Erhvervsstyrelsen har med afgørelserne i sagen om JP/Politikens Hus slået hårdt ned på de opsigtsvækkende dispositioner i Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden.
Afgørelserne belyser imidlertid også et interessant forhold i Erhvervsstyrelsens sagsbehandling. Nærmere bestemt i styrelsens vurdering af, om bestyrelser i erhvervsdrivende fonde udbetaler for høje vederlag til sig selv.
I afgørelsen om Jyllands-Postens Fond, hvori styrelsen retter alvorlig kritik mod bestyrelsen på baggrund af ikke mindre end syv lovbrud og en "meget uheldig magtkoncentration" omkring daværende formand Jørgen Ejbøl, har Erhvervsstyrelsen nemlig også undersøgt størrelsen på bestyrelsens vederlag.
Her konstaterer styrelsen ingen lovbrud, men skriver, at "der er indikationer på, at det samlede bestyrelsesvederlag i Jyllands-Postens Fond og Jyllands-Posten Holding A/S ligger i den høje ende sammenlignet med andre erhvervsdrivende fonde i samme størrelse som Jyllands-Postens Fond."
I Jyllands-Postens Fond modtager hvert bestyrelsesmedlem i gennemsnit omkring 340.000 kroner om året i grundvederlag. Det samlede ledelsesvederlag i Jyllands-Postens Fond udgør omkring 2,4 millioner kroner.
Et arbitrært måleredskab
Erhvervsstyrelsen foretager sin sammenligning med andre erhvervsdrivende fonde på bare ét parameter; hvor pengestærke fondene er.
Som reference har Erhvervsstyrelsen således sammenlignet størrelsen på det samlede bestyrelsesvederlag i Jyllands-Postens Fond og Jyllands-Posten Holding A/S med 27 andre erhvervsdrivende fonde med en balancesum på mellem én og fem milliarder kroner. Sammenligningen viser et samlet gennemsnitligt vederlag på 1,6 millioner kroner i de 27 fonde. Det gennemsnitlige vederlag for hvert bestyrelsesmedlem ligger i et interval på mellem 29.000 kroner og 595.000 kroner, og det gennemsnitlige vederlag på tværs af de 27 fonde er 265.000 kroner.
"Denne sammenligning viser således, at bestyrelsesvederlaget i Jyllands-Postens Fond og Jyllands-Posten Holding A/S ligger i den høje ende, men dog inden for det interval, som andre sammenlignelige erhvervsdrivende fonde betaler i bestyrelsesvederlag," konstaterer styrelsen.
En vurdering af bestyrelsesvederlagenes størrelse alene på baggrund af en sammenligning med fonde med en lignende balancesum er imidlertid tæt på meningsløs, siger revisor og ph.d. Lars Kiertzner, tidligere chefkonsulent i revisorforeningen FSR. Og det er ikke overraskende, at bestyrelsesvederlagene i Jyllands-Postens Fond ligger i "den høje ende", når sammenligningsgrundlaget er andre mindre fonde, siger han.
"Balancesummen i fondene er et arbitrært måleredskab. Det siger jo ikke meget om, hvad bestyrelsesarbejdet i Jyllands-Postens Fond eller andre erhvervsdrivende fonde rent faktisk kræver," siger Lars Kiertzner.
Dermed finder Erhvervsstyrelsen ikke grundlag for at fastslå, at vederlagene i Jyllands-Postens Fond er i strid med erhvervsfondsloven. Men, skriver Erhvervsstyrelsen, "bestyrelsen bør under alle omstændigheder nøje overveje, om bestyrelsesmedlemmernes vederlag er sædvanlige efter hvervets art og arbejdets omfang ved blandt andet at sammenholde størrelsen på bestyrelsesvederlaget med størrelsen på bestyrelsesvederlagene i andre erhvervsdrivende fonde med tilsvarende størrelse og aktivitetsniveau."
Bestyrelsen i Jyllands-Postens Fond forventer selv at gennemføre en analyse af bestyrelsesvederlaget, og Erhvervsstyrelsen har ønsket et opfølgende møde med fonden, når analysen er gennemført, så styrelsen med egne ord "kan føre tilsyn med, at bestyrelsesvederlaget er i overensstemmelse med erhvervsfondslovens § 49, stk. 1."
Erhvervsstyrelsen konstaterer, at "der på det foreliggende grundlag ikke er tilstrækkelige holdepunkter til at fastslå," at vederlaget "klart overstiger, hvad der må anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang."
Med andre ord rækker Erhvervsstyrelsens redskaber i værktøjskassen ikke til at konkludere noget endegyldigt om vederlagenes rimelighed på nuværende tidspunkt.
Derfor er det påfaldende, at Erhvervsstyrelsen ikke længere skeler til tidsforbruget hos de involverede bestyrelsesmedlemmer i vurderingen af vederlagenes rimelighed. Erhvervsstyrelsen har nemlig tidligere haft netop dét værktøj til rådighed; grundlaget for at sammenligne bestyrelsesmedlemmers tidsforbrug på tværs af fonde ved hånden.
Da styrelsen for eksempel fik revisionshuset Deloitte til at gennemføre en omfattende undersøgelse af vederlag i erhvervsdrivende fonde i 2017, indgik bestyrelsernes tidsforbrug således som parameter.
Forsvundet fra kortlægning
I den seneste analyse af ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde fra EY fra 2019, indgår tidsforbruget ikke længere som parameter. Dermed synes Erhvervsstyrelsen at have bevæget sig væk fra en praksis i selve kortlægningen af de erhvervsdrivende fondes bestyrelsesvederlag, som styrelsen tidligere har benyttet.
Det til trods for, at Erhvervsstyrelsen selv peger på netop tidsforbrug som et specifikt fokusområde. Kontrollen indeholder således en vurdering af fondsbestyrelsens faktiske tidsforbrug og aktiviteter for at sikre, at der er tale om ”et sædvanligt tidsforbrug i forhold til bestyrelsens aktiviteter,” som styrelsen oplyste til Fundats i 2019.
I stedet for at indsamle konkrete oplysninger om fondsbestyrelsernes tidsforbrug konkluderer EY i analysen fra 2019, at "man kan argumentere for, at uddelingsaktiviteten siger noget om bestyrelsens tidsforbrug, og derigennem har indflydelse på bestyrelsens vederlag."
"Med andre ord viser analysen overordnet, at jo større et beløb fonden har uddelt, jo større vederlag udbetales," lyder det i analysen.
Fundats har spurgt Erhvervsstyrelsen, hvorfor styrelsen ikke har undersøgt tidsforbruget i sin behandling af vederlagene i Jyllands-Postens Fond.
Bestyrelsens tidsforbrug kan indgå som argument for et højt vederlag, og det kan fondens størrelse også. Men de kan ikke stå alene. Et bestyrelsesmedlem er ikke en hyldevare. I en erhvervsdrivende fond er det enormt svært at sætte vederlag på formel
Lars Kiertzner – selvstændig revisor
Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke på konkrete sager og har derfor ikke besvaret spørgsmålet.
Styrelsen forholder sig i sin email til Fundats heller ikke til, at tidsforbruget ikke længere indgår som parameter i den seneste analyse af ledelsesvederlag i erhvervsdrivende fonde.
Kan ikke sættes på formel
Mens en sammenligning af tidsforbruget med lignende fonde kunne bidrage til en samlet vurdering af rimeligheden i fondsbestyrelsers vederlag, kan heller ikke det parameter stå alene, siger Lars Kiertzner.
"Bestyrelsens tidsforbrug er sådan set også en arbitrær faktor at måle på. I almindelige ikke-erhvervsdrivende fonde, hvor bestyrelsen har overladt forvaltningen af aktiverne i cigarkassen til et forvaltningsinstitut og kun skal håndtere afkastet, giver det bedre mening at måle på tidsforbruget. Men i erhvervsdrivende fonde har man også et forretningsformål i erhvervsvirksomheden at tage hensyn til. Det kræver specialiserede kompetencer at udvikle og sikre kontrollen over erhvervsvirksomheden, og i en mediefond kræver det specialkompetencer inden for mediestrategi. Det er ofte ikke billige kompetencer. Og det kan – nok i højere grad end fondens størrelse eller bestyrelsens tidsforbrug – begrunde et højt vederlag," siger Lars Kiertzner.
Hos Civilstyrelsen, som fører tilsyn med landets almene fonde, indgår tidsforbruget da også stadig som parameter i tilsynsopgaven. Da Civilstyrelsen for første gang i 15 år iværksatte en undersøgelse af ledelsesvederlagene i de almene fonde i 2022, sendte styrelsen et spørgeskema ud til 1.200 almene fonde og bad blandt andet fondsbestyrelserne om at svare på spørgsmål om bestyrelsesmedlemmernes tidsforbrug.
"Bestyrelsens tidsforbrug kan indgå som argument for et højt vederlag, og det kan fondens størrelse også. Men de kan ikke stå alene. Et bestyrelsesmedlem er ikke en hyldevare. I en erhvervsdrivende fond er det enormt svært at sætte vederlag på formel," siger Lars Kiertzner:
"Derfor er det kun i oplagte tilfælde med helt ubegrundede honorarer, Erhvervsstyrelsen kan kræve en tilbagebetaling til fonden. At vurdere verderlagenes rimelighed er elastik i metermål; lidt som at vurdere lønnen for direktøren i en virksomhed."
Selv om vurderingen af bestyrelsesvederlag ikke kan sættes på formel, bliver Erhvervsstyrelsen jo som tilsynsmyndighed nødt til at komme så tæt som muligt på et kvalificeret bud på, hvad et rimeligt vederlag er. Så hvordan kan man opstille nogle meningsfyldte måleparametre, som er overførbare mellem erhvervsdrivende fonde?
"Jeg ser det mere som en slags omgåelsesregulering, hvor styrelsen har en pligt til at påse, at honorarer ikke er åbenlyst urimelige. Det er svært at argumentere for, at et årshonorar er 50.000 kroner for højt, mens et honorar på en million kroner i langt de fleste tilfælde vil være oplagt urimeligt," siger Lars Kiertzner.
Han peger som eksempel på sagen om byggematerialefonden Arvid Nilssons Fond, hvor bestyrelsen besluttede at tidoble honoraret til sig selv, fra 85.000 til over 860.000 kroner om året – og hvor Erhvervsstyrelsen som konsekvens pålagde bestyrelsen at halvere honoraret.
En skønsmæssig beføjelse
En nogenlunde tilsvarende vurdering lyder fra adjunkt Mark Ørberg fra CBS, der har skrevet en ph.d. om fondsret:
"Hvis vederlagene synes at ligge i den høje ende, men ikke er eksorbitante, har man som tilsynsmyndighed skønsmæssig beføjelse til at sige, at det ser lidt højt ud, men falder uden for, hvad der skal udløse en dybere undersøgelse."
"Man har en lidt bredt formuleret lov, som siger, at vederlagene ikke må være usædvanlige efter hvervets art og omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til fondens økonomiske stilling," siger Mark Ørberg.
"Når man får en sag ind som myndighed, skal man jo vurdere, hvor meget man vil gå ind i de enkelte sager. Man er nødt til at fokusere sit tilsyn, for hvis man skal ind og se på alting hver eneste gang, så ville det blive et meget omfattende tilsyn. Så man er nødt til at skære sagen lidt til. Og mit gæt er, at i nogle af disse bestyrelsessager, hvor man kan se, at vederlagene er ekstremt høje, så vil man oplyse sagen, blandt andet ved også at spørge bestyrelsen om tidsforbrug og bede om en masse oplysninger og redegørelser," siger han.
Erhvervsstyrelsen ønsker som nævnt ikke at kommentere på sin behandling af sagen om Jyllands-Postens Fond. Styrelsen skriver dog, at tidsforbrug stadig kan indgå som faktor, når styrelsen behandler sager om vederlag.
"Ved vurderingen af, om et vederlag er for højt, kan der blandt andet lægges vægt på følgende forhold, som fremgår af lovbemærkningerne til erhvervsfondslovens § 49: Bestyrelsens tidsforbrug og aktiviteter. Fondens formål, aktiviteter og resultater. Fondens størrelse. Eventuel vederlæggelse for andre ledelseshverv i koncernen. Bestyrelseshonorarer i sammenlignelige virksomheder. Tidsforbruget er således et blandt flere forhold, som der kan lægges vægt på, når Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om at nedsætte et bestyrelsesvederlag, som findes for højt," skriver en pressemedarbejder fra Erhvervsstyrelsen.
