Hvis man modtager akut krisehjælp efter en voldsom oplevelse, kan det i nogle tilfælde føre til en øget risiko for at udvikle posttraumatisk stress-syndrom. Og hvis man er ved at gennemleve en normal sorgreaktion, kan det føre til forøgede depressive symptomer at gå i sorgterapi.
Det er blandt andet fund som disse, Troels Boldt Rømer, formanden for URK, henviser til, når han skal forklare, hvorfor organisationen har besluttet sig for at forsøge at evaluere på en ny måde: Via kontrolgrupper.
Ifølge Troels Boldt Rømer illustrerer eksemplerne nemlig på letforståelig vis en helt afgørende pointe: At man på trods af alle gode hensigter og stik imod, hvad ens intuition ellers måtte tilsige, faktisk kan komme til at gøre mere skade end gavn, når man forsøger at hjælpe mennesker i en psykisk sårbar situation.
Den nye evalueringsmetode skal derfor afprøves i et nyt projekt, der netop handler om unge og mistrivsel.
"Idéen til projektet kommer både ud fra et behov for flere indsatser på området, men også ud fra et spørgsmål omkring ansvarlighed; at man som ngo – og specielt som en forholdsvis stor ungdoms-ngo, der rækker ind i rigtigt mange menneskers liv – hele tiden stiller sig selv spørgsmålet: Gør vi rent faktisk en positiv forskel?” siger Troels Boldt Rømer.
Inddragelsen af kontrolgrupperne er en måde for organisationen at undersøge, om det generelt vil give mening for dem at evaluere flere af deres indsatser på den vis. Derudover håber URK på, at metoden både kan være med til at overbevise for eksempel mulige donorer om effekterne af organisationens indsatser – og på sigt måske endda være med til at inspirere de evalueringskrav, der stilles fra blandt andre fonde.
En ny måde at evaluere på
“Vi har løbende evalueringer, også fordi det er et krav fra mange fonde. Men de evalueringskrav, der bliver stillet, går meget på inputtet eller antallet af aktiviteter, men forholder sig ikke nødvendigvis til outputtet. Det handler for eksempel ofte om, hvor mange børn, der vil blive involveret i aktiviteterne, og hvordan pengene bliver brugt. Det er nogle parametre, der er enormt vigtige, men som ikke nødvendigvis afspejler, hvad effekten af indsatsen er, lige såvel som at de ting, vi fra vores side oftest synes er vigtigst, jo heller ikke nødvendigvis bliver afspejlet i de formater. For eksempel de enkelte historier, den læring der er for en organisation i at lave et projekt, om du kan bruge erfaringerne videre hen, og hvad effekten er af alle de timer, de frivillige lægger i det,” siger Troels Boldt Rømer.
Hvis det lykkes med projektetet her, håber jeg både, at det, hvis erfaringerne er gode, kan være med til at inspirere ngo-verden til at gøre kontrollerede studier til et mere brugt værktøj i vores kasse af måleinstrumenter.
Troels Boldt Rømer – formand, Ungdommens Røde Kors
"Hvis det lykkes med projektetet her, håber jeg både, at det, hvis erfaringerne er gode, kan være med til at inspirere ngo-verden til at gøre kontrollerede studier til et mere brugt værktøj i vores kasse af måleinstrumenter. Det tror jeg også vil kunne være et kraftigt signal at sende til politikerne, hvor finansieringen til civilsamfundet lige nu er helt oppe at vende med afskaffelsen af satspuljemidlerne, og hvor der er folk, der med rette spørger, hvilken forskel de penge, vi bruger på civilsamfundsorganisationer, gør. Hvis vi kan bidrage bare en lille smule til at give nogle værktøjer til at svare på det, så kan vi i højere grad selv være med til at forme og kvalificere, hvordan fremtidens indsatser skal evalueres. Også i forhold til de folk, som vi afrapporterer til, som jo også inkluderer fondene.”
En skitse til et projekt
Det konkrete projekt er stadig i sin vorden, men grundidéen går ud på, at Ungdommens Røde Kors vil forsøge at hjælpe skoleelever, der kæmper med psykisk sygdom eller psykiske trivselsproblemer.
Det skal ske, ved at frivillige skal undervise i og informere om psykisk sygdom i klasserne, så de unge får et større indblik i området. For eksempel i hvad en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling indebærer, og hvordan en depression eller et angstforløb kan tage sig ud.
Ved at undervise i og informere om emnerne er håbet, at eleverne kan være bedre rustet til at støtte op, hvis en af klassekammeraterne skulle komme ud for (eller allerede lider under) psykisk mistrivsel, herunder også at skulle vende tilbage til hverdagen efter en sygemelding.
Brugen af kontrolgrupper kommer i spil ved at forskere for Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet efterfølgende vil kunne sammenligne de klasser, hvor URK har haft deres indsats, med andre klasser, hvor der ikke har været en lignende indsats. Ved at sammenligne klasserne på flere forskellige parametre, for eksempel på antallet af elever, der kommer i behandling i psykiatrien, og ved på samme tid at udføre kvalitative interviews i klasserne, vil URK dermed forsøge at få tydelige data på resultaterne af deres indsats.
Samarbejdet med Center for Ungdomsforskning
Idéen til samarbejdet med forskere fra Center for Ungdomsforskning opstod, da organisationen tog kontakt til centret for at diskutere udfordringen med unges mentale trivsel. Leder af centret, professor Noemi Katznelson, har udviklet projektidéen sammen med URK.
“Der er bred enighed om, at vi har nogle udfordringer på området, men i forhold til hvad svarene er på de udfordringer, er vi virkelig på bar bund forskningsmæssigt. Så det her er et område, hvor der er brug for at prøve nogle nye tilgange af, og det kan blandt andet ske gennem et projekt, som det Ungdommens Røde Kors har planer om. Men her er det samtidig vigtigt, at den viden og de erfaringer, man gør sig også følges og følges op forskningsmæssigt for at kunne vurdere, om indsatsen så rent faktisk har den ønskede virkning,” siger Noemi Katznelson.
Når man er en ildsjæl og er en del af noget, får man jo ofte en oplevelse af, at det har været rigtigt godt. Og der kan være et stykke fra den oplevelse til, om projektets metoder på lang sigt og i andre sammenhænge faktisk har haft den effekt, man ønskede.
Noemi Katznelson – leder, Center for Ungdomsforskning
“I Danmark har vi jo en tilbøjelighed til at sætte rigtigt mange projekter i søen, og på samme tid er vi tilbøjelige til at lave evalueringer, der går meget tæt på det enkelte projekt. Men når man er en ildsjæl og er en del af noget, får man jo ofte en oplevelse af, at det har været rigtigt godt – og der kan være et stykke fra den oplevelse til, om projektets metoder på lang sigt og i andre sammenhænge faktisk har haft den effekt, man ønskede,” siger Noemi Katznelson.
Hun mener generelt, at der er store potentialer i at fonde finansierer projekter, der både involverer konkrete indsatser og forskning.
“Jeg tror og håber på, at man i fondene allerede er i gang med at se mere aktivt på mulighederne for at koble de midler, der gives til projekter som for eksempel udviklingsprojekter, til de fondsmidler, der har at gøre med at producere viden af mere generaliserbar karakter. For det er både interessant og enormt givende at koble de to,” siger hun.
Alle problemer er ikke søm
Uanset hvor succesfuldt projektet må ende med at blive, er det dog vigtigt for Troels Boldt Rømer at fastslå, at URK aldrig kommer til at basere alle sine indsatser alene på resultaterne af kvantitative målinger. Det er blandt andet derfor, at organisationen i deres samarbejde med Center for Ungdomsforskning insisterer på, at det kvalitative aspekt skal med.
“Men jeg kan sagtens forstå, de folk der siger: ‘Låner I ikke bare et sprog fra den naturvidenskabelige verden, som man i virkeligheden ikke kan bruge på det her område?’ Og der er det bare vigtigt at sige, at det er jo ikke fordi vi hæver det her op til at være den hellige gral og svaret på alting. Men det er et forsøg på at udvikle vores værktøjskasse ved at spørge: Virker vores indsatser – også når vi ser dem med andre briller? – og det kan man jo aldrig nogensinde blive dum af. Det nye er ikke, at vi evaluerer. Det nye er, at vi gerne vil have en gruppe, hvor vi ikke laver en indsats, så vi har noget at sammenligne med," siger Troels Boldt Rømer.
Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke skal falde i den fælde, hvor vi forsøger at lave et medicinsk kontrolleret studie, for den sociale virkelighed er meget mere kompleks.
Troels Boldt Rømer – formand, Ungdommens Røde Kors
"Så vi er meget opmærksomme på, at vi ikke skal falde i den fælde, hvor vi forsøger at lave et medicinsk kontrolleret studie, for den sociale virkelighed er meget mere kompleks. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke kan sige noget om det sociale område ud fra forsøg med kontrolgrupper. Derudover er tanken, at vi løbende vil lave evalueringer, både kvalitative og kvantitative, så vi også løbende kan justere indsatsen og gøre den bedre. Men jeg tror, man skal lade være med at konkludere på baggrund af idéer som denne, at det er alle indsatser, der nødvendigvis skal være baserede på kontrollerede studier. For der er også nogle områder, det vil være væsentligt sværere at måle på. Så man skal ikke sige, at nu har man en hammer, og så er alle problemer bare søm,” siger han.
Adspurgt om, hvorvidt nye krav om mere omfattende evalueringer, såsom brug af kontrollerede studier, kan være med til at presse mindre ngo’er og foreninger, svarer han:
"Det her kan måske godt skærpe nogle af kravene til de helt store projekter, men det synes jeg sådan set også er fint nok. Generelt er der flere spillere på banen i fondsverdenen, og det gør også, at der er nogle små organisationer, der er pressede. Men hvis vi kan være med til at vise dem nogle metoder, de kan bruge, så vil det jo også være helt åbent for dem at adoptere nogle af læringerne, der er fra det. Jeg er sådan set ligeglad med, om de indsatser, der bliver lavet, bliver udført af Ungdommens Røde Kors eller af andre – så længe de gør en forskel," siger Troels Boldt Rømer.
