Ny bestyrelsesformand i Realdania: ”Vi skal huske at ildsjæle gør en kæmpe forskel rundt om i landet”

Det for­plig­ter at væ­re en stor pen­ge­tank som Re­al­da­nia, og der­for er det vig­tig, at al­le in­den­for for­e­nin­gens vir­ke­felt op­le­ver, at de kan kom­me i be­tragt­ning til ud­de­lin­ger­ne, si­ger Re­al­da­ni­as nye be­sty­rel­ses­for­mand Lars Krarup. Selv­om han læg­ger vægt på lø­ben­de mo­der­ni­se­ring, skal med­lem­mer­ne ik­ke for­ven­te sto­re æn­drin­ger i for­e­nin­gens vir­ke. Hel­ler ik­ke på de om­rå­der, hvor be­sty­rel­sen har mod­ta­get skarp ek­stern kritik. 

"Det er et kæm­pe di­lem­ma ik­ke ba­re hos os men og­så hos an­dre. Det klart, at der he­le ti­den fo­re­går en ud­vik­ling, for ek­sem­pel var der in­gen der for ti år si­den tal­te om ’mee too’, det er er der i dag," si­ger Re­al­da­ni­as nye be­sty­rel­ses­for­mand Lars Krarup om for­e­nin­gens over­vej­el­ser om eti­ske investeringer.

Det er kun godt lidt over en må­ned si­den, at ven­stre­man­den Lars Krarup den 1. au­gust over­drog borg­mester­kæ­den til sin kol­le­ga og par­ti­fæl­le i Her­ning Kom­mu­nes by­råd Dor­te West.

Al­le­re­de den 25. au­gust kun­ne Lars Krarup træ­de ind et nyt til­lids­hverv, som i hvert fald i fonds­ver­de­nen må reg­nes som et af de større.

Som tid­li­ge­re borg­me­ster ved jeg jo, hvad byg­ge­ri og by­ud­vik­ling kan be­ty­de for en by og for de men­ne­sker, der bor der

Lars Krarup – Be­sty­rel­ses­for­mand, Realdania

Krarup, der be­teg­ner sig som en inkar­ne­ret for­e­nings­mand, skal frem­over teg­ne ret­nin­gen for en bred for­e­ning, som de se­ne­re år har få­et vendt med­lem­s­af­gang til til­gang. Han af­lø­ser god­se­jer Mi­cha­el Bro­ck­­en­huus-Scha­ck, der iføl­ge en pres­se­med­del­el­se fra Re­al­da­nia har haft fo­kus på at sik­re et vel­plan­lagt ge­ne­ra­tions­skif­te i bestyrelsen.

Fun­dats har der­for talt med Lars Krarup om, hvad de godt 170.000 med­lem­mer kan for­ven­te med den nye ge­ne­ra­tion i spid­sen for den filan­tro­pi­ske for­e­ning – hvor­dan vil han selv gå til op­ga­ven, og hvor vil han læg­ge væg­ten i det kom­men­de foreningsarbejde.

Ildsjæle

Det er ik­ke kun på det for­e­nings­de­mo­kra­ti­ske om­rå­de, at Lars Krarup kan træk­ke på si­ne hid­ti­di­ge kar­ri­e­re. Og­så på de rent ud­de­lings­po­li­ti­ske spørgs­mål har han vig­ti­ge er­fa­rin­ger med i bagagen:

”Som tid­li­ge­re borg­me­ster ved jeg jo, hvad byg­ge­ri og by­ud­vik­ling kan be­ty­de for en by og for de men­ne­sker, der bor der. Hvor­dan er det man med de rig­ti­ge træk kan ska­be stør­re sam­men­hængs­kraft og ska­be nog­le bed­re fæl­les­ska­ber. Den bred­de, der fin­des in­den­for Re­al­da­ni­as ar­bej­de, sy­nes jeg er ut­ro­ligt spæn­den­de, og der­for er det vig­tigt for mig, at små pro­jek­ter dre­vet af ildsjæ­le, gør en kæm­pe for­skel rundt om i lan­det. Det sy­nes jeg, vi skal hu­ske på,” si­ger Lars Krarup.

Han un­der­stre­ger sam­ti­dig, at Re­al­da­nia selv­føl­ge­lig fort­sat skal la­ve de sto­re pro­jek­ter som for ek­sem­pel formidlingscentre.

”Men jeg tror det er rig­tig vig­tigt, at vi gør beg­ge de­le, for når vi er så stor en pen­ge­tank, som Re­al­da­nia er, så er det vig­tigt, at al­le in­den­for for vo­res vir­ke­felt op­le­ver, at de kan kom­me i be­tragt­ning til de filan­tro­pi­ske uddelinger.”

”Der­u­d­over er det vig­tigt, at vi og­så he­le ti­den prø­ver at ser­ve­re nog­le løs­nin­ger in­den for de dags­ord­ner, der kø­rer i vo­res sam­fund, så­dan at vi kan bi­dra­ge med no­get kva­li­tets­ud­vik­ling,” si­ger Lars Krarup og næv­ner kli­ma­dags­ord­nen, hvor Re­al­da­nia har bi­dra­get med DK-2020 pla­ner­ne, som de fle­ste kom­mu­ner nu er kom­met med på.
”DK-2020 er et ek­sem­pel på, at når der nu kø­rer en bæ­re­dyg­tig­heds­dags­or­den, hvor­dan er det så, at kom­mu­ner­ne kan bi­dra­ge til at le­ve op til Pa­ris-af­ta­­len – ja det kan man via DK2020 i Realdania.”

Justeringer kan være nødvendige

Lars Krarups hi­sto­rie med Re­al­da­nia går helt til­ba­ge til 2006, da han trå­d­te ind i Re­al­da­ni­as re­præ­sen­tant­skab. Den­gang om­tal­te Re­al­da­nia ik­ke sig selv som en for­e­ning, men som en fond – der i mod­sæt­ning til en for­e­ning, hver­ken har med­lem­mer el­ler eje­re. Før­ste se­ne­re – ef­ter Lars Krarup i 2013 blev valgt til be­sty­rel­sen – be­gynd­te for­e­nin­gen i hø­je­re grad at kom­mu­ni­ke­re foreningsdimensionen.

Når man be­stil­ler en eva­lu­e­ring, så skal man se hvor det er, at nog­le af in­ter­es­sen­ter­ne el­ler nog­le af med­lem­mer­ne sy­nes, at sko­en tryk­ker, og så skal man jo for­sø­ge at gø­re det bedre

Lars Krarup – Be­sty­rel­ses­for­mand, Realdania

Men det var først i 2016, at Re­al­da­nia fik sin før­ste for­e­nings­stra­te­gi, som be­sty­rel­sen si­den lod eva­lu­e­re i 2020. Som Fun­dats tid­li­ge­re har for­talt, in­de­holdt eva­lu­e­rin­gen mar­kant kri­tik af net­op med­lem­s­de­mo­kra­ti­et i for­e­nin­gen. Kon­su­len­ter­ne fra Ram­bøll pe­ge­de på fle­re mang­ler i de de­mo­kra­ti­ske struk­tu­rer og kon­klu­de­re­de, at for­e­nings­de­mo­kra­ti­et ik­ke le­ve­de imel­lem val­ge­ne til repræsentantskabet.

Hvor­dan stil­ler du dig som ny for­mand til den kri­tik, der var af Re­al­da­ni­as med­lem­s­de­mo­kra­ti bl.a. fra den ek­ster­ne eva­lu­e­ring, som be­sty­rel­sen hav­de be­stilt, og fra eksperter? 

”Når man be­stil­ler en eva­lu­e­ring, så skal man se hvor det er, at nog­le af in­ter­es­sen­ter­ne el­ler nog­le af med­lem­mer­ne sy­nes, at sko­en tryk­ker, og så skal man jo for­sø­ge at gø­re det bed­re. Der kan jo væ­re fle­re spor – der kan jo f.eks. væ­re et spor der hed­der, at vi ik­ke har for­mid­let valg­hand­lin­ger­ne godt nok. Det kan så væ­re at der nog­le ting, der skal ju­ste­res,” si­ger Lars Krarup.

Ud­over at kva­li­fi­ce­re for­mid­lin­gen af valg­hand­lin­ger­ne, me­ner han dog ik­ke, at det er en op­ga­ve for be­sty­rel­sen at sæt­te me­re liv i og en­ga­ge­ment i valgdeltagelsen.

”Jeg er helt grund­læg­gen­de bå­ret af det syns­punkt, at vi skal for­mid­le me­get klart, hvad det er der kan væl­ges til og hvor­når. Og vi skal selv­føl­ge­lig respek­te­re og an­er­ken­de, at al­le så har mu­lig­he­der­ne for at stil­le op. Men der­u­d­over me­ner jeg ik­ke, at det be­sty­rel­sens rol­le at sik­re kamp­valg. Det vi skal sik­re, er at al­le er op­lyst om, hvor­når der er valg, og hvad det hand­ler om. Der­u­d­over skal vi sik­re, at der er kva­li­fi­ce­re­de kan­di­da­ter, der stil­ler op. Og så er det helt i or­den, hvis med­lem­mer­ne så væl­ger nog­le an­dre end dem be­sty­rel­sen har pe­get på.”

Et af de pro­ble­mer, som kon­su­len­ter og eks­per­ter har pe­get på er, at Re­al­da­nia mang­ler en for­tæl­ling om hvor­for man skal væ­re med­lem af for­e­nin­gen, og her er ud­de­lin­ger­ne et cen­tralt om­drej­nings­punkt, som hver­ken med­lem­mer el­ler re­præ­sen­tant­skab har for­mel el­ler prak­tisk ind­fly­del­se på. Det står i mod­sæt­ning til an­dre filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger, som Østif­ter­ne, Vel­liv For­e­nin­gen og Tryg­heds­grup­pen, hvor re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer­ne kan få ind­fly­del­se på ud­mønt­nin­gen og til­de­lin­gen af be­vil­lin­­ger- f.eks. via lo­ka­le råd.

Men så langt vil Lars Krarup ik­ke gå i for­hold til Re­al­da­ni­as filan­tro­pi­ske arbejde.

”Jeg ved, at der er for­skel på Tryg­heds­grup­pen og Re­al­da­nia, men i for­hold til ud­de­lin­ger­ne i Re­al­da­nia, der kom­mer jeg ik­ke til at læg­ge op til æn­drin­ger af, hvor­dan vi de­ler de filan­tro­pi­ske mid­ler ud. Det er så­dan, at sel­ve ud­de­lin­ger­ne fo­re­går en­ten i be­sty­rel­sen el­ler i di­rek­tio­nen af­hæn­gig af øko­no­mi­en og kom­plek­si­te­ten i uddelingerne.”

Dilemma om investeringer

Og­så på an­dre om­rå­der, hvor Re­al­da­nia har mod­ta­get kri­tik - blandt an­det fra Chri­sti­ans­borg – vil den nye be­sty­rel­ses­for­mand hol­de fast i den hid­ti­di­ge kurs, som han selv som be­sty­rel­ses­med­lem har væ­ret med til at ud­stik­ke. Det gæl­der spørgs­må­let om Re­al­da­ni­as in­ve­ste­rings­stra­te­gi, som ik­ke in­de­hol­der etisk ba­se­re­de fra- el­ler til­valg, men der­i­mod for­hol­der sig til in­ter­na­tio­nal lov­giv­ning og konventioner.

Det er klart, at der he­le ti­den fo­re­går en ud­vik­ling, for ek­sem­pel var der in­gen der for ti år si­den tal­te om ’mee too’, det er der i dag. Og det sam­me gør sig gæl­den­de på investeringsområdet

Lars Krarup – Be­sty­rel­ses­for­mand Realdania

Det med­før­te der­for skarp kri­tik fra So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og En­heds­li­sten i Fol­ke­tin­get, da det vi­ste sig, at Re­al­da­nia hav­de in­ve­ste­ret pen­ge i fle­re vå­ben­sel­ska­ber, her­un­der i sel­ska­ber der pro­du­ce­rer kamp­dro­ner el­ler de­le til atomvåben.

Men ind­til vi­de­re læg­ger den nye for­mand ik­ke op til at æn­dre væ­sent­ligt på den må­de Re­al­da­nia til- el­ler fra­væl­ger ak­tier, når for­e­nin­gen skal in­ve­ste­re for­mu­ens næ­sten 25 mil­li­ar­der kroner.

”Det er et kæm­pe di­lem­ma ik­ke ba­re hos os men og­så hos an­dre. Det er klart, at der he­le ti­den fo­re­går en ud­vik­ling, for ek­sem­pel var der in­gen der for ti år si­den tal­te om ’mee too’, det er der i dag. Og det sam­me gør sig gæl­den­de på in­ve­ste­rings­om­rå­det. Vi har ek­sem­pel­vis væ­ret i di­a­log med vo­res ka­pi­tal­for­val­te­re om ik­ke at in­ve­ste­re i to­baks­sel­ska­ber. Men der­u­d­over så ret­ter vi os ef­ter de in­ter­na­tio­na­le kon­ven­tio­ner, som ek­si­ste­rer i re­gi af blandt an­det FN,” si­ger Lars Krarup.

Løbende modernisering

På ét punkt kom­mer man al­li­ge­vel til at se en for­skel på den tid­li­ge­re og den kom­men­de be­sty­rel­ses­for­mand, for­tæl­ler Lars Krarup. Det dre­jer sig om den rent or­ga­ni­sa­to­ri­ske ar­bejds­for­de­ling mel­lem be­sty­rel­sen og di­rek­tio­nen. Her for­ven­ter Lars Krarup, at han i vis­se sam­men­hæn­ge vil by­de ind med si­ne kom­pe­ten­cer og si­ne om­fat­ten­de po­li­ti­ske erfaringer.

”I kraft af mit tid­li­ge­re job som borg­me­ster er jeg jo bå­ret at prø­ve at væ­re helt skarp på, hvor ba­lan­cer­ne lig­ger imel­lem at skul­le ha­ve nog­le kor­te pro­ces­ser, hvor det er den dag­li­ge le­del­se, der træk­ker af. Og hvor­når er det for­man­den, der in­vol­ve­rer sig for at sik­re bredt ejer­skab til de lan­ge pro­ces­ser, vi går ind i.”

”Gover­nan­ce i for­hold til de ting er no­get, der op­ta­ger så­dan en som mig, der jo er 100 pro­cent bå­ret af at kom­me fra For­e­nings­dan­mark. Jeg læg­ger me­get vægt på at væ­re med til at mo­der­ni­se­re så­dan no­get i takt med at alt an­det mo­der­ni­se­res,” si­ger Lars Krarup og un­der­stre­ger, at der ik­ke bli­ver ta­le om no­gen revolution.

”Jeg har jo væ­ret med i be­sty­rel­sen i ot­te år, og jeg sy­nes så­dan set det er en vel­fun­ge­ren­de filan­tro­pisk for­e­ning. Jeg er me­get op­mærk­som på, at når man er en stor pen­ge­tank som Re­al­da­nia, er så­dan no­get som or­dent­lig­hed og trans­pa­rens ut­ro­ligt vig­tigt, og jeg er be­vidst om, at vi er en stor pen­ge­tank, som har et stort sam­funds­ansvar. Jeg glæ­der mig til ar­bej­det,” slut­ter Lars Krarup.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skri­bent

Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fundats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her: