Ekspert: Fondstilsyn er underbemandet

Op­ga­ver fra fle­re og fle­re res­sor­t­om­rå­der blan­der sig i bun­ker­ne hos de me­d­ar­bej­de­re, der fø­rer kon­trol med lan­dets cir­ka 11.000 fon­de. ”Fondsmyn­dig­he­der­ne er vold­somt un­der­be­man­de­de, og ord­nin­gen med re­viso­rer­ne, der skul­le væ­re til­sy­nets for­læn­ge­de arm, fun­ge­rer ik­ke,” vur­de­rer fonds­ret­s­eks­pert.

Søren Bergenser
"En del af pro­ble­met er, at man­ge af fon­de­nes rå­d­gi­ve­re hel­ler ik­ke er nok in­de i sub­stan­sen, for­di fonds­om­rå­det er et me­get spe­ci­a­li­se­ret om­rå­de," si­ger fonds­ret­s­eks­pert Sø­ren Ber­gen­ser.

For få uger si­den lan­de­de end­nu en myn­dig­heds­op­ga­ve hos fond­s­kon­to­ret i Ci­vilsty­rel­sen. Fra 1. ja­nu­ar 2019 skal kon­to­ret og­så træf­fe af­gø­rel­ser i an­søg­nings­sa­ger om te­sta­men­ta­ri­ske dis­po­si­tio­ner ef­ter ar­ve­loven.

”Der er ik­ke til­ført fle­re res­sour­cer sam­ti­dig med, at vi over­ta­get op­ga­ven fra de­par­te­men­tet i ju­stits­mi­ni­ste­ri­et. Men vi har få­et op­lyst, at det ik­ke er en op­ga­ve, der skul­le træk­ke ret man­ge res­sour­cer,” si­ger kon­tor­chef i Ci­vilsty­rel­sens fond­s­kon­tor, Ni­els Klit­gaard, der rå­der over ni me­d­ar­bej­de­re til at lø­se de for­skel­li­ge op­ga­ve­ty­per.

Den nye myn­dig­heds­op­ga­ve kom­mer ef­ter kon­to­ret i som­mer des­u­den over­tog op­ga­ven med at træf­fe af­gø­rel­se i sa­ger om ud­læn­din­ge, som øn­sker at kø­be fast ejen­dom i Dan­mark. Der­u­d­over be­hand­ler fond­s­kon­to­ret kla­ger over Stats­for­valt­nin­gens af­gø­rel­ser om vær­ge­mål, bånd­lag­te mid­ler samt frem­tids­fuld­mag­ter. Og­så lens­kon­trol­len, dvs. al­le op­ga­ver ved­rø­ren­de kon­trol­len med fa­mi­lie­fi­dei­kom­mis­ser, lig­ger i fond­s­kon­to­ret, som fø­rer til­syn med de ca. 10.000 ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de.

”Fond­s­kon­to­ret be­skæf­ti­ger sig med lidt af hvert, og man kan si­ge, at vi nok bru­ger li­ge så man­ge res­sour­cer på op­ga­ver, der ik­ke har no­get med fon­de at gø­re. Men vi bru­ger de res­sour­cer, vi har på om­rå­det,” si­ger Ni­els Klit­gaard.

Som en dråbe i havet

Og­så i Er­hvervs­sty­rel­sen, der har myn­dig­heds­ansva­ret for de 1.368 er­hvervs­dri­ven­de fon­de, lig­ger der an­dre tun­ge op­ga­ver på bor­det i fond­s­kon­to­ret. Kon­to­rets til­syns­chef for fonds­om­rå­det fik i ef­ter­å­ret des­u­den an­svar for Er­hvervs­sty­rel­sens ar­bej­de med hvid­va­sk­til­syn, bo­li­gre­gu­le­ring og ejen­doms­mæg­ling.

Fondstil­sy­net i Er­hvervs­sty­rel­sen rå­de­de i 2018 over cir­ka ot­te me­d­ar­bej­de­re og be­hand­ler mel­lem 1.500 og 2.000 fonds­sa­ger om året.
Men der er alt for få res­sour­cer at gø­re godt med hos de to fondsmyn­dig­he­der. Det me­ner ad­vo­kat ph.d. Sø­ren Ber­gen­ser, der er eks­pert i fonds­le­del­sers er­stat­nings­ansvar.

”Man får det til­syn, man be­ta­ler for. Det er sa­gens ker­ne, fondsmyn­dig­he­der­ne er vold­somt un­der­be­man­de­de. Men net­op fonds­om­rå­det, hvor du ik­ke har en ejer­kreds til at re­a­ge­re, når en be­sty­rel­se har truf­fet en lovstri­dig og kon­tro­ver­si­el be­slut­ning, der er det jo vig­tig, at der et of­fent­ligt til­syn, der kan re­a­ge­re,” si­ger han.

Sø­ren Ber­gen­ser har i bo­gen, Er­hvervs­fonds­le­del­sens Er­stat­nings­ansvar, gen­nem­gå­et de dan­ske dom­me og af­gø­rel­ser på fonds­om­rå­det i pe­ri­o­den 1963 til 2016. Og som ad­vo­kat med spe­ci­a­le i le­del­ses­ansvar har han des­u­den væ­ret haft fle­re op­ga­ver i for­bin­del­se med bank­krak­ke­ne i den fi­nan­si­el­le sek­tor. Han me­ner at fondstil­sy­net li­der af nog­le af de sam­me pro­ble­mer, som tid­li­ge­re har gjort sig gæl­den­de for Fi­nan­stil­sy­net.

”I for­hold til Fi­nan­stil­sy­net end­te man med at kon­klu­de­re, at til­sy­net var for langt væk fra de fi­nan­si­el­le virk­som­he­der – til­sy­net op­da­ge­de ik­ke i til­stræk­ke­ligt om­fang pro­ble­mer­ne i sek­to­ren. Blandt an­det som føl­ge af un­der­be­man­ding vid­ste man ik­ke i til­stræk­ke­ligt om­fang, hvad der fo­re­gik ude i ban­ker­ne og kon­tro­lind­sat­sen var som en drå­be i ha­vet,” si­ger han og dra­ger pa­ral­lel­len til fondstil­sy­net.

”Det sam­me gør sig utvivl­s­omt gæl­den­de for fondsmyn­dig­he­der­ne. Man­ge af de sa­ger, som fondsmyn­dig­he­der­ne ta­ger op, kom­mer jo ind på bag­kant. På det tids­punkt er over­træ­del­ser­ne sket, og der er al­le­re­de en sag. Selv­føl­ge­lig er det et frem­skridt, at der er kom­met re­gu­le­ring om­kring an­be­fa­lin­ger­ne for god fonds­le­del­se, men det gør ik­ke, at til­sy­net kom­mer tæt­te­re på fon­de­ne. De kan jo ik­ke nå at sid­de og læ­se al­le de re­de­gø­rel­ser og års­rap­por­ter sam­ti­dig med de øv­ri­ge sa­ger.”

Certificering af fondsrevisorer

Kon­se­kven­ser­ne af det util­stræk­ke­li­ge til­syn er, at der er et stort mør­ket­al af lo­vover­træ­del­ser i fon­de­nes vir­ke – og­så stør­re end lov­gi­ver vil­le væ­re vil­lig til ac­cep­te­re, me­ner Sø­ren Ber­gen­ser.

”På bag­grund af det ind­tryk, jeg har fra de sa­ger jeg har væ­ret in­vol­ve­ret i, der tror jeg, at po­li­ti­ker­ne vil­le bli­ve over­ra­ske­de, hvis man la­ve­de en stikprø­ve og kon­trol­le­re­de om fonds­le­del­ser­ne over­hol­der lov­giv­nin­gen. En del af pro­ble­met er, at man­ge af fon­de­nes rå­d­gi­ve­re hel­ler ik­ke er nok in­de i sub­stan­sen, for­di fonds­om­rå­det er et me­get spe­ci­a­li­se­ret om­rå­de,” si­ger han.

Han me­ner des­u­den, at det er et pro­blem at re­viso­rer­nes ind­be­ret­nings­for­plig­tel­se ik­ke bli­ver over­holdt i til­stræk­ke­lig grad.

”Me­nin­gen med he­le fonds­struk­tu­ren er jo, at re­visor skal væ­re til­sy­nets for­læn­ge­de arm, så­dan at hvis re­visor op­da­ger no­get, så skal de gi­ve en an­mel­del­se til til­sy­net, som så kan re­a­ge­re. Men der må man og­så blot kon­sta­te­re, at det sy­stem fun­ge­rer alt­så ik­ke. I man­ge af de fonds­sa­ger, jeg har set, der er der man­ge af re­viso­rer­ne, der ik­ke er klar over, at de har den slad­re­hanks­for­plig­tel­se i hen­hold til fonds­lo­v­giv­nin­gen,” si­ger han.

Der­for skal der nye løs­nin­ger til, hvis man vil sik­re sig et bed­re til­syn med fon­de­ne, me­ner Sø­ren Ber­gen­ser og pe­ger på de er­fa­rin­ger, man har gjort sig på det fi­nan­si­el­le om­rå­de ef­ter fi­nanskri­sen.

”Her be­slut­te­de man jo at stil­le krav om en sær­lig re­visor­cer­ti­fi­ce­ring for sik­re, at re­viso­rer­ne har eks­per­ti­sen til at kun­ne re­vi­de­re en fi­nan­si­el virk­som­hed. Net­op i er­ken­del­se af at om­rå­det er så spe­ci­a­li­se­ret. Det er er me­get fint til­tag. Det sam­me bur­de man gø­re på er­hvervs­fonds­om­rå­det. For her har du jo er­hvervs­dri­ven­de fon­de i Ri­be, Ran­ders og Hjør­ring, hvor der sid­der en lo­kal re­visor, der ik­ke ken­der til er­hvervs­fonds­lo­ven.”

”Jeg sy­nes, at man hur­tigst mu­ligt skul­le kom­me i gang med at la­ve en cer­ti­fi­ce­rings­ord­ning for de re­viso­rer, der re­vi­de­rer fon­de. Så får man bed­re sik­ker­hed for, at re­viso­rer­ne ved, hvad der skal ske, hvis de op­da­ger over­træ­del­ser af fonds­lo­ve­ne,” si­ger Sø­ren Ber­gen­ser.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.