Kongeligt konfirmerede fonde får nyt skattetryk i L71

Nyt ændringsforslag til fondsbeskatningsloven lægger op til at fjerne et særligt fradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats. Skatteministeriets beregninger er stadig meget usikre, og loven skal derfor evalueres allerede i første halvår af 2018. Højere fondsskat og processen omkring lovforslaget gør Danmark til et mindre attraktivt land at oprette fonde i, vurderer professor i fondsret.

Ef­ter næ­sten fem må­ne­ders pau­se gen­op­ta­ger Fol­ke­tin­get i dag be­hand­lin­gen af re­ge­rin­gens for­slag om at hæ­ve skat­te­ind­tæg­ter­ne fra fon­de med al­men­nyt­ti­ge uddelinger.

Som for­ven­tet er re­ge­rin­gen, LA, K og DF eni­ge om at re­du­ce­re det al­min­de­li­ge kon­so­li­de­rings­fradrag fra 25 til 4 pro­cent. Der­u­d­over in­de­hol­der det nye sup­ple­ren­de æn­drings­for­slag – som no­get nyt – en fjer­nel­se af det sær­li­ge kon­so­li­de­rings­fradrag for fon­de med kon­ge­ligt kon­fir­me­ret fun­dats. De kon­ge­ligt kon­fir­me­re­de fun­dat­ser stam­mer fra ti­den før den før­ste fonds­lov og op­ret­tel­sen af fondsmyndighederne.

En af de fon­de, som har et kon­ge­lig kon­fir­me­ret fun­dats, er Carls­berg­fon­det. Fon­det be­kræf­ter, at den ek­stra ind­skrænk­ning af fradrags­ret­ten vil for­rin­ge fon­dets ud­de­lings­mu­lig­he­der fremover.

Det frem­går ik­ke klart af lov­for­sla­get, hvad bag­grun­den er for at fjer­ne det sær­li­ge fradrag.
”Bag­grun­den for æn­drings­for­sla­get er, at fradra­get vil kun­ne in­de­bæ­re stats­støt­te, der er ufor­e­ne­lig med EU-ret­ten, hvis hen­sæt­tel­ser­ne sker af hen­syn til fon­de­nes er­hvervs­mæs­si­ge ak­ti­vi­te­ter,” står der i be­mærk­nin­ger til det sup­ple­ren­de ændringsforslag.

Be­mærk­nin­ger til æn­drings­for­sla­get gør det ik­ke klart un­der hvil­ke om­stæn­dig­he­der og for hvil­ke ty­per af fon­de, at fradra­get kun­ne stri­de med EUs reg­ler om statsstøtte.

Det nye æn­drings­for­slag fast­hol­der des­u­den en und­ta­gel­se for fon­de, der har ud­byt­te­ind­tæg­ter fra ak­tier i lan­de, som er om­fat­tet af en dob­belt­be­skat­nings­af­ta­le. Det be­ty­der, at blandt an­dre Nor­dea-fon­den kan be­hol­de kon­so­li­de­rings­fradra­get på 25 pro­cent. Al­ter­na­tivt vil­le skat­te­pen­ge­ne væ­re gå­et til den sven­ske statskasse.
Sta­dig hul­ler i beregningsgrundlaget

Skat­te­mi­ni­ste­ri­ets em­beds­mænd har brugt den lan­ge pau­se i ud­valgs­be­hand­lin­gen til at be­reg­ne kon­se­kven­ser­ne af det for­slag, som blev lagt frem i novem­ber 2015 og som vi­ste sig at væ­re fyldt med fejl. Iføl­ge de nye be­reg­nin­ger vil statskas­sen stå til et umid­del­bart mer­prove­nu på 295 mio. kr., hvis man helt fjer­ner kon­so­li­de­rings­fradra­get. I det op­rin­de­li­ge for­slag frem­gik det, at fjer­nel­sen af fradra­get vil gi­ve en ek­stra ind­tægt til statskas­sen på 150 mio. kr. om året.

Når skat­te­mi­ni­ste­ri­et ta­ger høj­de for, hvor­dan fon­de­ne for­ven­tes at æn­dre ad­færd på bag­grund af de nye reg­ler, kom­mer em­beds­mæn­de­ne frem til et kon­so­li­de­rings­fradrag på 4 pro­cent. Det er den pro­cent­sats, der skal til for at sik­re en år­lig me­rind­tægt på 200 mio. kr., der var den ”bund­ne op­ga­ve”, som skat­te­mi­ni­ste­ri­et skul­le fin­de til fi­nan­si­e­ring i for­bin­del­se med fi­nans­lo­ven for 2016. Pen­ge­ne er øre­mær­ket til fi­nan­si­e­rin­gen af et an­det lov­for­slag, som skal gø­re det let­te­re at la­ve nye, er­hvervs­dri­ven­de fonde.

De nye be­reg­nin­ger er ble­vet til i sam­ar­bej­de med KPMG og 21 sto­re fon­de, som til­sam­men står for cir­ka halv­de­len af de år­li­ge al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger fra lan­dets fon­de. På den bag­grund har skat­te­mi­ni­ste­ri­et blandt an­det æn­dret på for­ud­sæt­nin­gen om ud­nyt­tel­ses­gra­den af konsolideringsfradraget.

I et nyt svar til skat­te­ud­val­get op­ly­ser skat­te­mi­ni­ster Kar­sten Lauritzen dog, at Skats op­lys­nin­ger i da­ta­sy­ste­mer­ne sta­dig er ”yderst man­gel­ful­de”. Ek­sem­pel­vis kan Skats da­ta­sy­stem ik­ke skel­ne mel­lem fon­de­nes ind­be­ret­ning af ”vær­di­en nul” og ”mang­len­de oplysning”.

Der­for skal der al­le­re­de i før­ste hal­vår 2018 gen­nem­fø­res en eva­lu­e­ring af loven for at sik­re, at de nye be­skat­nings­reg­ler ram­mer de af­tal­te 200 mio. kr.

”Jeg sy­nes, det er me­get po­si­tivt, at man ved­ta­ger at eva­lu­e­re kon­se­kven­ser­ne af fonds­be­skat­nings­lo­ven. Man skal dog væ­re op­mærk­som på, at det kan gå beg­ge ve­je. Hvis det vi­ser sig, at prove­nu­et er for lil­le kan det be­ty­de yder­li­ge­re stram­nin­ger. Men for­ud­sæt­nin­gen for en or­dent­lig eva­lu­e­ring er, at der bli­ver fuld trans­pa­rens om da­ta­grund­la­get og for­ud­sæt­nin­ger­ne i be­reg­nin­ger. Som jeg tid­li­ge­re har sagt, så har be­reg­nings­grund­la­get for det­te lov­for­slag væ­ret alt for rin­ge. Det er helt af­gø­ren­de for rets­sik­ker­he­den og for lov­giv­nings­pro­ces­sen, at of­fent­lig­he­den og fon­de­ne har mu­lig­hed for at se grund­la­get for de be­reg­nin­ger, som mi­ni­ste­ri­et læg­ger frem,” si­ger pro­fes­sor i fonds­ret på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Ras­mus Feldthusen.

Politisk risiko for nye fonde

Fjer­nel­sen af kon­so­li­de­rings­fradra­get stil­ler dan­ske er­hvervs­dri­ven­de fon­de i en dår­li­ge­re skat­te­si­tu­a­tion end fon­de i an­dre eu­ro­pæ­i­ske lan­de, på­pe­ger Ras­mus Feldt­hu­sen. Det frem­går af en vi­den­ska­be­lig un­der­sø­gel­se af fon­de­nes be­skat­nings­reg­ler i ni an­dre lan­de, som han for ny­lig har of­fent­lig­gjort sam­men med Sus­an­ne Nør­gaard, der er part­ner PWC.

”Nu har der væ­ret ro om fonds­be­skat­nin­gen i 30 år, og så kom­mer man med et for­slag, der gør det min­dre at­trak­tivt at etab­le­re nye er­hvervs­dri­ven­de fon­de i Dan­mark. Frem­over vil folk jo bli­ve nødt til at over­ve­je, om de skal læg­ge de­res sel­ska­ber un­der fon­de i Dan­mark, el­ler om der er bed­re og me­re sik­re for­hold i ud­lan­det. De kan ik­ke læn­ge­re ha­ve til­lid til, at po­li­ti­ker­ne ik­ke æn­drer for­ud­sæt­nin­ger­ne”, si­ger Ras­mus Feldt­hu­sen, der vur­de­rer, at det på læn­ge­re sigt kan ha­ve be­tyd­ning for, om Dan­mark kan fast­hol­de virk­som­he­der i lan­det, for ek­sem­pel i for­bin­del­se med generationsskifte.

”Det er pa­ra­doksalt, at man vil fin­de pen­ge til at gø­re det me­re at­trak­tivt at op­ret­te nye er­hvervs­dri­ven­de fon­de ved, at man i sam­me fi­nans­lov for­rin­ger skat­te­reg­ler­ne i for­hold til ud­lan­det, og der­ved gør det min­dre at­trak­tivt at op­ret­te nye er­hvervs­dri­ven­de fon­de,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Det nye sup­ple­ren­de æn­drings­for­slag blev frem­lagt for Fol­ke­tin­gets Skat­te­ud­valg den 25. maj og skal an­den­be­hand­les den 31. maj. Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de vil­le ger­ne ha­ve spurgt skat­te­mi­ni­ster Kar­sten Lauritzen, hvor­for æn­drings­for­sla­get in­de­hol­der en af­skaf­fel­se af fradra­get for fon­de med kon­ge­ligt kon­fir­me­ret fun­dats, samt hvor­dan fradra­get stri­der mod EUs stats­støt­te­reg­ler, men skat­te­mi­ni­ste­ren har ik­ke haft mu­lig­hed for at gi­ve in­ter­view in­den deadline.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Fakta

Det særlige Konsolideringsfradrag for fonde med kongeligt konfirmeret fundats ryger ud:

§ 5. Stk. 2. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1 og 4, nævnte fonde i stedet for fradrag efter stk. 1 foretage fradrag for andre hensættelser, der sker i henhold til krav herom i kongelig konfirmeret fundats. Det er en betingelse, at formålet med hensættelsen fremgår af fundatsen.

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer