Hvad skal der til for ændre en fonds vedtægter? Er der tale om en formåls- eller forvaltningsbestemmelse? Og hvornår er en ekstraordinær disposition så meget på kanten af, hvad vedtægten kan rumme, at der reelt er tale om formålsændring?
Den slags spørgsmål volder i praksis ikke kun problemer for mange fondsbestyrelser. Også for specialiserede rådgivere er det vanskeligt at orientere sig om gældende ret og regler på fondsområdet.
Det fortæller to af landets førende fondsretseksperter i en ny bog om ”Vedtægtsændringer i Fonde.”
”Der er tale om en administrativ praksis, der ikke i nyere tid er særligt godt belyst i den juridiske litteratur, og som derfor er svært tilgængelig for praktikere, herunder de rådgivere, advokater, revisorer m.fl., der bistår fondene i deres virke.”
Netop det uklare og komplekse retsområde er samtidig baggrunden for, at bogens forfattere forsøger at give et overblik over myndighedernes praksis på vedtægtsændringer i fonde i de senere år.
Den ambition har dog vist sig ikke at være helt uden problemer, fordi forskerne har haft svært ved at skaffe sig adgang til empirisk materiale hos de to fondsmyndigheder. Særligt i Erhvervsstyrelsen har det af flere årsager vist sig vanskeligt at fremskaffe vedtægter og afgørelser, som ellers burde være offentligt tilgængeligt.
Aktindsigt i erhvervsfondes vedtægter er i modsætning til ikke erhvervsdrivende fondes vedtægter gebyrbelagt med 150 kroner pr. vedtægt. Derudover overholder Erhvervsstyrelsen ikke sine forpligtelser til løbende at offentliggøre principielle afgørelser om vedtægtsændringer på erhvervsfondsområdet, skriver professor i fondsret på Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen, og fungerende kontorchef i Justitsministeriet departement, Christian Andersen-Mølgaard.
Christian Andersen-Mølgaard har som repræsentant for Justitsministeriet blandt andet deltaget i Erhvervsfondsudvalgets arbejde forud for den nye lov om erhvervsdrivende fonde, der trådte i kraft i 2015.
Men også af hensyn til den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, navnlig i forhold til fonde med færre ressourcer til at søge retsstillingen afklaret,
– Rasmus Feldthusen og Christian Andersen-Mølgaard, i bogen "Vedtægtsændringer i Fonde"
Den manglende adgang til Erhvervsstyrelsens afgørelser på fondsområdet er dog ikke kun et problem i forhold til forfatternes ønske om at give et videnskabeligt dækkende billede af fondstilsynets administrative praksis.
Hensyn til lighedsgrundsætning
Det mangelfulde informationsniveau om reglerne på fondsområdet er nemlig en særlig udfordring for mindre fonde, påpeger forfatterne, som derfor opfordrer myndighederne til at gøre noget ved problemet.
”Det ville efter vores opfattelse være hensigtsmæssigt, såfremt myndighederne, som det kendes fra en række andre forvaltningsområder, valgte systematisk at offentliggøre deres afgørelser. Både for at lette indsigten i og overblikket over området for praktikere, men også af hensyn til den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, navnlig i forhold til fonde med færre ressourcer til at søge retsstillingen afklaret,” skriver eksperterne i bogen med henvisning til princippet om at borgere, virksomheder og fonde skal kunne støtte ret på myndighedernes administrative praksis, og at der træffes identiske afgørelse i sager med identiske omstændigheder.
I forbindelse med deres research til bogen har de to eksperter søgt efter afgørelser på erhvervsfondsområdet i Retsinformation tilbage til år 2008, men har ikke fundet nogen afgørelser om vedtægtsændringer ”selv om der de senere år er truffet en lang række principielle afgørelser om vedtægtsændringer i fonde,” skriver Rasmus Feldthusen og Christian Andersen-Mølgaard.
I Erhvervsstyrelsen har den ansvarlige kontorchef ikke ønsket at stille op til interview. Fundats har i stedet skriftligt spurgt Erhvervsstyrelsen, hvorfor fondstilsynets ikke overholder statens regler om at offentliggøre afgørelser i Retsinformation sådan som det er fastsat i Pligtafleveringscirkulæret (se faktaboks nedenfor).
”De afgørelser, Erhvervsstyrelsen træffer overfor de erhvervsdrivende fonde, er typisk begrundede i meget konkrete omstændigheder og på baggrund af konkrete anmodninger fra den enkelte fond. Styrelsen vurderer derfor ikke, at disse afgørelser er af principiel karakter og dermed omfattet af pligtafleveringsdirektivet. Det er således styrelsens opfattelse, at reglerne vedr. offentliggørelse af styrelsens afgørelser overholdes, og at styrelsens hjemmeside er den bedst egnede kanal til at informere om disse afgørelser,” skriver Erhvervsstyrelsen i en mail via kommunikationsafdelingen.
Styrelsen uddyber, at det desuden kun er de sager, som bliver indbragt til klageinstansen – typisk af en fondsledelse – som fondstilsynet betragter som principielle.
”Det er desuden styrelsens vurdering, at det er kendelserne fra Erhvervsankenævnet – som er den centrale klageinstans – der kan siges at være af principiel karakter i henhold til pligtafleveringscirkulæret,” skriver fondstilsynet via kommunikationsafdelingen.
Kan læse regler på hjemmeside
Fundats har bedt professor Rasmus Feldthusen og Christian Andersen-Mølgaard om at forholde sig til Erhvervsstyrelsens opfattelse af, at fondstilsynet på trods af de manglende afgørelser i Retsinformation faktisk overholder cirkulæret samt styrelsens påstand om, at det kun er sager, der bliver indbragt for Erhvervsankenævnet, der anses for at have en principiel karakter indenfor fondsretten.
Professor Rasmus Feldthusen oplyser til Fundats, at han ikke ønsker at udtale sig om Erhvervsstyrelsens svar, da han for tiden er formand for Justitsministerens fondsudvalg, som i øjeblikket arbejder på en revision af fondslovgivningen.
Det har heller ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra bogens anden forfatter Christian Andersen-Mølgaard.
Ifølge Erhvervsstyrelsen informerer fondstilsynet om gældende regler og praksis på styrelsens hjemmeside samt i de vejledninger, der er målrettet de erhvervsdrivende fonde.
Fundats har spurgt Erhvervsstyrelsens fondstilsyn om den er enig med fondsretseksperterne i, at det ville gøre det lettere for fonde med mindre ressourcer at afklare retsstillingen på området, hvis de havde adgang til tidligere afgørelser indenfor alle de fondsretlige aspekter på erhvervsfondsområdet.
”Det er vores vurdering, at oplysningerne på hjemmesiden er den bedste måde at give de erhvervsdrivende fonde m.fl. både generelle og praktiske oplysninger om alle relevante dele af erhvervsfondsområdet,” skriver Erhvervsstyrelsen i sit email-svar.
Ministerier har pligt til at offentliggøre afgørelser
§ 5. Pligtafleveringen omfatter afgørelser af principiel karakter. Der skal ved udvælgelsen lægges særlig vægt på områder, der har betydning for borgere og virksomheder, herunder navnlig afgørelser fra centrale anke- og klageinstanser.
Stk. 2. Der skal indlægges afgørelser indenfor alle væsentlige sektorområder, og indenfor hvert enkelt område skal en bred dækning sikres ved tilrettelæggelse af en systematisk udvælgelse af principielle afgørelser.
Kilde:
Cirkulære om ministeriernes pligtaflevering til Retsinformation
