Fondsekspert: Kapitalregler står i vejen for stifters vilje

Fonds­lo­vens reg­ler om ka­pi­ta­lan­brin­gel­se er et levn fra en tid, hvor man be­trag­te­de fonds­bestyrelser som umyn­di­ge. Det me­ner pro­fes­sor An­ker Brink Lund, der er eks­pert i dansk fonds­hi­sto­rie. Des­u­den blo­ke­rer tan­ke­gan­gen bag reg­ler­ne for, at fon­de­ne kan ud­vik­le sig og udø­ve mo­der­ne filan­tro­pi.

Anker Brink Lund (foto CBS Center for Civil Society Studies)
Pro­fes­sor An­ker Brink Lund er fond­s­eks­pert ved Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er (fo­to: Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er)

Øko­no­mer, fond­s­eks­per­ter, rå­d­gi­ven­de re­viso­rer og de stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger er al­le eni­ge: Fonds­lo­vens in­ve­ste­rings­reg­ler for fond­s­ka­pi­tal hæm­mer en me­get stor del af lan­dets ca. 8.000 al­men­nyt­ti­ge fon­de. An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen mind­sker sim­pelt­hen fon­de­nes ind­tje­nings­mu­lig­he­der og re­du­ce­rer der­med om­fan­get af de sam­funds­nyt­ti­ge ud­del­inger. De mind­ste fon­de ri­si­ke­rer at li­de ren­te­dø­den.

Og som Ci­vilsty­rel­sen tid­li­ge­re har ud­talt til nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de, så er fonds­myn­digheden godt klar over pro­ble­met. Den har ba­re ik­ke no­gen ak­tu­el­le pla­ner om at ret­te op på pro­ble­mer­ne med den re­strik­ti­ve an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, som er sty­rel­sens egen udmønt­ning af fonds­lo­vens § 10 (se ne­den­for).

An­ker Brink Lund er fond­s­eks­pert ved Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er på CBS og har for ny­lig udgi­vet bo­gen ”Dansk Fonds­hi­sto­rie”. Han er skep­tisk over for re­gel­sæt­tet og pe­ger på, at de kan væ­re i strid med in­ten­tio­ner­ne bag fonds­lo­ven.

”Når jeg har yt­ret be­kym­ring om tolk­nin­gen af an­brin­gel­ses­reg­ler­ne, så er det for­di de fore­kommer for­æl­de­de, og for fon­de er me­get svæ­re at slip­pe ud af. Un­der de nu­væ­ren­de for­hold er reg­ler­ne en ri­si­ko for fon­de­ne sna­re­re end en be­skyt­tel­se af stif­ters vil­je,” si­ger pro­fes­sor An­ker Brink Lund og ud­dy­ber:

”Hvis man skal le­ve op til fon­de­nes grund­læg­gen­de for­mål, så skal alt an­det så­dan set under­ordnes stif­ters vil­je. Hvis an­brin­gel­ses­reg­ler­ne i prak­sis fun­ge­rer imod hen­sig­ten, så er det jo i mod­strid med lovens ånd, og det må man vel så se at få la­vet om,” si­ger han.

Fondsregler hindrer god formuepleje

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen sæt­ter be­græns­nin­ger på hvor stor en an­del af fon­dens for­mue, der må in­ve­ste­res i ak­tiv­ty­per, som fondsmyn­dig­he­den vur­de­rer som ri­si­kab­le. Det be­ty­der, at det ek­sem­pel­vis højst er til­ladt at in­ve­ste­re sam­men­lagt op til 50 pro­cent af for­mu­en i ak­tier, in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger, er­hvervsob­liga­tio­ner samt spa­re- og an­delskas­se­be­vi­ser. Des­u­den må man højst pla­ce­re 15 pro­cent af fonds­for­mu­en i sam­me ak­tie, og man må ik­ke ha­ve ak­tier for me­re end 15 pro­cent af et sel­skabs ak­tie­ka­pi­tal.

Til gen­gæld må man ger­ne ha­ve al­le pen­ge­ne i for ek­sem­pel dan­ske re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner el­ler i statsob­liga­tio­ner fra an­dre EU-lan­­de. Men da ren­ten har væ­ret me­get lav i en læn­ge­re år­ræk­ke ef­ter fi­nanskri­sen i 2008, er det øko­no­misk set ik­ke en for­svar­lig for­mu­e­pla­ce­ring.

”Det er ab­surd, at no­get af det mest usik­re en fond kan gø­re i øje­blik­ket er at an­brin­ge sin for­mue i ob­liga­tio­ner. For én ting, der er helt sik­kert, er, at ren­ten kom­mer til at sti­ge. Og der­for er for man­ge ob­liga­tio­ner i for­hold til stif­te­rens vil­je om af­kast til al­men­nyt­ti­ge for­mål in­gen klog in­ve­ste­ring,” si­ger An­ker Brink Lund.

Reg­ler­ne i an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen har prin­ci­pi­elt set til for­mål at sik­re, at fonds­besty­rel­serne ik­ke ka­ster sig ud i ri­si­kab­le in­ve­ste­rin­ger og i vær­ste fald ta­ber fonds­for­mu­en. Dog er en fond fri­ta­get for an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, hvis fun­dat­sen har fast­sat, hvor­dan pen­ge­ne skal in­ve­ste­res. Men det er der af hi­sto­ri­ske år­sa­ger man­ge stif­te­re, der ik­ke har for­mu­le­ret.

”Det er så­dan ad­vo­ka­ter­ne hi­sto­risk har gjort det. De skri­ver i fun­dat­sen, at grund­ka­pi­ta­len ik­ke må rø­res og for­mu­en skal for­val­tes for­svar­ligt, f.eks. ef­ter reg­ler­ne i anbringelses­bekendt­gørelsen. Det er ble­vet juri­disk ’short hand’ for sik­ker an­brin­gel­se, der har sne­get sig ind dansk for­valt­nings­prak­sis gen­nem ti­den,” si­ger An­ker Brink Lund.

Pro­ble­met med den for­valt­nings­prak­sis er dog, at sta­ten der­med sæt­ter fonds­be­sty­rel­ser­ne un­der ad­mi­ni­stra­tion, hvis der i fun­dat­sen ik­ke er ta­get eks­pli­cit stil­ling til formue­place­ringen.

”Jeg me­ner reg­ler­ne hø­rer en tid til, hvor man be­trag­te­de fonds­be­sty­rel­ser­ne som umyn­di­ge. Men fon­de er sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner og der­for pr. de­fi­ni­tion myn­di­ge. Be­sty­rel­ser­ne er er­stat­nings­ansvar­li­ge, så hvis de ik­ke hand­ler i over­ens­stem­mel­se med stif­ters vil­je, kan de straf­fes. Det bur­de væ­re til­stræk­ke­ligt – det er kun umyn­di­ge, man har lov til at sæt­te un­der øko­no­misk ad­mi­ni­stra­tion,” si­ger An­ker Brink Lund.

Han pe­ger des­u­den på, at reg­ler­ne og­så for­hin­drer fon­de­ne i at ud­vik­le sig og sø­ge nye og me­re ef­fek­ti­ve ve­je til at op­fyl­de fon­dens for­mål og der­med stif­ters vil­je.

”Reg­ler­ne står i vej­en for at bru­ge grund­ka­pi­ta­len til de al­men­nyt­ti­ge for­mål. Det er det, man gør i USA, hvor man la­ver im­pact in­ve­st­ments, så der er over­ens­stem­mel­se mel­lem det, peng­ene bli­ver in­ve­ste­ret i, og de filan­tro­pi­ske for­mål som fon­den skal frem­me,” si­ger An­ker Brink Lund.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de do­na­tio­ner

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fon­de.

 

Fondsloven

Loven be­græn­ser be­sty­rel­ser­nes for­mu­eple­je.

§ 10. Med­min­dre an­det er be­stemt i vedtæg­ten, skal en fonds mid­ler væ­re an­bragt ef­ter reg­ler, der fast­sæt­tes af ju­stits­mi­ni­ste­ren. Fon­dens mid­ler kan for­bli­ve an­bragt i den form, i hvil­ken de er skæn­ket el­ler ud­lagt på skif­te.

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen (ABK) ud­læg­ger fondsmyn­dig­he­dens ri­si­koop­fat­tel­se:

ABK § 6. Højst halv­de­len af mid­ler­ne kan an­brin­ges i

  1. er­hvervsob­liga­tio­ner og kon­ver­tib­le ob­liga­tio­ner,
  2. ud­byt­te­gi­ven­de UCITS el­ler af­de­lin­ger af så­dan­ne,
  3. spa­re­kas­sers be­vi­ser for ga­ran­ti­ka­pi­tal og an­delskas­sers be­vi­ser for an­dels­ka­pi­tal, og
  4. ak­tier.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.