Trygfonden vil afværge et nyt seniorproletariat

Flere og flere seniorer er bekymrede for, om de får en værdig afslutning på arbejds­mar­ke­det. Og det er en velbegrundet bekymring, for Danmark står over for en af de hidtil mest omfat­tende samfunds­ændringer, påpeger Tryg­fondens forskningschef. Når pen­sions­alderen hæves i takt med levealderen, vil store grupper af ældre på arbejds­mar­ke­det komme i klemme i de næste årtier. Trygheds­gruppens repræsen­tant­skab har bedt Tryg­fonden sætte ind med en lang­sigtet indsats for det kom­mende senior­prole­tariat.

Fra skulpturen "Historiske Spor" af Jens Galschiøt
Fra skul­p­tu­ren "Hi­sto­ri­ske Spor" af Jens Galschiøt

De se­ne­ste ti års øko­no­mi­ske re­for­mer har og­så en bag­si­de. Fle­re se­ni­o­rer en­der nu de­res lan­ge ar­bejds­liv på kon­tant­hjælp, hvil­ket man stort set ik­ke tid­li­ge­re har op­le­vet. Sam­ti­dig er an­tal­let af men­ne­sker, der fryg­ter, at de ik­ke får en vær­dig af­slut­ning på man­ge års ind­sats på ar­bejds­mar­ke­det, ste­get mar­kant. Det vi­ser den ny­e­ste og net­op of­fent­lig­gjor­te Trygheds­under­søgelse fra Trygfonden.

Men den øge­de bekym­ring for ar­bejds­livets af­slut­ning er ik­ke ny, og der­for har de 70 repræ­sen­­tan­ter i Tryg­heds­grup­pens repræ­sen­tant­skab bedt Tryg­fonden om at sæt­te ind over for pro­ble­met. Der­for præ­sen­terer fon­den in­den læn­ge et nyt pro­jekt om en bed­re fast­hold­else af æl­dre på arbejdsmarkedet.

”Vi ser igen og igen da­ta, der un­der­byg­ger pro­ble­met – blandt an­det i vo­res Tryg­heds­må­ling­er. Der fin­des en grup­pe af æl­dre bor­ge­re, der sim­pelt­hen er ut­ryg­ge ved om de får en vær­dig af­gang fra ar­bejds­mar­ke­det. Der­for var der nog­le i re­præ­sen­tant­ska­bet, der sag­de, at nu hav­de vi kon­sta­te­ret det i så man­ge år, nu må vi og­så gø­re no­get ved det!,” si­ger forsknings­chef i Tryg­fon­den, An­ders Hede.

”Der er of­te ta­le om men­ne­sker med kor­te­re ud­dan­nel­se og dår­ligt hel­bred. Det er men­ne­sker, der ik­ke har det så godt,” si­ger han.

”Man er end­nu ik­ke be­gyndt at dis­ku­te­re kon­se­kven­ser­ne af et af de mest ra­di­ka­le po­li­­cy-greb, man har ind­ført i no­get vel­færds­sam­fund – nem­lig at man grad­vist hæ­ver pen­sions­ald­eren i takt med levealderen.”
– forskning­schef i Tryg­fonden, An­ders Hede

Iføl­ge Tryg­heds­må­lin­gen er det nu hver fjer­de, der fryg­ter, at de­res hel­bred ik­ke er stærkt nok til fort­sat at kun­ne ar­bej­de. Den an­del har væ­ret sti­gen­de i hver ene­ste Tryg­heds­må­ling si­den 2009.

Blandt de 40-65-åri­ge er 29 pct. ut­ryg­ge ved om de har pen­ge nok, når de skal gå på pen­sion. Og det er og­så i den alders­grup­pe, man ser den mar­kan­te stig­ning i men­ne­sker, som er utryg­ge ved om de kan af­slut­te ar­bejds­li­vet med vær­dig­hed. På fi­re år er den an­del ste­get med 6 pro­cent­po­int til i dag 25 procent.

Uforberedt på radikalt policy-greb

Tryg­fon­dens forsk­nings­chef for­kla­rer, at år­sa­gen til be­kym­rin­gen er helt re­el, og at det kun er be­gyn­del­sen på kon­se­kven­ser­ne af nog­le de sam­fund­s­ø­ko­no­mi­ske re­for­mer, som er ved­ta­get over de se­ne­ste ti år.

”Man er end­nu ik­ke be­gyndt at dis­ku­te­re kon­se­kven­ser­ne af et af de mest ra­di­ka­le po­li­cy-greb, man har ind­ført i no­get vel­færds­sam­fund – nem­lig at man grad­vist hæ­ver pen­sions­alde­ren i takt med le­ve­al­de­ren. Der­ved har man af­mon­te­ret æl­dre­bom­ben for al­le prak­ti­ske for­mål. Men man har ik­ke for­be­redt, hvor­dan det skal gen­nem­fø­res,” si­ger An­ders Hede.

Det be­ty­der, at Dan­mark ri­si­ke­rer at op­le­ve et gen­syn med det se­ni­o­r­pro­le­ta­ri­at, som var en al­min­de­lig del af sam­funds­struk­tu­ren før man be­gynd­te at op­byg­ge vel­færds­sta­ten. Det vil si­ge grup­per af men­ne­sker som en­der de­res liv i fat­tig­dom i ste­det for at bli­ve me­re vel­stil­lede med alderen.

Det er men­ne­sker, som er ka­rak­te­ri­se­ret ved et slidt hel­bred – ek­sem­pel­vis som føl­ge af ryg­ning – og la­ve­re uddannelse.

”De grup­per vil kom­me yder­li­ge­re i klem­me, når vi i lø­bet af de kom­men­de år­ti­er sæt­ter pen­sions­alderen i vej­ret. Der kan si­ges me­get sam­fund­s­ø­ko­no­misk godt om en for­ø­get pen­sions­alder, men i en si­tu­a­tion hvor vi ik­ke gør helt nok for fol­kes­und­he­den, vil der væ­re nog­le, som ik­ke er fy­sisk fit­te nok til at hånd­te­re en stærkt for­ø­get pen­sions­al­der,” si­ger An­ders Hede.

Fle­re re­for­mer på om­rå­det har al­le­re­de haft ef­fekt – blandt an­det be­græns­nin­gen af efter­løns­ord­ningen, som har gjort det ufor­del­ag­tigt for nog­le grup­per at bru­ge ord­nin­gen. Der­ud­over har to før­tids­pen­sions­re­for­mer re­du­ce­ret an­tal­let af før­tids­pen­sio­ni­ster. Men de mest dra­sti­ske for­an­drin­ger kom­mer når til­ba­ge­træk­nings­re­for­men fra 2011 for al­vor be­gyn­der at vir­ke fra 2019.

”I dag er det jo først og frem­mest me­get højtud­dan­ne­de, så­som læ­ger og lig­nen­de, der bli­ver hæn­gen­de på ar­bejds­mar­ke­det til de er 70. Men hvis pen­sions­al­de­ren skal hæ­ves så me­get, som der er lagt op til, så er det alt­så en kæm­pe grup­pe af men­ne­sker, der skal brin­ges op i den eli­te,” si­ger An­ders He­de og pe­ger på, at vi al­le­re­de nu ser pro­ble­mer­ne duk­ke op blandt seniorer.

”Nog­le af dem er al­le­re­de kom­met i klem­me i for­hold til ef­ter­løn og op­stram­nin­ger af dag­penge. Nu be­gyn­der der at væ­re folk i 60-år­sal­de­ren, der er på kon­tant­hjælp, hvil­ket stort set har væ­ret ukendt før­hen. Det er alt­så nog­le al­vor­li­ge pro­blem­stil­lin­ger, som op­står for en grup­pe af men­ne­sker i takt med den samfundsudvikling.”

Aldersdiskrimination

Ud­over de hel­breds­be­tin­ge­de pro­ble­mer med at kun­ne hol­de til fle­re år i ar­bej­de, er der og­så en an­den pro­blem­stil­ling, som Tryg­fon­dens nye pro­jekt skal for­hol­de sig til, for­kla­rer An­ders Hede.

”Der er nog­le ele­men­ter af al­der­s­diskri­mi­na­tion på ar­bejds­mar­ke­det, der gør, at hvis man som æl­dre me­d­ar­bej­der ef­ter man­ge år på sam­me ar­bejds­plads ry­ger ud af job – ek­sem­pel­vis hvis virk­som­he­den luk­ker – så har man me­get svært ved at kom­me til­ba­ge til arbejdsmarkedet.”

På den an­den si­de kan der og­så væ­re re­el­le år­sa­ger til, at se­ni­o­rer ud­gør en me­re be­svær­lig og kræ­ven­de ar­bejds­kraft på ar­bejds­plad­ser­ne. Der­for vil en del af det nye pro­jekt fo­ku­se­re på at ska­be me­re vi­den om området.

Tryg­fon­dens se­kre­ta­ri­at er al­le­re­de langt in­de i projekt­forhandlingerne med fle­re sam­ar­bejds­part­nere, men for­ven­ter at kun­ne præ­sen­te­re et fær­digt pro­gram for ind­sat­sen i lø­bet af de­cem­ber må­ned. Af sam­me grund kan An­ders He­de ik­ke på nu­væ­ren­de tids­punkt for­tæl­le kon­kret, hvor­dan pro­jek­tet skal kun­ne lø­se et så om­fat­ten­de pro­blem for den kom­men­de samfundsudvikling.

Men den grund­læg­gen­de pro­blem­løs­ning bli­ver ba­se­ret på to prin­cip­per, nem­lig in­for­ma­tions­virksomhed og holdnings­bearbejdning – bå­de hvad an­går de sundheds­mæssige aspek­ter, og hvad an­går kul­tu­ren ude på arbejdspladserne.

”Vi kan kon­sta­te­re, at be­folk­nin­gen og arbejds­pladserne er ret opmærk­somme på de de­bat­ter, der er på det­te felt. Det be­ty­der ek­sem­pel­vis, at hvis det er en samfunds­debat, der går på, at der er be­hov for at fle­re bli­ver på arbejds­markedet, så er der rent fak­tisk nog­le, der som føl­ge her­af væl­ger at bli­ve på arbejds­markedet,” si­ger An­ders He­de og uddyber:

”Der er alt­så no­get der ty­der på, at en del men­ne­sker re­a­ge­rer på bag­grund af, hvad der bli­ver op­fat­tet som en norm for god op­før­sel. Ek­sem­pel­vis var det tid­li­ge­re op­fat­tel­sen, at man som æl­dre på arbejds­markedet bur­de gå af i god tid for at gi­ve plads til andre.”

Da der er ta­le om holdnings­bearbejdning af bå­de ar­bejds­ta­ge­re, virk­som­he­der og po­li­ti­ke­re, så vil der bli­ve ta­le om et pro­jekt med en gan­ske lang tidshorisont:

”Vi vil nok sat­se på at tilveje­bringe et videns­grundlag, så man samfunds­mæssigt kan dis­ku­tere det­te pro­blem og ud­vik­le bå­de lo­ka­le og lands­dæk­ken­de løs­nin­ger. Man skal hu­ske på, at det er et pro­blem, vi vil ha­ve i de næ­ste ge­ne­ra­tio­ner,” si­ger An­ders Hede.

Tryg­fon­dens kom­men­de ini­ti­a­tiv om fast­hol­del­se af æl­dre på arbejds­markedet lig­ger in­den for fokus­området Triv­sel, un­der punk­tet en plads i fæl­les­ska­bet.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Fremtidens seniorproletariat

”Fremtidens seniorproletariat vil komme til at be­stå af men­nesker, der røg for tid­ligt ud af ar­bejds­­livet plus dem, der al­drig nåede at kom­me ind og der­for ikke fik spa­ret op til en for­nuf­tig pen­sion. De havde ik­ke hel­bre­det til at fort­sæt­te ad det spor, de var star­tet på. De hav­de ik­ke ev­ner og mo­ti­va­tion til at skif­te spor, mens tid var. Og ar­bejds­plad­ser­ne og sam­fund­et hjalp dem ikke rigtig effek­tivt.”

Tryg­heds­måling 2017, Tilliden til sam­fund­ets bære­bjæl­ker, side 82. Af Jacob Ander­sen, Anders Hede og Jør­gen Goul Ander­sen

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer