ser­ne, vil URK der­med for­sø­ge at få ty­de­li­ge da­ta på re­sul­ta­ter­ne af de­res ind­sats.

Samarbejdet med Center for Ungdomsforskning

Idéen til sam­ar­bej­det med for­ske­re fra Cen­ter for Ung­doms­forsk­ning op­stod, da or­ga­ni­sa­tio­nen tog kon­takt til cen­tret for at dis­ku­te­re ud­for­drin­gen med un­ges men­tale triv­sel. Le­der af cen­tret, pro­fes­sor No­e­mi Katz­nel­son, har ud­vik­let pro­jek­tidéen sam­men med URK.

“Der er bred enig­hed om, at vi har nog­le ud­for­drin­ger på om­rå­det, men i for­hold til hvad sva­re­ne er på de ud­for­drin­ger, er vi vir­ke­lig på bar bund forsk­nings­mæs­sigt. Så det her er et om­rå­de, hvor der er brug for at prø­ve nog­le nye til­gan­ge af, og det kan blandt an­det ske gen­nem et pro­jekt, som det Ung­dom­mens Rø­de Kors har pla­ner om. Men her er det sam­ti­dig vig­tigt, at den vi­den og de er­fa­rin­ger, man gør sig og­så føl­ges og føl­ges op forsk­nings­mæs­sigt for at kun­ne vur­de­re, om ind­sat­sen så rent fak­tisk har den øn­ske­de virk­ning,” si­ger No­e­mi Katz­nel­son.

Når man er en ildsjæl og er en del af no­get, får man jo of­te en op­le­vel­se af, at det har væ­ret rig­tigt godt. Og der kan væ­re et styk­ke fra den op­le­vel­se til, om pro­jek­tets me­to­der på lang sigt og i an­dre sam­men­hæn­ge fak­tisk har haft den ef­fekt, man øn­ske­de.

No­e­mi Katz­nel­son – le­der, Cen­ter for Ung­doms­forsk­ning

“I Dan­mark har vi jo en til­bø­je­lig­hed til at sæt­te rig­tigt man­ge pro­jek­ter i sø­en, og på sam­me tid er vi til­bø­je­li­ge til at la­ve eva­lu­e­rin­ger, der går me­get tæt på det en­kel­te pro­jekt. Men når man er en ildsjæl og er en del af no­get, får man jo of­te en op­le­vel­se af, at det har væ­ret rig­tigt godt – og der kan væ­re et styk­ke fra den op­le­vel­se til, om pro­jek­tets me­to­der på lang sigt og i an­dre sam­men­hæn­ge fak­tisk har haft den ef­fekt, man øn­ske­de,” si­ger No­e­mi Katz­nel­son.

Hun me­ner ge­ne­relt, at der er sto­re po­ten­ti­a­ler i at fon­de fi­nan­si­e­rer pro­jek­ter, der bå­de in­vol­ve­rer kon­kre­te ind­sat­ser og forsk­ning.

“Jeg tror og hå­ber på, at man i fon­de­ne al­le­re­de er i gang med at se me­re ak­tivt på mu­lig­he­der­ne for at kob­le de mid­ler, der gi­ves til pro­jek­ter som for ek­sem­pel ud­vik­lings­pro­jek­ter, til de fonds­mid­ler, der har at gø­re med at pro­du­ce­re vi­den af me­re ge­ne­ra­li­ser­bar ka­rak­ter. For det er bå­de in­ter­es­sant og enormt gi­ven­de at kob­le de to,” si­ger hun.

Alle problemer er ikke søm

Uan­set hvor suc­ces­fuldt pro­jek­tet må en­de med at bli­ve, er det dog vig­tigt for Tro­els Boldt Rø­mer at fast­slå, at URK al­drig kom­mer til at ba­se­re al­le si­ne ind­sat­ser ale­ne på re­sul­ta­ter­ne af kvan­ti­ta­ti­ve må­lin­ger. Det er blandt an­det der­for, at or­ga­ni­sa­tio­nen i de­res sam­ar­bej­de med Cen­ter for Ung­doms­forsk­ning in­si­ste­rer på, at det kva­li­ta­ti­ve aspekt skal med.

“Men jeg kan sag­tens for­stå, de folk der si­ger: ‘Lå­ner I ik­ke ba­re et sprog fra den na­tur­vi­den­ska­be­li­ge ver­den, som man i vir­ke­lig­he­den ik­ke kan bru­ge på det her om­rå­de?’ Og der er det ba­re vig­tigt at si­ge, at det er jo ik­ke for­di vi hæ­ver det her op til at væ­re den hel­li­ge gral og sva­ret på al­ting. Men det er et for­søg på at ud­vik­le vo­res værk­tøjskas­se ved at spør­ge: Vir­ker vo­res ind­sat­ser – og­så når vi ser dem med an­dre bril­ler? – og det kan man jo al­drig no­gen­sin­de bli­ve dum af. Det nye er ik­ke, at vi eva­lu­e­rer. Det nye er, at vi ger­ne vil ha­ve en grup­pe, hvor vi ik­ke la­ver en ind­sats, så vi har no­get at sam­men­lig­ne med," si­ger Tro­els Boldt Rø­mer.

Vi er me­get op­mærk­som­me på, at vi ik­ke skal fal­de i den fæl­de, hvor vi for­sø­ger at la­ve et me­di­cinsk kon­trol­le­ret stu­die, for den so­ci­a­le vir­ke­lig­hed er me­get me­re kom­pleks.

Tro­els Boldt Rø­mer – for­mand, Ung­dom­mens Rø­de Kors

"Så vi er me­get op­mærk­som­me på, at vi ik­ke skal fal­de i den fæl­de, hvor vi for­sø­ger at la­ve et me­di­cinsk kon­trol­le­ret stu­die, for den so­ci­a­le vir­ke­lig­hed er me­get me­re kom­pleks. Men det be­ty­der ik­ke nød­ven­dig­vis, at du ik­ke kan si­ge no­get om det so­ci­a­le om­rå­de ud fra for­søg med kon­trol­grup­per. Der­u­d­over er tan­ken, at vi lø­ben­de vil la­ve eva­lu­e­rin­ger, bå­de kva­li­ta­ti­ve og kvan­ti­ta­ti­ve, så vi og­så lø­ben­de kan ju­ste­re ind­sat­sen og gø­re den bed­re. Men jeg tror, man skal la­de væ­re med at kon­klu­de­re på bag­grund af idéer som den­ne, at det er al­le ind­sat­ser, der nød­ven­dig­vis skal væ­re ba­se­re­de på kon­trol­le­re­de stu­di­er. For der er og­så nog­le om­rå­der, det vil væ­re væ­sent­ligt svæ­re­re at må­le på. Så man skal ik­ke si­ge, at nu har man en ham­mer, og så er al­le pro­ble­mer ba­re søm,” si­ger han.

Ads­purgt om, hvor­vidt nye krav om me­re om­fat­ten­de eva­lu­e­rin­ger, så­som brug af kon­trol­le­re­de stu­di­er, kan væ­re med til at pres­se min­dre ngo’er og for­e­nin­ger, sva­rer han:

"Det her kan må­ske godt skær­pe nog­le af kra­ve­ne til de helt sto­re pro­jek­ter, men det sy­nes jeg så­dan set og­så er fint nok. Ge­ne­relt er der fle­re spil­le­re på ba­nen i fonds­ver­de­nen, og det gør og­så, at der er nog­le små or­ga­ni­sa­tio­ner, der er pres­se­de. Men hvis vi kan væ­re med til at vi­se dem nog­le me­to­der, de kan bru­ge, så vil det jo og­så væ­re helt åbent for dem at adop­te­re nog­le af læ­rin­ger­ne, der er fra det. Jeg er så­dan set li­geg­lad med, om de ind­sat­ser, der bli­ver la­vet, bli­ver ud­ført af Ung­dom­mens Rø­de Kors el­ler af an­dre – så læn­ge de gør en for­skel," si­ger Tro­els Boldt Rø­mer.