Der er ikke politisk opbakning til at regulere de private forskningsfondes bevillinger og deres stigende indflydelse på universiteterne og forskningsmiljøerne for at imødekomme den bekymring, som flere forskere og eksperter har rejst som følge af fondenes stigende indflydelse på forskningsområdet.
En indflydelse, som eksperter mener, koster på forskernes mulighed for selv at vælge forskningsemner. Og som Fundats tidligere har skrevet, desuden har konsekvenser for flere forskeres vilje til at udtale sig kritisk i offentligheden.
Både Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre afviser således klart at blande sig i, hvem og hvad private forskningsfonde som eksempelvis Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og Villum Fonden vælger at støtte.
Til gengæld mener både Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, at forskningsfriheden på universiteterne kan sikres bedre ved at øge den offentlige finansiering af forskningsområdet.
De Radikale Venstres forskningsordfører, Stinus Lindgreen mener således, at det er der behov for at skabe en bedre balance mellem offentlige frie forskningsmidler og private penge:
“Det er ikke vores opgave at definere, hvad de private fonde giver penge til. Det er fondenes eget valg. Men vi har en vigtig politisk opgave i forhold til at sikre den frie forskning og sikre nok basismidler, så der kommer en bedre balance mellem ekstern finansiering og offentlige midler givet til reel fri forskning,” siger han.
Socialdemokratiets forskningsordfører Trine Bramsen mener derimod ikke, at problemet kan løses ved at give flere offentlige kroner til forskningsområdet.
“Vi har ytringsfrihed i Danmark. Men hvad private fonde bruger deres private penge på – og om de ønsker at støtte en forsker, der eksempelvis har kritiseret dem. Det kan vi næppe blande os i politisk. Det er meget let at være oppositionsparti, der udlover ekstra millioner og milliarder til forskning uden at anvise, hvor pengene skal komme fra. I min optik også for let."
"Faktum er jo, at vi valgte at hæve basismidlerne i seneste forskningsreserve – og i øvrigt uddelte et historisk stort beløb til forskning. Det skal vi fortsætte med at gøre – og vi har allerede igangsat arbejdet med nytænkning af forskningsområdet. Min forhåbning er, at vi kan gøre meget mere for at fokusere vores forskning og koordinere på tværs af fonde og stat. Men det får jo ikke problemet med fonde, der afviser ansøgere til at forsvinde,” siger hun i et skriftligt svar.
Politisk taknemmelighed
De private fondes støtte til forskningsområdet er steget markant i de seneste år. Universiteternes indtægter fra private kilder er mere end fordoblet fra 2012 til 2022 og fondsmidler udgør cirka 30 procent af de samlede forskningsmidler ifølge tal fra Fondenes Videnscenter. Særligt de store erhvervsdrivende fonde dominerer scenen. Novo Nordisk Fondens årlige uddelinger nåede i 2024 over ti milliarder kroner, hvoraf langt størstedelen gik til forskningsområdet. Til sammenligning uddelte en offentlig fond som Danmarks Frie Forskningsfond 1,7 milliarder i 2023.
Det er meget let at være oppositionsparti, der udlover ekstra millioner og milliarder til forskning uden at anvise, hvor pengene skal komme fra
Trine Bramsen – forskningsordfører for Socialdemokratiet
Lise Bertelsen, forskningsordfører fra de Konservative mener, at de private forskningsfonde bidrager til at styrke dansk forskning, og at de ikke skal under yderligere politisk kontrol:
”De danske fonde støtter forskning med mere end 10 milliarder kroner årligt svarende til knap en tredjedel af de samlede bevillinger til forskning. Det skal vi være taknemlige for. Dansk forskning ville ikke være lige så stærk uden fondene. Det er ikke politikernes opgave at bestemme, hvad fondene bevilger midler til. Det er op til fondene selv at afgøre, hvad de støtter,” udtaler Lise Bertelsen i et skriftligt svar.
Også Stinus Lindgreen mener, at det er positivt, at vi har store private fonde, der i så høj grad støtter dansk forskning. Han påpeger dog også, at der ligger en politisk opgave i at adressere nogle af udfordringer, som stigningen i private forskningsmidler medfører:
“Vi skal i udgangspunktet være glade for at de private fonde vælger at give så meget til forskning. Det er godt for universiteterne og dansk forskning. Det er også helt legitimt, at fondene selv vælger, hvad de ønsker at støtte. Men der er selvfølgelig også udfordringer ved det, som vi også skal være opmærksomme på,” siger han.
Flere basismidler
Sideløbende med, at andelen er fondsmidler til forskningen de seneste år er steget, er andelen af statens basismidler til forskning faldet. I 2012 udgjorde det såkaldte basistilskud 57 procent af universiteternes forskningsmidler, men i 2022 var denne andel reduceret til 49 procent.
Dermed er afhængigheden af eksterne bevillinger på landets universiteter blevet større. En udvikling, som blandt andet fået Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) til at advare om, at balancen mellem basismidler og eksterne konkurrenceudsatte midler, som “er afgørende for, at forsknings- og innovationssystemet fungerer efter hensigten”, de seneste år er “tippet.”
De danske fonde støtter forskning med mere end 10 milliarder kroner årligt svarende til knap en tredjedel af de samlede bevillinger til forskning
Lise Bertelsen – forskningsordfører for De Konservative Folkeparti
Formanden for DFIR Frede Blaabjerg, som er professor på Aalborg Universitet, har tidligere advaret om, at væksten i andelen af ekstern finansiering over det seneste årti “udhuler beslutningskraften på institutionerne og stiller spørgsmålstegn ved det finansierings- og styringsregime, som vores institutioner opererer under.”
Netop den balance, mener Stinus Lindgreen, at der er brug for at kigge på fra politisk hold. Radikale Venstre ønsker, at det årlige offentlige tilskud til forskningsområdet skal øges til 1,5 procent fra den nuværende én procent, og at der permanent skal afsættes en større del af forskningsreserven til basisbevillinger og de offentlige forskningsfonde:
“Der er brug for at løfte basismidlerne til forskningen permanent. Det kan gøres ved at give flere midler, men det er også vigtigt, at vi kigger på forskningsreserven, som er vokset markant. Vi burde afsætte en større del af den direkte til de offentlige forskningsfonde og til basisbevillinger, frem for at lade så stor en pulje være op til politisk forhandling,“ siger Stinus Lindgreen.
Ligeledes mener Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti, at der er brug for politisk at prioritere flere offentlige kroner til fri forskning og at sikre flere basismidler til universiteterne:
”Jeg kan godt forstå universiteternes ønske om flere midler til fri forskning, hvilket jeg prioriterer hvert år, når vi forhandler om forskningsreserven”
Hun opfordrer til, at statskassens bevillinger til forskningsrådet hæves til én procent af bnp uden EU-forskningsmidler:
“Jeg mener, at Danmark bør bruge en procent af bnp på forskning. Jeg har derfor tidligere kritiseret regeringen for at medregne forskningsmidler fra EU, hvilket betyder, at Danmark reelt bruger mindre end én procent af vores bnp på forskning i dag,” siger hun.
Ønske om en national strategi
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har tidligere opfordret til en national strategi for forskning, der blandt andet kan adressere den stigende afhængighed af eksterne midler og konsekvenserne heraf. Det er ligeledes en anbefaling, som har lydt fra flere forskere bag Magtudredningen 2.0, der blandt andet kigger på fondenes indflydelse og magt på forskningsområdet.
Det forslag bakkes op af både Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
”Jeg har selv efterlyst en national strategi for forskning og bakker derfor selvfølgelig op om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds ønske om en national strategi,” siger Lise Bertelsen.
Stinus Lindgreen mener, at strategien bør adressere balancen mellem frie midler og eksterne midler:
“Jeg mener, vi bør få en national strategi for forskning, som blandt andet kigger på basismidler, forskningsreserven og på fordelingen mellem offentlige og eksterne midler, så vi sikrer, at der fremover også er sikring for den frie forskning,” siger han.
Det er klogt at få kigget på fondenes indflydelse på forskningen.
Stinus Lindgreen – Forskningsordfører for Radikale Venstre
Stinus Lindgreen påpeger desuden, at der er vigtigt med mere forskning i og debat om fondenes indflydelse på forskningsområdet. Noget som professor i statskundskab og medansvarlig for den kommende Magtudredning 2.0, professor Anne Binderkrantz tidligere har efterlyst.
“Det er klogt at få kigget på fondenes indflydelse på forskningen. Det er oplagt at forskere kigger på det, så vi kan tage en diskussion med fondene om det på et oplyst grundlag. Det har vi også gjort med fondene omkring betaling af overhead. Det er vigtigt med en løbende dialog for at sikre, at balancerne er rigtige,” siger Stinus Lindgreen
Fra regeringspartiet er derimod ikke et klart svar på, om man ønsker en national strategi for forskningen, men Trine Bramsen oplyser i sit skriftlige svar, at regeringen har “igangsat arbejdet med nytænkning af forskningsområdet.”
