Hver anden medlemsrepræsentant ønsker indflydelse på uddelinger og kerneforretning

Et rundspørge som Fundats har foretaget blandt repræsentantskabsmedlemmerne i seks store filantropiske foreninger viser, at indflydelse på foreningernes filantropiske aktiviteter er en af hovedårsagerne til, at kandidater stiller op som medlemsrepræsentanter. Rundspørget viser også, at der er generel tilfredshed med indflydelsen i foreningerne.

I en un­der­sø­gel­se Fun­dats har fo­re­ta­get sva­rer over halv­de­len af re­spon­den­ter­ne, at de har meldt sig som med­lem­s­re­præ­sen­tan­ter for at få ind­fly­del­se på de­res forening.

Års­be­ret­nin­ger, ge­ne­ral­for­sam­lin­ger og of­te kom­pli­ce­re­de stofområder.

Det er en uund­gå­e­lig del af til­væ­rel­sen for de man­ge hund­re­de dan­ske­re, der lan­det over er valgt som re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer el­ler de­le­ge­re­de i Dan­marks sto­re filan­tro­pi­ske med­lems­ba­se­re­de foreninger.

Men hvor­for bru­ge sin fri­tid på den slags?

Sand­syn­lig­vis for at få ind­fly­del­se på for­e­nin­ger­nes ud­de­lin­ger el­ler de virk­som­he­der, som for­e­nin­ger­ne er me­de­je­re af.

Over halv­de­len af re­spon­den­ter­ne sva­rer i et rund­spør­ge, som Fun­dats har fo­re­ta­get blandt re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer og de­le­ge­re­de i Østif­ter­ne, Born­holms Brand A.M.B.A, Re­al­da­nia, LB For­e­nin­gen, Tryg­heds­grup­pen og Vel­liv For­e­nin­gen, at de stil­le­de op for at få ind­fly­del­se på ud­de­lin­ger og el­ler de virk­som­he­der, som for­e­nin­gen er me­de­jer af.

Det over­ra­sker på in­gen må­de pro­fes­sor Bjar­ne Ib­sen fra Syd­dansk Uni­ver­si­tet, der har for­sket i blandt an­det ci­vil­sam­fund og medlemsdemokrati.

”Man­ge af dem, som en­ga­ge­rer sig i den her ty­pe for­e­nin­ger, vil ger­ne ha­ve ind­fly­del­se. Det er of­te res­sour­cestær­ke per­so­ner med spe­ci­fik­ke in­ter­es­ser, som mel­der sig,” si­ger han til Fundats.

Matematiklærer ville have indflydelse på forsikringsdelen

En af de per­so­ner, som har valgt at bru­ge en del af sin fri­tid på for ek­sem­pel års­be­ret­nin­ger og ge­ne­ral­for­sam­lin­ger, er den man­ge­åri­ge ma­te­ma­tik- og na­tur­fags­læ­rer Maj-Brit Kusk fra Næstved.

Sid­ste år blev hun for før­ste gang valgt som en af i alt 45 de­le­ge­re­de til LB For­e­nin­gen, der er ho­ve­d­ak­tio­nær i Læ­rer­stan­dens Brand­for­sik­ring, LB For­sik­ring A/S.

”Jeg stil­le­de op, for­di det var mu­ligt. Jeg vil­le ger­ne bak­ke op om det her med­lem­se­je­de for­sik­rings­sel­skab, som jeg har væ­ret med­lem af i over 30 år,” for­tæl­ler Maj-Brit Kusk.

Hun er en af de 88 re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer, som har sva­ret på Fun­dats rundspørge.

Jeg blev me­get over­ra­sket, da jeg kom ind. Jeg tro­e­de jo, at ge­ne­ral­for­sam­lin­gen hav­de no­get med sel­ve for­sik­rin­gen at gø­re. Det var ik­ke ty­de­ligt, at det har den ikke

Maj-Brit Kusk – De­le­ge­ret, LB Foreningen

Som ho­ved­år­sag til, at hun sid­ste år valg­te at stil­le op som de­le­ge­ret til LB For­e­nin­gen, sva­rer hun i Fun­dats rund­spør­ge, at hun øn­ske­de at få ind­fly­del­se på ”den el­ler de sel­ska­ber, som for­e­nin­gen er me­de­jer af.”

”Det er for­sik­rings­delen, som er det vig­tig­ste for mig. Det er fint med de der fon­de, og at man har no­get, man støt­ter, men for mig hand­ler det om at ha­ve et for­sik­rings­sel­skab, som ik­ke er alt for dyrt. Hvor man kan fø­le sig tryg, når man er for­sik­ret der. Så man ik­ke skal gå fra hus og hjem, hvis der sker no­get,” sva­rer Maj-Brit Kusk på spørgs­må­let om, hvil­ket om­rå­de, der er det vig­tig­ste for hende.

Der­med lig­ger den er­far­ne ma­te­ma­tik­læ­rer på linje med over halv­de­len af re­spon­den­ter­ne i Fun­dats rund­spør­ge. Her sva­rer 58 pro­cent af re­spon­den­ter­ne nem­lig, at de stil­le­de op som re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer el­ler de­le­ge­re­de, for­di de øn­ske­de at få ind­fly­del­se på de sel­ska­ber, som for­e­nin­gen var me­de­jer af.

Der­for var det og­så en stor over­ra­skel­se for Maj-Brit Kusk, da hun op­da­ge­de, at hun in­gen for­mel ind­fly­del­se har på sel­ve forsikringsdelen.

”Jeg blev me­get over­ra­sket, da jeg kom ind. Jeg tro­e­de jo, at ge­ne­ral­for­sam­lin­gen hav­de no­get med sel­ve for­sik­rin­gen at gø­re. Det var ik­ke ty­de­ligt, at det har den ik­ke,” si­ger Maj-Brit Kusk.

Repræsentanternes indflydelse er begrænset

Det er ik­ke kun, når det kom­mer til for­e­nin­ger­nes virk­som­heds­om­rå­der, at re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer­ne el­ler de de­le­ge­re­de kan op­le­ve, at de­res ind­fly­del­se er begrænset.

I Fun­dats’ un­der­sø­gel­se an­gi­ver over halv­de­len af re­spon­den­ter­ne ind­fly­del­se på for­e­nin­gens ”ud­de­lings­ak­ti­vi­te­ter el­ler filan­tro­pi­ske pro­jek­ter,” som en af ho­ved­år­sa­ger­ne til, at de valg­te at stil­le op til valg.

Men i fle­re af for­e­nin­ger­ne har med­lem­s­re­præ­sen­tan­ter­ne slet in­gen vedtægts­sik­ret ind­fly­del­se på området.

Det vi­ser en gen­nem­gang af for­e­nin­ger­nes vedtægter.

Man ope­re­rer med en form for med­lem­skab, hvor der ik­ke er ind­fly­del­se på det helt cen­tra­le, og det er pro­ble­ma­tisk. Hvis man kal­der sig selv for de­mo­kra­tisk, så skal der en­ten væ­re di­rek­te de­mo­kra­ti el­ler in­di­rek­te de­mo­kra­ti, hvor de der væl­ges ind, kan væl­tes igen

Bjar­ne Ib­sen – Pro­fes­sor, Syd­dansk Universitet 

Vel­liv For­e­nin­gen og Tryg­heds­grup­pen er de ene­ste to af de i alt seks for­e­nin­ger, hvor re­præ­sen­tan­ter­ne er sik­ret ind­fly­del­se på de filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter via vedtægterne.

I Vel­liv For­e­nin­gen frem­går det af § 11 i vedtæg­ter­ne, at der ned­sæt­tes et ud­de­lings­ud­valg, som be­står af fem re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer samt et bestyrelsesmedlem.

I Tryg­heds­grup­pen træf­fer de fem re­gio­na­le råd, som re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer­ne er ind­delt i, træf­fer “be­slut­ning om gen­nem­fø­rel­se af pro­jek­ter el­ler ud­de­lin­ger til sel­ska­bets for­mål in­den for det en­kel­te rå­ds geo­gra­fi­ske om­rå­de,” som det frem­går af for­e­nin­gens vedtægter.

Der­med har re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer­ne via vedtæg­ter­ne alt­så me­get kon­kret ind­fly­del­se på ud­de­lin­ger­ne i de to for­e­nin­ger, mens de­le­ge­re­de og re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer i Østif­ter­ne, Born­holms Brand A.M.B.A, Re­al­da­nia og LB For­e­nin­gen, må udø­ve ind­fly­del­sen på an­den vis.

Og det kan væ­re pro­ble­ma­tisk, ly­der det fra Bjar­ne Ib­sen. I hvert fald hvis for­e­nin­ger­ne slår sig op på at væ­re de­mo­kra­ti­ske med stor medlemsindflydelse.

”Man ope­re­rer med en form for med­lem­skab, hvor der ik­ke er ind­fly­del­se på det helt cen­tra­le, og det er pro­ble­ma­tisk. Hvis man kal­der sig selv for de­mo­kra­tisk, så skal der en­ten væ­re di­rek­te de­mo­kra­ti el­ler in­di­rek­te de­mo­kra­ti, hvor de der væl­ges ind, kan væl­tes igen,” si­ger han til Fundats.

Rundspørge viser tilfredshed

Selv­om det for­melt set er gan­ske van­ske­ligt at ha­ve re­el ind­fly­del­se på det, for­e­nin­ger­ne har som for­mål, så er der al­li­ge­vel man­ge af de til­lidsvalg­te, der op­le­ver, at de har indflydelse.

I Fun­dats’ rund­spør­ge sva­rer he­le 72 pro­cent af re­spon­den­ter­ne, at de i ”høj grad” el­ler i ”no­gen grad” fø­ler, at de har ind­fly­del­se på for­e­nin­gens vir­ke. Til det tal skal dog be­mær­kes, at fle­re af del­ta­ger­ne i rund­spør­get ud­over at væ­re en del af re­præ­sen­tant­ska­ber­ne el­ler de­le­ge­ret­for­sam­lin­ger­ne og­så er valgt til at sid­de i be­sty­rel­ser­ne for de respek­ti­ve for­e­nin­ger. De kan der­for ha­ve en me­re po­si­tiv op­fat­tel­se af med­lem­s­de­mo­kra­ti­et, end hvad der re­elt er til­fæl­det, på­pe­ger Bjar­ne Ibsen.

Man må an­ta­ge, at de tal her er i den po­si­ti­ve en­de i for­hold til vir­ke­lig­he­den. Det er de mest po­si­ti­ve, de mest en­ga­ge­re­de, mest in­vol­ve­re­de, der har sva­ret på undersøgelsen

Bjar­ne Ib­sen – Pro­fes­sor, Syd­dansk Universitet

”Man må an­ta­ge, at de tal her er i den po­si­ti­ve en­de i for­hold til vir­ke­lig­he­den. Det er de mest po­si­ti­ve, de mest en­ga­ge­re­de, mest in­vol­ve­re­de, der har sva­ret på un­der­sø­gel­sen,” si­ger han.

En af dem, der har sva­ret po­si­tivt på un­der­sø­gel­sen, er Pe­ter Gæ­mel­ke. Han er valgt til Vel­liv For­e­nin­gens re­præ­sen­tant­skab og er des­u­den ud­pe­get som bestyrelsesformand.

”Med­lem­s­de­mo­kra­ti er jo først og frem­mest at ha­ve stem­me­ret. Med­lem­s­re­præ­sen­tan­ter­ne har ind­fly­del­se på, hvem der sid­der i be­sty­rel­sen. De­res vig­tig­ste op­ga­ve er at væl­ge den rig­ti­ge be­sty­rel­se og fø­re kon­trol med, at vi pas­ser godt på for­e­nin­gen, og at der er or­dent­lig­hed,” si­ger Pe­ter Gæ­mel­ke til Fundats.

En an­den, der har sva­ret po­si­tivt på un­der­sø­gel­sen er El­se­beth Krogh. Hun har til dag­lig en le­der­stil­ling i en dansk men­ne­ske­ret­tig­heds­or­ga­ni­sa­tion, og så har hun væ­ret re­præ­sen­tant­skabs­med­lem i Re­al­da­nia si­den 2010.

”Jeg sy­nes i høj grad, at vi har mu­lig­hed for at på­vir­ke Re­al­da­nia. Må­ske ik­ke i det dag­li­ge, men vi mø­des jo to gan­ge om året, hvor der er nog­le rig­tig go­de de­bat­ter, og hvor al­le kan kom­me til or­de og stil­le spørgs­mål. Vi skal og­så god­ken­de års­rap­port og for­e­nin­gens øko­no­mi, og det er be­stemt ik­ke ba­re en blåstem­pling. Folk ta­ger det me­get al­vor­ligt,” si­ger El­se­beth Krogh.

Ho­ved­par­ten af re­spon­den­ter­ne i Fun­dats rund­spør­ge op­le­ver, at de har ind­fly­del­se på de­res forening.

Foreninger skal jagte demokratiet

For Bjar­ne Ib­sen er det ik­ke ale­ne et spørgs­mål om vedtægts­be­stemt ind­fly­del­se, der er af­gø­ren­de for, om en for­e­ning med ret­te bør kun­ne kal­de sig en de­mo­kra­tisk med­lem­s­for­e­ning el­ler ej.

Fak­to­rer som stem­me­pro­cen­ten ved val­ge­ne, ge­ne­rel­le med­lem­sak­ti­vi­te­ter og må­den, hvor­på et med­lem bli­ver op­stil­lings­be­ret­ti­get er af li­ge så stor betydning.

”Hvis man skil­ter med, at man er en de­mo­kra­tisk for­e­ning, så skal man og­så jag­te de de­mo­kra­ti­ske prin­cip­per. Man skal gå ef­ter at få den størst mu­li­ge stem­me­pro­cent og styr­ke he­le den de­mo­kra­ti­ske si­de. Og­så selv­om det kan væ­re ir­ri­te­ren­de for den øver­ste le­del­se,” si­ger pro­fes­soren til Fundats.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer