Kritik, fondsmagt og kernevelfærd: Debat satte spot på fondenes udfordringer i 2022

Mangel på kritik fra omgivelserne, risiko for at påvirke organisationer og institutioner unødigt, samt et clash mellem professionaliserede fondssekretariater og frivillige amatørforeninger, er nogle af de udfordringer, som den danske fondssektor står overfor lige nu, og som blev debatteret flittigt på dette års Folkemøde.

De­bat­tel­tet var fyldt med til­hø­rer, da ar­ran­ge­men­tet "Fonds­dan­mark i for­an­dring?" løb af stab­len i lørdags.

Un­der over­skrif­ten ”Fonds­dan­mark i for­an­dring?” in­vi­te­re­de Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter til de­bat om fon­de­nes ud­for­drin­ger, ind­fly­del­se og sam­funds­vær­di i 2022 på det­te års fol­ke­mø­de i Allinge.

Til at ta­le fon­de­nes sag var di­rek­tør for Eg­mont­fon­den Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen og di­rek­tør i Vil­lum Fon­den Lars Han­sen. De to fik med- og mod­spil af den tid­li­ge­re borg­me­ster på Born­holm og nu­væ­ren­de di­rek­tør i Fril­ufts­rå­det Win­ni Gros­bøll og ge­ne­ral­se­kre­tær i Am­ne­sty In­ter­na­tio­nal Vi­be Klarup. Ord­s­ty­rer var Ida Eb­bens­gaard, der til dag­lig er che­fre­dak­tør på me­di­et Zetland.

Med en fremad­stormen­de fonds­sek­tor, der år ef­ter år ud­de­ler sta­dig fle­re pen­ge, og sid­ste år nå­e­de op på at ud­de­le knap 20 mil­li­ar­der kro­ner sva­ren­de til 0,8 pro­cent af det sam­le­de dan­ske brut­to­na­tio­nal­pro­dukt, var der nok at ta­ge fat på i den knap en ti­me lan­ge debat.

En ten­dens, der blev dis­ku­te­ret flit­tigt, var for­de­le­ne og ulem­per­ne ved, at en ræk­ke af især de sto­re fon­de igen­nem de se­ne­re år har be­væ­get sig ind på om­rå­der, der tid­li­ge­re har væ­ret for­be­holdt det of­fent­li­ge. Det gæl­der klas­si­ske ker­ne­vel­færds­om­rå­der som fol­ke­sko­len og daginstitutioner.

For ska­bes der et uli­ge magt­for­hold, når ul­tra­ri­ge fon­de, en­ga­ge­rer sig på et om­rå­de, hvor den of­fent­li­ge øko­no­mi er på retræte?

Ja, lød det umid­del­bart fra al­le pa­ne­lets del­ta­ge­re. Der­for er det og­så en pro­blem­stil­ling, som fon­de­ne al­le­re­de er op­mærk­som­me på, lød det fra bå­de Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen og Lars Hansen.

”Når man kom­mer med rig­tig man­ge pen­ge til et om­rå­de, som er ker­ne­vel­færds­ag­tigt, så be­gyn­der man at skub­be til et sy­stem, der er der i for­vej­en. Det skal man væ­re op­mærk­som på, og man skal væ­re var­som med, hvor­dan man gør det,” lød det ek­sem­pel­vis fra Vil­lum Fon­dens Lars Hansen.

Og di­lem­ma­et er ik­ke et po­ten­ti­elt frem­tids­sce­na­rie. I hvert fald be­kræf­te­de Born­holms tid­li­ge­re borg­me­ster Win­ni Gros­bøll, at hun fle­re gan­ge hav­de op­le­vet pro­ble­ma­tik­ken, når hun i sin tid som borg­me­ster sam­ar­bej­de­de med fonde.

Som kon­kret ek­sem­pel nævn­te hun, at Born­holms Kom­mu­ne hav­de me­get sto­re over­vej­el­ser om, hvor­vidt de skul­le sø­ge fol­ke­sko­le­mid­ler, da A.P. Møl­ler Fon­den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner til den dan­ske folkeskole.

”Vi kun­ne rig­tig godt bru­ge de pen­ge, men der var knyt­tet nog­le krav til dem med nog­le be­stem­te læ­rings­sy­ste­mer og be­stem­te må­der at gø­re tin­ge­ne på, hvor vi som kom­mu­ne syn­tes, at det var for stor en ind­gri­ben i den selv­for­stå­el­se og den selv­for­valt­ning, der skul­le væ­re ude i vo­res fol­ke­sko­ler. Vi end­te med at sø­ge, for vi hav­de brug for pen­ge­ne,” lød det fra Win­ni Gros­bøll, der be­teg­ne­de ek­semp­let som et ”ik­ke sær­ligt lyk­ke­ligt et.”

Fondene højner niveauet

Selv­om der kan væ­re pro­ble­ma­tik­ker for­bun­det med fonds­sam­ar­bej­der, er der dog og­så man­ge go­de ting at hen­te, for­kla­re­de Win­nie Grosbøll.

Først og frem­mest er fon­de­ne dyg­ti­ge til de­res ar­bej­de, og de har en stor vi­den på de­res felt, lød det fra den tid­li­ge­re borgmester.

”Fon­de­ne kom­mer med et am­bi­tions­ni­veau, som vi ik­ke selv kan læg­ge. Det er al­tid be­svær­ligt at bli­ve he­vet lidt op i, hvad man tro­e­de, man skul­le præ­ste­re, men det gør jo og­så, at man bli­ver bed­re,” for­kla­re­de Win­ni Grosbøll.

Fak­tisk er de dan­ske fon­de ble­vet så dyg­ti­ge til de­res stra­te­gi­om­rå­der, at det kan væ­re pro­ble­ma­tisk, lød det fra Vi­be Klarup.

Før Vi­be Klarup blev ge­ne­ral­se­kre­tær i Am­ne­sty In­ter­na­tio­nal var hun for­mand for fri­vil­lig­heds­rå­det i ot­te år. Der­i­gen­nem har hun i dag et ind­gå­en­de kend­skab til den dan­ske fondssektor.

”For rig­tig man­ge ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner, er det ble­vet en ud­for­dring, at fon­de­ne er ble­vet rig­tig dyg­ti­ge ak­tø­rer. De er ble­vet ak­ti­vi­sti­ske, de me­ner no­get om man­ge ting, og de har pen­ge bag sig. Fon­de­ne er næ­sten ble­vet bed­re end or­ga­ni­sa­tio­ner­ne. Det pres­ser ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner­ne,” for­kla­re­de Vi­be Klarup.

Pro­blem­stil­lin­gen med de dyg­ti­ge fon­de ken­der Win­ni Gros­bøll. Som di­rek­tør for Fril­ufts­rå­det står hun i spid­sen for 88 for­skel­li­ge fril­uftsor­ga­ni­sa­tio­ner, der dri­ves og le­des af fri­vil­li­ge. De ri­si­ke­rer at kom­me til kort, når de står over for et pro­fes­sio­na­li­se­ret og dyg­tigt fonds­se­kre­ta­ri­at, for­tal­te hun.

”Det kræ­ver me­get af vo­res se­kre­ta­ri­a­ter at kun­ne mat­che fon­de­ne, der kom­mer med sto­re mus­k­ler, sto­re pen­ge og of­te sto­re krav, som jo er helt re­el­le. Det kan godt væ­re svært for en ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tion at hånd­te­re i dag­lig­da­gen, for vo­res or­ga­ni­sa­tio­ner er jo sta­dig ba­re fri­vil­li­ge, som ba­re godt kan li­de at ja­ge el­ler fi­ske,” sag­de Win­ni Grosbøll.

Efterlyser kritik af fonde

Selv­om der i lø­bet af de­bat­ten blev rejst en ræk­ke so­bre, men skar­pe, kri­tik­punk­ter af fonds­sek­to­ren, blev der ta­get godt imod kri­tik­ken af de to fonds­re­præ­sen­tan­ter Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen og Lars Hansen.

Det skyld­tes mu­lig­vis, at kri­tik af fonds­sek­to­ren til­sy­ne­la­den­de er for­holds­vis sjæl­den. En ud­for­dring, som fon­de­ne står over­for, og som Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen på­pe­ge­de, er nem­lig, at fon­de­ne kun sjæl­dent hø­ster kri­tik for de­res ind­sat­ser og samarbejder.

”Det er me­get svært at op­sø­ge kri­tik. Vi har en kæm­pe ud­for­dring, hver gang vi skal la­ve en in­ter­es­sen­t­a­na­ly­se, for vi ved godt, at det nyt­ter fak­tisk ik­ke rig­tig no­get at spør­ge. Der er ik­ke no­gen, som gi­der at kri­ti­se­re, og det er fak­tisk et pro­blem. Vi kun­ne vir­ke­lig godt øn­ske os, på tværs af fon­de­ne, at der var en me­re åben dis­kus­sion af vo­res rol­le,” lød det blandt an­det fra Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen, der sam­ti­dig be­nyt­te­de lej­lig­he­den til at tak­ke Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter for net­op at ar­ran­ge­re så­dan en debat.

Opgør med ordet “drift”

Og­så pu­bli­kum hav­de mu­lig­hed for at kom­me til or­de i de­bat­ten. Og her stil­le­de fle­re til­hø­rer blandt an­det spørgs­måls­tegn ved fon­de­nes mang­len­de vil­je til at fi­nan­si­e­re drift.

En af de kri­ti­ske til­hø­re­re var fra For­e­nin­gen Grøn­land­ske Børn.

”Jeg kun­ne godt tæn­ke mig at op­for­dre fon­de­ne til at la­de væ­re med at ta­le om drift. Lad os ud­ra­de­re det ord. Som fri­vil­li­ge ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner, så er det jo ik­ke drift, men lang­va­ri­ge ind­sat­ser, vi be­dri­ver. Vi har grøn­land­ske børn, som er hos os i mel­lem 10 og 12 år, for det er jo der, vi gør en for­skel. Det er det lan­ge se­je træk. Det er sim­pelt­hen ik­ke drift. Rig­tig me­get af det, vi gør, er hel­ler ik­ke en of­fent­lig op­ga­ve. Det of­fent­li­ge kan ik­ke ta­ge over,” lød det ek­sem­pel­vis fra en kvin­de­lig til­sku­er, der hø­ste­de ad­skil­li­ge an­er­ken­den­de nik fra an­dre publikummer.

Og og­så blandt fondene.

”God idé. Lang­va­ri­ge ind­sat­ser. Den er købt,” lød det ek­sem­pel­vis fra Lars Hansen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer