Johanne Schmidt-Nielsen: Man skal turde sige nej tak til fondene

Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen og Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard deltager i paneldebatterne på fondskonferencen Fondsforum 2022. Fundats har talt med dem begge om deres erfaringer med at samarbejde med fonde, om fondenes stigende indflydelse og om risikoen for, at dele af samfundet bliver for afhængig af fondspenge.

Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen og Ja­cob Bunds­gaard ar­bej­der beg­ge tæt sam­men med fon­de. Red Bar­net fik i 2021 47,9 mil­li­o­ner støt­te­kro­ner fra fon­de, og i Aar­hus glæ­der borg­meste­ren sig blandt an­det over fonds­støt­te til lo­ka­le mu­se­er og kom­mu­nens ho­ved­bi­bli­o­tek. (fo­to af Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen: Mar­tin Bubandt)

En tid­li­ge­re man­ge­årig stor pro­fil fra Chri­sti­ans­borg, som nu står i spid­sen for én af lan­dets sto­re ngo’er, og en mar­kant pro­fil fra det kom­mu­nal­po­li­ti­ske dan­marks­kort er blandt de­bat­tø­rer­ne, når Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter i mor­gen, ons­dag 30. novem­ber, by­der vel­kom­men til ’Fonds­forum 2022’.

Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen, der i syv år var po­li­tisk ord­fø­rer for En­heds­li­sten og nu er ge­ne­ral­se­kre­tær i Red Bar­net, og den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske borg­me­ster i Aar­hus Kom­mu­ne de se­ne­ste 11 år Ja­cob Bunds­gaard sid­der klar i kon­fe­ren­ce­cen­te­ret The Plant i Kø­ben­havn til at de­bat­te­re un­der over­skrif­ten ’Filan­tro­pi­en i udvikling’.

Det sker si­de om si­de med blandt an­dre di­rek­tør i Au­gusti­nus­fon­den Frank Re­chen­dor­ff Møl­ler og Tryg­heds­grup­pens ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Rie Od­s­b­jerg Werner.

Fun­dats har in­den Fonds­forum talt med Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen og Ja­cob Bunds­gaard om de­res syn på den sam­fund­s­ind­fly­del­se, som fonds­sek­to­ren udø­ver på bag­grund af år­li­ge ud­de­lin­ger for me­re end 25 mil­li­ar­der kro­ner. Men og­så om er­fa­rin­ger­ne med at sam­ar­bej­de med fon­de­ne - set fra de­res per­spek­ti­ver i ngo-ver­de­nen og den kom­mu­na­le sektor.

Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sens blå bog
  • Født 22. fe­bru­ar 1984 (38 år).
  • Ba­chel­or i so­ci­al­vi­den­skab, Roskil­de Universitet.
  • Fol­ke­tings­med­lem for En­heds­li­sten 2007-2019 (syv af åre­ne som po­li­tisk ordfører).
  • Ge­ne­ral­se­kre­tær i ngo’en Red Bar­net si­den 2019.

Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen be­to­ner, at fon­de­ne har nog­le mus­k­ler, som er med til at ska­be for­an­drin­ger, og en ri­si­ko­vil­lig­hed, som det er svæ­re­re at ha­ve rent po­li­tisk i of­fent­ligt regi.

”Det vil­le væ­re et vold­somt til­ba­ge­slag, hvis det dan­ske sam­fund ik­ke hav­de fon­de­nes mid­ler. Der er in­gen tvivl om, at fon­de­ne gør en af­gø­ren­de for­skel på det so­ci­a­le og kul­tu­rel­le om­rå­de samt in­den for forsk­ning,” si­ger Jo­han­ne Schmidt-Nielsen.

Men Red Bar­nets front­fi­gur un­der­stre­ger i sam­me mo­ment, at der er op­ga­ver blandt dem, fon­de­ne løf­ter, som hun vil­le øn­ske ik­ke var fondsfinansierede.

”Vi ar­ran­ge­rer for ek­sem­pel som­mer­lej­re for børn fra ud­sat­te po­si­tio­ner – børn, der el­lers vil­le ri­si­ke­re at sid­de hjem­me i lej­lig­he­den he­le som­me­ren og ik­ke ha­ve no­get at for­tæl­le, når læ­re­ren på før­ste dag ef­ter som­mer­fe­ri­en spør­ger, hvad bør­ne­ne har la­vet i fe­ri­en. Jeg vil­le vir­ke­lig øn­ske, at den slags ak­ti­vi­te­ter, der er så af­gø­ren­de for børns liv, blev fi­nan­si­e­ret af det of­fent­li­ge, men når det nu ik­ke sker, er det jo hel­digt, at der er fon­de, som vil løf­te op­ga­ven,” si­ger Red Bar­nets dag­li­ge le­der og ge­ne­ral­se­kre­tær gen­nem de se­ne­ste tre år.

Det vil­le væ­re et vold­somt til­ba­ge­slag, hvis det dan­ske sam­fund ik­ke hav­de fon­de­nes midler

Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen – Ge­ne­ral­se­kre­tær, Red Barnet

Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen glæ­der sig og­så over, at der er en så stor mang­fol­dig­hed i fondslandskabet.

”Selv­om ud­vik­lin­gen går i ret­ning af, at fle­re fon­de i re­el­le part­ner­ska­ber ar­bej­der me­re stra­te­gisk med nog­le af sam­fun­dets kom­plek­se pro­blem­stil­lin­ger, hvil­ket er bå­de klogt og rig­tigt, er det sam­ti­dig vig­tigt, at vi fort­sat har de min­dre fon­de, som støt­ter små og of­te vil­de pro­jek­ter,” me­ner Jo­han­ne Schmidt-Nielsen.

Fonde er blevet mere professionelle

Ja­cob Bunds­gaard, der har 20 års er­fa­ring fra by­rå­det i Aar­hus, hæf­ter sig blandt an­det ved, at fon­de­ne har få­et en me­re ty­de­lig pro­fil de se­ne­re år.

Ja­cob Bunds­gaards blå bog
  • Født 28. fe­bru­ar 1976 (46 år).
  • Cand.scient.pol. fra Aar­hus Universitet.
  • Med­lem af Aar­hus By­råd for So­ci­al­de­mo­kra­ti­et si­den 1. ja­nu­ar 2002.
  • Borg­me­ster i Aar­hus fra au­gust 2011.

”Jeg op­le­ver, er der er sket en ret mar­kant pro­fes­sio­na­li­se­ring af fon­de­nes ar­bej­de, og de stra­te­gi­er, fon­de­ne ar­bej­der ef­ter, er ble­vet ty­de­li­ge­re. Mit ge­ne­rel­le bil­le­de er, at man har skær­pet be­vidst­he­den om det an­svar, man har som fond bå­de i for­hold til de mid­ler, der lig­ger i fon­de­ne, og de mu­lig­he­der, man har for at på­vir­ke den ge­ne­rel­le sam­funds­ud­vik­ling gen­nem do­na­tio­ner­ne. Så over en bred kam spil­ler fon­de­ne en ty­de­li­ge­re og me­re be­vidst rol­le, end til­fæl­det var for år til­ba­ge,” si­ger Ja­cob Bundsgaard.

Han næv­ner en ræk­ke ek­semp­ler på, at fonds­mid­ler har løf­tet pro­jek­ter i kom­mu­nen op på et helt an­det ni­veau, end hvad der vil­le ha­ve væ­ret re­a­li­stisk med of­fent­li­ge mid­ler alene.

”Der sker en vis grad af ar­bejds­de­ling i dis­se år. I man­ge til­fæl­de er fon­de­ne med til at løf­te or­di­næ­re pro­jek­ter det sid­ste ni­veau op til at bli­ve spek­taku­lært. For ek­sem­pel vil­le ARoS og regn­bu­en på top­pen af mu­se­et, der er ble­vet et var­tegn for Aar­hus, al­drig væ­re løf­tet op til dét ni­veau uden filan­tro­pi­ske mid­ler. Mo­es­gaard vil­le ik­ke kun­ne etab­le­res som et mu­se­um i ar­ki­tek­to­nisk ver­dens­klas­se, hvis det ik­ke var for en stri­be fonds­do­na­tio­ner. Og vo­res ho­ved­bi­bli­o­tek på Dokk1 blev af A.P. Møl­ler Fon­den og an­dre fon­de løf­tet op til et ni­veau, hvor man fik rig­tig me­get for de sid­ste pen­ge – pen­ge, som det vil­le ha­ve væ­ret svært at fin­de i en stram kom­mu­nal øko­no­mi,” si­ger Ja­cob Bundsgaard.

I man­ge til­fæl­de er fon­de­ne med til at løf­te or­di­næ­re pro­jek­ter det sid­ste ni­veau op til at bli­ve spektakulært

Ja­cob Bunds­gaard – Borg­me­ster, Aarhus

Fra sin stol på borg­mester­kon­to­ret i Dan­marks næst­stør­ste kom­mu­ne har Ja­cob Bunds­gaard sam­ti­dig no­te­ret sig, at fon­de­ne spil­ler en væ­sent­lig rol­le i for­hold til løs­nin­gen af nog­le af de ”sy­stem­fejl”, der, som han ud­tryk­ker det, kan op­stå, når for­skel­li­ge lov­giv­nin­ger ik­ke spil­ler til­stræk­ke­lig godt sammen.

”Vi har for ek­sem­pel få­et en stor do­na­tion fra A.P. Møl­ler Fon­den til en be­skæf­ti­gel­ses­ind­sats, der hed­der ’Op­gang til op­gang’. Her kom­mer der ik­ke et stort byg­ge­ri ud af fond­s­pen­ge­ne el­ler no­get an­det, som man kan sæt­te en mes­sing­pla­de med navn på, men til gen­gæld gør pen­ge­ne, at vi kan sky­de nog­le gen­ve­je gen­nem no­get bu­reau­kra­ti og hjæl­pe nog­le fa­mi­li­er,” si­ger Ja­cob Bundsgaard.

Opstår skævt magtforhold

Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen me­ner, at man som mod­ta­ger af fond­s­pen­ge skal væ­re me­get op­mærk­som på ik­ke at bli­ve for af­hæn­gig af de ude­frakom­men­de midler.

Hun dra­ger i den for­bin­del­se en pa­ral­lel til bør­ne­ret­tig­heds­or­ga­ni­sa­tio­nens eg­ne er­fa­rin­ger med at ska­be va­ri­ge for­an­drin­ger for børn og unge.

”Når vi i Red Bar­net ar­bej­der ude i ver­den, skal vi væ­re ek­stremt op­mærk­som­me på den uli­ge magt­ba­lan­ce, der er, når vi som stor, in­ter­na­tio­nal ngo kom­mer ud til små og of­te skrø­be­li­ge lo­kal­sam­fund i ek­sem­pel­vis Ye­men el­ler So­ma­lia. Dét, at vi kom­mer med pen­ge, gør, at der au­to­ma­tisk er et skævt magt­for­hold. Der­for skal vi gø­re os uma­ge med at ska­be et rum, hvor de lo­ka­le or­ga­ni­sa­tio­ner, vi sam­ar­bej­der med, tør si­ge, hvad de tæn­ker, og ik­ke ba­re si­ger og gør det, som de tror, vi ger­ne vil ha­ve. Det sam­me gør sig gæl­den­de i for­hold til fon­de­ne her­hjem­me,” si­ger Jo­han­ne Schmidt-Nielsen.

Hel­dig­vis op­le­ver jeg, at der fra fon­de­nes si­de som re­gel bli­ver ta­get godt imod ær­lig­hed – og­så når vi nog­le gan­ge si­ger nej tak til en fond, der er klar med pen­ge til at sæt­te gang i et pro­jekt, der set med vo­res øj­ne ik­ke li­ge er det rigtige

Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen – Ge­ne­ral­se­kre­tær, Red Barnet

Ge­ne­ral­se­kre­tæ­ren op­for­drer fon­de­ne til at væ­re me­get op­mærk­som­me på, at de har en åben di­a­log med donationsmodtagerne.

”Sam­ti­dig skal vi som mod­ta­ge­re tur­de væ­re ær­li­ge om, hvad der en god ide, og hvad der ik­ke er. Hel­dig­vis op­le­ver jeg, at der fra fon­de­nes si­de som re­gel bli­ver ta­get godt imod ær­lig­hed – og­så når vi nog­le gan­ge si­ger nej tak til en fond, der er klar med pen­ge til at sæt­te gang i et pro­jekt, der set med vo­res øj­ne ik­ke li­ge er det rig­ti­ge,” si­ger Jo­han­ne Schmidt-Nielsen.

Ingen tør fornærme fondene

- Er der ef­ter din me­ning en ri­si­ko for, at kom­mu­ner, uni­ver­si­te­ter, mu­se­er, ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner m.fl. bli­ver for af­hæn­gi­ge af fon­de­nes penge?

