Stine Bosse: øget konkurrence i ngo-sektoren vil føre til flere fusioner

Fondsmodellen er en god virksomhedsform for en moderne ngo, mener formand for Plan­Bør­ne­fon­den, Stine Bosse. Hun stod selv i spidsen for fusionen mellem Plan og Bør­ne­fonden og forudser, at der vil komme flere af den slags fusioner fremover – også selv­om det kræver ben­arbejde at gennem­føre. Presset på ngo-sektoren stiger, og den skal derfor i højere grad bevise sit værd gennem effektivitet, gen­nem­sig­tig­hed, do­ku­men­ta­tion og inter­natio­nal slag­kraft. Dan­marks Fonde har talt med Stine Bosse om kun­sten at lægge to fonde sammen i arbejdet for at gøre verden til et bedre sted.

Stine Bosse
"Det, vi kan i vo­res del af ver­den, som hand­ler om li­ge­be­hand­ling, min­dre­tals­be­skyt­tel­se og de­mo­kra­ti, har vi ik­ke få­et af Gud. Det har vi selv skabt, og det skal vi hjæl­pe an­dre til og­så at kun­ne gø­re,” si­ger Sti­ne Bos­se, for­mand for PlanBørnefonden.

Da Plan In­ter­na­tio­nal og Bør­ne­fon­den fu­sio­ne­re­de sid­ste år, ske­te det ef­ter mo­den over­vej­el­se. Bag­grun­den for at gø­re det, går fak­tisk fle­re år til­ba­ge, for­tæl­ler Sti­ne Bos­se, for­mand for Plan­Bør­ne­fon­den, der i dag er Dan­marks stør­ste pri­vat­fi­nan­si­e­re­de børnerettighedsorganisation:

“Jeg kom­mer fra en ver­den, hvor man kig­ger me­get på den slags ting – at her er to or­ga­ni­sa­tio­ner, der lig­ner hin­an­den umå­de­lig me­get. Og hvis man læg­ger dem sam­men, kan man bå­de op­nå sy­ner­gi­er i ar­bej­det og få pen­ge gjort fri fra ad­mi­ni­stra­tion. Der skal ik­ke me­get til at reg­ne ud, at man kan spa­re pen­ge, som i ste­det kan bru­ges me­re må­l­ret­tet,” si­ger hun.

Advocacy får større vægt

For­de­le­ne ved fu­sio­nen af de to sto­re ud­vik­lings­or­ga­ni­sa­tio­ner en­der to ste­der: Dels hos mod­tagerlandene, hvor Plan­Bør­ne­fon­den ud­fø­rer ud­vik­lings­ar­bej­de, og dels i ad­vo­ca­cy in­ter­na­tio­nalt, hvor man for­sø­ger at på­vir­ke sam­me lan­des re­ge­rin­ger og be­slut­nings­ta­ge­re, så ud­vik­lings­ar­bej­det bli­ver bæ­re­dyg­tigt og fremtidssikret.

Sti­ne Bos­se for­kla­rer, at ad­vo­ca­cy-de­len ge­ne­relt har få­et stør­re vægt for ngo’er, for­di vig­tig­he­den af lang­sig­te­de stra­te­gi­er og ind­dra­gel­se af lo­kal­be­folk­nin­gen er ble­vet kla­re­re. Det er ik­ke nok at ud­fø­re nød­hjælps­ar­bej­de, hvis ik­ke der er en sam­funds­struk­tur, der kan op­ret­hol­de og vi­dere­fø­re det ar­bej­de, en nød­hjælp­sor­ga­ni­sa­tion har sat i værk.

Hos Plan­Bør­ne­fon­den er et ho­ved­fo­kus pi­gers ret­tig­he­der – et aspekt, som bli­ver tænkt ind i de ud­vik­lings­pro­gram­mer, fon­den laver:

“Vi ar­bej­der med girls rights og har fo­kus på bar­ne­bru­de, de­mo­kra­ti og op­lys­ning. Vi ar­bej­der for, at pi­ger ger­ne må si­ge no­get, ger­ne må ha­ve en ind­komst og og­så kan be­hol­de de pen­ge, de tje­ner. Det er en si­de af ud­vik­lings­ar­bej­det, som vi er me­get op­ta­ge­de af, og som man kan kal­de den vær­dipo­li­ti­ske si­de. Vi er sta­dig on the gro­und og la­ver klas­sisk ud­vik­lings­ar­bej­de, men vi har alt­så og­så blik for, at der skal no­get til på ad­vo­ca­cy-de­len,” si­ger Sti­ne Bosse.

Vig­tig­he­den af at få magt­ha­ve­re og be­slut­nings­ta­ge­re med i ud­vik­lings­ar­bej­det blev især klart for Sti­ne Bos­se, da hun sad som ad­vo­kat for FN's Mil­len­ni­um De­ve­l­op­ment Go­als, for­tæl­ler hun:

“Der rej­ste jeg en del rundt i Afri­ka, og når jeg mød­te lo­kal­be­folk­nin­gen, sag­de de som no­get af det før­ste: ‘Det er me­get godt, at I hjæl­per med øko­no­mi, men I skal stil­le krav til vo­res po­li­ti­ke­re, så vi kan ska­be et sundt sam­fund.’ Så når vi ar­bej­der med girls rights, sør­ger vi selv­føl­ge­lig for og­så at ta­ge kon­takt til for ek­sem­pel en pro­g­res­siv borg­me­ster, plus at vi har et in­ter­na­tio­nalt ap­pa­rat i ryg­gen og en lang ræk­ke virk­som­he­der, der lyt­ter til os.”

Med kom­bi­na­tio­nen af lang­sig­te­de, bæ­re­dyg­ti­ge ud­vik­lings­pro­gram­mer og vær­dipo­li­tisk ar­bej­de, har Plan­Bør­ne­fon­den bå­de vægt bag or­de­ne og kræf­ter til at hand­le på dem.

Når konkurrenter bliver kollegaer

Selv­om den for­mel­le del af fu­sio­nen er gå­et over­ve­jen­de hur­tigt, ta­ger det læn­ge­re tid at få to stær­ke og kon­kur­re­ren­de ud­vik­lings­or­ga­ni­sa­tio­ner til at ska­be en fæl­les kul­tur in­ter­nt. Den del af en fu­sion er en pro­ces, som ik­ke kan plan­læg­ges, kun hjæl­pes på vej, for­kla­rer Sti­ne Bosse:

“Det vil­le væ­re løgn at si­ge, at der ik­ke har væ­ret ud­for­drin­ger, når man sam­men­læg­ger to or­ga­ni­sa­tio­ner. Den dag­li­ge le­del­se har væ­ret hur­tig til at sam­le op på stra­te­gi­er, men der er en art fa­ti­gue, når man i hver or­ga­ni­sa­tion i man­ge år har væ­ret over­be­vist om, at Plan el­ler Bør­ne­fon­den er det ene­ste rig­ti­ge – og så kom­mer le­del­sen og si­ger, at ‘nu skal I slås sam­men’. Man skal hu­ske på, at de men­ne­sker, der ar­bej­der her, er alt­så vir­ke­lig ildsjæ­le. Det er de­res hjer­te­blod, de læg­ger i de­res arbejde.”

Selv­om der er ud­for­drin­ger ved at fu­sio­ne­re, me­ner Sti­ne Bos­se al­li­ge­vel, at man vil se fle­re af den slags sam­men­læg­nin­ger i ngo-sek­to­ren i takt med at kon­kur­ren­cen om mid­ler til go­de for­mål stiger:

“Det er jeg me­get over­be­vist om, at man vil. Ngo-sek­to­ren er lidt pres­set af fle­re grun­de. Det ene sker på en sund bag­grund, for­di an­tal­let af fat­ti­ge er fal­det. Fak­tisk er 800 mil­li­o­ner men­ne­sker på ver­dens­plan kom­met ud af ek­strem fat­tig­dom, pri­mært i Ki­na og In­di­en – og det er den an­den si­de af hi­sto­ri­en om, at fa­brik­ker er flyt­tet til Asi­en. En an­den grund til at ngo’erne bli­ver pres­set, er, at især Afri­ka men og­så In­di­en og Sy­da­me­ri­ka har brug for sær­lig op­mærk­som­hed. Og der skal man væ­re obs på, når nog­le be­gyn­der at si­ge; ‘nu er det nok gå­et over dér, og nu må vi fo­ku­se­re på vo­res eg­ne lan­de’,” si­ger Bos­se, der i sam­me ån­de­d­rag un­der­stre­ger vig­tig­he­den af, at ngo-sek­to­ren ar­bej­der for at bli­ve me­re ef­fek­tiv og gennemsigtig:

“Den skal kun­ne do­ku­men­te­re sin im­pact. Kra­ve­ne til ngo’er er ble­vet skar­pe­re, sam­ti­dig med at der lig­ger nog­le kæm­pe ud­for­drin­ger og ven­ter. Vi skal vi­se, at vi gør ar­bej­det ef­fek­tivt og rationelt.”

Fondsmodellen er rigtig god

Ef­ter at Plan og Bør­ne­fon­den hav­de haft de før­ste sam­ta­ler om, hvor­vidt det var en god ide at fu­sio­ne­re, skul­le man se på, hvor­dan det så ud rent juri­disk. Det er nem­lig ik­ke ale­ne fon­de­nes be­slut­ning, om de kan slå pjal­ter­ne sam­men – det kræ­ver Ci­vilsty­rel­sens tilladelse.

Ef­ter Ci­vilsty­rel­sens prak­sis kan fu­sion af fon­de ske, så­fremt fon­de­ne har lig­nen­de el­ler ens­ly­den­de for­mål, og hvis fon­de­ne hver især har ek­si­ste­ret i me­re end 10 år. Det er en be­tin­gel­se, at der ik­ke sker æn­dring af de op­rin­de­li­ge formål:

“Vi blev me­get gla­de, da vi lag­de vo­res for­måls­pa­ra­graf­fer ved si­den af hin­an­den – for de var næ­sten ens­ly­den­de. Selv­om vo­res ad­vo­kat sag­de, at det umid­del­bart så fint ud, hav­de vi ind­lagt en re­la­tivt lang pro­ces i Ci­vilsty­rel­sen, men der var fak­tisk en me­get stor lyd­hør­hed fra myn­dig­he­der­nes si­de,” for­tæl­ler Sti­ne Bos­se, der kun har ros i dén forbindelse:

“Der var in­gen træg­hed el­ler lang­som­me­lig­hed el­ler kom­mu­ni­ka­tions­pro­ble­mer. Vi fik i den grad en hur­tig og en or­dent­lig behandling.”

At fond­s­kon­struk­tio­nen er en vel­eg­net virk­som­heds­form for en mo­der­ne, pro­fes­sio­nel ngo, er hun ik­ke i tvivl om:

“For­men er rig­tig god. Al­le de ram­mer, der er om den her or­ga­ni­sa­tions­form, er go­de, hvis man op­fø­rer sig or­dent­ligt. Jeg sy­nes ik­ke, ram­mer­ne er snæv­re, for der skal jo væ­re en kon­trol med det, fon­de­ne gør. Der er en grund til, at de her fon­de er la­vet, som de er i sin tid. Jeg er ik­ke så ban­ge for de reg­ler, el­ler for at om­rå­det er re­gu­le­ret. Tvær­ti­mod. Jeg sy­nes, det er helt ok – sær­ligt for­di der for ek­sem­pel er sto­re skat­te­mæs­si­ge for­de­le ved det at væ­re en fond,” si­ger Sti­ne Bosse.

Hvorfor netop PlanBørnefonden?

De per­son­li­ge for­de­le af at ar­bej­de fri­vil­ligt som for­mand for Plan­Bør­ne­fon­den, skal fin­des et helt an­det sted. Det gør Sti­ne Bos­se, for­di hun, som hun selv for­mu­le­rer det, nok er et so­ci­alt in­dig­ne­ret menneske:

“Der er sta­dig me­get, der skal æn­dres for at op­nå me­re li­ge livsvil­kår i ver­den,” si­ger hun og til­fø­jer, at så læn­ge der er men­ne­sker, som le­ver i så ek­strem fat­tig­dom, er det ik­ke men­ne­ske­vær­digt. Det kan man ik­ke luk­ke øj­ne­ne for:

“De af os, der kan el­ler vil, skal ræk­ke hån­den ud – ik­ke ned­la­den­de, men li­ge ud. For ny­lig be­søg­te jeg et slu­m­om­rå­de i Kampa­la, og man skal ik­ke væ­re der me­re end fem mi­nut­ter for at se, at det er af en for­fat­ning, som gør, at vi er nødt til at væ­re der. Vi skal væ­re der med ud­vik­lings­hjælp og med hold­nin­ger. Det, vi kan i vo­res del af ver­den, som hand­ler om li­ge­be­hand­ling, min­dre­tals­be­skyt­tel­se og de­mo­kra­ti, har vi ik­ke få­et af Gud. Det har vi selv skabt, og det skal vi hjæl­pe an­dre til og­så at kun­ne gøre.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Kat. Sekjær
Freelancejournalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer