Evaluering: Realdanias demokrati lever ikke

De­mo­kra­ti­et i Re­al­da­nia le­ver ik­ke mel­lem for­e­nin­gens valg. Og ved val­ge­ne skran­ter de­mo­kra­ti­et, frem­går det af en ak­tu­el eva­lu­e­ring af Re­al­da­ni­as for­e­nings­stra­te­gi. “Man kan vir­ke­lig sæt­te spørgs­måls­tegn ved, hvor de­mo­kra­tisk Re­al­da­nia egent­lig er,” si­ger pro­fes­sor. Re­al­da­ni­as ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Jes­per Ny­gård, af­vi­ser grund­læg­gen­de kri­tik­ken.

Jesper Nygård (foto: Claus Bjørn Larsen / Realdania)
"Jeg sy­nes klart, at de­mo­kra­ti­et i Re­al­da­nia le­ver,” si­ger Jes­per Ny­gård, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia, på trods af fle­re eks­per­ters kri­tik (fo­to: Claus Bjørn Lar­sen / Re­al­da­nia).

Den de­mo­kra­ti­ske le­gi­ti­mi­tet i Re­al­da­nia er ud­for­dret på fle­re fron­ter. Det frem­går af en ak­tu­el eva­lu­e­ring af den filan­tro­pi­ske for­e­nings stra­te­gi og med­lem­s­de­mo­kra­ti fo­re­ta­get af kon­su­lent­hu­set Ram­bøll Ma­na­ge­ment Con­sul­ting.

Iføl­ge eva­lu­e­rin­gen har 3,4 pct. af Re­al­da­ni­as nu­væ­ren­de med­lem­mer del­ta­get i geo­gra­fi­ske valg si­den 2015, og over halv­de­len af dem var me­re end 68 år. Det er “en ud­for­dring for frem­tids­sik­rin­gen af de­mo­kra­ti­et,” står der i eva­lu­e­rin­gen.

En “be­ty­de­lig an­del af med­lem­mer­ne” på 43 pct. er iføl­ge eva­lu­e­rin­gen “pas­si­ve,” og det kan “næ­re tvivl om de­res de­mo­kra­ti­ske re­le­vans og der­med grund­la­get for Re­al­da­ni­as de­mo­kra­ti­ske le­gi­ti­mi­tet,” står der og­så.

“For­e­nings­de­mo­kra­ti­et le­ver ge­ne­relt ik­ke mel­lem val­ge­ne,” skri­ver kon­su­len­ter­ne des­u­den, hvor­ef­ter de an­be­fa­ler Re­al­da­nia at øge nær­he­den til si­ne med­lem­mer og få spar­ket gang i de­res en­ga­ge­ment.

Og hvis Re­al­da­nia øn­sker at væ­re en de­mo­kra­tisk for­e­ning me­re end blot af navn, så er der i høj grad brug for at ta­ge eva­lu­e­rin­gens an­be­fa­lin­ger se­ri­øst, me­ner pro­fes­sor Bjar­ne Ib­sen fra Syd­dansk Uni­ver­si­tet. Han har for­sket i bl.a. ci­vil­sam­fund og med­lem­s­de­mo­kra­ti og har set re­suméet af eva­lu­e­rin­gen.

Op­lys­nin­ger­ne i eva­lu­e­rin­gen ud­for­drer i høj grad he­le fo­re­stil­lin­gen om, at Re­al­da­nia er en de­mo­kra­tisk or­ga­ni­sa­tion.

Bjar­ne Ib­sen – pro­fes­sor, Syd­dansk Uni­ver­si­tet

“Når Re­al­da­nia er så stor, er så cen­tra­li­stisk og ik­ke har en hel mas­se lo­kal ak­ti­vi­tet, som med­lem­mer­ne kan en­ga­ge­re sig i, så er det jo ik­ke un­der­ligt, at en­ga­ge­men­tet er så lavt. Det over­ra­sker mig slet ik­ke. Men der­for kan man jo ik­ke ba­re si­ge, at det er i or­den. Op­lys­nin­ger­ne i eva­lu­e­rin­gen ud­for­drer i høj grad he­le fo­re­stil­lin­gen om, at Re­al­da­nia er en de­mo­kra­tisk or­ga­ni­sa­tion,” si­ger Bjar­ne Ib­sen.

Lek­tor Klaus Le­vin­sen, som og­så har for­sket i med­lem­s­de­mo­kra­ti og er vi­ce­in­sti­tut­le­der på In­sti­tut for So­cio­lo­gi, Mil­jø- og Er­hverv­s­ø­ko­no­mi på Syd­dansk Uni­ver­si­tet, ser og­så struk­tu­ren i Re­al­da­nia som et de­mo­kra­tisk pro­blem.

"Det de­mo­kra­ti­ske for­e­nings­en­ga­ge­ment gror jo of­te ud af, at der er nog­le lo­ka­le in­ter­es­ser, el­ler in­ter­es­ser knyt­tet op på be­stem­te sam­funds­om­rå­der, som her kun­ne væ­re for­skel­li­ge ty­per af byg­nin­ger og for­skel­li­ge ty­per af in­dret­nin­ger af det byg­ge­de mil­jø. Men i Re­al­da­nia ind­går de in­ter­es­ser ik­ke i en bryd­ning med hin­an­den," si­ger Klaus Le­vin­sen.

Ny foreningsstrategi undervejs

Den kri­ti­ske eva­lu­e­ring fo­ku­se­rer på Re­al­da­ni­as for­e­nings­stra­te­gi for åre­ne 2016-2020. Den er ak­tu­el, for­di den dan­ner grund­lag for for­e­nin­gens kom­men­de stra­te­gi, der net­op nu er un­der ud­ar­bej­del­se.

Trods de kri­ti­ske kon­klu­sio­ner i eva­lu­e­rin­gen, så in­de­hol­der den dog og­så en ræk­ke lys­punk­ter.

Si­den for­e­nin­gen blev født i år 2000 med 250.000 med­lem­mer, skrum­pe­de an­tal­let til 146.000 i 2015. Den ne­ga­ti­ve ud­vik­ling er si­den ble­vet vendt, og tal­let er nu ste­get til 165.000 med­lem­mer, ho­ved­sa­ge­ligt på grund af en ak­tiv re­k­rut­te­rings­ind­sats. Hvis ik­ke for­e­nin­gen hav­de sat ind med en ræk­ke ini­ti­a­ti­ver, så vil­le der iføl­ge for­e­nin­gens frem­skriv­ning i dag ha­ve væ­ret min­dre end 120.000 med­lem­mer.

Re­al­da­nia har og­så op­le­vet “en po­si­tiv ud­vik­ling i den al­der­s­mæs­si­ge for­de­ling af re­k­rut­te­rin­ger i for­hold til med­lems­ba­sen".” De nye med­lem­mer træk­ker alt­så al­ders­gen­nem­snit­tet ned, selv­om “to tred­je­de­le af re­k­rut­te­rin­ger­ne fal­der i de æl­dre seg­men­ter.”

På trods af dis­se og fle­re an­dre lys­punk­ter er eva­lu­e­rin­gen i vidt om­fang kri­tisk over for med­lem­mer­nes rol­le i for­e­nin­gen. Den bør gen­tæn­kes, ly­der det. Og med­lem­mer­nes ‘vær­di­til­bud’, alt­så sel­ve grun­den til at væ­re en del af for­e­nin­gen, bør væ­re no­get an­det og stør­re end ad­gang til rund­vis­nin­ger, ra­bat­ter og op­le­vel­ser.

“I kom­mu­ni­ka­tio­nen så­vel som i den in­ter­ne for­stå­el­se mang­ler et klart stra­te­gisk bud­skab og for­tæl­ling om, hvor­for Re­al­da­nia øn­sker (man­ge) med­lem­mer, og hvor­for med­lem­mer skal mel­de sig ind,” står der så­le­des i eva­lu­e­rin­gen, som di­rek­te op­for­drer Re­al­da­nia til nu at sæt­te fo­kus på med­lem­mer­nes de­mo­kra­ti­ske rol­le.

“For­e­nings­de­mo­kra­ti­et le­ver ge­ne­relt ik­ke mel­lem val­ge­ne, og der kan væ­re be­hov for yder­li­ge­re fo­kus på for­e­nings­de­mo­kra­ti­et og må­der, hvor­på for­e­nings­de­mo­kra­ti­et kan ind­gå el­ler re­flek­te­res i vær­di­til­bud­det. For­e­nings­de­mo­kra­ti­et bør alt­så tæn­kes me­re stra­te­gisk,” ly­der an­be­fa­lin­gen fra Ram­bøll Ma­na­ge­ment Con­sul­ting.

Professor: Demokratiet mangler

Iføl­ge pro­fes­sor Bjar­ne Ib­sen fra Syd­dansk Uni­ver­si­tet er den kri­ti­ske eva­lu­e­ring grund­læg­gen­de ud­tryk for, at Re­al­da­nia i ud­gangs­punk­tet har me­get lidt med de­mo­kra­ti at gø­re, for­di med­lem­mer­ne mang­ler ind­fly­del­se på af­gø­ren­de de­le af for­e­nin­gen.

“For­ank­rin­gen i form af en be­væ­gel­se og et en­ga­ge­ment fra med­lem­mer­ne er jo fra­væ­ren­de. Det rej­ser i sig selv spørgs­mål ved he­le fo­re­stil­lin­gen om, at Re­al­da­nia er og kan væ­re de­mo­kra­tisk. I et re­elt de­mo­kra­ti har man jo ind­fly­del­se på det he­le: På for­må­let, på for­e­nin­gens ak­ti­vi­te­ter og så vi­de­re. Alt an­det er jo en ind­skrænk­ning de­mo­kra­tisk set. Og så skal man ba­re væ­re fuld­stæn­dig ær­lig om det og si­ge, at med­lem­mer­ne kun har ind­fly­del­se på en me­get be­græn­set del,” si­ger Bjar­ne Ib­sen.

Jes­per Ny­gård, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør for Re­al­da­nia, af­vi­ser til gen­gæld Bjar­ne Ib­sens vur­de­ring af, at Re­al­da­nia i sit ud­gangs­punkt ik­ke er de­mo­kra­tisk. Han fin­der det na­tur­ligt, at der er for­skel på for­e­nin­ger og de­res struk­tur.

Hvis Re­al­da­nia vil de­mo­kra­ti­et, så kræ­ver det no­get. De vil sik­kert ger­ne ha­ve fle­re med­lem­mer og hø­je­re valg­del­ta­gel­se. Men de går ik­ke all-in. De­mo­kra­ti for­drer nær­hed.

Bjar­ne Ib­sen – pro­fes­sor, Syd­dansk Uni­ver­si­tet

“I Re­al­da­nia har med­lem­mer­ne be­stemt ind­fly­del­se. Det har de via de re­præ­sen­tan­ter, de væl­ger ind i vo­res re­præ­sen­tant­skab – som er vo­res øver­ste myn­dig­hed. Fra re­præ­sen­tant­ska­bet væl­ges be­sty­rel­sen. Bå­de re­præ­sen­tant­ska­bet og be­sty­rel­sen be­står jo af med­lem­mer, som re­præ­sen­te­rer al­le vo­res med­lem­mer i he­le lan­det,” si­ger Jes­per Ny­gård og fort­sæt­ter:

“Hvis man kig­ger ud over For­e­nings­dan­mark, så er der rig­tig man­ge for­skel­li­ge mo­del­ler for, hvor­dan en de­mo­kra­tisk for­e­ning ser ud og age­rer. For­skel­li­ge fak­to­rer be­ty­der no­get – hvad er for­må­let med for­e­nin­gen, hvor sto­re for­mu­er for­val­ter man, hvil­ken form for ak­tør er man i sam­fun­det og så vi­de­re. Det er klart, at der er for­skel på en idræts­for­e­ning og en ak­tør som Re­al­da­nia, der for­val­ter en for­mue på me­re end 20 mia. kr. og ud­de­ler me­re end 1 mia. kr. i gen­nem­snit hvert år. Jeg sy­nes, det er ret na­tur­ligt, at de to for­e­nin­ger age­rer for­skel­ligt. Hvis man er kri­tisk over for den­ne mo­del, som jo er det re­præ­sen­ta­ti­ve de­mo­kra­ti, så er der man­ge for­e­nin­ger i Dan­mark, man kun­ne kri­ti­se­re – og vel og­så sel­ve grun­didéen med vo­res fol­ke­sty­re,” si­ger han.

Professor: Nærhed er nøglen

Iføl­ge pro­fes­sor Bjar­ne Ib­sen kræ­ver det en må­l­ret­tet og be­vidst ind­sats fra Re­al­da­ni­as si­de, hvis sku­den skal ven­des og med­lem­mer­ne en­ga­ge­res, som eva­lu­e­rin­gen an­be­fa­ler.

Sel­ve Re­al­da­ni­as vil­je til de­mo­kra­ti er det al­ler­før­ste, der skal væ­re på plads, hvis med­lem­mer­nes rol­le skal styr­kes, si­ger han. Der­næst bli­ver det cen­tralt at ska­be en tæt­te­re for­bin­del­se mel­lem med­lem­mer­ne og de­res vær­di­er og sel­ve den ind­fly­del­se, de har i for­e­nin­gen. For ek­sem­pel ved at gi­ve med­lem­mer­ne med­be­stem­mel­se på ret­nin­gen for for­e­nin­gens for­mål, nem­lig støt­ten til det byg­ge­de mil­jø.

"Hvis Re­al­da­nia vil de­mo­kra­ti­et, så kræ­ver det no­get. De vil sik­kert ger­ne ha­ve fle­re med­lem­mer og hø­je­re valg­del­ta­gel­se. Men de går ik­ke all-in. De­mo­kra­ti for­drer nær­hed. For ek­sem­pel kun­ne Re­al­da­nia de­le mid­ler ud de­cen­tralt. Så kun­ne med­lem­mer­ne en­ga­ge­re sig i lo­ka­laf­de­lin­ger. Re­al­da­nia kun­ne be­slut­te, at en be­ty­de­lig del af pen­ge­ne skal de­les ud in­den for hver kom­mu­ne med ind­fly­del­se hos de med­lem­mer, der bor der. Men spørgs­må­let er: Vil Re­al­da­nia re­elt de­mo­kra­ti­et, el­ler vil Re­al­da­nia ba­re gi­ve ind­tryk af at væ­re et de­mo­kra­ti, for­di det og­så er en nød­ven­dig­hed i for­hold til vedtæg­ter­ne,” si­ger Bjar­ne Ib­sen.

Fra­væ­ret af lo­kal for­ank­ring er og­så et aspekt, som lek­tor Klaus Le­vin­sen bi­der mær­ke i.

"Det vir­ker som en me­get cen­tra­li­stisk or­ga­ni­sa­tion med en svag de­cen­tral struk­tur," si­ger han.

Af sam­me grund me­ner Bjar­ne Ib­sen, at Re­al­da­nia for at de­mo­kra­ti­se­re ud­de­lin­ger­ne bør ind­fø­re me­re di­rek­te ind­fly­del­se hos med­lem­mer­ne.

Kun­ne man ik­ke ud fra en de­mo­kra­tisk syns­vin­kel sæt­te det ind som en præ­mis, at der skal væ­re op­bak­ning til, del­ta­gel­se i og en­ga­ge­ment hos med­lem­mer­ne om ud­de­lin­ger­ne.

Bjar­ne Ib­sen – pro­fes­sor, Syd­dansk Uni­ver­si­tet

“Jeg sy­nes, at Re­al­da­nia la­ver strå­len­de ting og har mas­ser af go­de ini­ti­a­ti­ver. Men kun­ne man ik­ke ud fra en de­mo­kra­tisk syns­vin­kel sæt­te det ind som en præ­mis, at der skal væ­re op­bak­ning til, del­ta­gel­se i og en­ga­ge­ment hos med­lem­mer­ne om ud­de­lin­ger­ne – og i sid­ste in­stans må­ske li­ge­frem at si­ge, at med­lem­mer­ne skal stem­me lo­kalt om, hvad der skal til?” spør­ger han.

Den mo­del fin­des der al­le­re­de fle­re go­de er­fa­rin­ger med, på­pe­ger Bjar­ne Ib­sen.

“For ek­sem­pel har man eks­pe­ri­men­te­ret med 'par­ti­ci­pa­tory bud­ge­ting' i Oden­se Kom­mu­ne. Man har ud­delt 250.000 kr. til en ræk­ke by­de­le, der skal fin­de ud af, hvad de ger­ne vil pri­o­ri­te­re in­den for den ram­me, og så stem­mer bor­ger­ne til sidst. Stem­me­pro­cen­ten er sta­dig lav, men trods alt hø­je­re end hos Re­al­da­nia. Der er nog­le mu­lig­he­der, så Re­al­da­nia bør stil­le sig spørgs­må­let: Vil vi væ­re et de­mo­kra­ti el­ler ba­re gi­ve ind­tryk af at væ­re et de­mo­kra­ti? Og så be­gyn­de at in­ter­es­se­re sig for, hvad der skal til, før de nu­væ­ren­de 165.000 med­lem­mer en­ga­ge­rer sig,” si­ger Bjar­ne Ib­sen.

Jes­per Ny­gård af­vi­ser imid­ler­tid af fle­re år­sa­ger, at Re­al­da­nia kan in­vol­ve­re med­lem­mer­ne lo­kalt i det filan­tro­pi­ske ar­bej­de.

“Re­præ­sen­tant­ska­bet fra­valg­te til­ba­ge i star­ten af nul­ler­ne en re­gio­na­li­se­ring af vo­res ud­de­lin­ger. Først og frem­mest for og­så at kun­ne ar­bej­de med sto­re pro­jek­ter og med te­ma­er, der ik­ke eg­ner sig til en re­gio­na­li­se­ring. Det kan væ­re sto­re sam­funds­dags­ord­ner, der kræ­ver dy­be ana­ly­ser og da­ta­grund­lag og lan­ge tids­ho­ri­son­ter. Det kun­ne f.eks. væ­re in­de­kli­ma i sko­ler, se­ni­o­r­bo­fæl­les­ska­ber, ind­sat­sen for kli­ma­et og bæ­re­dyg­tig­hed, havvandstig­nin­ger, lands­byklyn­ger m.v. I ste­det be­slut­te­de re­præ­sen­tant­ska­bet, at vo­res for­måls­pa­ra­graf skul­le ha­ve fo­kus på, at vo­res ind­sats skul­le ske ‘bredt i Dan­mark’ og nog­le vedtæg­ter, der gav be­sty­rel­sen rol­len som den an­svar­li­ge for bå­de vo­res ud­de­lin­ger og vo­res in­ve­ste­rin­ger,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Vo­res er­fa­rin­ger un­der­byg­ger end­vi­de­re, at det at ar­bej­de med det byg­ge­de mil­jø – der jo er Re­al­da­ni­as spil­le­pla­de – kræ­ver dyb fag­lig­hed og of­te en me­get lang ho­ri­sont.

Jes­per Ny­gård – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Re­al­da­nia

Han pe­ger og­så på lan­ge tids­ho­ri­son­ter og kra­vet til re­præ­sen­tant­ska­bets med­lem­mer om at ar­bej­de for he­le Dan­mark som år­sa­ger til Re­al­da­ni­as struk­tur:

“Vo­res er­fa­rin­ger un­der­byg­ger end­vi­de­re, at det at ar­bej­de med det byg­ge­de mil­jø – der jo er Re­al­da­ni­as spil­le­pla­de – kræ­ver dyb fag­lig­hed og of­te en me­get lang ho­ri­sont. Vi har rig­tig man­ge pro­jek­ter, der ta­ger me­re end 10 år fra idé til ind­vi­el­se, og ca. 11 mia. kr. ud af de ca. 20 mia. kr. vi har igang­s­at si­den 2000 er fort­sat igang­væ­ren­de,” si­ger Jes­per Ny­gård og fort­sæt­ter:

“Der er jo man­ge per­spek­ti­ver på Re­al­da­ni­as ar­bej­de. Det geo­gra­fi­ske er me­get vig­tigt, men dog kun ét af dem. Vo­res gover­nan­ce skal sik­re, at flest mu­li­ge in­ter­es­sen­ter kom­mer til or­de el­ler kan bli­ve hørt. Og der­for er sek­to­rer og­så et helt cen­tralt per­spek­tiv. Det kun­ne f.eks. væ­re land­brug, ud­lej­nings­e­jen­dom­me, par­cel­hu­se, al­me­ne bo­li­ger, er­hverv m.v. Dis­se per­spek­ti­ver er bå­de helt cen­tra­le for, at vo­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de kan ram­me bredt i Dan­mark og en helt af­gø­ren­de del af vo­res hi­sto­ri­ske rød­der. Som med­lem af re­præ­sen­tant­ska­bet re­præ­sen­te­rer man jo net­op ik­ke snæ­vert sit eget lo­ka­l­om­rå­de – al­le ar­bej­der for livskva­li­tet for al­le i he­le Dan­mark,” si­ger han.

Reel brydning

Ud­over at kri­ti­se­re af­stan­den mel­lem Re­al­da­ni­as med­lem­mer og for­e­nin­gens filan­tro­pi, så ad­va­rer Bjar­ne Ib­sen des­u­den om at stir­re sig blind på et mål om at øge valg­del­ta­gel­sen.

Li­ge­som eva­lu­e­rin­gen fra Ram­bøll Ma­na­ge­ment Con­sul­ting pe­ger han på, at et le­ven­de de­mo­kra­ti i høj grad og­så hand­ler med­lem­mer­nes hold­nin­ger og hand­lin­ger mel­lem val­ge­ne.

"De­mo­kra­ti er ik­ke kun et spørgs­mål om, hvor man­ge der del­ta­ger. Det er og­så spørgs­må­let om, hvor­vidt der mel­lem og op til val­ge­ne er en re­el bryd­ning mel­lem med­lem­mer­nes in­ter­es­ser, en re­el mu­lig­hed for, at med­lem­mer­ne kan smi­de be­sty­rel­sen ud, el­ler en re­el kamp mel­lem for­skel­li­ge frak­tio­ner, som vi ken­der det fra f.eks. po­li­ti­ske par­ti­er. Ik­ke me­get gi­ver ind­tryk af, at der fin­des den slags i Re­al­da­nia, el­ler at man har den be­stræ­bel­se. Så der er man­ge ting, man kan gø­re for at frem­me stør­re en­ga­ge­ment og stør­re del­ta­gel­se,” si­ger Bjar­ne Ib­sen.

“Jeg sy­nes, det er en lidt be­syn­der­lig må­de at se det på. Det vig­ti­ge er vel, at der er mu­lig­hed for at stil­le op til de be­slut­ten­de or­ga­ner og gø­re sin ind­fly­del­se gæl­den­de, så­dan som det er i Re­al­da­nia. Og som der hvert år gen­nem man­ge år er no­gen, der har gjort. En for­e­ning bli­ver jo ik­ke ude­mo­kra­tisk, for­di der et år ik­ke er kamp­valg, el­ler for­di med­lem­mer­ne ik­ke ry­ger i tot­ter­ne på hin­an­den. Så er der i hvert fald man­ge sto­re og små for­e­nin­ger, som man kan be­teg­ne som ude­mo­kra­ti­ske,” si­ger Jes­per Ny­gård og fort­sæt­ter:

Når det så er sagt, så op­le­ver vi et sti­gen­de frem­mø­de til vo­res valg­mø­der – og hel­dig­vis og­så blandt vo­res ny­e­ste med­lem­mer.

Jes­per Ny­gård – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Re­al­da­nia

“Når det så er sagt, så op­le­ver vi et sti­gen­de frem­mø­de til vo­res valg­mø­der – og hel­dig­vis og­så blandt vo­res ny­e­ste med­lem­mer. Der er en me­get liv­lig de­bat på mø­de­r­ne med man­ge spørgs­mål og kom­men­ta­rer – og det sam­me gæl­der i vo­res re­præ­sen­tant­skab, som lø­ben­de er med til at præ­ge den ret­ning, for­e­nin­gen går i. Jeg kan og­så op­ly­se, at vi i de se­ne­ste 15 år – hvert år – har haft kamp­valg, hvor i alt 56 ek­stra kan­di­da­ter har stil­let op. Og der er mindst sam­me sand­syn­lig­hed for at bli­ve valgt som sel­vop­stil­ler, som hvis man er op­stil­let af be­sty­rel­sen. Jeg sy­nes klart, at de­mo­kra­ti­et le­ver,” si­ger Jes­per Ny­gård.

Han un­der­stre­ger des­u­den, at han ik­ke er enig i Ram­bøll Ma­na­ge­ment Con­sul­tings kon­klu­sion om, at 43 pct. af med­lem­mer­ne kan ka­te­go­ri­se­res som pas­si­ve, for­di de hver­ken be­nyt­ter med­lem­stil­bud, mod­ta­ger lø­ben­de elek­tro­nisk kom­mu­ni­ka­tion fra for­e­nin­gen, og kun 1,6 pct. af dem stem­mer til val­ge­ne, “hvil­ket kan næ­re tvivl om de­res de­mo­kra­ti­ske re­le­vans og der­med grund­la­get for Re­al­da­ni­as de­mo­kra­ti­ske le­gi­ti­mi­tet,” som kon­su­len­ter­ne skri­ver.

Iføl­ge Jes­per Ny­gård – og i mod­sæt­ning til hvad kon­su­len­ter­ne skri­ver i re­suméet –- hand­ler po­in­ten om de 43 pct. pas­si­ve med­lem­mer nem­lig ale­ne om, at dis­se med­lem­mer ik­ke mod­ta­ger Re­al­da­ni­as nyheds­brev. Han un­der­stre­ger vi­de­re, at an­de­len af pas­si­ve med­lem­mer er fal­den­de.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Millionbevilling skal bringe dansk forskning om erhvervsfonde til tops i Europa

Start­skud­det ly­der nu til det hidtil stør­ste dan­ske forsk­nings­pro­jekt om er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Med en be­vil­ling på mindst 10,8 mio. kr. fra 10 er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal…

Heidi Christensen: Der er så meget, der er vigtigere end penge

Driv­kraf­ten er am­bi­tio­nen om at gø­re en for­skel for of­re­ne for kri­ge, kon­flik­ter og ka­ta­stro­fer. Hvis driv­kraf­ten der­i­mod er at tje­ne man­ge pen­ge, er…

Social- og indenrigsministeren arbejder på ”ambitiøs fondsstrategi”

So­ci­al- og in­den­rigs­mi­ni­ste­ri­et bars­ler med en ny fonds­stra­te­gi, som skal styr­ke mi­ni­ste­ri­ets di­a­log og sam­ar­bej­de med de pri­va­te fon­de. Det skri­ver so­ci­al- og in­den­rigs­mi­ni­ster Astrid…

Novo Nordisk Fonden kombinerer forretningsudvikling og fondsstøtte

Fem op­start­svirk­som­he­der og tre forsk­nings­pro­jek­ter med kom­merci­elt po­ten­ti­a­le in­den for li­fe sci­en­ce har net­op mod­ta­get i alt 104 mio. kr. fra No­vo Nor­disk Fon­den. Me­re…

Bagger-Sørensen Fonden sælger fra og opruster uddelingspolitikken

Be­sty­rel­sen i Bag­ger-Sø­ren­sen Fon­den har am­bi­tio­ner om at øge ud­de­lin­ger­ne in­den­for en ræk­ke syg­doms- og forsk­nings­om­rå­der. Og for at ind­fri mål­sæt­nin­ger­ne har den tid­li­ge­re…

Ugens uddelinger: Vrede, vand og edderkoppesilke

Der har væ­ret gang i be­vil­lings­ma­ski­ner­ne i ugen op til den pan-eu­ro­pæ­i­ske fonds­dag den 1. ok­to­ber, hvor filan­tro­per og do­no­rer la­der sig fejre. Uden for…

Realdania, kommuner og regioner går sammen i nyt klimapartnerskab

Et nyt part­ner­skab mel­lem den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia, Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning (KL) og Dan­ske Re­gio­ner skal i de kom­men­de år ba­ne vej for, at fle­re…

Coronakrise

Heidi Christensen: Der er så meget, der er vigtigere end penge

Driv­kraf­ten er am­bi­tio­nen om at gø­re en for­skel for of­re­ne for kri­ge, kon­flik­ter og ka­ta­stro­fer. Hvis driv­kraf­ten der­i­mod er at tje­ne man­ge pen­ge, er…

Ugens uddelinger: Vrede, vand og edderkoppesilke

Der har væ­ret gang i be­vil­lings­ma­ski­ner­ne i ugen op til den pan-eu­ro­pæ­i­ske fonds­dag den 1. ok­to­ber, hvor filan­tro­per og do­no­rer la­der sig fejre. Uden for…

Stor festivalfond ændrer strategi på grund af corona

Dan­marks stør­ste festi­val­fond, Fon­den Roskil­de Festi­val, æn­drer nu sin stra­te­gi. Æn­drin­gen be­ty­der, at fon­dens ak­ti­vi­te­ter ik­ke i så høj grad som tid­li­ge­re vil væ­re…

Museet for Søfart får krisehjælp fra opløst fondsformue

Be­sty­rel­sen i Hjæl­pe­fon­den 1981 be­slut­te­de før som­mer­fe­ri­en at op­lø­se fon­den og ud­de­le re­ster­ne til det øko­no­misk træng­te M/S Mu­se­et for Sø­fart. På grund af…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…