Trygfonden vil afværge et nyt seniorproletariat

Fle­re og fle­re se­ni­o­rer er be­kym­re­de for, om de får en vær­dig af­slut­ning på arbejds­mar­ke­det. Og det er en vel­be­grun­det be­kym­ring, for Dan­mark står over for en af de hidtil mest omfat­tende samfunds­ændringer, på­pe­ger Tryg­fondens forsk­nings­chef. Når pen­sions­alderen hæ­ves i takt med le­ve­al­de­ren, vil sto­re grup­per af æl­dre på arbejds­mar­ke­det kom­me i klem­me i de næ­ste år­ti­er. Trygheds­gruppens repræsen­tant­skab har bedt Tryg­fonden sæt­te ind med en lang­sigtet ind­sats for det kom­mende senior­prole­tariat.

Fra skulpturen "Historiske Spor" af Jens Galschiøt
Fra skul­p­tu­ren "Hi­sto­ri­ske Spor" af Jens Gals­chi­øt

De se­ne­ste ti års øko­no­mi­ske re­for­mer har og­så en bag­si­de. Fle­re se­ni­o­rer en­der nu de­res lan­ge ar­bejds­liv på kon­tant­hjælp, hvil­ket man stort set ik­ke tid­li­ge­re har op­le­vet. Sam­ti­dig er an­tal­let af men­ne­sker, der fryg­ter, at de ik­ke får en vær­dig af­slut­ning på man­ge års ind­sats på ar­bejds­mar­ke­det, ste­get mar­kant. Det vi­ser den ny­e­ste og net­op of­fent­lig­gjor­te Trygheds­under­søgelse fra Tryg­fon­den.

Men den øge­de bekym­ring for ar­bejds­livets af­slut­ning er ik­ke ny, og der­for har de 70 repræ­sen­­tan­ter i Tryg­heds­grup­pens repræ­sen­tant­skab bedt Tryg­fonden om at sæt­te ind over for pro­ble­met. Der­for præ­sen­terer fon­den in­den læn­ge et nyt pro­jekt om en bed­re fast­hold­else af æl­dre på arbejds­markedet.

”Vi ser igen og igen da­ta, der un­der­byg­ger pro­ble­met – blandt an­det i vo­res Tryg­heds­må­ling­er. Der fin­des en grup­pe af æl­dre bor­ge­re, der sim­pelt­hen er ut­ryg­ge ved om de får en vær­dig af­gang fra ar­bejds­mar­ke­det. Der­for var der nog­le i re­præ­sen­tant­ska­bet, der sag­de, at nu hav­de vi kon­sta­te­ret det i så man­ge år, nu må vi og­så gø­re no­get ved det!,” si­ger forsknings­chef i Tryg­fon­den, An­ders He­de.

”Der er of­te ta­le om men­ne­sker med kor­te­re ud­dan­nel­se og dår­ligt hel­bred. Det er men­ne­sker, der ik­ke har det så godt,” si­ger han.

”Man er end­nu ik­ke be­gyndt at dis­ku­te­re kon­se­kven­ser­ne af et af de mest ra­di­ka­le po­­li­­­cy-greb, man har ind­ført i no­get vel­færds­sam­fund – nem­lig at man grad­vist hæ­ver pen­sions­ald­eren i takt med leve­alderen.”
– forskning­schef i Tryg­fonden, An­ders He­de

Iføl­ge Tryg­heds­må­lin­gen er det nu hver fjer­de, der fryg­ter, at de­res hel­bred ik­ke er stærkt nok til fort­sat at kun­ne ar­bej­de. Den an­del har væ­ret sti­gen­de i hver ene­ste Tryg­heds­må­ling si­den 2009.

Blandt de 40-65-åri­­ge er 29 pct. ut­ryg­ge ved om de har pen­ge nok, når de skal gå på pen­sion. Og det er og­så i den alders­grup­pe, man ser den mar­kan­te stig­ning i men­ne­sker, som er utryg­ge ved om de kan af­slut­te ar­bejds­li­vet med vær­dig­hed. På fi­re år er den an­del ste­get med 6 pro­cent­po­int til i dag 25 pro­cent.

Uforberedt på radikalt policy-greb

Tryg­fon­dens forsk­nings­chef for­kla­rer, at år­sa­gen til be­kym­rin­gen er helt re­el, og at det kun er be­gyn­del­sen på kon­se­kven­ser­ne af nog­le de sam­fund­s­ø­ko­no­mi­ske re­for­mer, som er ved­ta­get over de se­ne­ste ti år.

”Man er end­nu ik­ke be­gyndt at dis­ku­te­re kon­se­kven­ser­ne af et af de mest ra­di­ka­le po­­li­­cy-greb, man har ind­ført i no­get vel­færds­sam­fund – nem­lig at man grad­vist hæ­ver pen­sions­alde­ren i takt med le­ve­al­de­ren. Der­ved har man af­mon­te­ret æl­dre­bom­ben for al­le prak­ti­ske for­mål. Men man har ik­ke for­be­redt, hvor­dan det skal gen­nem­fø­res,” si­ger An­ders He­de.

Det be­ty­der, at Dan­mark ri­si­ke­rer at op­le­ve et gen­syn med det se­ni­o­r­pro­le­ta­ri­at, som var en al­min­de­lig del af sam­funds­struk­tu­ren før man be­gynd­te at op­byg­ge vel­færds­sta­ten. Det vil si­ge grup­per af men­ne­sker som en­der de­res liv i fat­tig­dom i ste­det for at bli­ve me­re vel­stil­lede med al­de­ren.

Det er men­ne­sker, som er ka­rak­te­ri­se­ret ved et slidt hel­bred – ek­sem­pel­vis som føl­ge af ryg­ning – og la­ve­re ud­dan­nel­se.

”De grup­per vil kom­me yder­li­ge­re i klem­me, når vi i lø­bet af de kom­men­de år­ti­er sæt­ter pen­sions­alderen i vej­ret. Der kan si­ges me­get sam­fund­s­ø­ko­no­misk godt om en for­ø­get pen­sions­alder, men i en si­tu­a­tion hvor vi ik­ke gør helt nok for fol­kes­und­he­den, vil der væ­re nog­le, som ik­ke er fy­sisk fit­te nok til at hånd­te­re en stærkt for­ø­get pen­sions­al­der,” si­ger An­ders He­de.

Fle­re re­for­mer på om­rå­det har al­le­re­de haft ef­fekt – blandt an­det be­græns­nin­gen af efter­løns­ord­ningen, som har gjort det ufor­del­ag­tigt for nog­le grup­per at bru­ge ord­nin­gen. Der­ud­over har to før­tids­pen­sions­re­for­mer re­du­ce­ret an­tal­let af før­tids­pen­sio­ni­ster. Men de mest dra­sti­ske for­an­drin­ger kom­mer når til­ba­ge­træk­nings­re­for­men fra 2011 for al­vor be­gyn­der at vir­ke fra 2019.

”I dag er det jo først og frem­mest me­get højtud­dan­ne­de, så­som læ­ger og lig­nen­de, der bli­ver hæn­gen­de på ar­bejds­mar­ke­det til de er 70. Men hvis pen­sions­al­de­ren skal hæ­ves så me­get, som der er lagt op til, så er det alt­så en kæm­pe grup­pe af men­ne­sker, der skal brin­ges op i den eli­te,” si­ger An­ders He­de og pe­ger på, at vi al­le­re­de nu ser pro­ble­mer­ne duk­ke op blandt se­ni­o­rer.

”Nog­le af dem er al­le­re­de kom­met i klem­me i for­hold til ef­ter­løn og op­stram­nin­ger af dag­penge. Nu be­gyn­der der at væ­re folk i 60-år­sal­­de­ren, der er på kon­tant­hjælp, hvil­ket stort set har væ­ret ukendt før­hen. Det er alt­så nog­le al­vor­li­ge pro­blem­stil­lin­ger, som op­står for en grup­pe af men­ne­sker i takt med den sam­funds­udvikling.”

Aldersdiskrimination

Ud­over de hel­breds­be­tin­ge­de pro­ble­mer med at kun­ne hol­de til fle­re år i ar­bej­de, er der og­så en an­den pro­blem­stil­ling, som Tryg­fon­dens nye pro­jekt skal for­hol­de sig til, for­kla­rer An­ders He­de.

”Der er nog­le ele­men­ter af al­der­s­diskri­mi­na­tion på ar­bejds­mar­ke­det, der gør, at hvis man som æl­dre me­d­ar­bej­der ef­ter man­ge år på sam­me ar­bejds­plads ry­ger ud af job – ek­sem­pel­vis hvis virk­som­he­den luk­ker – så har man me­get svært ved at kom­me til­ba­ge til arbejds­mar­kedet.”

På den an­den si­de kan der og­så væ­re re­el­le år­sa­ger til, at se­ni­o­rer ud­gør en me­re be­svær­lig og kræ­ven­de ar­bejds­kraft på ar­bejds­plad­ser­ne. Der­for vil en del af det nye pro­jekt fo­ku­se­re på at ska­be me­re vi­den om om­rå­det.

Tryg­fon­dens se­kre­ta­ri­at er al­le­re­de langt in­de i projekt­forhandlingerne med fle­re sam­ar­bejds­part­nere, men for­ven­ter at kun­ne præ­sen­te­re et fær­digt pro­gram for ind­sat­sen i lø­bet af de­cem­ber må­ned. Af sam­me grund kan An­ders He­de ik­ke på nu­væ­ren­de tids­punkt for­tæl­le kon­kret, hvor­dan pro­jek­tet skal kun­ne lø­se et så om­fat­ten­de pro­blem for den kom­men­de sam­funds­udvikling.

Men den grund­læg­gen­de pro­blem­løs­ning bli­ver ba­se­ret på to prin­cip­per, nem­lig in­for­ma­tions­virksomhed og holdnings­bearbejdning – bå­de hvad an­går de sundheds­mæssige aspek­ter, og hvad an­går kul­tu­ren ude på ar­bejds­plad­ser­ne.

”Vi kan kon­sta­te­re, at be­folk­nin­gen og arbejds­pladserne er ret opmærk­somme på de de­bat­ter, der er på det­te felt. Det be­ty­der ek­sem­pel­vis, at hvis det er en samfunds­debat, der går på, at der er be­hov for at fle­re bli­ver på arbejds­markedet, så er der rent fak­tisk nog­le, der som føl­ge her­af væl­ger at bli­ve på arbejds­markedet,” si­ger An­ders He­de og ud­dy­ber:

”Der er alt­så no­get der ty­der på, at en del men­ne­sker re­a­ge­rer på bag­grund af, hvad der bli­ver op­fat­tet som en norm for god op­før­sel. Ek­sem­pel­vis var det tid­li­ge­re op­fat­tel­sen, at man som æl­dre på arbejds­markedet bur­de gå af i god tid for at gi­ve plads til an­dre.”

Da der er ta­le om holdnings­bearbejdning af bå­de ar­bejds­ta­ge­re, virk­som­he­der og po­li­ti­ke­re, så vil der bli­ve ta­le om et pro­jekt med en gan­ske lang tids­ho­ri­sont:

”Vi vil nok sat­se på at tilveje­bringe et videns­grundlag, så man samfunds­mæssigt kan dis­ku­tere det­te pro­blem og ud­vik­le bå­de lo­ka­le og lands­dæk­ken­de løs­nin­ger. Man skal hu­ske på, at det er et pro­blem, vi vil ha­ve i de næ­ste ge­ne­ra­tio­ner,” si­ger An­ders He­de.

Tryg­fon­dens kom­men­de ini­ti­a­tiv om fast­hol­del­se af æl­dre på arbejds­markedet lig­ger in­den for fokus­området Triv­sel, un­der punk­tet en plads i fæl­les­ska­bet.

Fremtidens seniorproletariat

”Frem­ti­dens se­ni­o­r­pro­le­ta­ri­at vil kom­me til at be­stå af men­nesker, der røg for tid­ligt ud af ar­bejds­­livet plus dem, der al­drig nå­e­de at kom­me ind og der­for ik­ke fik spa­ret op til en for­nuf­tig pen­sion. De hav­de ik­ke hel­bre­det til at fort­sæt­te ad det spor, de var star­tet på. De hav­de ik­ke ev­ner og mo­ti­va­tion til at skif­te spor, mens tid var. Og ar­bejds­plad­ser­ne og sam­fund­et hjalp dem ik­ke rig­tig effek­tivt.”

Tryg­heds­måling 2017, Til­li­den til sam­fund­ets bære­bjæl­ker, si­de 82. Af Ja­cob Ander­sen, An­ders He­de og Jør­gen Goul Ander­sen

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Fondsmillioner skal sikre konkret viden om grøn energi i industrien

En lang ræk­ke pro­ces­ser i dan­ske virk­som­he­ders pro­duk­tion sker med ener­gi fra olie, kul og gas, og blandt an­det i fø­de­va­re­in­du­stri­en stam­mer ener­gi­en pri­mært…

Trelleborg Fonden sætter pris på idrætten i Sorø

Lo­ka­le sport­s­li­ge suc­ces­hi­sto­ri­er og be­skri­vel­ser af ildsjæ­le in­den for idræts­li­vet i Sorø lan­der i dis­se da­ge i mail­bok­sen hos fi­li­al­chef Su­ne Kri­sten­sen i Syd­bank…

KU-rektor mister direktørstilling i kollegiefond

Fon­den Fjer­de Maj Kol­le­gi­et på Fre­de­riks­berg an­nul­le­rer nu den kon­tro­ver­si­el­le an­sæt­tel­se af rek­tor for Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Hen­rik We­ge­ner. Rek­to­ren skul­le el­lers ef­ter pla­nen over­ta­ge stil­lin­gen…

KV Fonden starter årlig uddeling af hæderspriser

Når Kris­ta og Vig­go Pe­ter­sens Fond, i dag­lig ta­le KV Fon­den, man­dag den 23. marts mar­ke­rer sit 70-års ju­bilæum med en re­cep­tion, ly­der start­skud­det…

Vinder af valg i Trygfonden: ”Pengene skal blive i medlemmernes lommer”

En tøm­rer, en fa­mi­lie­far og en kon­su­lent. Fle­re helt al­min­de­li­ge for­sik­rings­kun­der var blandt top­sco­rer­ne ved Tryg­heds­grup­pens valg i Re­gion Ho­ved­sta­den, som blev af­gjort den…

KFI Erhvervsdrivende Fond bag ny universitetsuddannelse i butikshandel

Kan­di­da­tud­dan­nel­sen er den før­ste dan­ske uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­se om de­tail­han­del og får nav­net MSc in Com­merci­al and Re­tail Ma­na­ge­ment, skri­ver KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond på sin hjem­mesi­de. “Dan­mark…

Nordea-fonden indfører elektroniske bestyrelsesmøder

Dan­marks for­ment­lig mest an­søg­te fond, Nor­dea-fon­den, har net­op ind­ført elek­tro­ni­ske be­sty­rel­ses­mø­der. Si­den slut­nin­gen af 2019 har fon­dens ot­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer nem­lig sup­ple­ret de tra­di­tio­nel­le fy­si­ske mø­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Civilstyrelsen vil lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Der er lys for­u­de for de tu­sin­der af små al­me­ne fon­de, der kæm­per med at ska­be et af­kast af de­res in­ve­ste­rin­ger. Ci­vilsty­rel­sen ar­bej­der nem­lig…

Skatteminister vil ikke hæve konsolideringsfradraget

Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) øn­sker ik­ke at hæ­ve fon­de­nes konso­lide­rings­fra­drag fo­re­lø­big. Iføl­ge di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø fra A.P. Møl­ler Fon­den fore­tager mi­ni­ste­ren der­med en fejl­vur­de­ring, som ska­der sær­ligt de min­dre fon­de i Dan­mark. Han op­for­drer mi­ni­ste­ren til at ret­te fejl­en hur­tigst mu­ligt.

Efter valget: Flertal for at lette fondes opløsning og hæve konsolideringsfradraget

Der er stem­ning for en ræk­ke po­li­ti­ske æn­drin­ger af fonds­området. Et klart fler­tal blandt Folke­tingets nyvalg­te par­ti­er vil nem­lig hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get, li­ge­som der er fler­tal for at lem­pe opløs­nings­bestem­mel­ser­ne. Des­u­den kan der og­så vi­se sig fler­tal for at sam­le fonds­til­synet i ét mini­ste­rium og må­ske for at gen­ind­føre fonds­re­gis­te­ret. Få over­blik over det nye Folke­tings hold­ninger til fonds­politik her.

Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.