Civilstyrelsen i klar afgørelse: Helsefonden skal uddele til plejehjem for ældre eller handicappede

Helsefonden handlede ifølge Civilstyrelsen i strid med fondsloven ved helt at undlade uddelinger til etablering eller modernisering af plejehjem. Bestyrelsen, der bl.a. består af flere tidligere folketingsmedlemmer og Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, erkender, at den først for et halvt år siden har sat sig ind i de relevante lovregler. Fondsekspert kalder det ”dybt problematisk”, at bestyrelsen ikke har haft bedre styr på fondsreglerne.

Be­sty­rel­sen i Hel­se­fon­den be­står bl.a. af fle­re tid­li­ge­re lov­gi­ve­re samt to sty­rel­ses­che­fer. Fra ven­stre: fhv. mf, Bir­t­he Skaarup (DF), fhv. mf Lo­ne Møl­ler (S), di­rek­tør i Sund­heds­sty­rel­sen Sø­ren Bro­strøm, fhv. mf An­ne-Met­te Wint­her Chri­sti­an­sen (V), kon­tor­chef i So­ci­alsty­rel­sen Hen­ri­et­te Zeeberg.

Vi kend­te ik­ke reglerne.

Det er den åb­ne og ær­li­ge for­kla­ring, som Hel­se­fon­dens be­sty­rel­se gav til Ci­vilsty­rel­sen, da fon­den i fle­re om­gan­ge blev bedt om at re­de­gø­re for si­ne ud­de­lin­ger in­den for fon­dens tre formål.

Der­for har fondsmyn­dig­he­den i Vi­borg nu gi­vet be­sty­rel­sen en be­læ­ring om de fonds­ret­li­ge reg­ler og hen­stil­let til, at ”fon­den ik­ke en­si­digt be­gun­sti­ger det for­mål, som er nævnt i vedtæg­tens pkt. 19, li­tra b. Vi hen­stil­ler end­vi­de­re til, at fon­den ud­de­ler til egent­lig etab­le­ring, mo­der­ni­se­ring, nyin­dret­ning og ud­vi­del­se af ple­je­hjem og lignende.”

Det frem­går af en af­gø­rel­se, som Ci­vilsty­rel­sen send­te til Hel­se­fon­dens be­sty­rel­se den 7. juni.

Be­sty­rel­sen for den mil­li­ards­to­re fonds­for­mue be­står af fle­re for­hen­væ­ren­de lov­gi­ve­re, som for­hen­væ­ren­de MF Bir­t­he Skaarup (DF) og for­hen­væ­ren­de MF Lo­ne Møl­ler (S) samt di­rek­tør i Sund­heds­sty­rel­sen Sø­ren Bro­strøm og kon­tor­chef i So­ci­alsty­rel­sen Hen­ri­et­te Zeeberg.

Først i for­bin­del­se med til­træ­del­sen af en ny di­rek­tør i novem­ber 2021 er be­sty­rel­sen ble­vet gjort op­mærk­som på, at fon­de skal for­hol­de sig til de ud­del­te be­løb for­delt på formålene

Hel­se­fon­dens Be­sty­rel­ses re­de­gø­rel­se til Civilstyrelsen

De skri­ver i de­res re­de­gø­rel­se til Ci­vilsty­rel­sen, at de ik­ke kend­te til en af de cen­tra­le uddelingsregler:

”Først i for­bin­del­se med til­træ­del­sen af en ny di­rek­tør i novem­ber 2021 er be­sty­rel­sen ble­vet gjort op­mærk­som på, at fon­de skal for­hol­de sig til de ud­del­te be­løb for­delt på for­må­le­ne, så­le­des at de er i ba­lan­ce over en årrække.”

Men det er ”dybt pro­ble­ma­tisk”, at en fonds­be­sty­rel­se ik­ke har bed­re styr på fonds­reg­ler­ne, si­ger eks­pert i fonds­le­del­sers er­stat­nings­ansvar, ad­vo­kat ph.d. Sø­ren Bergenser.

Du kan ik­ke und­slå dig med, at du ik­ke kend­te loven og rets­prak­sis, her­un­der en me­get om­talt hø­jeste­rets­dom om ud­de­ling til li­ge­stil­le­de formål

Sø­ren Ber­gen­ser – Eks­pert i er­stat­nings­ansvar, ad­vo­kat ph.d., Ber­gen­ser Advokatfirma

”Li­ge­gyl­digt hvil­ken bag­grund, du har – om du er læ­ge, med­lem af Fol­ke­tin­get uden ud­dan­nel­se, jurist el­ler re­visor – er du un­der­lagt de sam­me reg­ler. Der­for kan du ik­ke und­slå dig med, at du ik­ke kend­te loven og rets­prak­sis, her­un­der en me­get om­talt hø­jeste­rets­dom om ud­de­ling til li­ge­stil­le­de for­mål,” si­ger han.

Sø­ren Ber­gen­ser fin­der det dog be­fri­en­de, at be­sty­rel­sen ik­ke har for­søgt at fe­je no­get ind un­der gulvtæppet:

”Det er en re­gu­lær til­stå­el­ses­sag, og det frem­går ty­de­ligt i de­res re­de­gø­rel­ser, at selv­om de ik­ke har haft kend­skab til gæl­den­de ret, så har de ik­ke søgt juri­disk bi­stand, for de er fort­sat ud ad mo­tor­vej­en uden at væ­re klar over, at de kør­te i den mod­sat­te si­de af færds­els­ret­nin­gen,” si­ger Sø­ren Ber­gen­ser, der sam­ti­dig hæf­ter sig ved, at Ci­vilsty­rel­sen ik­ke er gå­et kraf­tigt til værks i de­res afgørelse.

”Be­sty­rel­sen slip­per med en ven­lig iret­te­sæt­tel­se og får at vi­de, at de skal se at kom­me op på spo­ret og sør­ge for at ret­te op på ba­lan­cen i ud­de­lin­ger­ne mel­lem de tre ud­de­lings­for­mål,” si­ger han.

Hel­se­fon­dens for­mand An­ne-Met­te Wint­her Chri­sti­an­sen, der har sid­det i be­sty­rel­sen i 11 år, har ik­ke øn­sket at stil­le op til in­ter­view om Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­se og kri­tik­ken af be­sty­rel­sens le­del­ses­ar­bej­de. Men i en skrift­lig kom­men­tar til af­gø­rel­sen, for­tæl­ler hun, at be­sty­rel­sen al­le­re­de er gå­et i gang med at ska­be ba­lan­ce i uddelingerne.

Så ikke behov

Ci­vilsty­rel­sen gik i fe­bru­ar ind i sa­gen, ef­ter at Fun­dats kun­ne for­tæl­le, at Hel­se­fon­den i en lang år­ræk­ke slet ik­ke har støt­tet etab­le­ring el­ler mo­der­ni­se­ring af ple­je­hjem, som be­sty­rel­sen er for­plig­tet til iføl­ge vedtæg­ter­nes punkt 19a. Sty­rel­sen har dog ale­ne for­holdt til fon­dens ud­de­lin­ger si­den 2017.

Fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand An­ne-Met­te Wint­her Chri­sti­an­sen, der og­så er for­hen­væ­ren­de med­lem af Fol­ke­tin­get for Ven­stre, for­kla­re­de den­gang, at fon­den har pri­o­ri­te­ret sund­heds­forsk­ning, for­di der var man­ge an­dre ak­tø­rer på ple­je­hjem­s­mar­ke­det. Hun så der­for ik­ke et be­hov for at ud­de­le til det før­ste ud­de­lings­for­mål i vedtæg­ter­ne, og ple­je­hjem­s­for­må­let har der­for hel­ler ik­ke væ­ret im­ple­men­te­ret i den ud­de­lings­po­li­tik, som an­sø­ger­ne har haft ad­gang til på hjemmesiden.

Fle­re støt­te­mu­lig­he­der, som kun­ne fal­de ind un­der punkt 19a, stod, ind­til Ci­vilsty­rel­sen gik ind i sa­gen på ne­ga­tiv­li­sten i fon­dens an­søg­nings­vej­led­ning. Her blev pro­jek­ter som etab­le­ring af san­se­ha­ver på de­mens­ple­je­hjem frem­hæ­vet som ek­semp­ler på pro­jek­ter, fon­den ik­ke støt­ter, sam­men med ele­va­to­rer, lif­te og handicaptoiletter.

Det er be­sty­rel­sens an­svar, at fon­dens ud­de­lings­prak­sis – her­un­der og­så en even­tu­el an­søg­nings­pro­ce­du­re – til­ret­te­læg­ges på en så­dan må­de, at årets over­skud an­ven­des til de for­mål, der er fast­sat i vedtægten

Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­se om Hel­se­fon­dens uddelinger

Ci­vilsty­rel­sen frem­hæ­ver i sin hen­stil­ling til fonds­le­del­sen, at det net­op er be­sty­rel­sens pligt at gø­de jor­den, så de ret­te an­søg­nin­ger kan gro frem af mod­ta­ger­mil­jø­er­ne i plejehjemssektoren:

”Ci­vilsty­rel­sen skal i den for­bin­del­se gø­re op­mærk­som på, at det er be­sty­rel­sens an­svar, at fon­dens ud­de­lings­prak­sis – her­un­der og­så en even­tu­el an­søg­nings­pro­ce­du­re – til­ret­te­læg­ges på en så­dan må­de, at årets over­skud an­ven­des til de for­mål, der er fast­sat i vedtæg­ten,” frem­går det af afgørelsen.

Én af de sto­re pri­va­te, ak­tø­rer på mar­ke­det er OK-Fon­den, som dri­ver ple­je­hjem i he­le lan­det. Her sid­der An­ne-Met­te Wint­her Chri­sti­an­sen selv i bestyrelsen.

Be­sty­rel­sens op­fat­tel­se, af at der ik­ke er be­hov for fle­re el­ler mo­der­ni­se­re­de ple­je­hjem­s­plad­ser i Dan­mark, står i stærk kon­trast til en ana­ly­se fra Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning, Æl­dresa­gen og Dansk In­du­stri, for­tal­te Æl­dre Sa­gen til Fundats:

”Vi kan ik­ke gen­ken­de vur­de­rin­gen af, at der ik­ke skul­le væ­re be­hov for fle­re ple­je­bo­li­ger el­ler mo­der­ni­se­ring af de ek­si­ste­ren­de. Frem­skriv­nin­ger fra KL, DI og Æl­dre Sa­gen vi­ser et be­hov på mel­lem 10.000 og 40.000 nye ple­je­bo­li­ger al­le­re­de i 2030. I det lys er der brug for al­le go­de kræf­ter til at imø­de­kom­me ef­ter­spørgs­len,” sag­de se­ni­o­r­kon­su­lent i Æl­dre Sa­gen, Mi­cha­el Bo Christensen.

Og­så Alzhei­mer­for­e­nin­gen har på­pe­get, at man­ge ple­je­hjem slet ik­ke er ind­ret­tet ef­ter nu­ti­dens be­hov blandt ple­je­kræ­ven­de æl­dre, som for langt stør­ste­delens ved­kom­men­de har en de­mens­syg­dom, der stil­ler sær­li­ge krav til de fy­si­ske rammer.

Civilstyrelsen: intet plejehjemsprojekt i fire år

Fondsmyn­dig­he­den har i sags­for­lø­bet fle­re gan­ge bedt om yder­li­ge­re op­lys­nin­ger fra fon­den. Her har be­sty­rel­sen for­søgt at for­kla­re, at fon­den dog har støt­tet ad­skil­li­ge pro­jek­ter, som hø­rer un­der det for­søm­te ud­de­lings­for­mål 19a om det byg­ge­de plejehjemsmiljø.

”Li­vet på ple­je­hjem og bo­ste­der er me­re end mur­sten. Pro­jek­ter­ne, der ef­ter be­sty­rel­sens op­fat­tel­se kan rum­mes in­den for det­te for­mål, kan der­for bå­de dre­je sig om de fy­si­ske ram­mer og om den ple­je, om­sorg og be­hand­ling, der fo­re­går på ste­det. Fo­kus er på at sik­re et godt liv i bo­li­gen for må­l­grup­pen,” skri­ver be­sty­rel­sen i sin an­den redegørelse.

Fon­den op­li­ster des­u­den en ræk­ke pro­jek­ter, som iføl­ge be­sty­rel­sens for­måls­for­tolk­ning fal­der ind un­der formålsparagraffen.

For ek­sem­pel et pro­jekt, som ik­ke hand­ler om ple­je­hjem, men om ’sund­heds­frem­men­de by­ud­vik­ling for æl­dre.’ Pro­jek­tet har mod­ta­get 200.000 kr. og det er Hel­se­fon­dens for­vent­ning af pro­jek­tet kan bi­dra­ge med etab­le­ring af vi­den, der kan an­ven­des til at nyind­ret­te det of­fent­li­ge rum, for­kla­rer fonden.

Et an­det ek­sem­pel på be­sty­rel­sens for­tolk­ning af ple­je­hjem­s­for­må­let er pro­jek­tet ’hjem­løs­hed i et køns­per­spek­tiv – et eks­pl­ora­tivt stu­die af hjem­lø­se kvin­der i Dan­mark’, som i 2017 har få­et 300.000 kroner.

Og­så et pro­jekt om lyd­mon­ta­ger, der vil kun­ne bi­dra­ge til lin­dring og håb for ind­lag­te på ho­spi­ce har i 2020 få­et 100.000 kro­ner ud af fon­dens sam­le­de ud­de­lings­sum på 51 mil­li­o­ner kroner.

Men in­gen af de 16 kon­kre­te pro­jek­ter, som fon­den næv­ner, hø­rer iføl­ge Ci­vilsty­rel­sen ind un­der ple­je­hjem­s­for­må­let, og fondsmyn­dig­he­den hæl­der så­le­des be­sty­rel­sens for­tolk­ning af brættet.

”Ci­vilsty­rel­sen har ved en gen­nem­gang af sa­gens op­lys­nin­ger kon­sta­te­ret, at der i åre­ne 2017-2020 ik­ke er sket ud­de­ling til egent­lig etab­le­ring, mo­der­ni­se­ring, nyin­dret­ning og ud­vi­del­se af ple­je­hjem og lig­nen­de,” skri­ver sty­rel­sen i sin afgørelse.

’Egentlig’ etablering af plejehjem

Når Ci­vilsty­rel­sen i sin hen­stil­ling be­to­ner, at der skal væ­re ta­le om ”egent­lig etab­le­ring” skyl­des det iføl­ge fond­s­eks­pert ph.d. i fonds­ret, Mark Ør­berg, at be­sty­rel­sens for­tolk­nings­mu­lig­he­der er be­græn­set af ord­ly­den af formålsparagraffen.

”Som jeg for­står Ci­vilsty­rel­sen, så un­der­stre­ger de, at der skal væ­re ta­le om ud­de­ling, som kon­kret går til etab­le­ring, mo­der­ni­se­ring, nyin­dret­ning el­ler ud­vi­del­se af ple­je­hjem. Når sty­rel­sen frem­hæ­ver, at der skal væ­re ta­le om ’egent­lig’ etab­le­ring, vil mit gæt væ­re, at det er for­di man ik­ke kan nø­jes med det, som man kan kal­de in­di­rek­te støt­te. En me­re in­di­rek­te ud­de­ling til f.eks. forsk­ning med hen­blik på at på­vir­ke de fy­si­ske ram­mer ge­ne­relt i ple­je­sek­to­ren vil alt­så næp­pe væ­re nok,” si­ger han.

Mark Ør­berg ser des­u­den fle­re ho­ved­bud­ska­ber i af­gø­rel­sen fra Civilstyrelsen.

For det før­ste står det klart, at man ik­ke kan slip­pe af­sted med en en­si­dig be­gun­sti­gel­se af et ud­valgt for­mål, som be­sty­rel­sen selv bedst kan lide

Mark Ør­berg – Ph.d. og for­sker i fonds­ret, CBS

”For det før­ste står det klart, at man ik­ke kan slip­pe af­sted med en en­si­dig be­gun­sti­gel­se af et ud­valgt for­mål, som be­sty­rel­sen selv bedst kan li­de, med­min­dre be­sty­rel­sen ef­ter vedtæg­ten kan pri­o­ri­te­re for­må­let,” si­ger han med hen­vis­ning til fon­dens forsk­nings­for­mål 19b, som iføl­ge fon­den selv har få­et 73 pro­cent af de sam­le­de ud­de­lin­ger på 145 mil­li­o­ner kro­ner i den fi­re­åri­ge periode.

En an­den vig­tig po­in­te er den, som fonds­le­del­sen først blev klar over, da fon­dens nye di­rek­tør Li­se Bon­ne­vie over­tog po­sten ef­ter Han­ne Jer­vild, der var di­rek­tør i 25 år.

”Der skal iføl­ge Ci­vilsty­rel­sen væ­re en ri­me­lig ba­lan­ce i ud­de­lin­ger­ne. Der kan væ­re for­skel­le i be­løb, men så skal der væ­re sag­li­ge grun­de til det. Min vur­de­ring er, at der mel­lem linjer­ne står, at hvis be­sty­rel­sen frem­over væl­ger ik­ke at ud­de­le li­ge me­get til hvert af fon­dens for­mål, så skal der væ­re sag­li­ge grun­de, som f.eks. ’ge­ne­rel­le ud­de­lings­be­hov’ in­den for fon­dens al­me­ne for­mål. Og her vil be­sty­rel­sen kun­ne kig­ge i ret­ning af pro­jek­ter, der fal­der in­den for vedtæg­tens frem­hæv­ning af forsk­ning, for­søg og ud­vik­ling af ny vi­den,” si­ger Mark Ørberg.

En­de­lig på­pe­ger han, at Ci­vilsty­rel­sen med hen­stil­lin­gen vej­le­der be­sty­rel­sen i lø­ben­de at do­ku­men­te­re sit bestyrelsesarbejde.

”Mu­lig­vis er ho­ved­bud­ska­bet fra Ci­vilsty­rel­sen det her med ’sag­li­ge og ge­ne­rel­le’ ud­de­lings­be­hov. Ci­vilsty­rel­sen si­ger nem­lig, at hvis be­sty­rel­sen ud­de­ler for­skel­li­ge be­løb til de tre for­mål, så bør man af be­vis­mæs­si­ge grun­de fø­re be­grun­del­sen til re­fe­rat på det be­sty­rel­ses­mø­de, hvor be­slut­nin­gen er truf­fet. På den­ne må­de vil sa­gen fremad­ret­tet væ­re nem­me­re for bå­de fond og fondsmyn­dig­hed. Ci­vilsty­rel­sen kan nem­lig kom­me til at ef­ter­prø­ve de ge­ne­rel­le ud­de­lings­be­hov, som be­sty­rel­sen måt­te an­fø­re som be­grun­del­se for en skæv­de­ling. Som jeg pe­ger på i min af­hand­ling, bli­ver sy­net på det juri­di­ske ud­tryk ’ge­ne­rel­le ud­de­lings­be­hov’ helt af­gø­ren­de for frem­ti­dens fonds­ret og fonds­be­sty­rel­sers hand­le­mu­lig­he­der,” for­kla­rer Mark Ørberg.

Henstilling, ikke påbud

Mark Ør­berg vur­de­rer, at Ci­vilsty­rel­sen med sin af­gø­rel­se i sa­gen prø­ver at ba­lan­ce­re hen­sy­net til bå­de at væ­re kon­trol­lant, men og­så at væ­re be­sty­rel­sens medspiller.

”Det be­ty­der, at sty­rel­sen på den ene si­de ik­ke vil gå for langt ind i be­sty­rel­sens for­ret­nings­mæs­si­ge skøn, men på den an­den si­de skal de og­så sik­re, at når stif­ter har skre­vet fle­re for­mål ind i vedtæg­ten, så skal der selv­føl­ge­lig og­så ud­de­les til al­le de for­mål. Sty­rel­sens ek­si­stens­be­ret­ti­gel­se er be­skyt­tel­sen af stif­ter­vilj­en,” si­ger han.

Han ser hen­stil­lin­gen til Hel­se­fon­den som et kraf­tigt vink med en vogn­stang om at ret­te op på ba­lan­cen i uddelingerne.

Det frem­går af af­gø­rel­sen, at Ci­vilsty­rel­sen vil føl­ge fon­den ret tæt for at se, om den ret­ter ind

Mark Ør­berg – Ph.d. og for­sker i fonds­ret, CBS

”Det føl­ger af fonds­lo­ven, at hvis fondsmyn­dig­he­den skal på­læg­ge en fond no­get, så må det nor­malt ik­ke kom­me som et lyn fra en klar him­mel. Fon­den skal of­te ha­ve mu­lig­hed for at ret­te op. Jeg ser hen­stil­lin­gen som en til­ken­de­gi­vel­se om, at der i frem­ti­den vil kun­ne kom­me en ind­skær­pel­se – alt­så en slags ad­var­sel – og der­ef­ter et på­bud. Det frem­går af af­gø­rel­sen, at Ci­vilsty­rel­sen vil føl­ge fon­den ret tæt for at se, om den ret­ter ind. Hvis be­sty­rel­sen ik­ke ret­ter ind, kan fondsmyn­dig­he­den i sid­ste en­de gi­ve be­sty­rel­sen et på­bud om en be­stemt for­de­ling af ud­de­lin­ger­ne til de en­kel­te for­mål,” si­ger Mark Ørberg.

Un­der­vejs i sags­for­lø­bet, og Hel­se­fon­dens di­a­log med Ci­vilsty­rel­sen, tog fon­den be­stik af si­tu­a­tio­nen og meld­te i sid­ste må­ned ud, at der nu er er æn­drin­ger på vej. Det ske­te ef­ter di­rek­tør Li­se Bon­ne­vie hav­de dyk­ket ned i fon­dens hi­sto­rie og gen­nem­ført en kort­læg­ning af den hid­ti­di­ge uddelingspraksis.

”Den hi­sto­ri­ske gen­nem­gang af be­vil­lin­ger­ne gi­ver et bil­le­de af, at der i fon­dens tid­li­ge­re år har væ­ret stort fo­kus på det byg­ge­de mil­jø, mens der i de se­ne­re år har væ­ret me­re fo­kus på be­vil­lin­ger til klas­sisk forsk­ning. I de kom­men­de år vil der kom­me et øget fo­kus på be­vil­lin­ger, der om­hand­ler de fy­si­ske ram­mer in­den­for om­rå­der­ne æl­dre, ud­sat­te og han­di­cap­pe­de,” skrev fon­den i en nyhed på hjemmesiden.

Det var Fol­ke­tin­get, der i 1971 vedt­og at stif­te fon­den, der den­gang hed Sy­ge­kas­ser­nes Helsefond.

Fokus på højt fagligt niveau

Hel­se­fon­dens vil­je til ret­te op på uba­lan­cen er og­så ble­vet be­mær­ket i fondsmyn­dig­he­den, frem­går det af afgørelsen.

”Ci­vilsty­rel­sen har no­te­ret sig re­de­gø­rel­sen, her­un­der og­så at be­sty­rel­sen til­stræ­ber en me­re li­ge­lig for­de­ling mel­lem delformålene.”

Be­sty­rel­ses­for­mand An­ne-Met­te Wint­her Chri­sti­an­sen har ik­ke øn­sket at stil­le op til in­ter­view om sa­gen og har hel­ler ik­ke sva­ret på de skrift­li­ge spørgs­mål, som Fun­dats ef­ter af­ta­le har frem­sendt til hende.

I ste­det har for­man­den sendt føl­gen­de skrift­li­ge kommentar:

”Jeg vil ger­ne si­ge, at vi er me­get til­fred­se med Ci­vilsty­rel­sens hen­stil­ling og især, at de an­er­ken­der det ar­bej­de, vi al­le­re­de har lagt i at ska­be en bed­re ba­lan­ce i vo­res ud­de­lin­ger. Vi har i be­sty­rel­sen al­tid fo­kus på, at de pro­jek­ter, der bli­ver gi­vet støt­te til, har et højt fag­ligt ni­veau. Det sik­rer vi blandt an­det ved at ha­ve dyg­ti­ge ek­ster­ne kon­su­len­ter til­knyt­tet til at vur­de­re de an­søg­nin­ger, vi får.”

”Der­u­d­over rå­d­fø­rer vi os lø­ben­de med eks­per­ter om­kring ud­de­lings­prak­sis, og vi ind­ret­ter os lø­ben­de ef­ter de an­be­fa­lin­ger, vi får. Det er klart, at Ci­vilsty­rel­sens hen­stil­ling gi­ver an­led­ning til nog­le re­flek­sio­ner i be­sty­rel­sen, som vi vil ind­dra­ge i den frem­ti­di­ge ud­de­lings­stra­te­gi. Vi ta­ger na­tur­lig­vis Ci­vilsty­rel­sens af­gø­rel­se til ef­ter­ret­ning, og vil fort­sæt­te ind­sat­sen for at for­de­le vo­res pen­ge me­re jævnt mel­lem de tre for­mål. Det ar­bej­de glæ­der vi os til.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer