LA tager investeringsregler for almennyttige fonde op med regeringen

Liberal Alliances fondsordfører tager nu problemet med de restriktive investeringsregler for almennyttige fonde op med skatteministeren. De ikke-erhvervsdrivende fonde er eks­tra hårdt ramt af Civilstyrelsens regelsæt efter fondenes konsolideringsfradrag sidste år blev reduceret med 21 procentpoint. For mens erhvervsfonde kan investere frit, så gør særreglerne det svært for de ikke-erhvervsdrivende fonde at sikre formuens købekraft og samtidig opretholde de almennyttige uddelinger.

Joachim B. Olsen (fotograf: Steen Brogaard)
Jo­a­chim B. Ol­sen, Li­be­ral Al­li­an­ces fonds- og skat­te­o­rd­fø­rer (fo­to­graf: Ste­en Brogaard)

Li­be­ral Al­li­an­ces fonds- og skat­te­o­rd­fø­rer, Jo­a­chim B. Ol­sen, går nu ind i sa­gen om de stærkt kri­ti­se­re­de sær­reg­ler om in­ve­ste­ring af fonds­for­mu­er, som be­græn­ser ind­tje­nin­gen og uddel­ing­erne fra de al­men­nyt­ti­ge, ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fonde.

Det sker ef­ter en ræk­ke pro­fes­so­rer, fond­s­eks­per­ter, rå­d­gi­ven­de re­viso­rer og stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger har ud­trykt om­fat­ten­de fag­lig kri­tik af fondsmyn­dig­he­dens de­tal­je­re­de in­ve­ste­rings­reg­ler i den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, som gæl­der for de op mod 8.000 al­men­nyt­ti­ge fon­de, der har sta­tus som ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fonde.

”Jeg vil nu gå vi­de­re med sa­gen og ta­ge en snak med skat­te­mi­ni­ste­ren for at spør­ge ham, om det er ri­me­ligt, at der er den­ne her be­græns­ning af, hvad de al­men­nyt­ti­ge fon­de kan in­ve­ste­re i, og hvad det er for et hen­syn, der lig­ger til grund for den for­skel­s­be­hand­ling mel­lem de al­men­nyttige fon­de og de er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Hvis der ik­ke er en ri­me­lig for­kla­ring, vil jeg ar­bej­de på at få den fjer­net,” si­ger Jo­a­chim B. Olsen.

Kri­tik­ken går på, at Ci­vilsty­rel­sens re­gel­sæt (se fak­ta­boks) gi­ver for få mu­lig­he­der for at pla­cere fonds­for­mu­en i ak­tiepor­te­føl­jer og læg­ger for stor vægt på in­ve­ste­rin­ger i re­al­kre­dit- og statsob­liga­tio­ner. Ob­liga­tio­ner som i øje­blik­ket gi­ver me­get la­ve ren­ter og sam­ti­dig ud­gør en for­hø­jet ri­si­ko for sto­re kurstab, når ren­ter­ne på et tids­punkt sti­ger. Fle­re eks­per­ter pe­ger der­for på, at pla­ce­rings­reg­ler­ne er utids­sva­ren­de og i strid med in­ten­tio­ner­ne i fonds­lo­ven, for­di in­gen fonds­stif­ter kan ha­ve øn­ske om at se den ind­kaps­le­de for­mue bli­ve svæk­ket af la­ve af­kast med høj risiko.

”Der skal væ­re en ba­lan­ce mel­lem det, at en fonds­be­sty­rel­se skal ha­ve mu­lig­hed for at fore­tage nog­le in­ve­ste­rin­ger ud fra en vur­de­ring af ri­si­ko og af­kast, og så det at man skal sik­re et lang­sig­tet hen­syn til stif­ters vil­je. Og der skal jeg ik­ke kun­ne ude­luk­ke, at reg­ler­ne er for re­strik­tive i dag,” si­ger Jo­a­chim B. Olsen.

Fondsbeskatning og forskelsbehandling

Fon­de­nes pro­ble­mer med at få af­kast på for­mu­en er des­u­den for­vær­ret af, at det sær­li­ge kon­so­lideringsfradrag sid­ste år blev re­du­ce­ret fra 25 pro­cent til 4 pro­cent af de al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger, da Fol­ke­tin­get æn­dre­de fonds­be­skat­nings­lo­ven. Det for­kla­rer pro­fes­sor i fonds­økonomi på CBS, Ste­en Thomsen:

”De ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de er me­get hår­de­re ramt af lav­ren­te­mil­jø­et end de erhvervs­drivende fon­de, for­di de­res in­ve­ste­rin­ger lig­ger me­re pas­sivt på grund af anbringelses­be­kendt­gørelsen. Det pro­blem ser ud til at fort­sæt­te nog­le år end­nu. Der­u­d­over har de jo mi­stet kon­so­li­de­rings­fradra­get, som var end­nu vig­ti­ge­re for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de end for er­hvervs­fon­de­ne. Det me­ner jeg, at man har over­set i de­bat­ten,” si­ger han.

Ste­en Thom­sen pe­ger på, at det gam­le kon­so­li­de­rings­fradrag be­tød, at fon­de­ne kun­ne ud­de­le 80 kr. men fradra­ge 100 kr. og der­ved læg­ge nog­le pen­ge til for­mu­en, så de kun­ne sør­ge for, at kø­be­kraf­ten på for­mu­en blev holdt intakt.

Men hvor de er­hvervs­dri­ven­de fon­de kan in­ve­ste­re frit og der­ved op­nå til­stræk­ke­li­ge af­kast på fonds­for­mu­en, som gi­ver mu­lig­hed for bå­de at op­ret­hol­de ud­de­lin­ger­ne og at be­va­re for­muens kø­be­kraft, så er de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des mu­lig­he­der for at be­skyt­te for­mu­en nu be­græn­set yder­li­ge­re på grund af kom­bi­na­tio­nen af de re­strik­ti­ve pla­ce­rings­reg­ler og de skær­pe­de beskatningsregler.

”De ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de bli­ver ramt ek­stra hårdt af fjer­nel­sen af konsoli­derings­fradraget i kraft af lav­ren­te­mil­jø­et og reg­ler­ne i an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen,” si­ger Ste­en Thomsen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

 

Fondsloven

Loven begrænser bestyrelsernes formuepleje.

§ 10. Medmindre andet er bestemt i vedtægten, skal en fonds midler være anbragt efter regler, der fastsættes af justitsministeren. Fondens midler kan forblive anbragt i den form, i hvilken de er skænket eller udlagt på skifte.

Anbringelsesbekendtgørelsen (ABK) udlægger fondsmyndighedens risikoopfattelse:

ABK § 6. Højst halvdelen af midlerne kan anbringes i

  1. erhvervsobligationer og konvertible obligationer,
  2. udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne,
  3. sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og
  4. aktier.

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer