Hvornår har stifterfamilien krav på uddelinger fra familiefonde?
Spørgsmålet melder sig løbende i små og store familiefonde og er senest blevet sat på spidsen i to opsigtsvækkende sager, der har fundet vej til myndighedernes fondstilsyn.
Fundats kunne i sidste uge fortælle, at tre efterkommere af stifteren af K.W. Bruuns Familiefond ikke har modtaget legater fra den store erhvervsfond, der ellers hvert år uddeler et tocifret millionbeløb til stifterfamilien. Derfor er der nu indgivet en klage til Erhvervsstyrelsen over fonden, som anklages for ulovlig indskrænkning af uddelingsformålet.
Og selv om de tre efterkommere med en vis sikkerhed kan siges at ligge i målgruppen for uddelinger fra K.W. Bruuns Familiefond, er sagens udfald langtfra givet. Der er nemlig afgørende forskel på, om man tilhører en gren af stifterfamilien, der er omfattet af en fonds uddelingsformål, eller om man er en særligt begunstiget efterkommer.
"På den store klinge handler det om, hvorvidt der er tale om en gruppe af begunstigede efterkommere eller konkrete særligt begunstigede personer," siger statsautoriseret revisor og ph.d. Lars Kiertzner, som har beskæftiget sig indgående med fondslovgivning, og som har indvilget i at dykke ned i reglerne sammen med Fundats.
"Der er mange familiefonde, især blandt de mindre fonde. Og jeg tror bestemt ikke, dette er en ukendt problemstilling. Hvis de uddelingsberettigede ikke er "særligt begunstigede" men kun "begunstigede", kan man ende i situationer, hvor en fløj af familien kan overtage fonden og fuldstændig se bort fra den gruppe af begunstigede, som de ikke synes skal tilgodeses," siger han.
Begunstiget eller særligt begunstiget
Således skelner Erhvervsstyrelsen grundlæggende mellem to grupper af uddelingsberettigede personer: De begunstigede og de særligt begunstigede.
De særligt begunstigede er navngivne personer, der efter vedtægterne har ret til uddelinger på et bestemt beløb. Et beløb, der vel at mærke skal udgøre en "ikke ubetydelig" andel af fondens midler.
Dermed har de særligt begunstigede et egentligt retskrav på at modtage en betydelig andel af fondens uddelinger. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis en navngiven person skal modtage en fast procentdel af fondens samlede uddelingsbeløb.
"Hvis der står i vedtægterne, at en konkret efterkommer skal have en bestemt andel af uddelingerne, så vil det være en individuelt begunstiget og dermed særligt begunstiget," siger Lars Kiertzner.
Det er samtidig den gruppe af individer, der efter hvidvaskreglerne skal registreres som reelle ejere af fonden.
"Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der skal ganske meget til, før en person anses for at være en særligt begunstiget person og dermed skal registreres som reel ejer af fonden. Det forekommer sjældent i praksis, at en person har et retskrav på uddelinger i en erhvervsdrivende fond, idet det reelt betyder, at vedtægten skal være formuleret på en måde, hvor fondens bestyrelse ikke er overladt noget skøn i forhold til at uddele til den konkrete person," skriver Erhvervsstyrelsen i en vejledning om reelle ejere fra 2022.
"En vis andel over en årrække"
Omfatter fondens uddelingsformål derimod en gruppe af ikke navngivne personer, er der tale om begunstigede personer. Det vil, som Erhvervsstyrelsen skriver i sin vejledning, typisk være relevant i familiefonde, hvor descendenter efter fondens stifter har krav på uddelinger. Det er de personer, "i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer," som det hedder.
Også begunstigede personer skal registreres som reelle ejere, men altså som gruppe og ikke som navngivne individer.
I det tilfælde har personerne ikke enkeltvis et retskrav på at modtage uddelinger fra fonden. Men sådan en gruppe af personer kan have ret til at modtage et ikke nærmere defineret beløb inden for en ikke nærmere defineret periode. Erhvervsstyrelsen skriver kun overordnet, at gruppen af begunstigede kan have ret til "en vis andel af fondens midler over en årrække."
Der er mange familiefonde, især blandt de mindre fonde. Og jeg tror bestemt ikke, dette er en ukendt problemstilling
Lars Kiertzner – statsautoriseret revisor og ph.d.
Det er netop tilfældet i K.W. Bruuns Familiefond. Her er hovedformålet at støtte efterkommere efter K.W. Bruun og hans hustru. I vedtægterne indgår stifterparrets "descendens og personer – herunder efterlevende – knyttet til disse ved ægteskab eller fast samlivsforhold" som prioriteret uddelingsformål.
Som Fundats skrev i forrige uge, traf Erhvervsstyrelsen i 2023 en afgørelse om netop K.W. Bruuns Familiefond, som egentlig handler om, hvorvidt den pengestærke erhvervsfonds uddelingsformål om familie og almennytte er ligestillede eller prioriterede, men som også behandler spørgsmålet om efterkommeres krav på uddelinger, og som dermed illustrerer de afgørende forskelle i reglerne.
Her konstaterer Erhvervsstyrelsen, at der ikke er uddelingsberettigede personer, som er særligt begunstigede af fonden.
"Gruppen af uddelingsberettigede er ikke særligt begunstigede på den måde, at de har et retskrav på en eksakt andel af uddelinger. Det er en gruppe og ikke en enkeltperson, der er begunstiget over en årrække," siger Lars Kiertzner.
"Så der er ikke nogen særligt begunstigede, kun begunstigede. Man kan ikke sige, at fonden skulle have uddelt et bestemt beløb til bestemte personer," siger han.
En de facto ret – men en betydelig skønsmulighed
Med en gruppe af begunstigede personer er uddelingerne altså i høj grad overladt til bestyrelsens skønsmæssige vurdering.
Det eneste, bestyrelsen ikke kan vælge, er helt at undlade at uddele til gruppen af begunstigede.
Erhvervsfondsloven pålægger bestyrelsen at foretage uddeling til de vedtægtsbestemte formål, og en gruppe af begunstigede personer vil ifølge Erhvervsstyrelsen typisk være så indkredset, at fondens bestyrelse reelt ikke har andet valg end at uddele "betydelige midler" til de enkelte personer i gruppen.
"Bestyrelsen er ansvarlig for at sikre uddeling til fondes uddelingsformål i overensstemmelse med fondens vedtægt. Dette kan medføre, at en gruppe af personer, der ikke har et umiddelbart retskrav på særlige uddelinger fra fonden, alligevel over en årrække kan have de facto ret til at modtage en vis andel af fondens midler," skriver Erhvervsstyrelsen således i sin afgørelse om K.W. Bruuns Familiefond fra 2023.
Eftersom uddelingsformålene i familiefonden er prioriterede, og langt størstedelen af fondens årlige uddelinger også i praksis går til personkredsen i stifterfamilien, er det derfor også styrelsens klare vurdering, at gruppen i familieformålet ikke bare "kan have" ret til, men "de facto har ret til at modtage en vis andel af fondens midler – også selvom der i forhold til den enkelte modtager ikke er et egentlig retskrav på uddelinger fra fonden."
"Bestyrelsen i K.W. Bruuns Familiefond skal altså uddele til den personkreds over en årrække. Men det fremgår ikke hvilke kriterier, bestyrelsen skal uddele efter. Eller hvad betydelige midler vil sige," siger Lars Kiertzner:
"Det fremgår ikke af vedtægterne, om pengene skal deles ligeligt, efter behov eller noget helt tredje. Så det er ikke til at spå om, hvad en domstol ville sige til det spørgsmål. Der er en skønsmulighed for bestyrelsen."
K.W. Bruuns Familiefond uddelte i forrige regnskabsår 52,4 millioner kroner til stifterfamilien og 1,8 millioner kroner til almennyttige formål.
Styrelsen konstaterer på baggrund af fondens tidligere legatarfortegnelser, at fonden i praksis uddeler til 24 efterkommere.
Derimod skriver bestyrelsen i K.W. Bruuns Familiefond i sin redegørelse til Erhvervsstyrelsen, at over 30 efterkommere i dag er omfattet af den primære formålsparagraf; men at bestyrelsen ikke er forpligtet til at uddele betydelige midler til enkeltpersoner fra denne gruppe. Og at gruppen ikke har krav på en mindsteandel af fondens uddelinger, da bestyrelsen efter eget skøn beslutter hvilke personer, der skal tilgodeses, og med hvilke beløb.
"Mens spørgsmålet om krav på uddelinger til stifterfamilien er relevant for mange danske fonde, er de fleste familiefonde jo ikke så store. K.W. Bruuns Familiefond har derimod betragtelige uddelinger til familieformålet. Der er blevet uddelt 52 millioner kroner til 24 mennesker på ét år. Så det her er jo en fond, du kan leve af, hvis du falder inden for den gruppe, der bliver tilgodeset," påpeger Lars Kiertzner.
Den pengestærke fond er netop blevet yderligere velpolstret. I mere end 100 år udgjorde bilimport kernen i familiekoncernen K.W. Bruun, indtil den i efteråret frasolgte størstedelen af forretningen i form af bilimporten, hvorved fonden ifølge sit seneste årsregnskab blev 3,5 milliarder kroner rigere.
En slægtsfejde med retskrav
Dermed er der paralleller mellem sagen om K.W. Bruuns Familiefond og en anden nylig sag om Fonnesbechs Legatfond. Her endte årtiers familiekonflikt i et opsigtsvækkende retsopgør, efter at en gren af slægten i årevis var blevet afskåret fra legater.
Men den afgørende forskel er, at der i Fonnesbechs Legatfond er tale om et retskrav.
I den historiske købmandsfond er det primære formål nemlig specificeret til, at "enhver descendent" efter legatstifter Anders Fonnesbechs forældre "skal have ret til støtte" efter en række fastsatte kriterier. Det samme gælder descendenter af Astrid Fleischer, med hvem den ugifte grosserer Anders Fonnesbech fik en datter uden for ægteskabet. Det var den forgrening af familien, der siden førte til en årelang slægtsfejde og endte i et civilt søgsmål ved Københavns Byret.
Også uddelingsbeløbene er på forhånd bestemt af en række kriterier. For eksempel at en descendent på over 30 år med en samlet indkomst i det sidst forløbne år på mindre end 385.000 kroner skal tildeles støtte svarende til differencen mellem indtægten og 385.000 kroner. Og at descendenter under 30 år, og som har mistet begge forældre, skal tildeles støtte svarende til differencen mellem deres indtægt og 192.000 kroner.
Med andre ord en udførlig fordelingsnøgle, der adskiller sig fra vedtægterne i K.W. Bruuns Familiefond.
"Hos K.W. Bruuns Familiefond står der ikke noget om hvilke kriterier, gruppen af efterkommere skal dele uddelingerne efter. Det gør der derimod i Fonnesbech-fonden. Der kan man jo udregne matematisk, hvor meget hver enkelt efterkommer skal have. Så der kan man tale om et egentligt retskrav," siger Lars Kiertzner.
Således endte slægtsfejden i Fonnesbechs Legatfond da også i et forlig mellem fonden og medlemmer af Fleischer-familien i begyndelsen af 2025.
Én ufødt generation
Der er imidlertid en grænse for, hvor meget automatik, der må lægges ind i en familiefonds uddelinger.
Uddelingsformål i vedtægterne, der tillægger familiemedlemmer en egentlig fortrinsret til uddeling fra en fond, kan ikke række længere end til én generation efter fondens stiftelse.
”Bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer i en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til uddeling fra en fond, har ikke retsvirkning efter deres indhold, i det omfang fortrinsretten rækker videre end til personer, der lever på stiftelsestidspunktet, og til én i forhold til disse ufødt generation,” lyder det således i både fondsloven og erhvervsfondsloven.
Med andre ord er det ikke forbudt at begunstige stifterfamilien, men der er et forbud mod fortrinsret. Bestyrelsen må altså godt uddele til familiemedlemmer, men det skal ske på baggrund af en konkret vurdering i overensstemmelse med fondens støtteformål.
"Fortrinsret gælder de generationer, der er født på stiftelsestidspunktet, samt en ufødt generation. Det kan man oversætte til at være særligt begunstigede," siger Lars Kiertzner.
Således indeholder de oprindelige vedtægter for Fonnesbechs Legatfond fra 1940, der byggede på Anders Fonnesbechs testamente, en liste over navngivne familiemedlemmer, der skulle modtage bestemte andele af de samlede legater. Astrid Fleischer og hendes børn var betænkt som de største legatmodtagere.
"Man må godt efter de nulevende generationer plus en generation have uddelingsformål om descendens, der må bare ikke være en særlig begunstigelse. Senere generationer kan kun være begunstigede," siger Lars Kiertzner.
