
Efter årelange diskussioner om, hvorvidt anbefalingerne for god fondsledelse, som de erhvervsdrivende fonde har været underlagt siden 2014, også skal omfatte de almene fonde, står det med fondsudvalgets nylige betænkning klart, at anbefalingerne ikke skal gælde de almene fonde.
"Det er udvalgets forslag, at der ikke indføres anbefalinger om god fondsledelse for fondene," skriver ekspertgruppen i sin betænkning.
Baggrunden er ikke mindst, at den administrative byrde for fondene efter udvalgets opfattelse ikke vil stå mål med den mulige gevinst i form af bedre fondsledelse.
Dertil kommer, at aktiviteten i de almene fonde adskiller sig væsentligt fra de erhvervsdrivende fonde, der driver egentlig erhvervsdrift eller er ejere af erhvervsvirksomheder, skriver udvalget.
"Henset til antallet af fonde omfattet af fondsloven og disses størrelse og forskellighed er det udvalgets opfattelse, at den administrative byrde for fondene og opfølgningsopgaven for fondsmyndigheden ikke står mål med en mulig gevinst i form af bedre fondsledelse i fondene," skriver udvalgsformand Rasmus Feldthusen, professor i fondsret ved Københavns Universitet, til Fundats.
Betænkningen er nu sendt i høring, og af hensyn til høringsprocessen og den efterfølgende politiske proces ønsker han kun at forholde sig meget overordnet til de spørgsmål, Fundats har sendt ham.
Kan afhjælpe problemsager, men…
Det 16 personer store fondsudvalg har siden 2021 arbejdet på sit udspil til en gennemgribende opdatering af fondsloven fra 1985. Alt imens er debatten om soft law taget til i takt med, at de almene fonde har rundet et tocifret milliardbeløb i årlige uddelinger, og de største af fondene har nået en professionalisme, der kan matche selv de store erhvervsdrivende fonde.
Ekspertgruppens fravalg af anbefalinger for de almene fonde overrasker dog ikke Mark Ørberg, adjunkt ved det juridiske fakultet på CBS, som til daglig forsker i fondsret.
"Min egen vurdering er, at vi ikke behøver anbefalinger for god fondsledelse for de ikke-erhvervsdrivende fonde. Der kan selvfølgelig være sager, hvor fonde er kommet i problemer, og hvor nogle retningslinjer for fondsledelse ville have været gavnlige," siger han:
"Men mit indtryk er, at de i hvert fald 20 største ikke-erhvervsdrivende fonde allerede i dag frivilligt bruger anbefalingerne fra erhvervsfondene i deres arbejde. Og for de små fonde er det vigtigt, at man ikke indfører krav, der gør det umuligt at drive en fond med frivillige kræfter."
Begrænset tilslutning
Dertil er det væsentligt at bemærke, at anbefalingerne for god fondsledelse netop er anbefalinger, siger Mark Ørberg:
"De erhvervsdrivende fonde kan følge dem eller lade være. Der er mange fonde, der ikke følger anbefalingerne, og forklaringerne er ofte meget korte og summariske."
Det er ingen overdrivelse, at de erhvervsdrivende fondes tilslutning til anbefalingerne stadig er temmelig begrænset. Ti år efter, at de første anbefalinger for god fondsledelse i de blev indført, viste Erhvervsstyrelsens første systematiske kontrol sidste år, at flere af landets erhvervsfonde stadig ikke følger de 17 anbefalinger.
Kun 37 procent af fondene har for eksempel valgt at følge anbefalingen om en aldersgrænser i bestyrelsen, mens 53 procent af fondene har valgt at følge anbefalingen om en fast udpegningsperiode for bestyrelsen, og kun 47 procent følger anbefalingen om åbenhed om ledelsens vederlag.
Da der netop er tale om blød lovgivning, er det ikke et lovkrav, at de erhvervsdrivende fonde følger anbefalingerne. Efter princippet om "følg eller forklar" kan de enten angive i det lovpligtige skema, at de følger anbefalingerne, eller forklare deres fravalg. Forklaringerne halter imidlertid også, og Erhvervsstyrelsen rejste på baggrund af kontrollen ikke mindre end 191 sager om manglende redegørelser for god fondsledelse.
Lovgivning frem for anbefalinger
Det er især de mindre fonde, som udgør en betydelig andel af landets ikke-erhvervsdrivende fonde, som vil blive ramt af en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde, hvis de bliver pålagt at udfærdige en årlig redegørelse for god fondsledelse, påpeger ekspertgruppen.
Dertil kommer et betydeligt ressourcetræk, hvis Civilstyrelsens fondstilsyn fremover skal kontrollere efterlevelsen af anbefalinger for Danmarks omkring 8.000 ikke-erhvervsdrivende fonde.
"Ligeledes vil fondsmyndigheden blive overladt en større opgave med at følge op på, om fondene forholder sig til anbefalingerne. Det bemærkes i den forbindelse, at antallet af fonde omfattet af fondsloven er væsentlig større end antallet af erhvervsdrivende fonde," skriver fondsudvalget.
Endelig peger fondsudvalget på, at det i sine samtidige forslag til en ny fondslov har foreslået en betydelig udvidelse af lovens regler om ledelse. Som Fundats skrev i sidste uge, foreslår fondsudvalget nye regler, der skal gøre op med habilitetsproblemer og uklare rammer for forretninger med fondenes egne bestyrelsesmedlemmer.
Der kan selvfølgelig være sager, hvor fonde er kommet i problemer, og hvor nogle retningslinjer for fondsledelse ville have været gavnlige. Men mit indtryk er, at de i hvert fald 20 største ikke-erhvervsdrivende fonde allerede i dag frivilligt bruger anbefalingerne fra erhvervsfondene i deres arbejde
Mark Ørberg – adjunkt, CBS
Udvalget anbefaler også, at der genindføres et fondsregister, og at fondenes årsregnskaber dermed skal være offentlige. I den forbindelse foreslår udvalget, at at årsregnskabet skal skabe klarhed om flere punkter, der i dag indgår i anbefalingerne for god fondsledelse, såsom oplysninger om aftaler med nærtstående parter og om fondsledelsens samlede vederlag; om end de almene fonde ifølge forslaget ikke skal offentliggøre ledelsens individuelle vederlag, som de erhvervsdrivende fonde i dag anbefales.
Fundats har også spurgt Rasmus Feldthusen om årsagen til, at fondene ifølge udspillet ikke skal offentliggøre individuelle ledelsesmedlemmers vederlag. Det svarer han ikke direkte på.
"Fondsloven indeholder i dag ikke særlige bestemmelser om angivelse af ledelsens vederlag m.v. i årsregnskabet. Udvalget foreslår, at offentliggørelse bør ske i årsregnskabet med fordelingen af ledelsesvederlaget på ledelsesorganer. Efter udvalgets opfattelse vil et krav om offentliggørelse af ledelsens vederlag kunne bidrage til at skabe øget gennemsigtighed og dermed eventuelt også afmystificering af fondens forhold og virke m.v.," skriver Rasmus Feldthusen.
Samtidig skal bestyrelsesmedlemmer fremover udpeges for fire år ad gangen, medmindre andet er bestemt i vedtægten.
"Selv om det fokus, der er på fonde og deres ledelser, kunne tale for at indføre regler om anbefalinger for god fondsledelse for fondene, finder udvalget på baggrund af ovenstående betragtninger, at der ikke bør indføres regler herom," skriver fondsudvalget.
Udvalget bemærker videre, at "den gode fondsledelse i øvrigt vil kunne styrkes ved, at fondsmyndigheden lægger vægt på vejledningsindsatsen," for eksempel ved at udstede vejledninger og offentliggøre gode råd på sin hjemmeside og ved at afholde informationsmøder.
"Udvalget har foreslået en betydelig udvidelse af lovens regler om ledelse. Udvalget foreslår blandt andet, at medmindre vedtægten fastsætter andet, så vælges eller udpeges bestyrelsesmedlemmer i nystiftede fonde for fire år ad gangen," skriver Rasmus Feldthusen.
Han peger desuden på, at udvalget også foreslår, at bestyrelsen årligt i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet bør redegøre for fondens formueforvaltningspolitik.
"Indholdet og omfanget af formueforvaltningspolitikken vil dog navnlig bero på blandt andet fondens størrelse, art og forhold m.v. Bestyrelsen i mindre fonde vil eksempelvis alene skulle udarbejde en kortere redegørelse for formueforvaltningspolitikken. I disse fonde vil det således kunne være tilstrækkeligt med en enkel og kortfattet redegørelse bestående af enkelte sætninger om, hvordan fondens samlede formue forvaltes," skriver Rasmus Feldthusen.
