Evaluering: Realdanias demokrati lever ikke

Demokratiet i Realdania lever ikke mellem foreningens valg. Og ved valgene skranter demokratiet, fremgår det af en aktuel evaluering af Realdanias foreningsstrategi. “Man kan virkelig sætte spørgsmålstegn ved, hvor demokratisk Realdania egentlig er,” siger professor. Realdanias administrerende direktør, Jesper Nygård, afviser grundlæggende kritikken.

Jesper Nygård (foto: Claus Bjørn Larsen / Realdania)
"Jeg sy­nes klart, at de­mo­kra­ti­et i Re­al­da­nia le­ver,” si­ger Jes­per Ny­gård, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia, på trods af fle­re eks­per­ters kri­tik (fo­to: Claus Bjørn Lar­sen / Realdania).

Den de­mo­kra­ti­ske le­gi­ti­mi­tet i Re­al­da­nia er ud­for­dret på fle­re fron­ter. Det frem­går af en ak­tu­el eva­lu­e­ring af den filan­tro­pi­ske for­e­nings stra­te­gi og med­lem­s­de­mo­kra­ti fo­re­ta­get af kon­su­lent­hu­set Ram­bøll Ma­na­ge­ment Consulting.

Iføl­ge eva­lu­e­rin­gen har 3,4 pct. af Re­al­da­ni­as nu­væ­ren­de med­lem­mer del­ta­get i geo­gra­fi­ske valg si­den 2015, og over halv­de­len af dem var me­re end 68 år. Det er “en ud­for­dring for frem­tids­sik­rin­gen af de­mo­kra­ti­et,” står der i evalueringen.

En “be­ty­de­lig an­del af med­lem­mer­ne” på 43 pct. er iføl­ge eva­lu­e­rin­gen “pas­si­ve,” og det kan “næ­re tvivl om de­res de­mo­kra­ti­ske re­le­vans og der­med grund­la­get for Re­al­da­ni­as de­mo­kra­ti­ske le­gi­ti­mi­tet,” står der også.

“For­e­nings­de­mo­kra­ti­et le­ver ge­ne­relt ik­ke mel­lem val­ge­ne,” skri­ver kon­su­len­ter­ne des­u­den, hvor­ef­ter de an­be­fa­ler Re­al­da­nia at øge nær­he­den til si­ne med­lem­mer og få spar­ket gang i de­res engagement.

Og hvis Re­al­da­nia øn­sker at væ­re en de­mo­kra­tisk for­e­ning me­re end blot af navn, så er der i høj grad brug for at ta­ge eva­lu­e­rin­gens an­be­fa­lin­ger se­ri­øst, me­ner pro­fes­sor Bjar­ne Ib­sen fra Syd­dansk Uni­ver­si­tet. Han har for­sket i bl.a. ci­vil­sam­fund og med­lem­s­de­mo­kra­ti og har set re­suméet af evalueringen.

Op­lys­nin­ger­ne i eva­lu­e­rin­gen ud­for­drer i høj grad he­le fo­re­stil­lin­gen om, at Re­al­da­nia er en de­mo­kra­tisk organisation.

Bjar­ne Ib­sen – pro­fes­sor, Syd­dansk Universitet

“Når Re­al­da­nia er så stor, er så cen­tra­li­stisk og ik­ke har en hel mas­se lo­kal ak­ti­vi­tet, som med­lem­mer­ne kan en­ga­ge­re sig i, så er det jo ik­ke un­der­ligt, at en­ga­ge­men­tet er så lavt. Det over­ra­sker mig slet ik­ke. Men der­for kan man jo ik­ke ba­re si­ge, at det er i or­den. Op­lys­nin­ger­ne i eva­lu­e­rin­gen ud­for­drer i høj grad he­le fo­re­stil­lin­gen om, at Re­al­da­nia er en de­mo­kra­tisk or­ga­ni­sa­tion,” si­ger Bjar­ne Ibsen.

Lek­tor Klaus Le­vin­sen, som og­så har for­sket i med­lem­s­de­mo­kra­ti og er vi­ce­in­sti­tut­le­der på In­sti­tut for So­cio­lo­gi, Mil­jø- og Er­hverv­s­ø­ko­no­mi på Syd­dansk Uni­ver­si­tet, ser og­så struk­tu­ren i Re­al­da­nia som et de­mo­kra­tisk problem.

"Det de­mo­kra­ti­ske for­e­nings­en­ga­ge­ment gror jo of­te ud af, at der er nog­le lo­ka­le in­ter­es­ser, el­ler in­ter­es­ser knyt­tet op på be­stem­te sam­funds­om­rå­der, som her kun­ne væ­re for­skel­li­ge ty­per af byg­nin­ger og for­skel­li­ge ty­per af in­dret­nin­ger af det byg­ge­de mil­jø. Men i Re­al­da­nia ind­går de in­ter­es­ser ik­ke i en bryd­ning med hin­an­den," si­ger Klaus Levinsen.

Ny foreningsstrategi undervejs

Den kri­ti­ske eva­lu­e­ring fo­ku­se­rer på Re­al­da­ni­as for­e­nings­stra­te­gi for åre­ne 2016-2020. Den er ak­tu­el, for­di den dan­ner grund­lag for for­e­nin­gens kom­men­de stra­te­gi, der net­op nu er un­der udarbejdelse.

Trods de kri­ti­ske kon­klu­sio­ner i eva­lu­e­rin­gen, så in­de­hol­der den dog og­så en ræk­ke lyspunkter. 

Si­den for­e­nin­gen blev født i år 2000 med 250.000 med­lem­mer, skrum­pe­de an­tal­let til 146.000 i 2015. Den ne­ga­ti­ve ud­vik­ling er si­den ble­vet vendt, og tal­let er nu ste­get til 165.000 med­lem­mer, ho­ved­sa­ge­ligt på grund af en ak­tiv re­k­rut­te­rings­ind­sats. Hvis ik­ke for­e­nin­gen hav­de sat ind med en ræk­ke ini­ti­a­ti­ver, så vil­le der iføl­ge for­e­nin­gens frem­skriv­ning i dag ha­ve væ­ret min­dre end 120.000 medlemmer.

Re­al­da­nia har og­så op­le­vet “en po­si­tiv ud­vik­ling i den al­der­s­mæs­si­ge for­de­ling af re­k­rut­te­rin­ger i for­hold til med­lems­ba­sen".” De nye med­lem­mer træk­ker alt­så al­ders­gen­nem­snit­tet ned, selv­om “to tred­je­de­le af re­k­rut­te­rin­ger­ne fal­der i de æl­dre segmenter.”

På trods af dis­se og fle­re an­dre lys­punk­ter er eva­lu­e­rin­gen i vidt om­fang kri­tisk over for med­lem­mer­nes rol­le i for­e­nin­gen. Den bør gen­tæn­kes, ly­der det. Og med­lem­mer­nes ‘vær­di­til­bud’, alt­så sel­ve grun­den til at væ­re en del af for­e­nin­gen, bør væ­re no­get an­det og stør­re end ad­gang til rund­vis­nin­ger, ra­bat­ter og oplevelser.

“I kom­mu­ni­ka­tio­nen så­vel som i den in­ter­ne for­stå­el­se mang­ler et klart stra­te­gisk bud­skab og for­tæl­ling om, hvor­for Re­al­da­nia øn­sker (man­ge) med­lem­mer, og hvor­for med­lem­mer skal mel­de sig ind,” står der så­le­des i eva­lu­e­rin­gen, som di­rek­te op­for­drer Re­al­da­nia til nu at sæt­te fo­kus på med­lem­mer­nes de­mo­kra­ti­ske rolle.

“For­e­nings­de­mo­kra­ti­et le­ver ge­ne­relt ik­ke mel­lem val­ge­ne, og der kan væ­re be­hov for yder­li­ge­re fo­kus på for­e­nings­de­mo­kra­ti­et og må­der, hvor­på for­e­nings­de­mo­kra­ti­et kan ind­gå el­ler re­flek­te­res i vær­di­til­bud­det. For­e­nings­de­mo­kra­ti­et bør alt­så tæn­kes me­re stra­te­gisk,” ly­der an­be­fa­lin­gen fra Ram­bøll Ma­na­ge­ment Consulting.

Professor: Demokratiet mangler

Iføl­ge pro­fes­sor Bjar­ne Ib­sen fra Syd­dansk Uni­ver­si­tet er den kri­ti­ske eva­lu­e­ring grund­læg­gen­de ud­tryk for, at Re­al­da­nia i ud­gangs­punk­tet har me­get lidt med de­mo­kra­ti at gø­re, for­di med­lem­mer­ne mang­ler ind­fly­del­se på af­gø­ren­de de­le af foreningen.

“For­ank­rin­gen i form af en be­væ­gel­se og et en­ga­ge­ment fra med­lem­mer­ne er jo fra­væ­ren­de. Det rej­ser i sig selv spørgs­mål ved he­le fo­re­stil­lin­gen om, at Re­al­da­nia er og kan væ­re de­mo­kra­tisk. I et re­elt de­mo­kra­ti har man jo ind­fly­del­se på det he­le: På for­må­let, på for­e­nin­gens ak­ti­vi­te­ter og så vi­de­re. Alt an­det er jo en ind­skrænk­ning de­mo­kra­tisk set. Og så skal man ba­re væ­re fuld­stæn­dig ær­lig om det og si­ge, at med­lem­mer­ne kun har ind­fly­del­se på en me­get be­græn­set del,” si­ger Bjar­ne Ibsen.

Jes­per Ny­gård, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør for Re­al­da­nia, af­vi­ser til gen­gæld Bjar­ne Ib­sens vur­de­ring af, at Re­al­da­nia i sit ud­gangs­punkt ik­ke er de­mo­kra­tisk. Han fin­der det na­tur­ligt, at der er for­skel på for­e­nin­ger og de­res struktur.

Hvis Re­al­da­nia vil de­mo­kra­ti­et, så kræ­ver det no­get. De vil sik­kert ger­ne ha­ve fle­re med­lem­mer og hø­je­re valg­del­ta­gel­se. Men de går ik­ke all-in. De­mo­kra­ti for­drer nærhed.

Bjar­ne Ib­sen – pro­fes­sor, Syd­dansk Universitet

“I Re­al­da­nia har med­lem­mer­ne be­stemt ind­fly­del­se. Det har de via de re­præ­sen­tan­ter, de væl­ger ind i vo­res re­præ­sen­tant­skab – som er vo­res øver­ste myn­dig­hed. Fra re­præ­sen­tant­ska­bet væl­ges be­sty­rel­sen. Bå­de re­præ­sen­tant­ska­bet og be­sty­rel­sen be­står jo af med­lem­mer, som re­præ­sen­te­rer al­le vo­res med­lem­mer i he­le lan­det,” si­ger Jes­per Ny­gård og fortsætter:

“Hvis man kig­ger ud over For­e­nings­dan­mark, så er der rig­tig man­ge for­skel­li­ge mo­del­ler for, hvor­dan en de­mo­kra­tisk for­e­ning ser ud og age­rer. For­skel­li­ge fak­to­rer be­ty­der no­get – hvad er for­må­let med for­e­nin­gen, hvor sto­re for­mu­er for­val­ter man, hvil­ken form for ak­tør er man i sam­fun­det og så vi­de­re. Det er klart, at der er for­skel på en idræts­for­e­ning og en ak­tør som Re­al­da­nia, der for­val­ter en for­mue på me­re end 20 mia. kr. og ud­de­ler me­re end 1 mia. kr. i gen­nem­snit hvert år. Jeg sy­nes, det er ret na­tur­ligt, at de to for­e­nin­ger age­rer for­skel­ligt. Hvis man er kri­tisk over for den­ne mo­del, som jo er det re­præ­sen­ta­ti­ve de­mo­kra­ti, så er der man­ge for­e­nin­ger i Dan­mark, man kun­ne kri­ti­se­re – og vel og­så sel­ve grun­didéen med vo­res fol­ke­sty­re,” si­ger han.

Professor: Nærhed er nøglen

Iføl­ge pro­fes­sor Bjar­ne Ib­sen kræ­ver det en må­l­ret­tet og be­vidst ind­sats fra Re­al­da­ni­as si­de, hvis sku­den skal ven­des og med­lem­mer­ne en­ga­ge­res, som eva­lu­e­rin­gen anbefaler.

Sel­ve Re­al­da­ni­as vil­je til de­mo­kra­ti er det al­ler­før­ste, der skal væ­re på plads, hvis med­lem­mer­nes rol­le skal styr­kes, si­ger han. Der­næst bli­ver det cen­tralt at ska­be en tæt­te­re for­bin­del­se mel­lem med­lem­mer­ne og de­res vær­di­er og sel­ve den ind­fly­del­se, de har i for­e­nin­gen. For ek­sem­pel ved at gi­ve med­lem­mer­ne med­be­stem­mel­se på ret­nin­gen for for­e­nin­gens for­mål, nem­lig støt­ten til det byg­ge­de miljø.

"Hvis Re­al­da­nia vil de­mo­kra­ti­et, så kræ­ver det no­get. De vil sik­kert ger­ne ha­ve fle­re med­lem­mer og hø­je­re valg­del­ta­gel­se. Men de går ik­ke all-in. De­mo­kra­ti for­drer nær­hed. For ek­sem­pel kun­ne Re­al­da­nia de­le mid­ler ud de­cen­tralt. Så kun­ne med­lem­mer­ne en­ga­ge­re sig i lo­ka­laf­de­lin­ger. Re­al­da­nia kun­ne be­slut­te, at en be­ty­de­lig del af pen­ge­ne skal de­les ud in­den for hver kom­mu­ne med ind­fly­del­se hos de med­lem­mer, der bor der. Men spørgs­må­let er: Vil Re­al­da­nia re­elt de­mo­kra­ti­et, el­ler vil Re­al­da­nia ba­re gi­ve ind­tryk af at væ­re et de­mo­kra­ti, for­di det og­så er en nød­ven­dig­hed i for­hold til vedtæg­ter­ne,” si­ger Bjar­ne Ibsen.

Fra­væ­ret af lo­kal for­ank­ring er og­så et aspekt, som lek­tor Klaus Le­vin­sen bi­der mær­ke i.

"Det vir­ker som en me­get cen­tra­li­stisk or­ga­ni­sa­tion med en svag de­cen­tral struk­tur," si­ger han.

Af sam­me grund me­ner Bjar­ne Ib­sen, at Re­al­da­nia for at de­mo­kra­ti­se­re ud­de­lin­ger­ne bør ind­fø­re me­re di­rek­te ind­fly­del­se hos medlemmerne.

Kun­ne man ik­ke ud fra en de­mo­kra­tisk syns­vin­kel sæt­te det ind som en præ­mis, at der skal væ­re op­bak­ning til, del­ta­gel­se i og en­ga­ge­ment hos med­lem­mer­ne om uddelingerne.

Bjar­ne Ib­sen – pro­fes­sor, Syd­dansk Universitet

“Jeg sy­nes, at Re­al­da­nia la­ver strå­len­de ting og har mas­ser af go­de ini­ti­a­ti­ver. Men kun­ne man ik­ke ud fra en de­mo­kra­tisk syns­vin­kel sæt­te det ind som en præ­mis, at der skal væ­re op­bak­ning til, del­ta­gel­se i og en­ga­ge­ment hos med­lem­mer­ne om ud­de­lin­ger­ne – og i sid­ste in­stans må­ske li­ge­frem at si­ge, at med­lem­mer­ne skal stem­me lo­kalt om, hvad der skal til?” spør­ger han.

Den mo­del fin­des der al­le­re­de fle­re go­de er­fa­rin­ger med, på­pe­ger Bjar­ne Ibsen.

“For ek­sem­pel har man eks­pe­ri­men­te­ret med 'par­ti­ci­pa­tory bud­ge­ting' i Oden­se Kom­mu­ne. Man har ud­delt 250.000 kr. til en ræk­ke by­de­le, der skal fin­de ud af, hvad de ger­ne vil pri­o­ri­te­re in­den for den ram­me, og så stem­mer bor­ger­ne til sidst. Stem­me­pro­cen­ten er sta­dig lav, men trods alt hø­je­re end hos Re­al­da­nia. Der er nog­le mu­lig­he­der, så Re­al­da­nia bør stil­le sig spørgs­må­let: Vil vi væ­re et de­mo­kra­ti el­ler ba­re gi­ve ind­tryk af at væ­re et de­mo­kra­ti? Og så be­gyn­de at in­ter­es­se­re sig for, hvad der skal til, før de nu­væ­ren­de 165.000 med­lem­mer en­ga­ge­rer sig,” si­ger Bjar­ne Ibsen.

Jes­per Ny­gård af­vi­ser imid­ler­tid af fle­re år­sa­ger, at Re­al­da­nia kan in­vol­ve­re med­lem­mer­ne lo­kalt i det filan­tro­pi­ske arbejde.

“Re­præ­sen­tant­ska­bet fra­valg­te til­ba­ge i star­ten af nul­ler­ne en re­gio­na­li­se­ring af vo­res ud­de­lin­ger. Først og frem­mest for og­så at kun­ne ar­bej­de med sto­re pro­jek­ter og med te­ma­er, der ik­ke eg­ner sig til en re­gio­na­li­se­ring. Det kan væ­re sto­re sam­funds­dags­ord­ner, der kræ­ver dy­be ana­ly­ser og da­ta­grund­lag og lan­ge tids­ho­ri­son­ter. Det kun­ne f.eks. væ­re in­de­kli­ma i sko­ler, se­ni­o­r­bo­fæl­les­ska­ber, ind­sat­sen for kli­ma­et og bæ­re­dyg­tig­hed, havvandstig­nin­ger, lands­byklyn­ger m.v. I ste­det be­slut­te­de re­præ­sen­tant­ska­bet, at vo­res for­måls­pa­ra­graf skul­le ha­ve fo­kus på, at vo­res ind­sats skul­le ske ‘bredt i Dan­mark’ og nog­le vedtæg­ter, der gav be­sty­rel­sen rol­len som den an­svar­li­ge for bå­de vo­res ud­de­lin­ger og vo­res in­ve­ste­rin­ger,” si­ger Jes­per Nygård.

Vo­res er­fa­rin­ger un­der­byg­ger end­vi­de­re, at det at ar­bej­de med det byg­ge­de mil­jø – der jo er Re­al­da­ni­as spil­le­pla­de – kræ­ver dyb fag­lig­hed og of­te en me­get lang horisont.

Jes­per Ny­gård – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Realdania

Han pe­ger og­så på lan­ge tids­ho­ri­son­ter og kra­vet til re­præ­sen­tant­ska­bets med­lem­mer om at ar­bej­de for he­le Dan­mark som år­sa­ger til Re­al­da­ni­as struktur:

“Vo­res er­fa­rin­ger un­der­byg­ger end­vi­de­re, at det at ar­bej­de med det byg­ge­de mil­jø – der jo er Re­al­da­ni­as spil­le­pla­de – kræ­ver dyb fag­lig­hed og of­te en me­get lang ho­ri­sont. Vi har rig­tig man­ge pro­jek­ter, der ta­ger me­re end 10 år fra idé til ind­vi­el­se, og ca. 11 mia. kr. ud af de ca. 20 mia. kr. vi har igang­s­at si­den 2000 er fort­sat igang­væ­ren­de,” si­ger Jes­per Ny­gård og fortsætter:

“Der er jo man­ge per­spek­ti­ver på Re­al­da­ni­as ar­bej­de. Det geo­gra­fi­ske er me­get vig­tigt, men dog kun ét af dem. Vo­res gover­nan­ce skal sik­re, at flest mu­li­ge in­ter­es­sen­ter kom­mer til or­de el­ler kan bli­ve hørt. Og der­for er sek­to­rer og­så et helt cen­tralt per­spek­tiv. Det kun­ne f.eks. væ­re land­brug, ud­lej­nings­e­jen­dom­me, par­cel­hu­se, al­me­ne bo­li­ger, er­hverv m.v. Dis­se per­spek­ti­ver er bå­de helt cen­tra­le for, at vo­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de kan ram­me bredt i Dan­mark og en helt af­gø­ren­de del af vo­res hi­sto­ri­ske rød­der. Som med­lem af re­præ­sen­tant­ska­bet re­præ­sen­te­rer man jo net­op ik­ke snæ­vert sit eget lo­ka­l­om­rå­de – al­le ar­bej­der for livskva­li­tet for al­le i he­le Dan­mark,” si­ger han.

Reel brydning

Ud­over at kri­ti­se­re af­stan­den mel­lem Re­al­da­ni­as med­lem­mer og for­e­nin­gens filan­tro­pi, så ad­va­rer Bjar­ne Ib­sen des­u­den om at stir­re sig blind på et mål om at øge valgdeltagelsen. 

Li­ge­som eva­lu­e­rin­gen fra Ram­bøll Ma­na­ge­ment Con­sul­ting pe­ger han på, at et le­ven­de de­mo­kra­ti i høj grad og­så hand­ler med­lem­mer­nes hold­nin­ger og hand­lin­ger mel­lem valgene.

"De­mo­kra­ti er ik­ke kun et spørgs­mål om, hvor man­ge der del­ta­ger. Det er og­så spørgs­må­let om, hvor­vidt der mel­lem og op til val­ge­ne er en re­el bryd­ning mel­lem med­lem­mer­nes in­ter­es­ser, en re­el mu­lig­hed for, at med­lem­mer­ne kan smi­de be­sty­rel­sen ud, el­ler en re­el kamp mel­lem for­skel­li­ge frak­tio­ner, som vi ken­der det fra f.eks. po­li­ti­ske par­ti­er. Ik­ke me­get gi­ver ind­tryk af, at der fin­des den slags i Re­al­da­nia, el­ler at man har den be­stræ­bel­se. Så der er man­ge ting, man kan gø­re for at frem­me stør­re en­ga­ge­ment og stør­re del­ta­gel­se,” si­ger Bjar­ne Ibsen.

“Jeg sy­nes, det er en lidt be­syn­der­lig må­de at se det på. Det vig­ti­ge er vel, at der er mu­lig­hed for at stil­le op til de be­slut­ten­de or­ga­ner og gø­re sin ind­fly­del­se gæl­den­de, så­dan som det er i Re­al­da­nia. Og som der hvert år gen­nem man­ge år er no­gen, der har gjort. En for­e­ning bli­ver jo ik­ke ude­mo­kra­tisk, for­di der et år ik­ke er kamp­valg, el­ler for­di med­lem­mer­ne ik­ke ry­ger i tot­ter­ne på hin­an­den. Så er der i hvert fald man­ge sto­re og små for­e­nin­ger, som man kan be­teg­ne som ude­mo­kra­ti­ske,” si­ger Jes­per Ny­gård og fortsætter:

Når det så er sagt, så op­le­ver vi et sti­gen­de frem­mø­de til vo­res valg­mø­der – og hel­dig­vis og­så blandt vo­res ny­e­ste medlemmer.

Jes­per Ny­gård – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Realdania

“Når det så er sagt, så op­le­ver vi et sti­gen­de frem­mø­de til vo­res valg­mø­der – og hel­dig­vis og­så blandt vo­res ny­e­ste med­lem­mer. Der er en me­get liv­lig de­bat på mø­de­r­ne med man­ge spørgs­mål og kom­men­ta­rer – og det sam­me gæl­der i vo­res re­præ­sen­tant­skab, som lø­ben­de er med til at præ­ge den ret­ning, for­e­nin­gen går i. Jeg kan og­så op­ly­se, at vi i de se­ne­ste 15 år – hvert år – har haft kamp­valg, hvor i alt 56 ek­stra kan­di­da­ter har stil­let op. Og der er mindst sam­me sand­syn­lig­hed for at bli­ve valgt som sel­vop­stil­ler, som hvis man er op­stil­let af be­sty­rel­sen. Jeg sy­nes klart, at de­mo­kra­ti­et le­ver,” si­ger Jes­per Nygård.

Han un­der­stre­ger des­u­den, at han ik­ke er enig i Ram­bøll Ma­na­ge­ment Con­sul­tings kon­klu­sion om, at 43 pct. af med­lem­mer­ne kan ka­te­go­ri­se­res som pas­si­ve, for­di de hver­ken be­nyt­ter med­lem­stil­bud, mod­ta­ger lø­ben­de elek­tro­nisk kom­mu­ni­ka­tion fra for­e­nin­gen, og kun 1,6 pct. af dem stem­mer til val­ge­ne, “hvil­ket kan næ­re tvivl om de­res de­mo­kra­ti­ske re­le­vans og der­med grund­la­get for Re­al­da­ni­as de­mo­kra­ti­ske le­gi­ti­mi­tet,” som kon­su­len­ter­ne skriver.

Iføl­ge Jes­per Ny­gård – og i mod­sæt­ning til hvad kon­su­len­ter­ne skri­ver i re­suméet –- hand­ler po­in­ten om de 43 pct. pas­si­ve med­lem­mer nem­lig ale­ne om, at dis­se med­lem­mer ik­ke mod­ta­ger Re­al­da­ni­as nyheds­brev. Han un­der­stre­ger vi­de­re, at an­de­len af pas­si­ve med­lem­mer er faldende.

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer