I et tætpakket lokale i Industriens Hus blev deltagerne budt velkommen ved administrerende direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad. Netop hjemvendt fra FN’s klimauge i New York kunne han fortælle, at det store fokus på den anden side af Atlanten var FN’s 17 verdensmål, der ifølge målsætningen skal nås inden 2030. Og ifølge Dybvad spiller fonde en afgørende rolle i arbejdet med at realisere målene, fordi fondene kan tænke langsigtet, og fordi de ikke er bundet af samme hensyn som virksomheder med kvartalsvise afrapporteringer.
Herefter gik ordet til direktør i Erhvervsstyrelsen, Katrine Winding, som kunne fortælle om styrelsens arbejde med blandt andet tilsyn og kontrol af fonde. Overordnet set er fondene blevet bedre til at afrapportere om anbefalingerne for God Fondsledelse, men der er stadig plads til forbedring. Derudover arbejder Erhvervsstyrelsen på at udvikle kunstig intelligens, som kan assistere fondene i at overholde de forskellige afrapporteringskrav.
Dernæst gik professor i formueret ved Københavns Universitet og medlem af Komitéen for God Fondsledelse, Rasmus Feldthusen, til mikrofonen. Feldthusen gennemgik den netop publicerede årsberetning fra Komitéen og opsummerede hovedkonklusionerne fra komitéens compliance-undersøgelse om fondenes redegørelse for anbefalingerne om God Fondsledelse (læs om resultaterne af stikprøveundersøgelsen her). Rasmus Feldthusen kunne desuden fortælle nyt om retspraksis i forhold til krav og vilkår for at ændre formål i en fonds fundats. Efter en ny kendelse fra Erhvervsankenævnet den 14. maj er der med Feldthusens ord kommet ”rod i penalhuset.”
Sagen drejede sig om en erhvervsdrivende fond, som i 1990 havde ændret sin oprindelige fundats fra 1922. Nu ønskede bestyrelsen at ændre den tilbage til den oprindelige stiftervilje. Erhvervsstyrelsen bad Civilstyrelsen som permutationsmyndighed om at godkende formålsændringen. Men det afviste Civilstyrelsen. Også selvom det ifølge forarbejderne til den nye erhvervsfondslov nu skulle være lettere at foretage formålsændringer. Både erhvervsfondsrapporten og lovbemærkningerne indikerer klart, at kravene for at kunne ændre formål er blevet lempet, forklarede Rasmus Feldthusen.
”Sagen skabte den lidt pudsige situation, at da sagen er i Erhvervsankenævnet, så siger Civilstyrelsen: Ja, vi er godt klar over, hvad der står i lovforarbejderne, men lovforarbejderne er forkerte.”
Det førte til, at Erhvervsankenævnet efter grundige sonderinger underkendte Civilstyrelsens afgørelse og gav fonden lov til at ændre formål i vedtægterne.
”Det gør, at vi nu står i en ret uhensigtsmæssig situation, for hvad er det så egentlig der gælder? Der er så at sige lidt rod i butikken lige nu.”
Rasmus Feldthusen fortalte også om en anden principiel sag om ligelig uddeling til ligestillede, som næste år skal behandles i Højesteret. Sagen har tidligere været omtalt i Nyhedsbrevet Danmarks Fonde.
Verdensmålene som rygrad i filantropisk strategi
Efter de juridiske og forvaltningsmæssige temaer skiftede konferencen fokus til filantropien. Bestyrelsesformand Jens Bager fra Poul Due Jensens Fond berettede om arbejdet med at bruge FN’s verdensmål som katalysator for fondens filantropiske strategiudvikling. Ifølge Bager er der en tæt forbindelse mellem verdensmålenes ideal om 'leave no one behind” og strategien i Poul Due Jensens Fond, hvor fokus ligger på verdensmål nummer seks, der handler om at sikre rent drikkevand. Jens Bager kunne videre fortælle, at hvis man skal arbejde strategisk med verdensmålene, så kræver det effektive projekter i en langsigtet partnerskabsbaseret tilgang i stedet for ansøgningsdrevne tilgange. Kort sagt skal man ifølge Jens Bager droppe ‘ansøg her’-knappen og i stedet erstatte den med stærke, langvarige partnerskaber med professionelle NGO’er. Ansøgningsskemaer skal erstattes af solide business cases.
Første gæst fra det internationale fondslandskab var Head of Operations i den engelsk-baserede, men globalt aktive Wellcome Trust, Philomena Gibbons. Wellcome Trust har omtrent 750 ansatte og opererer i 70 lande ud fra en samlet investeringsportefølje på næsten 200 milliarder kroner. Over de næste fem år vil fonden uddele 42 milliarder kroner med det formål at forbedre menneskers sundhed. Fra et dansk perspektiv var det interessant at høre, hvordan Gibbons fremhævede vigtigheden af at arbejde i partnerskaber frem for alene, at fonden desuden kun for nylig er begyndt at evaluere sine aktiviteter, samt at deltagelse i den offentlige debat er en vigtig målsætning for fremtiden. FN’s verdensmål er ikke en grundlæggende del af det strategiske arbejde i fonden, men ifølge Gibbons er målene klart relevante, fordi de på flere punkter overlapper med fondens eksisterende strategi.
Den efterfølgende paneldebat om uddelinger bød udover Jens Bager og Philomena Gibbons på indlæg fra Lars Hansen, direktør i Villum Fonden og svenske Katarina Olsson fra Familjen Kamprads stiftelse. Lars Hansen kunne blandt andet fortælle om, at efterhånden som fonden vokser sig fra at være ”glasur på kagen” til at være en del af systemet på forsknings- og uddannelsesområdet, så står det mere og mere klart for fonden, at det er afgørende at indgå i en kvalificeret dialog med interessenterne for på bedst mulig vis at forstå og respektere forholdene i disse miljøer.
”For det meste er der en meget positiv opfattelse af fondenes bidrag. Men vi har også mødt kritik og bekymringer for, hvordan vores betydelige bidrag påvirker universiteterne og deres forskningsmæssige fokus. Det er helt legitime hensyn at overveje. Men samtidig er det lidt ærgerligt, at vi ikke har været bedre til at forklare vores intentioner og til at arbejde med vores interessenter for at sikre, at der er en fælles begejstring over den ekstra mulighed vores bidrag giver til dansk forskning,” sagde Lars Hansen.
Katarina Olson benyttede bl.a. sin taletid til med klar og tydelig røst at opfordre de danske fonde til at stifte en brancheforening. Derudover fortalte hun om forskellige trends i det svenske fondslandskab – f.eks. kunne hun fortælle, at mange fonde i Sverige følger den internationale tendens mod øgede fokus på evaluering af impact og forandring.
Aktivt ejerskab
Efter en kort pause var det tid til at fokusere på dagens andet hovedtema, nemlig aktivt ejerskab. Professor ved CBS, Steen Thomsen, var første mand på podiet. Baseret på sin egen forskning kunne han blandt andet fortælle om seks fællestræk på tværs af succesfulde erhvervsdrivende fonde: Karismatiske stiftere, høj faglig ekspertise, stærke værdier, udviklingsorientering, langsigtet perspektiv og commitment.
Norges største fødevarevirksomhed Kavli er også fondsejet, og det fortalte dr.oecon og bestyrelsesformand Aksel Mjøs nærmere om. Mjøs kunne blandt andet fortælle, at en væsentlig del af Kavlis succes efter hans vurdering skyldes, at den ejes af den almennyttige Kavlifond – et forhold som virksomheden bruger aktivt til at promovere sine varer under sloganet ”du køber, du giver”. Mjøs fortalte også om vigtigheden af, at fondsbestyrelsen holder sig uafhængig fra selskabets ledelse. Balancen går især på, at fondsbestyrelsen skal modtage information for at holde sig rustet til eventuelle kriser, der kalder på indgreb fra ejerne, men samtidig må informationsudvekslingen ikke føre til, at fondsbestyrelsen blander sig i virksomhedens drift. Hvis ikke en klar rollefordeling respekteres, advarede Mjøs, risikerer man at miste muligheden for at tiltrække de stærkeste kompetencer til virksomhedsbestyrelsen, ligesom eventuelle dårlige sager fra virksomheden lettere vil smitte af på fondsbestyrelsesmedlemmerne.
Næste oplægsholder var Per Have fra Bitten & Mads Clausens Fond. Han fortalte om fondens arbejde med aktivt ejerskab af Danfoss, hvor især stifteren Bitten Clausens værdigrundlag har været en stor inspirationskilde for fondens arbejde. Et værdigrundlag, der i øvrigt bruges til at brande virksomheden ude i verden.
I paneldebatten om aktivt ejerskab deltog udover Steen Thomsen, Aksel Mjøs og Per Have også Sten Scheibye, bestyrelsesformand i bl.a. Knud Højgaards Fond. Debatten blev styret af Scheibye og gik især på rollefordelingen mellem fondsbestyrelse og virksomhedsbestyrelse. Konklusionen var, at rollefordelingen og dermed ansvaret mellem de to bestyrelser er nødt til at være meget klart defineret, for ellers risikeres bl.a., at information ikke kan flyde så frit som ønskeligt.
Til slut var der nyt fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), som fortalte om arbejdet med den (måske) kommende beskatningsmodel for overdragelse af virksomheder til en erhvervsdrivende fond.
”Jeg kvitterer for det store arbejde, som medlemmerne af arbejdsgruppen har lagt. Det har været en god og konstruktiv proces. Den er gået for langsomt. Sådan er det nogle gange, når man gerne vil have noget til at gå hurtigt, men det er ikke udvalgets medlemmer, man kan klandre for det. Det skyldes det faktum, at vi i Skatteministeriet har haft et par andre ting, vi også lige skulle have håndteret ud over at skaffe gode vilkår for overdragelse til erhvervsdrivende fonde,” sagde Karsten Lauritzen med et glimt øjet.
Modellen er nu præsenteret for aftalepartierne bag Vækstplan DK, og det er planen, at der skal fremsættes lovforslag om de nye regler i det kommende folketingsår.
”Og forhåbentligt kan vi med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2019 få nye skatteregler, der gerne skulle føre til, at flere erhvervsvirksomheder, som ønsker et generationsskifte, vælger at gøre det til en fond,” sagde skatteministeren.
Om Fondenes DagFondenes Dag er målrettet fonde, fondsejede virksomheder, modtagerorganisationer, politikere, akademikere, myndigheder, rådgivere, presse og andre fondsinteresserede.
Fondenes Dag arrangeres i samarbejde mellem Komitéen for God Fondsledelse, CBS, Københavns Universitet, Bestyrelsesforeningen og Dansk Industri.
Lauritzens udmelding fik Tine Roed, direktør i DI, til lettere bekymret at konstatere i sin afrunding af konferencen, at beskatningsmodellen efter DI’s oplysninger først skal behandles i anden del af folketingsåret, og derfor er der risiko for, at der udskrives valg før en evt. vedtagelse. I dette tilfælde vil modellen blive yderligere forsinket.
Tine Roed takkede i øvrigt de fremmødte og oplægsholderne for at give inspiration til at optimere fondenes samfundsnytte, for at finde det rette niveau for aktivt ejerskab.