Inspiration fra Norge
Det var ikke en udbredt forventning, at ekspertgruppen ville foreslå anbefalinger for god fondsledelse. Fondsudvalget har på grund af en musketered om absolut tavshed været hermetisk lukket om sit arbejde; men modsat erhvervsfondsudvalget indgik overvejelsen om anbefalinger ikke konkret i fondsudvalgets kommissorium.
Erhvervsfondsudvalget skulle derimod specifikt vurdere, om der skulle udarbejdes anbefalinger for god fondsledelse, såfremt nogle forhold egnede sig bedre til at blive reguleret gennem anbefalinger end ved egentlige lovregler. Her tog man afsæt i modellen for de børsnoterede selskaber, der især skulle sikre markedet en indsigt i, hvordan det enkelte selskab har valgt at indrette sig.
Henset til antallet af fonde omfattet af fondsloven og disses størrelse og forskellighed er det udvalgets opfattelse, at den administrative byrde for fondene og opfølgningsopgaven for fondsmyndigheden ikke står mål med en mulig gevinst i form af bedre fondsledelse i fondene
Rasmus Feldthusen – udvalgsformand og professor, Københavns Universitet
Fondsudvalget peger også på konklusionerne fra ekspertudvalget bag den opdaterede norske fondslov fra 2016, som foruden spørgsmålet om ressourcer lægger vægt på et principielt udgangspunkt om, at "loven bør indeholde de regler, som er retligt bindende for fondene, og som kan håndhæves af domstolene og fondsmyndigheden. Anbefalinger, der ikke er tænkt som retligt bindende (soft law), bør gives af private organisationer uden nogen lovmæssig forankring."
Overførbare problemstillinger
Ikke desto mindre har flere branchekendere efterlyst anbefalinger for de almene fonde. Herunder Caspar Rose, advokat og lektor ved CBS, og Frederik Kortbæk, initiativtager bag fondssektorens nye brancheforening.
De har blandt andet peget på, at aktiviteten i almene fonde ganske vist adskiller sig fra de erhvervsdrivende fonde, men at flere af de problemstillinger, som anbefalingerne skal imødegå, er overførbare til de almene fonde; som aldersgrænser, åbenhed om vederlag og bestyrelsens sammensætning.
Fundats har spurgt Rasmus Feldthusen, om udvalget har diskuteret en begrænset version af anbefalingerne med udgangspunkt i de overførbare problemstillinger hos de erhvervsdrivende fonde, som aldersgrænser, åbenhed om vederlag og bestyrelsens sammensætning. Det har han ikke svaret på.
Caspar Rose og Frederik Kortbæk har også rundet det forhold, at små fonde vil blive ramt af en uforholdsmæssig administrativ byrde, men har foreslået en nedre grænse for hvor store fonde, der skal udfylde et lovpligtigt skema.
Fundats har også spurgt Rasmus Feldthusen, om ekspertgruppen har diskuteret en tilsvarende model, men det har han ikke svaret på.
Andre eksperter som CBS-professor Steen Thomsen har i tråd med fondsudvalget peget på, at konsekvenserne af de mulige problemer i de almene fonde næppe overstiger de omkostninger, der ville følge af anbefalingerne. Han var som medlem af erhvervsfondsudvalget selv med til at søsætte anbefalingerne for de erhvervsdrivende fonde.
Tilbage i 2012 var han også fortaler for at lægge snittet, så det lovpligtige skema kun gjaldt for de store erhvervsdrivende fonde. Men vurderingen fra myndighederne var dengang, at problemerne var mest fremherskende i de mindre fonde; så hvis anbefalingerne skulle have en effekt, skulle de gælde for alle.
Endelig har eksperter – ikke ulig det norske fondsudvalg – peget på, at det fulde udbytte af anbefalingerne udebliver, når det er lige så godt at forklare fravalget som at følge anbefalingerne. Herunder både Caspar Rose og den mangeårige ekspert i fondsret, professor Lennart Lynge Andersen.
Fondsudvalgets betænkning er som sagt sendt i offentlig høring. Og med forbehold for, at regeringens lovprogram endnu ikke er fastlagt, tilstræber Justitsministeriet, at et lovforslag på baggrund af betænkningen bliver fremsat i folketingsåret 2025 til 2026.