”Ja. Dels er der op­ga­ver, som jeg sy­nes, det of­fent­li­ge og ik­ke fon­de­ne bur­de fi­nan­si­e­re – men det er jo ik­ke fon­de­nes skyld! Dels er det vig­tigt at væ­re be­vidst om ik­ke at bli­ve for af­hæn­gig af én do­nor el­ler sam­ar­bejds­part­ner. Ge­ne­relt op­le­ver jeg, at den be­vidst­hed er til ste­de hos de fle­ste, som mod­ta­ger fonds­mid­ler, men fa­ren kan op­stå, når man bli­ver så fryg­te­lig af­hæn­gig af de mid­ler, der kom­mer fra fon­de­ne. Det magt­for­hold, som i for­vej­en er skævt på grund af øko­no­mi­en, ri­si­ke­rer, hvis man ik­ke er me­get op­mærk­som på det, at fø­re til blin­de vink­ler,” si­ger Jo­han­ne Schmidt-Nielsen.

Man skal tur­de ræk­ke fin­ge­ren i vej­ret og si­ge, at det her gi­ver ik­ke me­ning – kej­se­ren har ik­ke no­get tøj på

Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen – Ge­ne­ral­se­kre­tær, Red Barnet

- Hvor­dan kom­mer dét til udtryk?

”For ek­sem­pel ved, at der så er no­gen, der ik­ke tør si­ge fra, for­di in­gen tør for­nær­me fon­de­ne. Det kom­mer der ik­ke no­get godt ud af. Man skal tur­de ræk­ke fin­ge­ren i vej­ret og si­ge, at det her gi­ver ik­ke me­ning – kej­se­ren har ik­ke no­get tøj på.”

- Op­le­ver du, at der er en for stor hånd­skyhed i for­hold til fon­de­ne – alt­så at dem, der mod­ta­ger fon­de­nes pen­ge i Dan­mark, i for høj grad dan­ser ef­ter fon­de­nes piber?

”Jeg vil i hvert fald si­ge, at det er no­get, man he­le ti­den skal væ­re op­mærk­som på. Og den op­mærk­som­hed skal beg­ge si­der ha­ve,” si­ger Jo­han­ne Schmidt-Nielsen.

Skal sikre rigtig balance

Ja­cob Bunds­gaard po­in­te­r­er, at når man som kom­mu­ne ind­går sam­ar­bej­der med fon­de, er det vig­tigt at væ­re me­get ty­de­lig om­kring gra­den af ind­fly­del­se, fon­de­ne kan få på de kon­kre­te støt­te­de projekter.

”Når vi har med fæl­les­ska­bets pen­ge at gø­re, er der de­mo­kra­tisk kon­trol med mid­ler­ne og med le­gi­ti­mi­te­ten i må­den, mid­ler­ne bli­ver an­vendt på. Når fon­de kom­mer med mid­ler, får de selv­føl­ge­lig og­så ind­fly­del­se. Vi skal ba­re væ­re ty­de­li­ge om­kring ind­fly­del­sen og sik­re, at der er den rig­ti­ge ba­lan­ce,” si­ger Ja­cob Bundsgaard

Han un­der­stre­ger, at han ik­ke er be­kym­ret for, at fon­de­ne får for stor ind­fly­del­se på kom­mu­na­le projekter.

”Jeg ser fon­de som nog­le vir­ke­lig stær­ke og se­ri­ø­se sam­ar­bejds­part­ne­re, som vi har glæ­de af til fæl­les bed­ste,” si­ger Ja­cob Bundsgaard.

Fon­de­ne skal ik­ke væl­ges igen om fi­re år el­ler ha­ve en for­si­de om en må­ned el­ler to

Ja­cob Bunds­gaard – Borg­me­ster, Aarhus

Aar­hus-borg­meste­ren til­fø­jer, at Dan­mark uden fon­de­ne vil­le væ­re et, som han ud­tryk­ker det, ”fat­ti­ge­re samfund”.

”Så vil­le vi ek­sem­pel­vis væ­re nødt til at er­stat­te nog­le af de sto­re forsk­nings­be­vil­lin­ger fra fon­de­ne med of­fent­li­ge mid­ler, og det vil­le be­ty­de, at der vil­le væ­re no­get an­det, som vi ik­ke kun­ne gø­re. Fon­de­nes pen­ge gi­ver nog­le sær­li­ge mu­lig­he­der, idet fon­de­ne med af­sæt i filan­tro­pi ar­bej­der ud fra en no­get læn­ge­re ho­ri­sont med til­tag og in­ve­ste­rin­ger i et 20-30-40-50-årigt per­spek­tiv. Fon­de­ne skal ik­ke væl­ges igen om fi­re år el­ler ha­ve en for­si­de om en må­ned el­ler to. Kom­bi­na­tio­nen af sam­funds­ansvar­li­ge fon­de og of­fent­li­ge mid­ler gør, at man kan fly­ve ind i pro­blem­stil­lin­ger­ne fra for­skel­lig høj­de, og det bli­ver vi som sam­fund bed­re af,” si­ger Ja­cob Bundsgaard.

Stigende fondsindtægter

I Red Bar­net fyl­der fon­de­nes bi­drag me­re og me­re i årsregnskaberne.

I 2019 modt­og ngo’en 20,2 mil­li­o­ner kro­ner i fonds­støt­te, i 2020 vok­se­de tal­let til 38,5 mil­li­o­ner kro­ner, og af det net­op of­fent­lig­gjor­te 2021-års­regn­skab frem­går, at Red Bar­net i 2021 fik 47,9 mil­li­o­ner kro­ner fra fon­de­ne – sva­ren­de til næ­sten en tred­je­del af de sam­le­de ind­tæg­ter fra pri­va­te og indsamlinger.

”Rig­tig me­get af det ar­bej­de, vi la­ver, vil­le ik­ke kun­ne la­de sig gø­re uden fonds­mid­ler. Fonds­støt­te er for ek­sem­pel fuld­stæn­dig af­gø­ren­de for an­ti­mob­be­pro­gram­met ’Fri for mob­be­ri’, som vi la­ver sam­men med Mary Fon­den, og det sam­me gør sig gæl­den­de for me­get af vo­res fri­vil­li­ge so­ci­a­le ar­bej­de, blandt an­det som­mer­lej­re­ne,” un­der­stre­ger Jo­han­ne Schmidt-Nielsen.

Hun til­fø­jer, at det for Red Bar­net er en selv­stæn­dig po­in­te ik­ke at væ­re 100 pro­cent af­hæn­gig af sto­re in­sti­tu­tio­nel­le donorer.
”Vi skal væ­re en fri og uaf­hæn­gig bør­ne­ret­tig­heds­or­ga­ni­sa­tion med en fri og uaf­hæn­gig stem­me. Vi får mid­ler fra fi­nans­lo­ven, fra vo­res cir­ka 50.000 fa­ste støt­ter, fra pri­va­te virk­som­he­der og via fonds­sam­ar­bej­der. Den mang­fol­dig­hed i fi­nan­si­e­rin­gen er vig­tig for at sik­re vo­res uaf­hæn­gig­hed,” fast­slår Jo­han­ne Schmidt-Nielsen.

De sti­gen­de fond­s­ind­tæg­ter skyl­des ik­ke, at der i ho­ved­kvar­te­ret på Ro­se­nørns Al­lé på Fre­de­riks­berg er ble­vet an­sat fle­re fundraisere.

”Vi bru­ger ik­ke fle­re res­sour­cer på fun­dra­i­sing nu end tid­li­ge­re, men bru­ger der­i­mod res­sour­cer­ne bed­re. De folk, der la­ver fonds­an­søg­nin­ger i vo­res na­tio­na­le ar­bej­de, bru­ger ik­ke fle­re ti­mer, men til gen­gæld in­vol­ve­res vo­res fag­per­so­ner i an­dre af­de­lin­ger me­re i an­søg­nin­ger­ne end tid­li­ge­re,” for­kla­rer Jo­han­ne Schmidt-Nielsen.

80 pct. af fondsansøgninger bærer frugt

Der­u­d­over er Red Bar­net iføl­ge ge­ne­ral­se­kre­tæ­ren be­gyndt at ar­bej­de me­re lang­sig­tet og pro­ak­tivt med fon­de­ne og me­re stra­te­gisk med sel­ve fondsansøgningerne.

”I ste­det for at re­a­ge­re på calls fra fon­de­ne, ar­bej­der vi nu stort set kun med må­l­ret­te­de, pro­ak­ti­ve an­søg­nin­ger. Det vil si­ge, at vi la­ver an­søg­nin­ger til fon­de­ne, som ta­ger ud­gangs­punkt i vo­res egen stra­te­gi. Og tal­le­ne do­ku­men­te­rer, at vi er ble­vet mar­kant dyg­ti­ge­re til at la­ve må­l­ret­te­de fonds­an­søg­nin­ger. Hvor det i 2017 var lidt over 30 pro­cent af det, vi søg­te om fonds­mid­ler til på det na­tio­na­le om­rå­de, som blev til vir­ke­lig­hed, er det nu 80 pro­cent. At ar­bej­de på den må­de kræ­ver, at man in­ve­ste­rer i at ha­ve tæt og lang­va­rig di­a­log med fon­de­ne,” si­ger hun.

I ste­det for at re­a­ge­re på calls fra fon­de­ne, ar­bej­der vi nu stort set kun med må­l­ret­te­de, pro­ak­ti­ve ansøgninger

Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen – Ge­ne­ral­se­kre­tær, Red Barnet

Den stra­te­gi­ske til­gang til fonds­sam­ar­bej­der­ne er res­sour­ce­kræ­ven­de for Red Bar­net, un­der­stre­ger Jo­han­ne Schmidt-Nielsen.

”Det er dyrt at væ­re fat­tig. Der er in­gen tvivl om, at den må­de, vi kan gø­re den stør­ste for­skel for bør­ne­ne, er via lang­va­ri­ge, stra­te­gi­ske sam­ar­bej­der, men det ko­ster man­ge res­sour­cer at gå ind i grun­di­ge di­a­lo­ger med fon­de­ne. Hel­dig­vis er der nog­le fon­de, der og­så fi­nan­si­e­rer for­pro­jek­ter, og det er ret fan­ta­stisk, når det sker. Ngo’er som Red Bar­net har me­get få fri mid­ler, som vi kan bru­ge til at sid­de og ud­vik­le ide­er, der ri­si­ke­rer ik­ke at bli­ve til no­get. Så det be­ty­der vir­ke­lig no­get, at der er fon­de, der har øje for den øko­no­mi­ske ulig­hed i re­la­tio­nen og der­for er klar til og­så at in­ve­ste­re i for­ar­bej­det,” po­in­te­r­er Jo­han­ne Schmidt-Nielsen.

Bør reflektere over afrapportering

No­get an­det, der og­så bru­ges man­ge res­sour­cer på i Red Bar­net, er af­rap­por­te­ring til fon­de­ne, og det for­an­le­di­ger Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen til at kom­me med en ap­pel til fondene.

”Vi står selv i sam­me di­lem­ma, når vi sam­ar­bej­der med ngo’er rundt om­kring i lan­det. På den ene si­de er det vig­tigt at vi­de, hvad ene­ste kro­ne er brugt til. På den an­den si­de ri­si­ke­rer vi og­så at druk­ne vo­res sam­ar­bejds­part­ne­re i bu­reau­kra­ti. Un­der cor­o­na fik vi 22 mil­li­o­ner kro­ner af sta­ten fra den pul­je, der skul­le hol­de hån­den un­der kul­tur­li­vet, og der­med kun­ne børn i ud­sat­te po­si­tio­ner for ek­sem­pel kom­me på mu­se­er, til kon­cer­ter, bør­ne­festi­va­ler og an­dre fe­de ting. No­get af det, der ken­de­teg­ne­de det sam­ar­bej­de, var, at det var me­get lidt bu­reau­kra­tisk, og må­ske be­tød det, at der kom et barn el­ler to med på tur, selv­om mo­de­ren li­ge var stop­pet med at væ­re på kon­tant­hjælp. Til gen­gæld gik langt de fle­ste res­sour­cer til bør­ne­ne,” for­tæl­ler hun.

”I vo­res re­la­tion til fon­de­ne står vi nog­le gan­ge i sam­me di­lem­ma, og jeg me­ner, at det er vig­tigt for fon­de­ne at re­flek­te­re over, hvor­dan de und­går at gø­re af­rap­por­te­rin­gen me­re bu­reau­kra­tisk end højst nød­ven­digt,” si­ger Jo­han­ne Schmidt-Nielsen.

- Op­le­ver du, at fon­de­nes krav til af­rap­por­te­ring ge­ne­relt er for voldsomme?

”Jeg op­le­ver, at der er en be­vidst­hed om det, og at vi al­le sam­men kan bli­ve dyg­ti­ge­re til det.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

[2002-nummer-43]

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer