Liberal Alliances fonds- og skatteordfører, Joachim B. Olsen, går nu ind i sagen om de stærkt kritiserede særregler om investering af fondsformuer, som begrænser indtjeningen og uddelingerne fra de almennyttige, ikke-erhvervsdrivende fonde.
Det sker efter en række professorer, fondseksperter, rådgivende revisorer og statsgodkendte forvaltningsafdelinger har udtrykt omfattende faglig kritik af fondsmyndighedens detaljerede investeringsregler i den såkaldte anbringelsesbekendtgørelse, som gælder for de op mod 8.000 almennyttige fonde, der har status som ikke-erhvervsdrivende fonde.
”Jeg vil nu gå videre med sagen og tage en snak med skatteministeren for at spørge ham, om det er rimeligt, at der er denne her begrænsning af, hvad de almennyttige fonde kan investere i, og hvad det er for et hensyn, der ligger til grund for den forskelsbehandling mellem de almennyttige fonde og de erhvervsdrivende fonde. Hvis der ikke er en rimelig forklaring, vil jeg arbejde på at få den fjernet,” siger Joachim B. Olsen.
Kritikken går på, at Civilstyrelsens regelsæt (se faktaboks) giver for få muligheder for at placere fondsformuen i aktieporteføljer og lægger for stor vægt på investeringer i realkredit- og statsobligationer. Obligationer som i øjeblikket giver meget lave renter og samtidig udgør en forhøjet risiko for store kurstab, når renterne på et tidspunkt stiger. Flere eksperter peger derfor på, at placeringsreglerne er utidssvarende og i strid med intentionerne i fondsloven, fordi ingen fondsstifter kan have ønske om at se den indkapslede formue blive svækket af lave afkast med høj risiko.
”Der skal være en balance mellem det, at en fondsbestyrelse skal have mulighed for at foretage nogle investeringer ud fra en vurdering af risiko og afkast, og så det at man skal sikre et langsigtet hensyn til stifters vilje. Og der skal jeg ikke kunne udelukke, at reglerne er for restriktive i dag,” siger Joachim B. Olsen.
Fondsbeskatning og forskelsbehandling
Fondenes problemer med at få afkast på formuen er desuden forværret af, at det særlige konsolideringsfradrag sidste år blev reduceret fra 25 procent til 4 procent af de almennyttige uddelinger, da Folketinget ændrede fondsbeskatningsloven. Det forklarer professor i fondsøkonomi på CBS, Steen Thomsen:
”De ikke-erhvervsdrivende fonde er meget hårdere ramt af lavrentemiljøet end de erhvervsdrivende fonde, fordi deres investeringer ligger mere passivt på grund af anbringelsesbekendtgørelsen. Det problem ser ud til at fortsætte nogle år endnu. Derudover har de jo mistet konsolideringsfradraget, som var endnu vigtigere for de ikke-erhvervsdrivende fonde end for erhvervsfondene. Det mener jeg, at man har overset i debatten,” siger han.
Steen Thomsen peger på, at det gamle konsolideringsfradrag betød, at fondene kunne uddele 80 kr. men fradrage 100 kr. og derved lægge nogle penge til formuen, så de kunne sørge for, at købekraften på formuen blev holdt intakt.
Men hvor de erhvervsdrivende fonde kan investere frit og derved opnå tilstrækkelige afkast på fondsformuen, som giver mulighed for både at opretholde uddelingerne og at bevare formuens købekraft, så er de ikke-erhvervsdrivende fondes muligheder for at beskytte formuen nu begrænset yderligere på grund af kombinationen af de restriktive placeringsregler og de skærpede beskatningsregler.
”De ikke-erhvervsdrivende fonde bliver ramt ekstra hårdt af fjernelsen af konsolideringsfradraget i kraft af lavrentemiljøet og reglerne i anbringelsesbekendtgørelsen,” siger Steen Thomsen.
