Fondsekspert: Kapitalregler står i vejen for stifters vilje

Fonds­lo­vens reg­ler om ka­pi­ta­lan­brin­gel­se er et levn fra en tid, hvor man be­trag­te­de fonds­bestyrelser som umyn­di­ge. Det me­ner pro­fes­sor An­ker Brink Lund, der er eks­pert i dansk fonds­hi­sto­rie. Des­u­den blo­ke­rer tan­ke­gan­gen bag reg­ler­ne for, at fon­de­ne kan ud­vik­le sig og udø­ve mo­der­ne filan­tro­pi.

Anker Brink Lund (foto CBS Center for Civil Society Studies)
Pro­fes­sor An­ker Brink Lund er fond­s­eks­pert ved Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er (fo­to: Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er)

Øko­no­mer, fond­s­eks­per­ter, rå­d­gi­ven­de re­viso­rer og de stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger er al­le eni­ge: Fonds­lo­vens in­ve­ste­rings­reg­ler for fond­s­ka­pi­tal hæm­mer en me­get stor del af lan­dets ca. 8.000 al­men­nyt­ti­ge fon­de. An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen mind­sker sim­pelt­hen fon­de­nes ind­tje­nings­mu­lig­he­der og re­du­ce­rer der­med om­fan­get af de sam­funds­nyt­ti­ge ud­del­inger. De mind­ste fon­de ri­si­ke­rer at li­de ren­te­dø­den.

Og som Ci­vilsty­rel­sen tid­li­ge­re har ud­talt til nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de, så er fonds­myn­digheden godt klar over pro­ble­met. Den har ba­re ik­ke no­gen ak­tu­el­le pla­ner om at ret­te op på pro­ble­mer­ne med den re­strik­ti­ve an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, som er sty­rel­sens egen udmønt­ning af fonds­lo­vens § 10 (se ne­den­for).

An­ker Brink Lund er fond­s­eks­pert ved Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er på CBS og har for ny­lig udgi­vet bo­gen ”Dansk Fonds­hi­sto­rie”. Han er skep­tisk over for re­gel­sæt­tet og pe­ger på, at de kan væ­re i strid med in­ten­tio­ner­ne bag fonds­lo­ven.

”Når jeg har yt­ret be­kym­ring om tolk­nin­gen af an­brin­gel­ses­reg­ler­ne, så er det for­di de fore­kommer for­æl­de­de, og for fon­de er me­get svæ­re at slip­pe ud af. Un­der de nu­væ­ren­de for­hold er reg­ler­ne en ri­si­ko for fon­de­ne sna­re­re end en be­skyt­tel­se af stif­ters vil­je,” si­ger pro­fes­sor An­ker Brink Lund og ud­dy­ber:

”Hvis man skal le­ve op til fon­de­nes grund­læg­gen­de for­mål, så skal alt an­det så­dan set under­ordnes stif­ters vil­je. Hvis an­brin­gel­ses­reg­ler­ne i prak­sis fun­ge­rer imod hen­sig­ten, så er det jo i mod­strid med lovens ånd, og det må man vel så se at få la­vet om,” si­ger han.

Fondsregler hindrer god formuepleje

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen sæt­ter be­græns­nin­ger på hvor stor en an­del af fon­dens for­mue, der må in­ve­ste­res i ak­tiv­ty­per, som fondsmyn­dig­he­den vur­de­rer som ri­si­kab­le. Det be­ty­der, at det ek­sem­pel­vis højst er til­ladt at in­ve­ste­re sam­men­lagt op til 50 pro­cent af for­mu­en i ak­tier, in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger, er­hvervsob­liga­tio­ner samt spa­re- og an­delskas­se­be­vi­ser. Des­u­den må man højst pla­ce­re 15 pro­cent af fonds­for­mu­en i sam­me ak­tie, og man må ik­ke ha­ve ak­tier for me­re end 15 pro­cent af et sel­skabs ak­tie­ka­pi­tal.

Til gen­gæld må man ger­ne ha­ve al­le pen­ge­ne i for ek­sem­pel dan­ske re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner el­ler i statsob­liga­tio­ner fra an­dre EU-lan­­de. Men da ren­ten har væ­ret me­get lav i en læn­ge­re år­ræk­ke ef­ter fi­nanskri­sen i 2008, er det øko­no­misk set ik­ke en for­svar­lig for­mu­e­pla­ce­ring.

”Det er ab­surd, at no­get af det mest usik­re en fond kan gø­re i øje­blik­ket er at an­brin­ge sin for­mue i ob­liga­tio­ner. For én ting, der er helt sik­kert, er, at ren­ten kom­mer til at sti­ge. Og der­for er for man­ge ob­liga­tio­ner i for­hold til stif­te­rens vil­je om af­kast til al­men­nyt­ti­ge for­mål in­gen klog in­ve­ste­ring,” si­ger An­ker Brink Lund.

Reg­ler­ne i an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen har prin­ci­pi­elt set til for­mål at sik­re, at fonds­besty­rel­serne ik­ke ka­ster sig ud i ri­si­kab­le in­ve­ste­rin­ger og i vær­ste fald ta­ber fonds­for­mu­en. Dog er en fond fri­ta­get for an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, hvis fun­dat­sen har fast­sat, hvor­dan pen­ge­ne skal in­ve­ste­res. Men det er der af hi­sto­ri­ske år­sa­ger man­ge stif­te­re, der ik­ke har for­mu­le­ret.

”Det er så­dan ad­vo­ka­ter­ne hi­sto­risk har gjort det. De skri­ver i fun­dat­sen, at grund­ka­pi­ta­len ik­ke må rø­res og for­mu­en skal for­val­tes for­svar­ligt, f.eks. ef­ter reg­ler­ne i anbringelses­bekendt­gørelsen. Det er ble­vet juri­disk ’short hand’ for sik­ker an­brin­gel­se, der har sne­get sig ind dansk for­valt­nings­prak­sis gen­nem ti­den,” si­ger An­ker Brink Lund.

Pro­ble­met med den for­valt­nings­prak­sis er dog, at sta­ten der­med sæt­ter fonds­be­sty­rel­ser­ne un­der ad­mi­ni­stra­tion, hvis der i fun­dat­sen ik­ke er ta­get eks­pli­cit stil­ling til formue­place­ringen.

”Jeg me­ner reg­ler­ne hø­rer en tid til, hvor man be­trag­te­de fonds­be­sty­rel­ser­ne som umyn­di­ge. Men fon­de er sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner og der­for pr. de­fi­ni­tion myn­di­ge. Be­sty­rel­ser­ne er er­stat­nings­ansvar­li­ge, så hvis de ik­ke hand­ler i over­ens­stem­mel­se med stif­ters vil­je, kan de straf­fes. Det bur­de væ­re til­stræk­ke­ligt – det er kun umyn­di­ge, man har lov til at sæt­te un­der øko­no­misk ad­mi­ni­stra­tion,” si­ger An­ker Brink Lund.

Han pe­ger des­u­den på, at reg­ler­ne og­så for­hin­drer fon­de­ne i at ud­vik­le sig og sø­ge nye og me­re ef­fek­ti­ve ve­je til at op­fyl­de fon­dens for­mål og der­med stif­ters vil­je.

”Reg­ler­ne står i vej­en for at bru­ge grund­ka­pi­ta­len til de al­men­nyt­ti­ge for­mål. Det er det, man gør i USA, hvor man la­ver im­pa­ct in­ve­st­ments, så der er over­ens­stem­mel­se mel­lem det, peng­ene bli­ver in­ve­ste­ret i, og de filan­tro­pi­ske for­mål som fon­den skal frem­me,” si­ger An­ker Brink Lund.

Serie:

Go­de ram­mer

for

Go­de do­na­tio­ner

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. I en ræk­ke ar­tik­ler ser vi på de sær­li­ge investe­rings­regler, som be­græn­ser fon­de­nes mu­lig­hed for at op­ti­me­re de­res ind­tje­ning og ud­de­lin­ger.

Des­u­den føl­ger vi im­ple­men­te­rin­gen af reg­ler­ne om den nye re­gi­stre­rings­pligt for bestyrelses­medlemmer samt pro­ble­met med det mang­len­de fonds­re­gi­ster for de 8.000-10.000 ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fon­de.

An­dre ar­tik­ler om ram­me­vil­kå­re­ne for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de:

 

Fondsloven

Loven be­græn­ser be­sty­rel­ser­nes for­mu­eple­je.

§ 10. Med­min­dre an­det er be­stemt i vedtæg­ten, skal en fonds mid­ler væ­re an­bragt ef­ter reg­ler, der fast­sæt­tes af ju­stits­mi­ni­ste­ren. Fon­dens mid­ler kan for­bli­ve an­bragt i den form, i hvil­ken de er skæn­ket el­ler ud­lagt på skif­te.

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen (ABK) ud­læg­ger fondsmyn­dig­he­dens ri­si­koop­fat­tel­se:

ABK § 6. Højst halv­de­len af mid­ler­ne kan an­brin­ges i

  1. er­hvervsob­liga­tio­ner og kon­ver­tib­le ob­liga­tio­ner,
  2. ud­byt­te­gi­ven­de UCITS el­ler af­de­lin­ger af så­dan­ne,
  3. spa­re­kas­sers be­vi­ser for ga­ran­ti­ka­pi­tal og an­delskas­sers be­vi­ser for an­dels­ka­pi­tal, og
  4. ak­tier.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Lundbeckfonden støtter danske professorer med 232 mio. kr.

Tre for­ske­re på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet og tre for­ske­re på Aar­hus Uni­ver­si­tet mod­ta­ger sam­let 232 mio. kr. til forsk­ning i hjer­nen. Der er ta­le om Lund­beck­fon­dens stør­ste sam­le­de ud­de­ling no­gen­sin­de.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Bevica Fonden: Fonde skal skrotte silotænkning

Skal ud­vik­lin­gen for al­vor ryk­ke, når det gæl­der men­ne­sker med han­di­cap, til­gæn­ge­lig­hed og in­klu­sion, skal der fo­kus på tvær­fag­lig­hed og co-cre­a­tion i fonds­ar­bej­det. Sam­ti­dig skal fon­de­ne stop­pe med at tæn­ke i si­lo­er, hvor det tit kan væ­re svært at få støt­te til han­di­cap­pro­jek­ter. Det me­ner Ma­ri­an­ne Ko­fo­ed, di­rek­tør i Be­vi­ca Fon­den og Kri­sti­an Molt­ke Mar­ti­ny, forsk­nings­chef hos vi­dens­cen­tret Ena­ct­lab.

Den gamle fondsfilosofi udtrykker en moderne og holistisk virksomhedsmodel

De er­hvervs­dri­ven­de fon­de er ek­semp­ler på fak­ti­ske virk­som­he­der, der har kom­bi­ne­ret et kom­merci­elt vir­ke med et ik­ke-kom­merci­elt sig­te, til fæl­les for­del for bå­de virk­som­he­der­ne og det sam­fund de er en del af. Men med den for­hø­je­de ar­ve­af­gift og den nye be­skat­nings­mo­del for over­dra­gel­se af virk­som­he­der til en er­hvervs­fond, ri­si­ke­rer man, at fa­mi­lie­virk­som­he­der frem­over en­der hos min­dre sam­funds­gavn­li­ge ka­pi­tal­fon­de, ad­va­rer CEO i Fon­den Syd­dan­ske For­sker­par­ker, Hel­le Thylkjær Hen­rik­sen.

Astrup forsøger comeback i Velliv Foreningen: “Pensionskunder blev snydt”

I 2015 blev Tryg­heds­grup­pens pen­ge­tank 8 mia. kr. slan­ke­re. En af de ab­so­lut­te ho­ved­kræf­ter bag op­split­nin­gen af Tryg­heds­grup­pen, Jørn Astrup Han­sen, for­sø­ger nu et co­me­ba­ck i Vel­liv For­e­nin­gens re­præ­sen­tant­skab. Her vil han ta­ge liv­tag med vedtæg­ter­ne for for­e­nin­gen, som net­op er ble­vet ene­e­jer af Vel­liv, Pen­sion & Livs­for­sik­rings­sel­skab A/S.

Lauritzen Fonden indgår samarbejde med Ungdomsbureauet

Lauritzen Fon­den og Ung­doms­bu­reau­et har ind­gå­et et fi­re-årigt sam­ar­bej­de for at få end­nu fle­re un­ge til at ta­ge or­det og bru­ge de­res stem­me i sam­fun­det.

Industriens Fond: Erhvervslivet får ikke nok ud af data

Dansk er­hvervs­liv kan styr­ke kon­kur­ren­ce­ev­nen, hvis virk­som­he­der­ne bli­ver bed­re til at ud­nyt­te eg­ne og ek­ster­ne da­ta. Det vil In­du­stri­ens Fond ger­ne bi­dra­ge til med en ny te­maind­kal­del­se om da­ta­dre­vet vækst.

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.

Tvivlsom rådgivning fra Danske Bank til kongehusets velgørende fonde

Dan­ske For­valt­ning har rå­d­gi­vet fle­re af konge­hu­sets almen­nyttige fon­de til kun at kø­be ban­kens eg­ne investe­rings­pro­duk­ter, selv­om produk­terne er bå­de dy­re­re og har gi­vet dårli­gere af­kast end re­sten af mar­kedet. Almen­nyttige fon­de kan ik­ke reg­ne med uvil­dig råd­giv­ning fra de­res bank, si­ger pro­fes­sor.

Ekspert: Fondstilsyn er underbemandet

Op­ga­ver fra fle­re og fle­re res­sor­t­om­rå­der blan­der sig i bun­ker­ne hos de me­d­ar­bej­de­re, der fø­rer kon­trol med lan­dets cir­ka 11.000 fon­de. ”Fondsmyn­dig­he­der­ne er vold­somt un­der­be­man­de­de, og ord­nin­gen med re­viso­rer­ne, der skul­le væ­re til­sy­nets for­læn­ge­de arm, fun­ge­rer ik­ke,” vur­de­rer fonds­ret­s­eks­pert.

Danfoss-fond og Illum Fondet lammet af fondsregler: får nej til at udlodde formuerne

For­mu­er­ne i Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond og Il­lum Fon­det lig­ger un­der­dre­jet. Når reg­nin­ger­ne er be­talt, er der knap fle­re pen­ge at de­le ud af. Beg­ge fonds­be­sty­rel­ser har få­et af­slag på at luk­ke ned og ud­de­le re­sten af mil­li­onfor­mu­er­ne til for­må­let el­ler til so­ci­alø­ko­no­mi­ske virk­som­he­der. En re­vi­sion af fonds­lo­ven bør over­ve­jes, ly­der det fra Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond.

Fonde i afmagt: Rigide regler mindsker vores uddelinger

De om­dis­ku­te­re­de krav til al­men­nyt­ti­ge fon­des ka­pi­ta­lan­brin­gel­se ram­mer ud­de­lin­ger­ne. Det er bud­ska­bet fra fle­re al­men­nyt­ti­ge fon­de, der har svært ved at se for­nuf­ten i, at sto­re de­le af for­mu­en skal bin­des i vær­di­pa­pi­rer, der ik­ke gi­ver no­get næv­ne­vær­digt af­kast. De nu­væ­ren­de reg­ler be­græn­ser fon­de­nes mu­lig­he­der for at ska­be over­skud med den kon­se­kvens, at de har fær­re pen­ge at de­le ud af, ad­va­rer de.

Fondsforsker: Opret hospice for danske fonde

Dan­mark er ved at mi­ste sin fø­rer­po­si­tion som lan­det med flest al­men­nyt­ti­ge fon­de per ind­byg­ger. Der bli­ver stort set ik­ke op­ret­tet nye er­hvervs­fon­de me­re og man­ge min­dre fon­de er fan­get i en døds­spiral. “Jeg vil fo­re­slå, at man op­ret­ter et ho­spi­ce for dan­ske fon­de – et sted, hvor de kan dø en vær­dig død,” sag­de pro­fes­sor An­ker Brink Lund på som­me­rens kon­fe­ren­ce i det eu­ro­pæ­i­ske net­værk for forsk­ning i filan­tro­pi, ERNOP.

Fondsekspert: Kapitalregler står i vejen for stifters vilje

Fonds­lo­vens reg­ler om ka­pi­ta­lan­brin­gel­se er et levn fra en tid, hvor man be­trag­te­de fonds­be­sty­rel­ser som umyn­di­ge. Det me­ner pro­fes­sor An­ker Brink Lund, der er eks­pert i dansk fonds­hi­sto­rie. Des­u­den blo­ke­rer tan­ke­gan­gen bag reg­ler­ne for, at fon­de­ne kan ud­vik­le sig og udø­ve mo­der­ne filan­tro­pi.

Danske Forvaltning: Blødere regler vil øge fondenes almennyttige uddelinger

Der er be­hov for at re­vi­de­re reg­ler­ne om ka­pi­ta­lan­brin­gel­se i ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det me­ner lan­dets stør­ste stats­god­kend­te, sær­li­ge bankaf­de­ling for fonds­for­mu­er, Dan­ske For­valt­ning. Lem­pe­li­ge­re in­ve­ste­rings­reg­ler vil nem­lig øge fon­de­nes sam­funds­gavn­li­ge ud­de­lin­ger. Fondsmyn­dig­he­den an­er­ken­der pro­ble­met, men der er in­gen re­ge­læn­drin­ger på trap­per­ne, op­ly­ser Ci­vilsty­rel­sen.

Serie: fondspriser

Fondspriser giver penge tilbage til kunstnerne

Wil­helm Han­sen Fon­den ser sig selv som et led af en kunst­ne­risk for­ret­nings­kæ­de, hvor pen­ge­ne går til­ba­ge til de udø­ven­de kunst­ne­re. Finn Juhl Pri­sen og Wil­helm Han­sen Fon­dens hæ­der­spri­ser er en del af den mis­sion.

Lokale priskomitéer sikrer ejerskab til fondspris

Fon­den for Fyn­s­ke Bank Pri­sen er sat i ver­den for at hyl­de sær­li­ge ini­ti­a­ti­ver i fi­re lo­ka­l­om­rå­der på Fyn og i Tre­kants­om­rå­det – dér hvor Fyn­s­ke Bank har fi­li­a­ler. For at sik­re det for­nød­ne lo­kal­kend­skab og et ejer­skab til fond­spri­sen er der ned­sat en lo­kal­ko­mi­te i hvert om­rå­de.

Danske fonde vilde med prisuddelinger

Fond­spri­ser kan bå­de hædre og til­skyn­de, men og­så sæt­te sce­nen og ska­be op­mærk­som­hed om fon­den og dens for­mål på en helt an­den må­de end nor­mal fonds­drift. Blandt an­det der­for er pri­ser­ne po­pu­læ­re, for­tæl­ler El­sass Fon­den, Ot­to Møn­steds Fond og Beck­ett-Fon­den, som in­den for de se­ne­ste år har indstif­tet nye fond­spri­ser.

Ekspert: Fondspriser kræver stort forarbejde

En fond­spris kan bru­ges som en stra­te­gisk po­si­tio­ne­ring, der kan væ­re med til at le­gi­ti­me­re fon­dens for­mål og sør­ge for me­re kva­li­fi­ce­re­de an­søg­nin­ger til fon­den. Men det kræ­ver res­sour­cer, nytænk­ning og in­vol­ve­ring af in­ter­es­se­grup­pen for pri­sen. Det si­ger Chri­sti­an Ha­ve, ejer af Ha­ve Kom­mu­ni­ka­tion og in­vol­ve­ret i ud­vik­ling og pro­fi­le­ring af fle­re fond­spri­ser.