Fondsudvalgets forslag til en ny fondslov skal sikre et opgør med habilitetsproblemer og uklare rammer for forretninger med fondenes egne bestyrelsesmedlemmer.
Det står klart i den del af ekspertudvalgets betænkning, der handler om at opdatere fondslovens regler om ledelse.
Udvalgets sigte er at skabe klare og forudsigelige regler, som understøtter forsvarlig ledelse og fondenes omdømme, blandt andet ved at sikre effektive kontrolmekanismer, også internt i fondenes ledelse, skriver udvalget i betænkningen, der efter flere forsinkelser landede i sidste uge.
Og blandt de største nybrud i ekspertudvalgets udspil er altså regler for betalte ydelser leveret af fondens egne bestyrelsesmedlemmer, en gammelkendt problemstilling i fondssektoren, der løbende har fundet vej til både fondstilsynet og medierne.
"Forpligtelsen til at varetage fondens formål og interesser må efter udvalgets opfattelse blandt andet indebære, at bestyrelsen til enhver tid har ansvaret for at føre en nødvendig selvkontrol, og at bestyrelsen har ansvaret for, at den er sammensat således, at bestyrelsen upartisk kan varetage fondens formål og interesser," skriver udvalgsformand Rasmus Feldthusen, professor i fondsret ved Københavns Universitet, til Fundats.
"Bestyrelsen bør derfor løbende overveje, om en passende del af bestyrelsens medlemmer upartisk kan varetage fondens interesser og sikre, at der til enhver tid er den fornødne upartiskhed i bestyrelsen," skriver Rasmus Feldthusen.
Fondsudvalget foreslår ikke at forbyde transaktioner mellem bestyrelsesmedlemmer og fonde, hvilket heller ikke er forbudt for de erhvervsdrivende fonde. Men det må ikke være et flertal af bestyrelsesmedlemmerne, der samtidigt har gang i forretninger med fonden.
Således foreslår udvalget blandt andet at indføre forbud mod, at "et flertal af bestyrelsens medlemmer på samme tid eller i et givent kalenderår har gensidigt bebyrdende aftaler med fonden, herunder ved at udføre lønnede opgaver for bestyrelsen, der falder uden for hvervet som bestyrelsesmedlem," lyder det i den nye betænkning.
Frihed under ansvar
Ekspertudvalget foreslår overordnet, at fondslovgivningen i højere grad end i dag tager udgangspunkt i et princip om frihed under ansvar.
"Det er efter udvalgets opfattelse centralt, at bestyrelsen har det nødvendige handlerum for at varetage fondens interesser og realisere fondens formål," skriver Rasmus Feldthusen.
Udvalget har for eksempel lagt vægt på, at fondens bestyrelse selv bør bestemme, hvordan fondens samlede formue skal forvaltes, ligesom udvalget foreslår at lempe uddelingsforpligtelsen samt reglerne om vedtægtsændringer, fusion og opløsning.
Men, påpeger Rasmus Feldthusen:
"Den af udvalget anbefalede større frihed og fleksibilitet, vil imidlertid skulle modsvares af en række pligter og ansvar for fondsbestyrelserne."
Rasmus Feldthusen har i årenes løb afstået fra at kommentere på arbejdet i det 16 personer store udvalg. Betænkningen er nu sendt i høring, og af hensyn til høringsprocessen ønsker han kun at forholde sig meget overordnet til de spørgsmål, Fundats har sendt ham.
Underminerer kontrolmekanismer
Fondsudvalget betoner altså, at forpligtelsen til at varetage fondens formål og interesser indebærer, at bestyrelsen selv har ansvaret for at føre den nødvendige egenkontrol.
Men de tilfælde, hvor et flertal af bestyrelsens medlemmer på samme tid har økonomiske aftaler med fonden, udgør imidlertid efter udvalgets opfattelse en særlig situation.
"Det er således udvalgets opfattelse, at der i disse situationer kan opstå en intern afhængighed, hvor bestyrelsesmedlemmerne kan have sammenfaldende interesser – som kan være stridende imod fondens – og hvor de almindelige kontrolmekanismer mellem bestyrelsesmedlemmerne derfor sættes ud af funktion. Udvalget foreslår derfor, at der indføres et forbud herimod," skriver fondsudvalget.
Udtrykket "gensidigt bebyrdende aftaler" skal forstås bredt, understreger fondsudvalget: Det indebærer enhver levering af ydelser mod et vederlag, som falder uden for hvervet som bestyrelsesmedlem.
Forbuddet skal gælde, uanset om der er tale om aftaler indgået på almindelige markedsmæssige vilkår.
Og eftersom forbuddet også skal gælde for eksisterende fonde, foreslår ekspertgruppen, at fondene får "en rimelig overgangsperiode" til at indrette sig efter bestemmelsen.
Således foreslår ekspertgruppen ikke et totalt forbud mod at indgå økonomiske aftaler med fondens bestyrelsesmedlemmer. Den slags aftaler kan nemlig i nogle tilfælde være til fondens fordel, særligt for mindre fonde.
"Det er endvidere udvalgets opfattelse, at det ikke kan afvises, at det kan være i fondens interesse at indgå aftaler med for eksempel bestyrelsesmedlemmer eller andre nærtstående parter. Særligt mindre fonde kan have behov for – og drage fordele af – muligheden for, at opgaver løses af nærtstående. Derfor vil et forbud mod aftaler med nærtstående, som går videre end de nævnte regler, kunne have væsentlige uhensigtsmæssige konsekvenser for fondene," skriver udvalget.
Fondens interesser og den offentlige tillid
Til gengæld skal der indføres regler om, at aftaler med bestyrelsesmedlemmer skal indgås skriftligt og på almindelige markedsmæssige vilkår. Det skal sikre, at bestyrelsen ikke indgår aftaler, som ikke er i fondens interesse.
"Det er derfor også udvalgets opfattelse, at hensynet til fondens interesser, den offentlige tillid til fondene og det offentlige tilsyn med fondene tilsiger, at der – snarere end et egentligt forbud – bør indføres regler om, at disse aftaler skal indgås på almindelige markedsmæssige vilkår, at aftalerne skal indgås skriftligt og behandles af bestyrelsen, og at bestyrelsen skal sikre sig dokumentation herfor," skriver fondsudvalget.
Aftalerne skal behandles og besluttes på bestyrelsesmøder, og aftalerne skal vedlægges bestyrelsens protokol.
Forpligtelsen til at varetage fondens formål og interesser må efter udvalgets opfattelse blandt andet indebære, at bestyrelsen til enhver tid har ansvaret for at føre en nødvendig selvkontrol, og at bestyrelsen har ansvaret for, at den er sammensat således, at bestyrelsen upartisk kan varetage fondens formål og interesser
Rasmus Feldthusen – Fondsudvalgets formand og professor i fondsret, Københavns Universitet
Udvalget anbefaler, at der genindføres et fondsregister, og at fondenes årsregnskab i den forbindelse skal være offentlige. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om disse gensidigt bebyrdende aftaler med nærtstående parter, herunder oplysninger om arten af forholdet mellem fonden og dens nærtstående parter samt aftalens beløb.
Fondsregistret skal give omverdenen et generelt overblik over fondene, styrke tilsynet og kontrollen med fondene og sikre transparens og offentlighed om deres forhold og virke, skriver Rasmus Feldthusen.
"Som led i udvalgets overordnede ambition om at skabe øget transparens og åbenhed om fondenes forhold og virke m.v., anbefaler udvalget at der indføres åbenhed om en række forhold, herunder det samlede vederlag fordelt på ledelsesorganer samt fondens gensidigt bebyrdende aftaler med nærtstående," skriver han.
Accepterer arbejdende formand
Når det kommer til spørgsmålet om arbejdende bestyrelsesformænd, som tilsvarende har affødt et væld af problemsager i fondsverdenen og kritik fra fondstilsynet, foreslår fondsudvalget til gengæld, at fondsloven skal være mere lempelig end erhvervsfondsloven.
Fondsloven skal nemlig ifølge betænkningen tillade arbejdende bestyrelsesformænd. Det skyldes, at et forbud mod arbejdende bestyrelsesformænd kan risikere at udhule særligt de mindre fondes økonomi, skriver fondsudvalget.
"Et forbud mod arbejdende bestyrelsesformænd m.v. vil efter udvalgets opfattelse således særligt ramme de mindre fonde, som ikke har samme økonomiske og administrative muligheder som store fonde for at dele ledelsen op i strategiske og operationelle niveauer og implementere effektive kontrolsystemer m.v. Udvalget finder på denne baggrund, at det er nødvendigt fortsat at tillade, at en bestyrelsesformand eller næstformand kan udføre opgaver, der falder uden for formandshvervet på bestyrelsens vegne," skriver fondsudvalget.
Ekspertgruppen peger blandt andet på Civilstyrelsens undersøgelse af bestyrelsesvederlag i ikke-erhvervsdrivende fonde fra 2022, som viste, at 56 procent af fondene i undersøgelsen ikke udbetaler bestyrelsesvederlag.
Udvalget foreslår dog at fastsætte regler om, at en bestyrelsesformand og næstformand ikke må ansættes som direktør i fonden. Ikke mindst for at undgå, at der opstår en uhensigtsmæssig magtkoncentration i formandskabet.
Ingen anbefalinger
Mens en række forslag altså skal skabe klare regler og understøtte forsvarlig ledelse, kommer der ikke nogen anbefalinger for god fondsledelse.
Diskussionen om, hvorvidt anbefalinger for god fondsledelse, som de erhvervsdrivende fonde har været underlagt siden 2014, også skal omfatte de almene fonde, har delt vandene i flere år.
Og mens det ikke var en udbredt forventning, at ekspertgruppen ville foreslå anbefalinger for god fondsledelse, har flere eksperter talt for, at tiden var inde til anbefalinger for de almene fonde; ikke mindst i lyset af, at de almene fonde årligt uddeler et tocifret milliardbeløb, og at de største af fondene har nået en professionalisme, der kan måle sig med de store erhvervsdrivende fonde.
Andre eksperter har argumenteret for, at anbefalinger for landets omkring 8.000 almene fonde ville medføre for store administrative byrder for de mindste fonde.
En vurdering, som fondsudvalget altså deler:
"Det er udvalgets forslag, at der ikke indføres anbefalinger om god fondsledelse for fondene. Baggrunden for dette er blandt andet, at den administrative byrde for fondene efter udvalgets opfattelse ikke vil stå mål med en mulig gevinst i form af bedre fondsledelse i fondene. Hertil kommer, at aktiviteten i fondene adskiller sig væsentligt fra de erhvervsdrivende fonde, der driver egentlig erhvervsdrift eller er ejere af erhvervsvirksomheder."
Fondsudvalgets betænkning er sendt i høring med frist 21. august i år.
