
Gang på gang afholder ministeriernes embedsmænd møder med Novo Nordisk Fonden uden at tage referat af forhandlingerne om udmøntningen af den ti milliarder kroner store fondsbevilling.
Dermed har offentligheden ingen mulighed for at få indsigt i hvem, der i realiteten tegner stregerne i den enorme plan, der med fondens mellemkomst skal sikre færre landbrugsarealer og mere natur i Danmark.
Det er ikke alene dårlig forvaltningsskik, det er også et demokratisk problem, siger en af landets førende eksperter i offentlighed i forvaltningen.
”Efter min vurdering bør god forvaltningsskik kræve, at der i en sag som denne skal tages referater af møder mellem vigtige aktører. Der er tale om en usædvanlig donation fra en fond til implementering af politiske beslutninger,” siger mediejurist Oluf Jørgensen, der er forhenværende forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Fundats har bedt om aktindsigt hos en række ministerier med aktier i Novo Nordisk Fondens milliardstøtte til regeringens prestigeprojekt – den grønne trepart. Et gennemgående mønster i departementernes journalisering, er, at der er masser skriftlighed om planlægningen og koordinering af møderne mellem embedsmændene og fondens repræsentanter, men derimod ingen referater, der kaster lys over de løbende fremskridt i processen eller fælles beslutninger, som bliver aftalt på møderne.
Således er der ikke et referat af mødet mellem Økonomiministeriets departementschef Stig Henneberg og Novo Nordisk Fondens direktør, Mads Krogsgaard Thomsen den 31. maj 2024. Et møde der efterfølgende førte til fondens tilsagn om milliardbevillingen over sms.
Der er ligeledes ikke referater af to møder afholdt henholdsvis den 2. september og den 3. oktober i Økonomiministeriet, hvor det af en aktindsigt fremgår, at selve udmøntningen af de ti milliarder kroner var på dagsordenen. Økonomiministeriet oplyser således, at “der ikke foreligger referater fra de pågældende møder.”
Ministeriet for Grøn Trepart, som efterfølgende har overtaget dialogen med Novo Nordisk Fonden fra Økonomiministeriet, har heller ikke taget referat af afholdte møder med fonden om udmøntningen af de ti milliarder kroner.
Offentlighedslovens lovkrav om notatpligt omfatter som udgangspunkt kun administrative sager, hvor der skal træffes en afgørelse. Generelle sager - eksempelvis om lovgivning eller udmøntning af lovgivning - er typisk ikke omfattet af notatpligten og har derfor ikke lovkrav om referat.
Efter min vurdering bør god forvaltningsskik kræve, at der i en sag som denne skal tages referater af møder mellem vigtige aktører
Oluf Jørgensen – mediejurist og forhenværende forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Alligevel møder de manglende referater af møderne mellem ministerierne og fonden kritik fra Oluf Jørgensen. Han vurderer, det er tvivlsomt, hvorvidt der er lovkrav om referat i sagen, men samtidig at de manglende referater er et klart brud på god forvaltningsskik ud fra hensynet til demokratisk offentlighed. Han har et indgående kendskab ikke alene til fortolkningen af offentlighedsloven, men også til den praksis som embedsværket lægger for dagen, når de skal vurdere offentlighedens anmodning om indsigt.
“Justitsministeriet mener, at god forvaltningsskik typisk ikke handler om generelle sager - det vil sige politiske sager. Ministeriet tilføjer dog, at ’omstændigheder i særlige tilfælde kan bevirke, at der bør foretages notat’. Det er således meget tvivlsomt, om der gælder et krav om referat i en sag som denne. Hensynet til demokratisk offentlighed og borgernes tillid må kræve åbenhed om grundlaget for vigtige beslutninger,” siger Oluf Jørgensen og fortsætter:
“Det næste kan blive, at Elon Musk donerer nogle milliarder til udmøntning af en politisk beslutning. I så fald kan der være samme lukkethed om donationens betydning,” siger han.
Udtryk for mundtlighedskultur
Hverken ministerierne eller Novo Nordisk Fonden ønsker at uddybe, hvad der forhandles om eller er på bordet i den aftale om udmøntning af milliardbevillingen, som de forventer at kunne præsentere inden for få uger. Det skriftlige materiale med relation til møderne i Økonomiministeriet, som er tilgængeligt via aktindsigt, er mailkorrespondancer omkring tid og sted for møderne, dagsorden og en pdf med en oversigt over projekter, som Novo Nordisk Fonden tidligere har støttet inden for klima- og fødevareområdet.
Derudover er der ikke noget skriftlig dokumentation, der kan give offentligheden indblik i, hvad der er blevet diskuteret på møderne, hvem der var til stede, eller hvad der blev besluttet.
Der er en uhyggelig udbredt kultur om mundtlighed i den øverste del af centraladministrationen
Nils Mulvad – medstifter af Kaas & Mulvad
De manglende referater er problematiske for gennemsigtigheden af processen, mener Nils Mulvad. Han er medstifter af Kaas & Mulvad, der rådgiver og underviser i undersøgende og analytisk journalistik. Desuden er han formand for den danske organisation Åbenhedstinget, der arbejder for åbenhed i Danmark. Nils Mulvad mener, at den manglende dokumentation fra møderne er et konkret eksempel på en udbredt mundtlighedskultur i staten:
“Der er en uhyggelig udbredt kultur om mundtlighed i den øverste del af centraladministrationen. Derfor er jeg heller ikke overrasket over, at de her møder ikke er dokumenteret. Men det er problematisk, at vi i et lille land som Danmark ikke sikrer os, at der er dokumentation for, hvem der har taget beslutningerne, og hvordan processen er foregået. Her har vi at gøre med topembedsmænd og måske ministre, der taler med Novo Nordisk Fonden. Det er på kanten,” siger Nils Mulvad.
Han henviser som et andet eksempel på mundtlighedskulturen til minksagen, hvor daværende sundhedsminister Magnus Heunicke i det juridiske efterspil måtte gøre brug af egne mødenotateter, fordi der ikke blev taget referat til det afgørende møde, hvor beslutningen om at aflive alle mink i Danmark blev truffet.
Ligeledes vurderer Oluf Jørgensen, at manglende skriftlig dokumentation er en udbredt, men problematisk praksis i statsadministrationen:
“Vi må konstatere, at der er en besynderlig mangel på retskrav til dokumentation for beslutningsgrundlag i ministerier. Det er en kultur, som har stor betydning især i sager, hvor man vil undgå krav om aktindsigt,” siger han.
Eksperter: Særligt behov for åbenhed
I den såkaldte principaftale mellem regeringen og Novo Nordisk Fonden fremgår det, at parterne er blevet “enige om, at Fonden vil prioritere 10 mia. kr. over de næste 10 år til at understøtte den store opgave med at omlægge danske arealer til en moderne og bæredygtig forvaltning og dermed skabe grobund for mere biodiversitet og flere naturoplevelser for danske borgere.”
Det er hermed ikke bare den største bevilling nogensinde i Novo Nordisk Fondens historie, men den største bevilling nogensinde fra en dansk fond.
Det vil kræve stor transparens og opmærksomhed fremadrettet på, hvordan pengene bliver forvaltet og på, at man ikke blander fondens penge ind i den almindelige statslige administration
Frederik Waage – professor i forvaltningsret på SDU
Netop størrelsen og det, at en privat fond går så tæt på en politisk aftale, har de seneste måneder fået en række forvaltningseksperter til at opfordre til øget åbenhed og transparens omkring processen - for at undgå usaglige hensyn og magtforskydninger.
Frederik Waage, professor i forvaltningsret på SDU, har tidligere pointeret, at bevillingens størrelse kræver klare og transparente rammer for, hvordan fondes penge bliver brugt, og hvad de finansierer:
“Novo Nordisk Fonden har potentiale til at blive en aktør, der bryder med den almindelige måde at drive fond og virksomhed på og som skaber en helt ny situation for den statslige administration. Det vil kræve stor transparens og opmærksomhed fremadrettet på, hvordan pengene bliver forvaltet og på, at man ikke blander fondens penge ind i den almindelige statslige administration,” siger han.
Ligeledes har Rasmus Grønved Nielsen, lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet, tidligere til Fundats påpeget, at der på grund af sagens særegne karakter er brug for øget åbenhed omkring sagsbehandlingen:
“Samarbejdet indebærer, at spekulationer om falske lodder i vægtskålen nemt kan opstå. En skærpet grundighed og øget åbenhed i sagsbehandlingen kan bidrage til at understøtte, at alt foregår efter bogen, og at involverede borgere og samfundet som sådan også får det indtryk,” siger han.
Et af de vigtige opmærksomhedspunkter, der skaber behov for øget åbenhed, er risikoen for sammenblanding af interesser, vurderer Frederik Waage. Novo Nordisk Holding har i dag flere kommercielle interesser inden for biotek og bæredygtige fødevareteknologier. Det er samtidig et område, som i den såkaldte principaftale mellem Novo Nordisk Fonden og regeringen, står til at få del i milliardbevillingen.
“Selvfølgelig er der ikke noget, der er gratis. Derfor skal der være fokus på, at fondens penge ikke bliver til indflydelse og sammenblanding af interesser. Vi skal fremadrettet være opmærksom på risikoen for modydelse, hvad de får igen?,” siger Frederik Waage.
Ministerium: Ikke en donation til staten
Vurderingen af hvorvidt der er tale om et brud på god forvaltningsskik, er dog ikke entydig. Forvaltningsekspert og professor Sten Bønsing mener således ikke, at ministeriernes manglende referater er et brud på notatpligten.
Hvis det, der er foregået på møderne, kommer til udtryk i en aftaletekst, så er det min vurdering, at de har opfyldt kravene til notater
Sten Bønsing – professor på Aalborg Universitet
Han vurderer desuden, at den aftale, som regeringen og Novo Nordisk forventer at præsentere om nogle uger, vil være tilstrækkelig for at overholde god forvaltningsskik.
“Hvis det der er foregået på møderne kommer til udtryk i en aftaletekst, så er det min vurdering, at de har opfyldt kravene til notater,” siger han.
Sten Bønsing er ligeledes ikke bekymret for, at der i den nuværende dialog mellem ministerierne og Novo Nordisk Fonden bliver lovet noget til fonden, som offentligheden ikke får indsigt i den kommende aftale:
“Det vil være for risikabelt for fonden, at de får en mundtlig aftale om noget med staten. For hvad så hvis regeringen skifter. Alle må have interesse i en skriftlig aftale, og at det man er blevet enige om, står i den," siger han.
Fundats har foreholdt både Økonomiministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart kritikken. Økonomiministeriet vurderer, at de gældende regler er overholdt:
”Det er Økonomiministeriet klare vurdering, at dialogen med Novo Nordisk Fonden foregik i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer. Relevante dokumenter, herunder e-mails og sms, er journaliseret og efterfølgende udleveret ved anmodninger om aktindsigt. Økonomiministeriet har ikke yderligere kommentarer eller oplysninger om forløbet,” oplyser Økonomiministeriet i et skriftligt svar.
Også Ministeriet for Grøn Trepart påpeger, at reglerne om offentlighed i forvaltningen er overholdt, og understreger samtidig, at principaftalen mellem regeringen og Novo Nordisk Fonden ikke gør staten til bevillingsmodtager.
”Ministeriet for Grøn Trepart har siden oktober 2024 haft dialog med Novo Nordisk Fonden. Det er ministeriets vurdering, at dialogen er foregået i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer. Der er ikke tale om en donation til staten. Det er forventningen, at fondsbestyrelsen i Novo Nordisk Fonden over en 10-årig periode vil uddele 10 mia. kr. til projekter, der understøtter den grønne omstilling, som den grønne trepart er udtryk for. Bevillingerne til konkrete projekter vil ske i overensstemmelse med fondens bevillingsprocedurer."