Trump-administrationen har for nylig præsenteret et lovforslag til en ny skattemodel for private fonde. En model som vil betyde markant større beskatning af særligt de store amerikanske fonde.
I dag betaler private fonde i USA en fast skat på 1,39 procent af deres investeringsafkast. Men med det nye forslag - kaldet Section 112022 – vil særligt de private fonde fremover skulle betale en progressiv skat på deres investeringsafkast – afhængigt af størrelsen på deres formue. For fonde med aktiver under 50 millioner dollars forbliver skattesatsen uændret på 1,39 procent. Fonde med en formue på mellem 50 og 250 millioner dollars vil blive beskattet med 2,8 procent, mens fonde med aktiver i størrelsesordenen 250 millioner til fem milliarder dollars vil blive mødt af en sats på fem procent. For de allerstørste fonde – dem med mere end fem milliarder dollars i aktiver – lægges der op til en skat på hele 10 procent af det årlige investeringsafkast. Se tekstboks nedenfor.
Skatten vil fortsat være en såkaldt excise tax (særskat), der pålægges fondenes nettorente, aktieafkast og øvrige investeringsindkomst.
En ændring, som hvis forslaget vedtages, vil øge den amerikanske stats skatteindtægter med cirka 15,875 milliarder dollars - svarende til 111,8 milliarder danske kroner - over de næste 10 år, ifølge en vurdering fra den amerikanske kongres’ skattekomité (Joint Committee on Taxation).
Det er et vidtgående indgreb, som vil ændre fondenes rammevilkår og uddelingsmuligheder markant, vurderer Mark Ørberg, adjunkt på CBS og forsker i international fondsret.
“Vi har set forslag om at ændre fondenes skatteregler før, men det er sjældent, at man lægger op til at tage så meget, som det her forslag lægger op til. Der er, som forslaget ser ud nu, tale om en stor procentdel og en stor skattestigning - særligt for de store fonde, og det vil gøre et meget stort indhug i fondenes rammevilkår. Det ligner, at man er ude efter de fonde, der har almennyttige formål - og ønsker at putte flere af deres penge ind i statskassen,” siger han.
Mark Ørberg mener dog ikke, at forslaget bliver nemt at gennemføre - baseret på tidligere forslag, hvor fondenes beskatning har været til debat.
“Så længe fondene har så mange penge og har særlige skattevilkår, så vil der løbende komme forslag, som lægger op til at tage flere af deres penge til statskassen. Det har vi også set herhjemme. Men erfaring viser, at det også ofte falder til jorden eller bliver pillet ud igen, fordi der kommer så stor modstand fra hele civilsamfundet," siger han.
Pengetanksargument
Forslaget om en markant forhøjelse af beskatningen på amerikanske fondes investeringsafkast vil i sin nuværende form ramme de største private fonde i USA hårdest – blandt dem Gates Foundation og Rockefeller Foundation, som arbejder med brede, samfundsnyttige formål, men som også forvalter enorme formuer med store årlige afkast.
Det ligner, at man er ude efter de fonde, der har almennyttige formål - og ønsker at putte flere af deres penge ind i statskassen
Mark Ørberg – adjunkt på CBS og forsker i international fondsre
Ifølge Mark Ørberg bygger det primære argument for forslaget på en idé om, at fondene over tid har oparbejdet for store pengetanke - at fondene tjener for meget i forhold til, hvad de uddeler. Det er dog ikke et argument, som han vurderer, der er belæg for.
“Det, man anfører som begrundelse, er i høj grad et pengetanksargument – altså at fondene opbygger en stor formue frem for at bruge pengene på samfundsgavnlige formål. Men der er ikke empirisk belæg for, at de store amerikanske fonde ikke lever op til de lovpligtige uddelingskrav. Der er ikke et dokumenteret uddelingsproblem blandt de store fonde i USA,” siger Mark Ørberg.
Han understreger desuden, at private fonde i USA har et stærkt incitament til at leve op til deres uddelingsaforplitoigelser, fordi de allerede er underlagt klare regler om minimumsuddeling og pålægges en strafskat på hele 200 procent, hvis de ikke overholder disse krav.
Mark Ørberg ønsker dog ikke at spekulere i, om der ligger et dybere politisk motiv bag forslaget.
Ifølge det politiske medie Politico er det dog netop et politisk motiveret lovforslag. I en analyse peger mediet på, at forslaget skal ses som endnu et led i den tidligere Trump-regerings kamp mod institutioner og organisationer, de anser som ideologiske modstandere – en kamp, der blandt andet også har ramt universiteterne via nye skatteregler.
I samme artikel fremhæves et tidligere angreb fra vicepræsident J.D. Vance, som særligt har kritiseret Ford Foundation og kaldt dem for “grundlæggende kræftsvulster på det amerikanske samfund, som udgiver sig for at være velgørenhedsorganisationer.” Han har også udtalt: “De finansierer 'critical race theory', de finansierer absurd racisme. Vi yder aktivt statsstøtte til folk, der er ved at ødelægge dette land – og de kalder det velgørenhed.”
Ud over forslaget om at indføre en progressiv beskatning af fondes investeringsafkast rummer forslaget således en række andre markante ændringer. Blandt andet foreslås det, at virksomheder fremover skal donere mindst én procent af deres indkomst til velgørenhed for at være berettiget til fradrag. Et andet forslag handler om at fremme donationer til uddannelse ved at indføre et skattefradrag på op til 5.000 dollars – eller 10 procent af bruttoindkomsten – for støtte til organisationer, der yder stipendier til elever på private eller religiøse skoler.
Pakken rummer desuden forslag om øget beskatning af høje lønninger i nonprofitsektoren. Som reglerne er i dag, udløses der en særlig skat på 21 procent for de fem højest lønnede medarbejdere i en organisation, hvis deres løn overstiger én million dollars. Den grænse foreslås nu udvidet til at gælde alle ansatte med så høje lønninger.
Desuden lægger lovforslaget op til at ændre beskatningen af universiteters investeringsafkast. Også her foreslås en trappemodel, hvor universiteter med store kapitalformuer skal betale højere satser end i dag.
Svært at gennemføre
Forslaget har allerede vakt debat i den amerikanske fondsverden. Den amerikanske brancheorganisation for fonde, Council on Foundations har i kritiske vendinger skoset forslaget. Organisationen mener, at højere skatter vil føre til lavere uddelinger og skabe betydelig usikkerhed om fondenes fremtidige arbejde.
Council on Foundations har derfor igangsat en kampagne mod forslaget. Organisationen fremhæver, at det ikke blot vil mindske de midler, som går til samfundsgavnlige formål, men at forhøjede skattesatser risikerer at svække hele den filantropiske infrastruktur i USA.
Historien viser, at det er op ad bakke at tage penge fra fondene – og dermed fra civilsamfundet.Det vil være en stor og bredt forankret gruppe, man lægger sig ud med
Mark Ørberg – adjunkt på CBS og forsker i international fondsre
Også Mark Ørberg forventer betydelig modstand mod forslaget, som han vurderer vil blive meget vanskeligt at gennemføre politisk:
“Jeg ville blive overrasket, hvis det bliver gennemført. Historien viser, at det er op ad bakke at tage penge fra fondene – og dermed fra civilsamfundet. Det vil være en stor og bredt forankret gruppe, man lægger sig ud med. Jeg tror ganske enkelt, at det bliver for besværligt i forhold til det provenu, man kan få ud af det,” siger han.
Mark Ørberg peger på, at idéer om øget fondsbeskatning også har været luftet i Danmark.
“Der har også i Danmark tidligere været forslag om at øge fondenes beskatning, men det har vist sig svært at skaffe politisk flertal for, fordi det vil betyde et faldende uddelingsniveau - og det er ikke populært,” siger han.
Del af en større skattepakke
Lovforslaget om øget beskatning af private fonde i USA er en del af en større skattepakke med det officielle navn “The American Families and Jobs Act”, men blandt republikanerne i Repræsentanternes Hus er den blevet døbt “The One Big Beautiful Bill”. Pakken har til formål at forlænge og udvide flere af de skattelettelser, som blev indført under Trump-administrationens Tax Cuts and Jobs Act fra 2017. Samtidig introducerer den en række nye initiativer, som vil få betydning for både filantropiske fonde, nonprofitorganisationer og uddannelsesinstitutioner.
Ud over forslaget om at indføre en progressiv beskatning af fondes investeringsafkast rummer forslaget således en række andre markante ændringer. Blandt andet foreslås det, at virksomheder fremover skal donere mindst én procent af deres indkomst til velgørenhed for at være berettiget til fradrag. Et andet forslag handler om at fremme donationer til uddannelse ved at indføre et skattefradrag på op til 5.000 dollars – eller 10 procent af bruttoindkomsten – for støtte til organisationer, der yder stipendier til elever på private eller religiøse skoler.
Pakken rummer desuden forslag om øget beskatning af høje lønninger i nonprofitsektoren. Som reglerne er i dag, udløses der en særlig skat på 21 procent for de fem højest lønnede medarbejdere i en organisation, hvis deres løn overstiger én million dollars. Den grænse foreslås nu udvidet til at gælde alle ansatte med så høje lønninger.
Desuden lægger lovforslaget op til at ændre beskatningen af universiteters investeringsafkast. Også her foreslås en trappemodel, hvor universiteter med store kapitalformuer skal betale højere satser end i dag.
