Er bestyrelserne og direktørerne i de danske erhvervsdrivende fonde overbetalte? Frådser fondene med deres administrationsomkostninger?
Dét har Erhvervsstyrelsen i øjeblikket fokus på for at “få bragt lovstridige ledelsesvederlag m.v. til ophør og sætte fokus på fondes administrative omkostninger,” som styrelsen skriver i sin seneste årsberetning (pdf).
Og for at kunne løse dén opgave har Erhvervsstyrelsen nu fået fremstillet et nyt værktøj i form af en omfattende analyse af omkostninger til vederlag og administration hos de erhvervsdrivende fonde.
Men tilsynets nye analyseværktøj er så uklart, at det er ‘en ommer’, vurderer professor i fondsledelse Steen Thomsen fra CBS:
Det er uholdbart, at vi skal gætte på, hvilke fejl de har lavet.
Steen Thomsen – professor i fondsledelse, CBS
"Det er en ommer. Der er så meget uklarhed i analysen, at Erhvervsstyrelsen bør lægge sit talmateriale frem. Det er uholdbart, at vi skal gætte på, hvilke fejl de har lavet,” siger Steen Thomsen.
Han peger på, at en analyse med uklarheder og fejl i sidste ende kan risikere at føre til forkerte afgørelser, når Erhvervsstyrelsen skal tage stilling til, om bl.a. fondenes vederlag er rimelige:
"Ultimativt kan analysen jo resultere i en forkert praksis i Erhvervsstyrelsen med hensyn til honorarfastsættelse,” siger Steen Thomsen.
Faldende vederlag, milliarder i fondsadministration og vellønnede næstformænd
På flere punkter vækker den nye analyse opsigt. Analysen bygger på en udtømmende gennemgang af regnskaberne for samtlige erhvervsdrivende fonde, og den fremhæver, at fondene i gennemsnit har sænket ledelsesvederlagene, altså bestyrelseshonorar og direktørløn, med 7 pct. fra 2017 til 2018.
Trods dette fald viser analysen samtidig, at de erhvervsdrivende fonde tilsammen udbetalte 472 mio. i ledelsesvederlag i 2018 mod 359 mio. kr. i 2017 svarende til en stigning på 32 pct. fra 2017 til 2018.
Steen Thomsen kan fra andre undersøgelser ikke genkende analysens billede af, at de erhvervsdrivende fonde i gennemsnit betalte deres bestyrelser og direktører mindre i 2018, end de gjorde i 2017. Hans bedste forklaring på analysens konklusion er, at analysen sammenligner én liste af fonde for 2017 og en anden for 2018, hvor det ikke er de samme fonde, der sammenlignes i de to år:
"Og hvis det er rigtigt, så er det et problem. For så kan man ikke konkludere, at der er sket et gennemsnitligt fald i fondenes ledelsesvederlag fra det ene år til det næste. Og i det her tilfælde kan jeg da heller ikke få det til at passe,” siger Steen Thomsen.
Analysen viser også, at to danske erhvervsdrivende fonde har personale- og administrationsomkostninger for henholdsvis 7,2 milliarder kr. og 1,4 milliarder kr. Men dernæst når den frem til, at “de erhvervsdrivende fonde i 2018 samlet set har brugt knap 4 mia. kr. på personale- og administrationsomkostninger, svarende til et gennemsnit på 4,6 mio. kr. på tværs af fondene.”
Forfatterne af analysen lader til at være forvirrede. Hvis vi som læsere skal forstå, hvad der foregår, så er vi nødt til at få indsigt i både beregningerne og beregningsgrundlaget.
Steen Thomsen – professor i fondsledelse, CBS
Steen Thomsen mener ikke, at de oplyste tal giver mening:
"Administrationsomkostningerne ser mærkelige ud, må jeg sige. Spørgsmålet er jo, hvad man skal tro. Der er mange bolde i luften, og forfatterne af analysen lader til at være forvirrede. Hvis vi som læsere skal forstå, hvad der foregår, så er vi nødt til at få indsigt i både beregningerne og beregningsgrundlaget. Erhvervsstyrelsen bør derfor lægge datamaterialet frem, for det bygger jo på offentligt tilgængelige oplysninger," siger Steen Thomsen.
Også analysens tal for vederlag til bestyrelsesformænd og -næstformænd overrasker. Ifølge analysen fik formændene i 2017 et gennemsnitligt lavere honorar end næstformændene. Den konklusion tyder for Steen Thomsen på, at analysen ikke klart tager højde for, at rollen som næstformand typisk kun findes i forholdsvis store og komplekse fonde med naturligt højere honorarer.
"Diplomatisk sagt er der nogle ting, som godt kunne være bedre oplyst i denne her analyse. Analysen er uklar på nogle væsentlige punkter. Den er også svær at fortolke uden bedre vejledning om, hvad der foregår,” siger Steen Thomsen.
Erhvervsstyrelsen opdaterer analysen
Erhvervsstyrelsen og konsulenthuset EY har fået forelagt Steen Thomsens kritik.
Erhvervsstyrelsen oplyser i et skriftligt svar den 6. marts 2020, at analysens beregninger om administrationsomkostningerne nu er rettet og en ny version udgivet (pdf).
“Analysen er blevet udarbejdet af EY for Erhvervsstyrelsen. EY har gennemgået deres datamateriale og fundet fejl vedrørende personale- og administrationsomkostningerne, som er blevet rettet. En opdateret udgave af analysen er i dag blevet offentliggjort på styrelsens hjemmeside.”
Dermed fastholder Erhvervsstyrelsen den øvrige analyse, herunder pointen om, at fondenes gennemsnitlige ledelsesvederlag er faldet fra 2017 til 2018, samt pointen om, at bestyrelsernes næstformænd i 2017 gennemsnitligt fik et højere vederlag end formændene.
EY ønsker ikke at udtale sig eller at uddybe beregningsmetoderne i analysen.
