En anerkendelse af fondssektorens stadig større betydning og rolle i det danske samfund.
Det er ifølge DR’s kongehusekspert Thomas Larsen den altoverskyggende årsag til, at Kongehuset som led i den fornyelse, der fra og med januar 2026 sker af de traditionelle royale nytårskure på Amalienborg og Christiansborg Slot, blandt andre inviterer 10 af Danmarks største og mest uddelende fonde med til kuren for landsorganisationer.
I Fundats i sidste uge betegnede CBS-lektor og forsker i magtelitens netværk Christoph Houman Ellersgaard invitationen som en ”blåstempling af fondene”.
”Kongehusets ageren er den måde, vi blåstempler mange ting på i den danske stat – vi er jo stadig et monarki. Så Kongehusets vurdering af, hvem der er relevante at invitere for eksempel til en nytårskur, bliver jo en del af den blåstempling. For fondssektoren er dette et meget klart signal om, at Kongehuset nu blåstempler fondene som en aktør i sig selv, hvilket ligger i rigtig god forlængelse af, at fondene de senere er blevet langt mere professionaliserede,” sagde Christoph Houman Ellersgaard og betegnede fondene og deres toppersoner ”som vigtige spillere i den danske magtelite.”
Novo Nordisk Fonden som ”kongeeksempel”
Thomas Larsen har fulgt det danske kongehus tæt gennem årtier som journalist, forfatter og analytiker, og han har blandt andet skrevet to bøger om og med Dronning Margrethe. Han mener, at beslutningen om at føje 10 fonde til invitationslisten til nytårskuren er ”indlysende rigtig”.
”Helt overordnet er det vigtigt for Kongehuset at inddrage de aktører, som har stor samfundsrelevans. Det handler om, at Kongehuset skal være tæt på de aktører, der fylder noget i landskabet for selv at forblive relevant, kan man sige. Og fra Kongehusets side kan man se, at en række af de danske fonde spiller tunge og vigtige roller i det danske samfund. På det ene område efter det andet kan man nævne fonde, der i væsentlig grad er med til at styrke en udvikling, som Danmark og det danske samfund har gavn af. Kongeeksemplet er Novo Nordisk Fondens betydning for at skabe udvikling, forskning og innovation i den danske sundhedssektor og dens rolle, når det gælder om at styrke vores position som healthcare-nation,” siger Thomas Larsen.
”Samtidig er det interessant, at fondene ikke kun har et stort vingefang i forbindelse med emner og områder, de er optaget af og prøver at styrke med deres donationer. Mange af dem arbejder vitterligt også på tværs af landet. Fondene sidder ikke bare på fine adresser i København, men har rent faktisk øje for udviklingen i hele Danmark og spænder vidt emnemæssigt og geografisk. Så når Kongehuset har en afgørende ambition om, at den særlige kur for organisations-Danmark skal afspejle aktørerne i det moderne danske samfundsliv, er det efter min mening en indlysende rigtig beslutning også at invitere fondene med,” siger DR’s kongehusekspert.
Han tilføjer, at noget af det, der kendetegner Kongehuset, er, at der på rigtig mange planer allerede er et tæt samarbejde med fonde.
”Det sker på den ene side, når de kongelige er ude at indvie projekter, som fonde står bag, og som Kongehuset så kaster royal glans over. På den anden er der også Kongehusets egne fonde, som arbejder sammen med andre fonde – her er Mary Fonden et udpræget eksempel. Så invitationen til nytårskuren kan også ses som en bekræftelse på Kongehusets eget samspil og samarbejde med fonde,” siger Thomas Larsen, der tidligere blandt andet har været politisk kommentator på Berlingske og Radio4.
Meget formel seance
Ifølge en nyhed på Kongehusets hjemmeside om ændringerne af konceptet for nytårskurene er det en formand, en direktør eller en stedfortræder, der skal møde op til kuren den 6. januar næste år, hvis fondene og de filantropiske foreninger altså vælger at takke ja til invitationen. Som Fundats kunne fortælle i sidste uge, forventer alle medvirkende i vores rundspørge at møde op, om end der endnu ikke alle steder er truffet endelige beslutninger – heller ikke om, hvem der skal repræsentere fonden.
Reaktionen på at blive inviteret er, som det fremgik af artiklen, særdeles positiv. Eksempelvis betonede Chief Corporate Affairs Officer i Novo Nordisk Fonden Steffen Pierini Lüders, at fonden ”er glad for den opbakning, der er fra Kongehuset til den filantropiske sektor og de aktiviteter og formål, som fondene støtter.” I Villum Fonden understregede direktør Lars Bo Nielsen, at fonden ”ser frem til at deltage i en traditionsrig og festlig begivenhed”.
Og Realdanias administrerede direktør Nina Kovsted Helk betegnede nytårskuren som ”en mulighed for at møde andre, der bidrager til at skabe et bedre samfund.”
På spørgsmålet, hvad fondene reelt får ud af at deltage i en nytårskur, siger Thomas Larsen:
”Det er klart, at man står ikke og laver aftaler og skaber nye relationer under kurene. Det er en meget formel seance, hvor man i virkeligheden ønsker hinanden godt nytår og bekræfter det gode samarbejde, man har. Det er indsatserne før og efter nytårskurene, der er afgørende.”
”Man skal også huske,” tilføjer han, ”at det ikke kun er fondene, der bliver inviteret. Det er en kæmpekur, vi taler om. Mange relevante og vigtige aktører, som repræsenterer Danmark bredt, kommer med til kur på slottet.”
Kun én har sagt nej
- Er der, som du ser det, prestige forbundet med at blive inviteret til nytårskur?
”Det afhænger i høj grad af øjnene, der ser på invitationen i den enkelte fond. I fondene kan der være forskelligt syn på Kongehuset, ligesom man ser i resten af befolkningen. Men skærer man ind til benet, har vi et kongehus, der står ekstremt stærkt – og det er ikke en løs påstand, jeg slynger ud; Det ses klart i de målinger, der bliver lavet af danskernes opbakning til Kongehuset. Den er historisk høj og historisk stærk, også når man sammenligner med opbakningen til kongehusene rundt om i Europa. På den måde bliver Kongehuset bakket massivt op, og det gør dets arrangementer også,” siger Thomas Larsen.
Samtidig er det smukke ved det træk, Kongehuset nu har lavet vedrørende nytårskurene, at den prestige ikke kun bliver de adelige forundt
Thomas Larsen – Kongehusekspert
”Og jeg skal hilse at sige, at der ikke er ret mange, som siger nej til invitationer fra Kongehuset,” fortsætter han.
”Folk vil gerne være med ved de her lejligheder, så på den måde er det helt klart forbundet med prestige. Samtidig er det smukke ved det træk, Kongehuset nu har lavet vedrørende nytårskurene, at den prestige ikke kun bliver de adelige forundt, som det var i gamle dage, men man breder derimod invitationerne ud, så det er en meget bredere del af Danmark, der nu kommer med til kurene på de fine slotte.”
Et enkelt nej er der dog kommet blandt de nye inviterede til nytårskuren. Kort tid efter, at det nye koncept blev offentliggjort, fastslog Danske Medier, at der fra organisationen kommer et pænt nej tak. Som ”brancheorganisation for magtkritikere” gør Danske Medier sig bedre ved at blive væk, lød forklaringen fra Dicle Duran Nielsen, der er administrerende direktør i 240 private medievirksomheders brancheorganisationen.
”Danske Medier er undtagelsen, der bekræfter reglen. Så vi taler én organisation ud af de mange, der har fået invitationen, mens alle andre ser positivt på den og vil sende repræsentanter. Og de repræsentanter, der kommer, vil glæde sig til at være med til begivenheden,” understreger Thomas Larsen.
Ikke kontroversielt at deltage
Han mener ikke, at der er nogle negative aspekter, herunder potentielle risici i forhold til for eksempel omdømme, som fondene skal have for øje, inden de sætter kurs mod nytårskuren den 6. januar.
”Det danske kongehus befinder sig et stærkt sted og nyder godt af stor folkelig opbakning. Derfor er det ikke kontroversielt at deltage i en begivenhed som en nytårskur i Kongehuset. Vi har jo i disse år overhovedet ikke politiske diskussioner, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved institutionens relevans, eller hvor der er partier, som målrettet arbejder for at indskrænke monarkiet. Der er, kort og godt, bred konsensus både i befolkningen og politisk om, at Kongehuset faktisk løser sin opgave godt,” siger Thomas Larsen.
Han tilføjer, at det ikke er en naturlov, at den medvind, Kongehuset har i øjeblikket, nødvendigvis vil fortsætte.
”Det er klart, at hvis Kongehuset pludselig får store udfordringer, og der kommer en opfattelse i befolkningen af, at de ikke løser deres opgave tilstrækkelig seriøst, og institutionen ikke bliver ved med at blive opfattet relevant, kan vi have en helt ny situation. Så kan der ske det, at fonde og andre på invitationslisten begynder at ønske at holde en vis distance til institutionen og eksempelvis overvejer deltagelsen i en nytårskur i Kongehuset. Det er bare ikke dér, vi er i dag,” understreger Thomas Larsen.
Tak for gaven
Gennem årene har private fonde i flere omgange sendt milliongaver til det danske kongehus. Regningen blev således blandt andre betalt af to fonde, da der for tre år siden blev igangsat en omfattende renovering af Marselisborg Slot i Aarhus. Og da ridebanen på Fredensborg Slot i anledning af den daværende kronprins Frederiks 50-års fødselsdag i 2018 blev genetableret, skete det med en bevilling til Slots- og Kulturstyrelsen fra A.P. Møller Fonden.
Det er ekstremt vigtigt, at Kongehuset ikke forsøger at misbruge de relationer, lige så vel som det er vigtigt for fondene, at de i hvert eneste projekt, hvor Kongehuset er involveret, sikrer sig, at det er relevante og nyttige projekter, der lever op til fondenes fundatser
Thomas Larsen – Kongehusekspert
Thomas Larsen vil ikke afvise, at Kongehusets invitation til fondene blandt andet godt kan udspringe af et ønske om at ”styrke nogle relationer og være med til at bane vej for projekter, som Kongehuset selv er optaget af”. Men han understreger i samme moment, at han så absolut tror, at den royale lyst til at have fonde med til kuren 6. januar primært handler om en anerkendelse af fondenes store samfundsrelevans.
Christoph Houman Ellersgaard slog i Fundats i sidste uge til lyd for, at nytårskurinvitationen fra Kongehuset til fondene kan tolkes som en slags ”tak for gaven”.
”Det bliver lidt en form for gaveøkonomi: Fondene deler gaver ud, og med den blåstempling, der ligger i at blive inviteret til nytårskur, kan kongehuset give tilbage til dem, der har gjort noget godt for de kongelige,” sagde Christoph Houman Ellersgaard.
Hertil siger Thomas Larsen:
”Det er utrolig vigtigt med transparens og muligheden for at afdække alle de relationer, der eksisterer mellem Kongehuset og væsentlige samfundsaktører, herunder fondene. I forbindelse med nytårskurene kan man argumentere for, at her er det rent faktisk ret åbent. Man kan bare kigge på invitationslisten og se, hvem Kongehuset ønsker at have med. Det er ekstremt vigtigt, at Kongehuset ikke forsøger at misbruge de relationer, lige så vel som det er vigtigt for fondene, at de i hvert eneste projekt, hvor Kongehuset er involveret, sikrer sig, at det er relevante og nyttige projekter, der lever op til fondenes fundatser. Hvis det ikke sker, er der forhåbentlig både nogle vågne politikere og journalister – samt forskere med øje for magtrelationer i kongeriget – som holder øje med det.”
Det er Thomas Larsens oplevelse, at hånd i hånd med en øget transparens har Kongehuset de senere år fået en øget bevidsthed om, hvilke former for gaver der skal takkes ja og nej til.
”Der er blevet lavet nogle ret transparente gavepolitikker og ryddet meget kraftigt op i, hvilke gaver Kongehuset overhovedet kan få. Det er noget, Kongehuset selv er meget opmærksom på – også fordi institutionen ikke kan tåle, at tingene ikke er i orden,” pointerer DR’s kongehusekspert.
