Fondsmyndighed presset i knæ af nedprioritering

Civilstyrelsen nåede sidste år kun at løse godt halvdelen af de aftalte opgaver i resul­tat­kon­trak­ten. Særligt slemt står det til i fonds­kon­to­ret, hvor bunken med uaf­slut­tede fonds­sager voksede og sty­rel­sen var mere end 800 afgør­elser fra at nå sit mål. Med­ar­bej­der­ne var beor­dret til at lade fonds­sa­ger­ne ligge og hjælpe til med bun­ke­be­kæm­pel­se på områder med større poli­tisk be­vå­ge­nhed. ”Kor­tere sags­be­hand­lings­ti­der er en top­prio­ri­tet for den ny­star­tede direktør,” siger Justits­mi­ni­ster Søren Pape Poul­sen til Ny­heds­bre­vet Dan­marks Fonde.

Fondssager – afventer/afgjort
"Når der op­står en så lang sags­be­hand­lings­tids, så er det ud­tryk for en sags­puk­kel og der­med i vir­ke­lig­he­den et mid­ler­ti­digt pro­blem. For sa­ger­ne på fonds­om­rå­det skal jo be­hand­les bag­ef­ter. Der­for har du ik­ke spa­ret no­get, men blot ud­sat pro­ble­met," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh, pro­fes­sor i of­fent­lig øko­no­mi­sty­ring og le­del­se på Aal­borg Universitet.

Du kan for­ven­te svar in­den for 9 til 12 må­ne­der. Det er be­ske­den, når en fond hen­ven­der sig med en sag til fond­s­kon­to­ret i Civilstyrelsen.

Sid­ste år gik si­tu­a­tio­nen fra slemt til vær­re hos fondsmyn­dig­he­den i Vi­borg. Fond­s­kon­to­ret kom ik­ke i mål med de re­sul­ta­ter, som Ci­vilsty­rel­sen hav­de af­talt med de­par­te­ments­che­fen i ju­stits­mi­ni­ste­ri­et, Bar­ba­ra Bertelsen.

Og det var ik­ke kun i fond­s­kon­to­ret, at der var pro­ble­mer med at lø­se de op­ga­ver, som sty­rel­sen er sat i ver­den for. Sam­let set nå­e­de sty­rel­sen kun at ind­fri 55 pct. af må­le­ne i sid­ste års resultatkontrakt.

”Det er be­mær­kel­ses­vær­digt dår­ligt med en må­l­op­fyl­del­se på kun 55 pct. I de stats­li­ge sty­rel­ser ser man of­te en for­bav­sen­de høj må­l­op­fyl­del­se. Ge­ne­relt er en må­l­op­fyl­del­se på un­der 80 pct. et ud­tryk for, at man ik­ke er kom­met i mål med de op­ga­ver, som man bur­de,” si­ger pro­fes­sor i of­fent­lig øko­no­mi­sty­ring og le­del­se på Aal­borg Uni­ver­si­tet, Per Ni­ko­laj Bukh.

Hans vur­de­ring un­der­byg­ges af en un­der­sø­gel­se fra Mo­der­ni­se­rings­sty­rel­sen, som vi­ser, at den gen­nem­snit­li­ge må­l­op­fyl­del­se på tværs af de stats­li­ge in­sti­tu­tio­ners re­sul­tat­kon­tra­ker ty­pisk lig­ger på 83 til 84 pct. af de mål, der er op­stil­let i in­sti­tu­tio­ner­nes mål- og resultatplaner.

Jurister trukket ud af fondskontoret

År­sa­gen til pro­ble­mer­ne er, at Ci­vilsty­rel­sen sid­ste år pri­o­ri­te­re­de en så­kaldt bun­ke­be­kæm­pel­ses­ind­sats på om­rå­det for of­fe­rer­stat­ning. Sam­men­hæn­gen er ty­de­ligt be­skre­vet i Ci­vilsty­rel­sens årsrapport.

Bun­ke­be­kæm­pel­sen blev sat i værk bl.a. på bag­grund af me­di­eom­ta­le af me­get lan­ge sags­be­hand­ling­sti­der, hvor voldsof­re ven­te­de på at få af­gjort i de­res er­stat­nings­sag i Er­stat­ningsnæv­net, der se­kre­ta­ri­ats­be­tje­nes af Civilstyrelsen.

Som led i bun­ke­be­kæm­pel­ses­ind­sat­sen fik sty­rel­sen til­ført en mer­be­vil­ling på 7,5 mio. kr. fra fi­nans­lo­ven. Pen­ge som blandt an­det er brugt til ind­køb af kon­kret sags­be­hand­ling hos sta­tens ad­vo­kat, Kammeradvokaten.

Ud­over den ek­ster­ne ind­sats bi­drog an­dre kon­to­rer i sty­rel­sen ”ved at af­gi­ve de mest er­far­ne me­d­ar­bej­de­re” til bun­ke­be­kæm­pel­ses­ind­sat­sen, frem­går det af be­ret­nin­gen i årsrapporten.

”Fra­væ­ret af er­far­ne me­d­ar­bej­de­re i sty­rel­sens øv­ri­ge kon­to­rer har med­vir­ket til, at sty­rel­sen ik­ke har kun­net ind­fri re­sul­tat­kra­ve­ne for fonds­sa­ger og fri pro­ces­sa­ger,” står der i ledelsesberetningen.

Som Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de tid­li­ge­re har om­talt er fond­s­kon­to­ret des­u­den ek­stra be­la­stet af nye myn­dig­heds­op­ga­ver, som sty­rel­sen har over­ta­get fra Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets departement.

Urimelig nedprioritering

I 2018 over­tog fond­s­kon­to­ret op­ga­ven med at vur­de­re an­søg­nin­ger om er­hver­vel­se af fast ejen­dom fra per­so­ner, der ik­ke har fast bopæl i Dan­mark. Da sa­ger­ne dre­jer sig om ejen­doms­hand­ler, be­trag­tes de som ha­stesa­ger og får pri­o­ri­tet over fonds­sa­ger­ne. Og­så dis­se nye op­ga­ver har haft ne­ga­ti­ve kon­se­kven­ser for fon­de­ne, for­kla­rer le­del­sen i årsrapporten.

”Fond­s­kon­to­ret er yder­li­ge­re til­ført nye op­ga­ver i 2018 som led i Bed­re Ba­lan­ce II, der er dog ik­ke i 2018 ble­vet til­ført res­sour­cer sam­men med op­ga­ver­ne. Over­ta­gel­sen af de nye op­ga­ver har og­så bi­dra­get til, at re­sul­tat­kra­vet for fonds­sa­ger­ne ik­ke blev op­nå­et,” står der i ledelsesberetningen.

Det er stærkt util­freds­stil­len­de og en uri­me­lig ned­pri­o­ri­te­ring af et væ­sent­ligt om­rå­de som fondsområdet.

Per Ni­ko­laj Bukh – pro­fes­sor i of­fent­lig øko­no­mi­sty­ring og le­del­se, Aal­borg Universitet

Iføl­ge pro­fes­sor i of­fent­lig øko­no­mi­sty­ring og le­del­se, Per Ni­ko­laj Bukh er der ta­le om en kri­tisa­bel po­li­tisk pri­o­ri­te­ring af de al­me­ne fonde:

”Det er stærkt util­freds­stil­len­de og en uri­me­lig ned­pri­o­ri­te­ring af et væ­sent­ligt om­rå­de som fonds­om­rå­det,” si­ger han.

Ærgerligt og stressende for medarbejderne

Iføl­ge mål- og re­sul­tat­pla­nen skul­le fond­s­kon­to­ret ha­ve truf­fet af­gø­rel­se i mini­mum 2.595 fonds­sa­ger, men på grund pri­o­ri­te­rin­gen af de øv­ri­ge om­rå­der måt­te fond­s­kon­to­ret la­de hver tred­je sag lig­ge i bun­ken og lyk­ke­des der­for kun med at af­gø­re 1.719 fonds­sa­ger – alt­så 876 min­dre end kra­vet i resultatkontrakten.

De tu­sind­vis af al­me­ne fon­de ud­de­ler til­sam­men fi­re til fem mil­li­ar­der kro­ner om året. Man­ge af fon­de­ne er af­hæn­gi­ge af dis­pen­sa­tion­s­til­la­del­ser el­ler af­gø­rel­ser om ka­pi­tal­fri­gi­vel­se for at få mu­lig­hed for at ud­de­le pen­ge til ek­sem­pel­vis nød­hjælpsind­sat­ser i kri­se­om­rå­der i ud­lan­det; til so­ci­a­le for­mål for dår­ligt stil­le­de men­ne­sker i Dan­mark; el­ler til forsk­nings­ind­sat­ser in­den sygdomsbekæmpelse.

Der­u­d­over kan den for­læn­ge­de sags­be­hand­lings­tid ha­ve be­tyd­ning for sa­ger om til­la­del­se til fu­sion, op­løs­ning, el­ler om dis­pen­sa­tion til at in­ve­ste­re fonds­for­mu­en me­re flek­si­belt end reg­ler­ne foreskriver.

”Det er kon­se­kven­sen af, at man in­ter­nt i sty­rel­sen er nødt til at la­ve nog­le pri­o­ri­te­rin­ger, in­den for de ram­mer, som po­li­ti­ker­ne har gi­vet dem. Det er kon­se­kven­sen af den po­li­ti­ske vil­je til at pri­o­ri­te­re op­ga­ver uden at til­fø­re res­sour­cer," si­ger pro­fes­sor Per Ni­ko­laj Bukh og uddyber:

”Man kun­ne jo me­ne, at når man igang­sæt­ter en sær­lig ind­sats for at be­kæm­pe bun­ker på et om­rå­de, så til­fø­rer man til­stræk­ke­ligt res­sour­cer, så­le­des at det ik­ke går ud over de an­dre om­rå­der. Men der lig­ger en ud­gifts­be­græn­sen­de ten­dens i den of­fent­li­ge sek­tor, hvor man si­ger, at no­get af det skal kla­res in­den­for eget rå­de­rum, så der­for til­fø­rer man kun en del­vis fi­nan­si­e­ring. Men det er jo så net­op kun en del­vis fi­nan­si­e­ring. Og det be­ty­der, at der vil væ­re om­rå­der, der bli­ver fortrængt med min­dre man er sær­ligt hårdt arbejdende.”

Per Ni­ko­laj Bukh pe­ger sam­ti­dig på, at den slags pri­o­ri­te­ring of­te er gan­ske be­la­sten­de for de me­d­ar­bej­de­re, som gør en ind­sats for at nå de re­sul­tat­mål, som en sty­rel­se for­plig­ter sig til over­for Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et og der­med og­så over­for de bor­ge­re, virk­som­he­der el­ler fon­de, som de betjener.

”Ty­pisk har man jo kon­to­rer med me­d­ar­bej­de­re, der ar­bej­der spe­ci­a­li­se­ret med et be­stemt om­rå­de gen­nem fle­re år. I det­te til­fæl­de vil der for­modent­ligt væ­re me­d­ar­bej­de­re, der bræn­der for fonds­om­rå­det og sy­nes det er ær­ger­ligt, stres­sen­de og pin­ligt, at de ik­ke kan lø­se op­ga­ver­ne i for­hold til fon­de­ne. De kan ba­re ik­ke nå det,” si­ger han.

Justitsminister: Civilstyrelsen har længe haft lange sagsbehandlingstider

Ju­stits­mi­ni­ster Sø­ren Pa­pe Po­ul­sen har ik­ke haft mu­lig­hed for at stil­le op til in­ter­view om hans an­svar for den mang­len­de res­sour­ce­til­før­sel. Men i en skrift­lig kom­men­tar si­ger han:

Pro­ble­met er og­så, at man­ge af de fon­de, der lig­ger un­der Ci­vilsty­rel­sen, hver for sig er re­la­tivt små og uden den sto­re gen­nem­slags­kraft og ik­ke har res­sour­cer til at be­dri­ve lobby-virksomhed.

Per Ni­ko­laj Bukh – pro­fes­sor i of­fent­lig øko­no­mi­sty­ring og le­del­se, Aal­borg Universitet

”Vi er fuldt ud op­mærk­som­me på ud­for­drin­ger­ne i Ci­vilsty­rel­sen, som desvær­re læn­ge har haft lan­ge sags­be­hand­ling­sti­der. Vi har sær­lig sat ind på of­fe­rer­stat­nings­om­rå­det, hvor bor­ge­re i en me­get sår­bar si­tu­a­tion alt for læn­ge har op­le­vet lang­som­me­lig sags­be­hand­ling. Men jeg ved, at Ci­vilsty­rel­sen og­så ar­bej­der hårdt for at ned­brin­ge sags­be­hand­ling­sti­der­ne på øv­ri­ge om­rå­der, her­un­der fonds­om­rå­det, og at kor­te­re sags­be­hand­ling­sti­der er en top­pri­o­ri­tet for den nystar­te­de di­rek­tør,” skri­ver Sø­ren Pa­pe Po­ul­sen med hen­vis­ning til den nyud­pe­ge­de di­rek­tør for Ci­vilsty­rel­sen, Le­ne Vol­ke Ro­e­sen, som er til­t­rå­dt stil­lin­gen den 1. april i år.

Fonde uden lobby-virksomhed

Iføl­ge Per Ni­ko­laj Bukh er den mang­len­de res­sour­ce­til­før­sel til fonds­om­rå­det yder­li­ge­re pro­ble­ma­tisk, for­di den for­læn­ge­de sags­be­hand­lings­tid for fon­de ik­ke re­sul­te­rer i no­gen form for besparelse.

”Sær­ligt i ly­set af, at det for­ment­ligt ik­ke vil­le ha­ve ko­stet me­re end en ri­me­lig sags­be­hand­lings­ind­sats at nå må­let. Det, man skal hu­ske på, er, at når der op­står en så lang sags­be­hand­lings­tids, så er det ud­tryk for en sags­puk­kel og der­med i vir­ke­lig­he­den et mid­ler­ti­digt pro­blem. For sa­ger­ne på fonds­om­rå­det skal jo be­hand­les bag­ef­ter. Der­for har du ik­ke spa­ret no­get, men blot ud­sat pro­ble­met. Så kon­se­kven­sen er, at der er en lang ræk­ke an­dre men­ne­sker, der har få­et for­ø­get be­svær sam­ti­dig med, at man­ge fon­de for­ment­ligt har haft svært ved at lø­se de­res op­ga­ver,” si­ger han.

Per Ni­ko­laj Bukh pe­ger des­u­den på, at den slags pro­ble­mer ty­pisk op­står på om­rå­der, hvor bor­ge­re el­ler virk­som­he­der ik­ke har en stærk stem­me i den of­fent­li­ge debat.

Ven­ter du
på fondsmyndigheden?

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de vil ger­ne sam­le vi­den om kon­se­kven­ser­ne af ned­pri­o­ri­te­rin­gen af fonds­om­rå­det i Civilstyrelsen.

Vi hø­rer me­get ger­ne om sa­ger, hvor Ci­vilsty­rel­sens sags­be­hand­lings­tid har kon­se­kven­ser for fon­dens mu­lig­he­der for at ud­de­le pen­ge til al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de formål.

Skriv ger­ne til thomsen@​danmarksfonde.​dk

”Pro­ble­met er og­så, at man­ge af de fon­de, der lig­ger un­der Ci­vilsty­rel­sen, hver for sig er re­la­tivt små og uden den sto­re gen­nem­slags­kraft og ik­ke har res­sour­cer til at be­dri­ve lob­by-virk­som­hed,” si­ger han.

Ci­vilsty­rel­sens re­sul­tat­mål på fonds­om­rå­det ud­gjor­de sid­ste år 10 pro­cent af re­sul­tat­kra­ve­ne i sty­rel­sens resultatkontrakt.

I Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets af­ta­le om re­sul­tat­løn med den af­gå­en­de di­rek­tør, Ni­na Koch, var der af­sat en ram­me på 80.000 kr. til bonus, som blandt an­det af­hæn­ger af må­l­op­fyl­del­ses­gra­den i mål- og re­sul­tat­pla­nen. Iføl­ge Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et er der end­nu ik­ke truf­fet af­gø­rel­se om ud­mønt­nin­gen af re­sul­tat­løn­nen for 2018.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer