Repræsentantskabsmedlemmer vil have indflydelse på investeringerne

Fossile brændstoffer, våben og pornografi er på listen over de emner, som de store filantropiske foreninger bør afholde sig fra at investere i, hvis det står til foreningernes repræsentantskabsmedlemmer. Hvordan de enkelte foreninger forholder sig til de etiske dilemmaer, der knytter sig til deres milliardinvesteringer, er helt forskelligt, viser en gennemgang.

Fos­si­le brænd­stof­fer, over­våg­nings­ud­styr, vå­ben og to­bak er ik­ke i høj kurs blandt re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer­ne i en ræk­ke sto­re filan­tro­pi­ske foreninger.

Bør de sto­re med­lem­s­sty­re­de al­men­nyt­ti­ge for­e­nin­ger ha­ve en etisk investeringspolitik?

”Ja”, ly­der det kor­te svar fra de­le­ge­re­de og re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer i seks sto­re filan­tro­pi­ske foreninger.

På en ska­la fra et til fem, hvor fem er mest vig­tigt, sæt­ter 69 pro­cent af re­spon­den­ter­ne i et rund­spør­ge, som Fun­dats har fo­re­ta­get blandt re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer og de­le­ge­re­de i seks med­lem­s­sty­re­de for­e­nin­ger, kryds ved tal­let fem.

Det tal over­ra­sker på in­gen må­de An­ders Schel­de, der er in­ve­ste­rings­chef i Akademikerpension.

”Det er jeg ik­ke over­ra­sket over. Der er en klar ten­dens i ti­den, hvor folk ta­ger det her in­ve­ste­rings­ansvar på sig. Jeg har ar­bej­det med fi­nans i 33 år, og da jeg star­te­de min kar­ri­e­re som ung mand, var det ik­ke no­get, der fyld­te i folks ho­ve­d­er. Der var ak­tier og ob­liga­tio­ner no­get, man gjor­de for pen­ge­nes skyld. Man tænk­te ik­ke over, at der fulg­te et an­svar med. Det gør man­ge i dag. Man kan spe­ku­le­re me­get over hvor­for. Mit ind­tryk er, at kli­ma­kri­sen er en af ho­ved­dri­ver­ne bag det,” si­ger An­ders Schel­de til Fundats.

En af de re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer, der har sva­ret på Fun­dats spør­ge­ske­ma er El­se­beth Krogh. Hun har si­den 2010 væ­ret valgt til re­præ­sen­tant­ska­bet for Re­al­da­nia. Hun hæf­ter sig net­op ved de grøn­ne investeringer.

”Eti­ske in­ve­ste­rin­ger be­ty­der helt sik­kert no­get for mig. Jeg vil­le ik­ke bry­de mig om in­ve­ste­rin­ger i fos­si­le brænd­stof­fer. Det skal væ­re bæ­re­dyg­tig ener­gi,” si­ger El­se­beth Krogh til Fundats.

Medlemsrepræsentanternes holdning til etisk investeringspolitik

Før jul ud­send­te Fun­dats et rund­spør­ge til 267 de­le­ge­re­de og re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer i en ræk­ke sto­re filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger. 88 af dem sva­re­de. I ta­bel­len har re­spon­den­ter­ne sva­ret på, hvor højt de væg­ter en etisk in­ve­ste­rings­po­li­tik i de­res for­e­ning. 5 er højest.

Nej til tobak, ja til grøn energi

I rund­spør­get bli­ver re­spon­den­ter­ne bedt om at for­hol­de sig til hvil­ke in­ve­ste­rin­ger, de­res for­e­nin­ger ik­ke bør fo­re­ta­ge. Stil­let over for ni kon­tro­ver­si­el­le in­ve­ste­rings­em­ner skal de ta­ge stil­ling til, om em­net er af en ka­rak­ter, som de­res for­e­ning ik­ke bør in­ve­ste­re i. Em­ner­ne tæl­ler vå­ben (al­le slags), atom­vå­ben, to­bak, over­våg­nings­ud­styr, kul, olie, gas, po­r­no­gra­fi og statsob­liga­tio­ner i diktaturstater.

De tre mest band­ly­ste em­ner på li­sten er to­bak, statsob­liga­tio­ner i dik­ta­tur­sta­ter og po­r­no­gra­fi i nævn­te ræk­ke­føl­ge. Der­ef­ter føl­ger vå­ben og kul.

Det over­ra­sker ik­ke An­ders Schelde.

”Det er de her em­ner, man ta­ler om, når man snak­ker eti­ske og an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Ge­ne­relt ple­jer de fos­si­le brænd­stof­fer må­ske at væ­re lidt hø­je­re op­pe på li­sten, end til­fæl­det er her. To­bak og vå­ben er de fle­ste eni­ge om, at de ik­ke vil ha­ve de­res pen­ge in­ve­ste­ret i,” si­ger han.

Ske­ma­et vi­ser hvil­ke in­du­stri­er og ob­jek­ter, som re­spon­den­ter­ne i un­der­sø­gel­sen ik­ke øn­sker, at de­res for­e­ning in­ve­ste­rer i. Tal­let for­an pro­cent­sat­sen er an­tal­let af stem­mer, hver ka­te­go­ri har fået.

Ingen direkte indflydelse på investeringspolitikken

I rund­spør­get sva­rer 72 pro­cent af re­spon­den­ter­ne, at med­lem­s­re­præ­sen­tan­ter­ne bør ha­ve ind­fly­del­se på, hvil­ke ty­per af in­ve­ste­rin­ger de­res for­e­nin­gen bør eks­klu­de­re fra investeringsuniverset.

Hos in­gen af de nævn­te for­e­nin­ger har med­lem­s­re­præ­sen­tan­ter­ne dog di­rek­te ind­fly­del­se på in­ve­ste­rings­po­li­tik­ken. I al­le til­fæl­de er det be­sty­rel­sen, der træf­fer en­de­lig af­gø­rel­se om de øko­no­mi­ske dispositioner.

Helt ge­ne­relt er det et de­mo­kra­tisk pro­blem, som man­ge or­ga­ni­sa­tio­ner kæm­per med

An­ders Schel­de – In­ve­ste­rings­chef, Akademikerpension

An­ders Schel­de vil ik­ke for­hol­de sig til med­lem­s­re­præ­sen­tan­ter­nes ind­fly­del­se i de kon­kre­te for­e­nin­ger, men han vil godt ud­ta­le sig på et ge­ne­relt plan:

”Helt ge­ne­relt er det et de­mo­kra­tisk pro­blem, som man­ge or­ga­ni­sa­tio­ner kæm­per med. Det gør vi og­så i Aka­de­mi­ker­pen­sion. Pro­ble­met er, at nog­le af de her em­ner er me­get tek­ni­ske. Der skal ta­ges stil­ling til en mas­se de­tal­jer, og på den må­de eg­ner det sig ik­ke sær­ligt godt til ple­num­dis­kus­sio­ner,” for­kla­rer han.

Frem­for di­rek­te ind­fly­del­se er løs­nin­gen, iføl­ge An­ders Schel­de, at re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer­ne ud­stik­ker de over­ord­ne­de linjer, som be­sty­rel­sen følger.

”Man skal fin­de en form, hvor man i et de­mo­kra­tisk forum kan ha­ve nog­le go­de de­bat­ter, som stik­ker nog­le linjer ud, som be­sty­rel­ser­ne bag­ef­ter kan im­ple­men­te­re i nog­le po­li­tik­ker. Ef­ter­føl­gen­de må be­sty­rel­sen gå til­ba­ge til si­ne med­lem­s­valg­te og si­ge: Nu har vi hørt, hvad I sag­de. Kan I se jer selv i det her?,” si­ger An­ders Schelde.

Repræsentantskaberne påvirker alligevel investeringspolitikken

Selv­om re­præ­sen­tant­ska­ber­ne ik­ke har for­mel ind­fly­del­se på for­e­nin­ger­nes øko­no­mi­ske dis­po­si­tio­ner, så kan de al­li­ge­vel godt ha­ve ind­virk­ning på dem.

Så­dan ly­der det fra Pe­ter Gæ­mel­ke, der ud­over at væ­re valgt til re­præ­sen­tant­ska­bet i Vel­liv For­e­nin­gen og­så er for­e­nin­gens bestyrelsesformand.

”De in­put, der kom­mer fra re­præ­sen­tant­ska­bet, er jo med til at på­vir­ke, at vi går i den rig­ti­ge ret­ning. I vo­res re­præ­sen­tant­skab har der for ek­sem­pel væ­ret me­get dis­kus­sion om, hvor me­get vi skal in­ve­ste­re i olie­sel­ska­ber fremad­ret­tet. Den dis­kus­sion har væ­ret med­vir­ken­de til, at Vel­livs be­sty­rel­se har ved­ta­get en fem-pro­cent-re­gel for olie og gas,” si­ger Pe­ter Gæ­mel­ke til Fundats.

Stor forskel på de etiske investeringspolitikker

Selv­om der blandt re­spon­den­ter­ne i rund­spør­get er enig­hed om vig­tig­he­den af en etisk in­ve­ste­rings­po­li­tik, er der stor for­skel på, hvor­dan le­del­ser­ne i for­e­nin­ger­ne gri­ber det an.

Al­le for­e­nin­ger ret­ter sig ef­ter de an­er­kend­te, in­ter­na­tio­na­le stan­dar­der, som ek­sem­pel­vis FN’s Glo­bal Com­pa­ct, men hvor­dan for­e­nin­ger­ne im­ple­men­te­rer de al­ment ac­cep­te­re­de stan­dar­der i de­res in­ve­ste­rings­po­li­tik­ker er forskellig.

I hvil­ket om­fang de filan­tro­pi­ske or­ga­ni­sa­tio­ner har sam­men­holdt de­res in­ve­ste­rin­ger med eg­ne vær­di­er va­ri­e­rer li­ge­le­des fra for­e­ning til for­e­ning. I den ene en­de af ska­la­en lig­ger Vel­liv For­e­nin­gen, som har gjort sig kla­re over­vej­el­ser om, hvad for­e­nin­gen ik­ke øn­sker at in­ve­ste­re i.

I et ex­cel-do­ku­ment, der kan down­lo­a­des frit på for­e­nin­gens hjem­mesi­de, har for­e­nin­gen ek­sem­pel­vis op­ret­tet en eks­klu­sions­li­ste af virk­som­he­der, som for­e­nin­gen ik­ke øn­sker at in­ve­ste­re i. Virk­som­he­der­ne er eks­klu­de­ret som føl­ge af de­res en­ga­ge­ment i blandt an­det to­bak-, kul-, vå­ben- og gasindustrien.

Som be­grun­del­se for eks­klu­sion skri­ver Vel­liv Foreningen:

”Vel­liv For­e­nin­gen øn­sker ik­ke at in­ve­ste­re i sel­ska­ber, som bry­der med Vel­liv For­e­nin­gens ESG-kri­te­ri­er fast­lagt i po­li­tik­ken for an­svar­lig in­ve­ste­ring og ak­tivt ejer­skab og som ik­ke ud­vi­ser for­an­drings­vil­je i for­hold til de­res hånd­te­ring af ESG-ri­si­ci. En­de­lig øn­sker Vel­liv For­e­nin­gen ik­ke at in­ve­ste­re i to­baks­sel­ska­ber, sel­ska­ber med ak­ti­vi­te­ter i kon­tro­ver­si­el­le vå­ben el­ler sel­ska­ber, hvor me­re end 5 pct. af om­sæt­nin­gen stam­mer fra ud­vin­ding af kul og oliesand.”

Vel­liv For­e­nin­gen er og­så blandt de me­get få filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger, som har be­slut­tet at of­fent­lig­gø­re de­res ak­tiepor­te­føl­je. På hjem­mesi­den fin­des et ex­cel-ark over de 772 virk­som­he­der, som for­e­nin­gen i øje­blik­ket har in­ve­ste­ret i.

Der er bred enig­hed i re­præ­sen­tant­ska­bet og be­sty­rel­sen om, at når vi in­ve­ste­rer, så gør vi det etisk forsvarligt

Ul­rik An­der­s­son – Øko­no­mi­di­rek­tør, Tryghedsgruppen

Sam­me til­gang har Tryg­heds­grup­pen. På de­res hjem­mesi­de er for­e­nin­gens eti­ske in­ve­ste­rings­kri­te­ri­er li­ge­le­des frit til­gæn­ge­li­ge. Her ly­der det blandt an­det, at Tryg­heds­grup­pen ik­ke in­ve­ste­rer i virk­som­he­der, der pro­du­ce­rer vå­ben, el­ler virk­som­he­der, hvis pri­mæ­re ak­ti­vi­te­ter er ud­vin­ding af fos­si­le brændstoffer.

De eti­ske in­ve­ste­rings­reg­ler er ved­ta­get af Tryg­heds­grup­pens be­sty­rel­se, men er ble­vet til i fæl­les­skab mel­lem be­sty­rel­sen og for­e­nin­gens repræsentantskab.

Det for­tæl­ler Tryg­heds­grup­pens øko­no­mi­di­rek­tør, Ul­rik Andersson.

”Der er bred enig­hed i re­præ­sen­tant­ska­bet og be­sty­rel­sen om, at når vi in­ve­ste­rer, så gør vi det etisk for­svar­ligt. Det er klart, at an­svar­lig­he­den skal væ­re i høj­sæ­det, når vi er en for­e­ning og en al­men­nyt­tig ak­tør,” si­ger Ul­rik An­der­s­son og til­fø­jer, at in­ve­ste­rings­po­li­tik­ken lø­ben­de re­vur­de­res og præ­sen­te­res for repræsentantskabet.

Tryg­heds­grup­pen for­mu­le­re­de de før­ste eti­ske in­ve­ste­rings­kri­te­ri­er i 2009, der den­gang om­hand­le­de to­baks­pro­duk­tion, og op­da­te­re­de dem sid­ste gang for ca. to år siden.

”Det ud­vik­ler sig he­le ti­den. Det sid­ste vi har få­et med er, at vi ik­ke øn­sker at in­ve­ste­re i skat­te­mæs­si­ge gråzo­ner,” si­ger Ul­rik Andersson.

Dialog eller eksklusionslister

Li­ge­som Vel­liv For­e­nin­gen og Tryg­heds­grup­pen, of­fent­lig­gør Re­al­da­nia hvert år si­ne in­ve­ste­rin­ger. Men Re­al­da­ni­as til­gang ad­skil­ler sig al­li­ge­vel fra de to an­dre foreningers.

Re­al­da­nia har et mål om på sigt at bi­dra­ge til et la­ve­re kli­maf­tryk via in­ve­ste­rin­ger, li­ge­som at for­e­nin­gen har be­slut­tet sig for ik­ke læn­ge­re at ha­ve to­baks­pro­du­ce­ren­de virk­som­he­der i sin ak­tiepor­te­føl­je.

Men i mod­sæt­ning til Vel­liv For­e­nin­gen og Tryg­heds­grup­pen har Re­al­da­nia ik­ke en etisk ba­se­ret eks­klu­sions­li­ste. Det be­ty­der blandt an­det, at for­e­nin­gen, på trods af de lang­sig­te­de am­bi­tio­ner om la­ve­re kli­maaf­tryk, sta­dig i 2020 hav­de ak­tier i olie­sel­ska­bet Exxon, som el­lers er på eks­klu­sions­li­ster­ne i en ræk­ke pen­sions­sel­ska­ber og i Vel­liv Foreningen.

Hvis du ik­ke har det værk­tøj, el­ler hvis du ik­ke bru­ger det værk­tøj, så la­der du en ham­mer lig­ge ne­de i værktøjskassen

An­ders Schel­de – In­ve­ste­rings­chef, Akademikerpension

Får Re­al­da­nia mi­stan­ke om en in­ve­ste­ring, der stri­der mod ”an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger,” går Re­al­da­nia i di­a­log med virksomheden.

Det sker ud fra de­vi­sen om, at det er ”bed­re ak­tivt at for­sø­ge at skub­be til virk­som­he­der­ne, så de fin­der en løs­ning af pro­ble­mer­ne end at ig­no­re­re pro­blem­stil­lin­ger­ne,” som Re­al­da­nia skri­ver på sin hjemmeside.

Den me­to­de kan og­så bru­ges, ly­der det fra An­ders Schel­de, hvis ba­re man som in­ve­stor er vil­lig til og­så at op­si­ge en in­ve­ste­ring, hvis di­a­lo­gen ik­ke fø­rer no­get med sig.

”Jeg me­ner, at bå­de di­a­log og eks­klu­sions­li­ster kan bru­ges. Det med at eks­klu­de­re sel­ska­ber på eks­klu­sions­li­sten gi­ver di­a­lo­gen no­get bid. Hvis du ik­ke har det værk­tøj, el­ler hvis du ik­ke bru­ger det værk­tøj, så la­der du en ham­mer lig­ge ne­de i værk­tøjskas­sen. Jeg me­ner, at når di­a­lo­gen ik­ke fø­rer til no­get, så må man ta­ge kon­se­kven­sen af det. Det er det, der gør, at de an­dre di­a­lo­ger bli­ver til no­get,” si­ger An­ders Schel­de til Fundats.

Internationale standarder overholdes

Østif­ter­nes in­ve­ste­rings­po­li­tik er ik­ke of­fent­lig til­gæn­ge­lig, da den er for­be­holdt Østif­ter­nes be­sty­rel­se og de­le­ge­re­de. Men til Fun­dats op­ly­ser for­e­nin­gens di­rek­tør, Lars Suhr Ol­sen, at for­e­nin­gen ik­ke in­ve­ste­rer i lan­de, hvor der er FN- el­ler EU-sank­tio­ner, som Dan­mark har til­t­rå­dt. Østif­ter­ne in­ve­ste­rer hel­ler ik­ke i vå­ben el­ler i sel­ska­ber, der over­træ­der in­ter­na­tio­na­le ret­nings­linjer for blandt an­det menneskerettigheder.

For Born­holms Brand A.m.b.a. gæl­der det, at an­dels­sel­ska­bet har out­sour­cet ka­pi­tal­for­valt­nin­gen til Dan­ske Bank As­set Ma­na­ge­ment, der in­den for ram­mer­ne af sel­ska­bets in­ve­ste­rings­po­li­tik, har fuldt man­dat til at in­ve­ste­re. In­ve­ste­rings­po­li­tik­ken byg­ger på al­ment ac­cep­te­re­de stan­dar­der som FN Glo­bal Com­pa­cts, FN’s ret­nings­linjer for men­ne­ske­ret­tig­he­der og er­hverv, samt OECD’s ret­nings­linjer for mul­ti­na­tio­na­le virksomheder.

Svært at afgøre om en investering er grøn

De eti­ske – el­ler an­svar­li­ge – in­ve­ste­rin­ger kom­mer ik­ke helt uden di­lem­ma­er, ly­der det fra bå­de An­ders Schel­de og Ul­rik Andersson.
Di­lem­ma­er­ne knyt­ter sig først og frem­mest til, hvor­når en in­ve­ste­ring rent fak­tisk er ”etisk” el­ler ”an­svar­lig.”
Hvor­når er en virk­som­heds­in­ve­ste­ring ek­sem­pel­vis grøn? Det spørgs­mål kan væ­re svært at sva­re på, ly­der det fra bå­de An­ders Schel­de og Ul­rik Andersson.

Hvor stop­per man hen­ne, når man si­ger, at man ik­ke vil in­ve­ste­re i fos­si­le brænd­stof­fer? Er det ved dem, der hi­ver oli­en op af jor­den? Er det tank­sta­tio­nen? El­ler er det storforbrugerne?

An­ders Schel­de – In­ve­ste­rings­chef, Akademikerpension

”Det er sin sag at skil­le sig af med fos­si­le brænd­stof­fer. Det fos­si­le gen­nem­sy­rer jo he­le vo­res sam­fund. Så hvor stop­per man hen­ne, når man si­ger, at man ik­ke vil in­ve­ste­re i fos­si­le brænd­stof­fer? Er det ved dem, der hi­ver oli­en op af jor­den? Er det tank­sta­tio­nen? El­ler er det stor­for­bru­ger­ne? Det skal man væ­re me­get præ­cis på, for el­lers kan man ik­ke in­ve­ste­re ef­ter det,” si­ger An­ders Schelde.

Ul­rik An­der­s­son fra Tryg­heds­grup­pen gen­ken­der problemstillingen.

”Ør­sted er for ek­sem­pel en grøn virk­som­hed og på man­ge må­der en væ­sent­lig ak­tør i den grøn­ne om­stil­ling, men virk­som­he­den an­ven­der og­så kul­kraft,” si­ger Ul­rik An­der­s­son og for­tæl­ler, at pro­blem­stil­lin­gen en­gang var me­get kon­kret for Tryg­heds­grup­pen, for­di for­e­nin­gen på et tids­punkt hav­de in­ve­ste­ret pen­ge i en virk­som­hed, der skaf­fe­de rent drik­ke­vand rundt om på jor­den ved at frem­stil­le pumper.

”Men virk­som­he­den frem­stil­le­de og­så pum­per, der bru­ges til at pum­pe olie op af jor­den,” for­tæl­ler han og til­fø­jer, at Tryg­heds­grup­pen ik­ke læn­ge­re har investeringerne.

Øget afkast

Når det kom­mer til in­ve­ste­rin­ger, er et af­gø­ren­de spørgs­mål for man­ge, om etik­ken kan af­læ­ses med rø­de el­ler sor­te tal på bundlinjen.
Her ly­der det uden tø­ven fra An­ders Schel­de, at et øget fo­kus ik­ke har ne­ga­tiv be­tyd­ning for afkastet.

”Nog­le gan­ge vil det gi­ve et dår­li­ge­re af­kast og an­dre gan­ge et bed­re. På den lan­ge ba­ne tror jeg fuldt og fast på, at det gi­ver et hø­je­re af­kast. Det her er en ek­stra lin­se at se in­ve­ste­rin­ger­ne igen­nem, som kan gi­ve dig nog­le nye ind­sig­ter, der gør, at man kan af­vik­le nog­le uhen­sigts­mæs­si­ge in­ve­ste­rin­ger. Jeg tror ik­ke, at to­bak­sin­du­stri­en ek­si­ste­rer om 30 år. Som lang­sig­tet in­ve­stor er det der­for nok godt at kom­me ud af det. Det sam­me gæl­der fos­si­le brænd­stof­fer,” si­ger An­ders Schelde.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer