Der er i dag tæt dialog og samarbejde mellem en række af de største danske fonde og både folketingspolitikere, ministerier og styrelser.
Det viser nyt Fondsbarometer baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt de 60 mest uddelende fonde af analyse- og rådgivningsvirksomheden MBC i samarbejde med Fundats. Se tekstboks. Spørgeskemaet er besvaret af 31 fonde, der repræsenterer over 60 procent af de samlede almennyttige uddelinger i 2023.
13 ud af de 31 fonde svarer, at de i høj grad eller nogen grad allerede har dialog eller samarbejde med politikere på Christiansborg. Yderligere ni fonde har kontakt, men i mindre grad. Samtidig svarer 21 ud af de 31 fonde, at de i høj eller nogen grad indgår i dialog eller samarbejde med ministerier og styrelser. Se figur 1 og 2.
Flere af fondene forventer desuden, at kontakten til det politiske system vil blive styrket frem mod 2030. Syv fonde forudser således øget dialog med folketingspolitikere, mens 10 fonde forventer, at dialogen med ministerier og styrelser vil vokse. Kun en enkelt fond forventer mindre dialog og samarbejde med politikere og ministerier. Se figur 3 og 4.
Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er det et bemærkelsesværdigt stort antal fonde, der har tætte relationer til Christiansborg og statsadministrationen.
“Det er et klart udtryk for den tendens, vi har set de seneste år, hvor dialogen mellem fondene og det politiske Danmark er vokset. Jeg synes dog, det er et overraskende højt antal af de største fonde, som er i dialog med både folketingspolitikere og ministerierne, og som forventer, at det vil blive mere,” siger han.
Per Nikolai Bukh mener, at udviklingen er en konsekvens af de senere års mange signaler og udmeldinger fra politisk hold.
“Det høje antal fonde, der forventer øget kontakt, kan selvfølgelig skyldes egne ambitioner – men det er nok også en afspejling af, at regeringen og flere ministre har signaleret et ønske om tættere samarbejde med fondene,” siger han.
På initiativ fra regeringen
Den nuværende SVM-regering har tydeligt givet udtryk for sin ambition om at styrke båndet til de filantropiske fonde. I regeringsgrundlaget fra 2022 står det, at “Regeringen ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner for og søge et tæt samarbejde med de mange fonde, der ønsker at engagere sig i udviklingen af velfærdssamfundet.”
Tidligere erhvervsminister og nuværende formand for finansudvalget, Simon Kollerup, har tidligere kaldt sig selv for “fondenes bedste ven” og inviteret fondene til et tættere samarbejde med regeringen. Han har desuden udtrykt ønske om et mere formaliseret partnerskab med fondene. Også ministre som Lars Løkke Rasmussen og Morten Bødskov har gentagne gange understreget ønsket om at bringe fondene tættere på regeringens politiske prioriteringer og satsninger.
De skal forstå, at en kaffeinvitation ikke kun er en uforpligtende samtale, men at der er politiske interesser på spil
Per Nikolaj Bukh – professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet
Samtidig har der de seneste år været en række konkrete eksempler på, at fondene reelt rykker tættere på det politiske maskinrum. Et af de mest markante er regeringens nye partnerskab med en række store fonde – herunder Novo Nordisk Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden, Villum Fonden og Velux Fonden – om at styrke iværksættermiljøerne i Danmark. Det samme gælder Novo Nordisk Fondens milliardstøtte til den grønne trepartsaftale, hvor fonden har forpligtet sig til at medfinansiere de politiske ambitioner om en storstilet arealomlægning og grøn omstilling af landbruget.
Desuden viser en aktindsigt, at Ministeriet for Grøn Trepart siden har afholdt et møde, hvor 13 fonde var inviteret, herunder A.P. Møller Fonden, Villum Fonden, Velux Fonden og Nordea-fonden. Det møde kommer i kølvandet på, at Jeppe Bruus, minister for grøn trepart, har opfordret flere fonde til at bidrage til den grønne trepartsaftale.
Fondsbarometer 2025
- Fondsbarometer 2025 er MBC’s årligt tilbagevendende måling af udviklinger og tendenser hos de største danske fonde. Den første barometer-måling undersøger fondenes forventninger til, hvordan deres uddelingsniveau og -praksis kommer til at udvikle sig frem mod 2030. Spørgsmålene og emnerne er udarbejdet i samarbejde med Fundats/Filantropi.
- Barometeret er udformet som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt de største danske fonde og filantropiske foreninger – målt på bevillingsniveau. Data er indsamlet fra den 25. februar 2025 til den 19. marts 2025. Alle de 60 danske fonde og filantropiske foreninger, der i 2023 bevilgede over 20 millioner kroner, er blevet inviteret til undersøgelsen.
- Hver fond er repræsenteret med en besvarelse i undersøgelsen. Fondene er blevet inviteret til undersøgelsen via en email sendt til fondsdirektøren. Direktørerne er i emailen blevet inviteret til at besvare undersøgelsen selv eller videresende den til en anden person i deres organisation.
- Ud af de 60 inviterede fonde og filantropiske foreninger har 31 besvaret undersøgelsen. Det svarer til en svarprocent på 51 procent. De 31 fonde, der har deltaget i undersøgelsen, repræsenterer over 60 procent af de samlede bevilgede danske fondsmidler i 2023.
- Undersøgelsen er repræsentativ for de mest bevilgende danske fonde – dog med en lille overrepræsentation af store og meget store fonde.
- Fundats og Filantropi vil over de kommende uger afdække og dykke ned i en række af resultaterne fra barometeret.
Udviklingen vidner om et stigende politisk pres på fondene, mener Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
“Der er et stigende politisk pres på fondene for at gå ind og støtte samfundsudfordringer. Politikerne kigger i høj grad på, om der er tilstrækkeligt afløb fra fondene. Det gælder blandt andet fondenes bidrag til indsatser herhjemme i forhold til, hvad de giver af støtte til udlandet. Det er den virkelighed, fondene i dag skal agere i,” siger han.
Ifølge Per Nikolaj Bukh er der tale om et skifte i både retorik og praksis, hvor fondene tidligere holdt større afstand til politiske dagsordener.
“Vi kommer fra et meget lavt niveau af samarbejde mellem fonde og det politiske system. Tidligere var der en uskreven forforståelse af, at fondene ikke blandede sig politisk. Men nu ser vi en udvikling, hvor fondene i højere grad bliver inviteret direkte ind i det politiske rum – ikke mindst fordi det politiske niveau selv ønsker dem tættere på,” siger han.
Politikernes indflydelse på fondene
Udviklingen er ikke kun et spørgsmål om fondenes indflydelse på det politiske system. Det er i lige så høj grad politikernes indflydelse på fondene, som skaber en ny situation for fonden, påpeger Jesper Olsen. Han mener, at det bør give anledning hos fondene til et skærpet fokus på egen rolle og uafhængighed.
“Fondene skal finde fodfæste i, hvordan den relation skal være. Det er vigtigt, at de fastholder deres formål og ikke ukritisk kanaliserer penge efter politiske projekter. Fondene er jo ikke skabt for at være en skjult reserve til statskasssen og dermed en politisk aktør,” siger han.
Fonde skal kræve, at samarbejdet organiseres på en måde, som respekterer deres uafhængighed.
Jesper Olsen – formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet
Jesper Olsen opfordrer ligeledes fondene til at stille tydelige krav til politikerne, hvis de skal tage deres rolle seriøst og opretholde deres integritet:
"Fonde skal kræve, at samarbejdet organiseres på en måde, som respekterer deres uafhængighed. De skal stå fast på det, jeg oplever som deres allerede stærke værdier om god governance og transparens. Ellers risikerer de at komme i klemme," siger Jesper Olsen.
Ligeledes mener Per Nikolaj Bukh, at fondene bør være meget opmærksomme på, hvordan de navigerer i disse tætte relationer.
"Det kræver noget af fondene. De skal forstå, at en kaffeinvitation ikke kun er en uforpligtende samtale, men at der er politiske interesser på spil," siger han.
Han understreger, at fondene bør overveje at være meget åbne og transparente omkring deres samarbejde med politikere og ministerier:
"Hvis ikke der skal opstå mistanker om skjulte dagsordener – selv hvis de er ubegrundede – er det vigtigt, at fondene er åbne om, hvordan de samarbejder, og hvilke politikker de har for det," siger Per Nikolaj Bukh.
